Holberggård igen

Vores første møde med Holberggård for et par måneder siden var så godt, at vi fik lyst til at udsætte Ditte og Peter for denne gode oplevelse. De er endnu mere interesserede i gooumetoplevelser end vi er, så det var oplagt at spørge netop dem.
Der var desværre ikke flere 10-retters menuer på programmet i år, så vi måtte nøjes med otte retter … hvilket man til gengæld har mulighed for endnu fire gange i år. Det gør vi ikke, men måske en enkelt sidst på året, for godt er det. Enten dette eller – dog nok lidt mere sandsynligt – en tur til Norsminde endnu en gang, for også der at vise Ditte og Peter, hvor eminent god mad vi bliver præsenteret for.

Denne gang overnattede vi ikke. I stedet havde vi bestilt en taxa til at komme og hente os – vi var jo fire, der skulle samme sted hen, så det blev langt billigere end at skulle have haft to værelser.
Ganske som første gang var de særdeles rundhåndede med vinene, når man tog en vinmenu, så at skulle køre bil var aldeles udelukket, og vi hentede den ikke før næste eftermiddag.
De kunne søreme huske os, de samme to søde damer, der også sidste gang serverede al den lækre mad for os. Ét er, at vi kunne huske dem, men at det også gik den anden vej kom lidt bag på os, men vi opdagede det ved, at en af dem henvendte sig til John og spurgte, om han ville foretrække en ren hvidvinsmenu lige som sidste gang. Der tog de fusen på os … eller også har vi af en eller anden grund gjort et uudsletteligt indtryk på dem, men vi valgte at undlade at spørge yderligere; bare fortælle dem, at vi var passende imponerede over deres hukommelse.

De otte retter var ikke mindre lækre end de 10 sidste gang. Jeg har valgt ikke at pensle det hele ud i detaljen. I stedet får i menuen og retterne som en collage. De interesserede af jer er garanteret i stand til at koble rettens udseende på billedet sammen med rettens identitet på menukortet, og de ikke-interesserede bliver skånet for at spilde for meget tid.

Englænderne har stadigvæk langt varmere vejr end os. Man kan faktisk opholde sig udendørs uden at skulle iklæde sig grønlandsdragt.
Børnene er begyndt at udtrykke et kraftigt ønske om at få lov at prøve at holde ferie i en autocamper, hvortil C sagde, at “vi kan godt prøve, men inden vi lejer sådan en i 2-3 uger, skal vi, herhjemme i England, prøve om det overhovedet er noget for os!”
De lejede en og kørte til New Forest fredag aften, og det ser ud til, at det er noget for dem. I hvert fald for børnene – også selv med uinviterede gæster i form af først heste, som kom til aftensmadstide, og senere næste morgen, hvor det var køerne, der var nysgerrige.
Man må åbenbart bare placere sig selv midt blandt dyrene i New Forest, men jeg ved ikke noget om det – glæder mig bare til at krydsforhøre dem (altså familien, ikke dyrene …), når vi kommer derover inden så længe.

A nitty-gritty, topsy-turvy helter-shelter

Overskriften er ikke korrekt. Jeg ved godt, det hedder helter-skelter.
Da jeg slog ordet op for at se den originale betydning, kom jeg ind på en artikel om reduplication, som er det fine ord for de kunstigt opfundne rimeord.
Helter-skelter betyder in chaotic and disorderly haste – altså hovedkulds – og passer således overhovedet ikke ind i denne fordanskede sammenhæng.
Topsy-turvy passer fint. Det betyder omvendt eller på hovedet. Mr. Topsy-Turvy er en af de mange Mr. Men, som Anna og Aubrey elskede, da de var små.
Som shelter vender det naturligvis korrekt, men ikke som båd betragtet. 
Nitty-gritty betyder basal eller fundamental – Ordbogen.com siger ‘praktiske detaljer’ men det er efter min mening ikke dækkende.

Og grunden til al den snak ses herover. ‘Vores’ shelter, som ligger helt ud til fjorden 1½ kilometer fra Den Stråtækte.
Det er lavet især til glæde for kajakroerne, men alle kan/må naturlivis bruge det. Det ser ikke særlig benyttet ud, måske fordi det virkelig er et meget basalt shelter. Dog med gæstehytte, faktisk … det er båden til højre i billedet, i hvilken der kan ligge en enkelt person. I den store til venstre kan der ligge to eller fire – lidt afhængigt af hvor gode venner man er.

Det er temmelig lavloftet – jeg ved ikke helt, om jeg turde risikere at lægge mig til at sove her; jeg kan bedst lide at sove under åben himmel, hvis jeg endelig skal lege naturmenneske. Men jeg skal være stensikker på, at det ikke begynder at regne …

Der ligger også en skydepram, en ret lille en, men det er vel heller ikke meningen, at man skal ligge andet end meget stille og helt alene på lur i sådan en.
Så kom bare an – I skal være så velkomne. Vi lægger også gerne hus og senge til, men kommer I for mange, har vi Soveplan B lige syd for huset.