Mine englændere har bestilt flybilletter denne gang. Der er ikke så mange dage i julen for dem, fordi de skal tilbage og nå at være lidt sammen med Tims familie, inden det nye år indfinder sig, hvorfor de besluttede at flyve, fordi de dermed sparer to dage, som ellers kun skulle bruges på transport.
Og hvad sker der? British Airways er nemlig ikke en pind bedre end SAS: De har truet med at strejke i julen. Det er klart, at de vil ramme, hvor det gør mest ondt, men hvor er det dog irriterende. Vi ved endnu ikke, om der bliver gjort alvor af truslen, men hvis det sker, så tager de bilen til Danmark. Kan de flyve hertil, men strejken begynder mens de er i DK, så bliver de, til de igen kan flyve hjem. Især det sidste ville jeg jo intet have imod, men det behøver jeg ikke at fortælle Charlotte.
Det ser derfor ud til, at der skal meget til at forhindre dem i at komme som planlagt. Om eventuelle strejker hjælper på situationen derovre, er til gengæld et andet spørgsmål, som jeg ikke vil gå ind i her.
Meny havde ‘bamsetæpper’ til salg, så jeg købte fire af dem. De elsker alle sammen at putte sig i varme fleecetæpper, og disse bamsetæpper var indbegrebet af alt, hvad man kan forestille sig af blødhed. Jeg har masser af fleecetæpper i Den Stråtækte, men disse her var mere end en smule blødere, meget tykkere og meget mere vamsede. De kan tage dem med hjem, hvis de vil. For nogle år siden havde jeg to også meget bløde tæpper med til England, men der er stadig rift om, hvem der skal have lige præcis dem, når det er hyggetid. Børnene vinder dog som regel … men nu har jeg altså købt fire, så der er ikke længere grund til konkurrence om brugsretten.
Hyggesokkerne fandt jeg i dag – også i Meny. John synes jeg er fjollet at købe sådan nogle, fordi jeg strikker så mange sokker, men han forstår vist ikke rigtigt, at der er stor forskel på hyggesokker og ‘bare’ sokker. Sidstnævnte kan bestemt også bruges, men de er beregnet til at have i støvlerne. Hyggesokker er sådan nogle som på billedet herunder, og det er noget man flytter ind i, når man er hjemme. Især Aubrey. Jeg tror kun han har sine af, når han er i bad. Okay, han har dem heller ikke på i skole, men derhjemme bor han i dem – sover sågar med dem på, så de er hurtigt slidt op; han kan snildt nå at forbruge to par i vinterhalvåret.
Hverken tæpper og sokker er rigtige gaver, men en delmængde af det, nogle måske vil mene hører ind under begrebet forkælelse. Men hvad så? Man har ikke kun ret til at forkæle sine børnebørn, man har faktisk pligt til det. Bare til orientering. Det kan godt være, at børnene bliver hhv. 16 og 17 år inden for den næste måned, men de er stadig ikke for gamle til spændte at stryge op på deres værelser for at se, om der ikke skulle ligge en lille ting fra mormor til dem på deres senge.
De er blevet så store, at de lader som om de ikke gør det, men det gør de, for det er bemærkelsesværdigt hvor hurtigt de finder det nødvendigt at bære deres kufferter op på førstesalen. Jeg smiler stort indvendig og nyder det garanteret endnu mere end de gør.