Hos Mommer

15. september 2020

Gæs i store flokke

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:47
Tags: , ,

Selv om vejret lige nu er det perfekteste sommervejr, er vi tæt på at være på den vemodige tid på året. Tiden, hvor himlen kan være så høj og så klar og så blå og så flot, at man helt taber vejret, men også tiden, hvor man gør sig det klart, at sommeren er ved at være forbi og at den grå og kedelige vinter nærmer sig med alt for raske fjed.
Efteråret er en smuk tid – på sin egen måde lige så smuk som foråret med sine fantastiske farver og alle de mange frugter på træerne – men den er ikke på samme måde fyldt med fryd, glæde og forårsfornemmelser; den gode og tilfredsstillende følelse af, at lige om lidt kommer der endnu en sommer med alle de fornøjelser, der er forbundet med den.
Om foråret flyver gæssene i store flokke lige over vores hus, og nu er de igen ved at samle sig til de store træk.
Hver dag ser vi flere flokke, der fylder det meste af himlen. Nogle gange ligger de hele dagen på fjorden; andre gange er de blot på en ganske kort visit, som her til morgen, hvor de lettede igen efter få minutter. Gad vide hvorfor de overhovedet landede?

P1050219

Jeg ville ønske jeg kunne forstå gåsesprog. Det er helt utroligt, som de gæs kan skvadre dagen lang. Og natten med, for den sags skyld. Her er deres snak dog lidt mere afdæmpet, næsten som om de ved, at nogle sover og derfor gerne vil have nattero.
Men hvad snakker de om?
Ligger de der og brokker sig i én uendelighed over naboen, som fylder for meget eller er ved at snadre sig ind på et allerede optaget fourageringsområde? Eller taler de om, hvornår de skal lette igen? Om de andre har mødt nogle af de fælles bekendtskaber? Om Didrik og Dot har det godt?
Hvilken rute de skal tage?
Eller er de i virkeligheden aldeles ligeglade med, hvad alle de andre gæs siger, men snakker bare for at høre egen stemme?
Der må da være en grund til al den snak … de larmer også når de flyver. Hvorfor gør de det? Er der en ornitolog til stede?
Der kan skrives bøger om det jeg ikke ved om fugle, og selv om John ved meget mere end jeg gør, er det desværre ikke alle mine mere eller mindre fjollede spørgsmål, han er i stand til at besvare.

Gæs

Vi har aftalt at køre til Falsterbo i oktober. Tage frokosten med, være der det meste af dagen og håbe på, at vi er heldige.
Jeg er ikke i besiddelse af den samme fuglekiggertålmodighed som John, men heldigvis er strikketøjet opfundet.
Vi kan se mange trækfugle på Stevns, men der skal vi være mere heldige, for det er ikke alle trækfuglene, der lægger vejen forbi her – selv om der i 2018 blev observeret hele 9000 (ja!) musvåger på én dag.
Ved Falsterbo samles der heeelt vildt mange fugle, men vi var desværre ikke heldige at se særlig mange den eneste gang vi kørte derud.
Vi må bare prøve igen … jeg har fundet en god vejledning til præcis hvor man skal begive sig hen under de forskellige vindretninger.

21 kommentarer »

  1. Så vidt jeg har læst, snakker gæs for at have styr på, om alle er med, som en slags kontakt. Jeg læste et sted, at hvis en i flokken bliver træt og lander på vandet for at hvile sig lidt, går der altid et par stykker med ned, de flyver så alle afsted, når den trætte er kommet til kræfter. De skiftes også til at føre, når de flyver i V-form

    Kommentar af Susanne Ihlefeldt — 15. september 2020 @ 12:29 | Svar

    • Aha – tak for at gøre mig klogere, Susanne. Jeg vidste kun det med, at de skiftes til den hårde tjans med at ligge forrest 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. september 2020 @ 12:44 | Svar

  2. Et imponerende syn! Jeg kan ikke fortænke dem i at rejse sydpå, men hvorfor de snakker så meget? Jeg har ikke forstand på de dele, men et bud kunne vel være at holde sammen på flokken og fastholde en flokidentitet – i tråd med det Susanne skriver. Et decideret sprog har de jo ikke, og flokken er sikkerheden.
    På den græske ø, hvor vi er i øjeblikket, samles maser af spurve i trætoppene ved 19-tiden, og de snakker i næbbet på hinanden, til solen går ned. Det er en sand koncert, mægtig hyggeligt, og vi er sikre på, at de fortæller løgnehistorier om dagens oplevelser – den ene værre end den anden 🙂

    Kommentar af Eric — 15. september 2020 @ 13:59 | Svar

    • Selvfølgelig fortæller de da hinanden løgnehistorier 😀 – det tror jeg også, at gæssene gør, selv om jeg jo nok må acceptere det med flokidentiteten …

      Kommentar af Ellen — 15. september 2020 @ 16:52 | Svar

  3. Jeg synes, det lyder som om, de bare kæfter op bare for at høre sig selv snakke.

    Kommentar af Helle Klitgaard — 15. september 2020 @ 18:48 | Svar

    • Ha, ja, det lyder godt nok sådan, men hvad ved vi mennesker om det? 😀

      Kommentar af Ellen — 15. september 2020 @ 21:02 | Svar

  4. Det er IKKE bare snak. Den slags spild af energi ville være bortavlet på få generationer.
    Deres lyde kan høres langt væk hos flokke på vej ind, og derfor er snakkeriet en “ingen fare-erklæring” fra de gæs som allerede er landet.
    Det sparer energi. For de første gæs, som nærmer sig et spise/hvilested må kredse mange gange over stedet for at sikre sig mod fjender og sikre at det er et godt sted i forhold til mad/hvile.
    Det er overordentlig energikrævende at lande og lette for en så stor fugl, fejlinvesteringer koster dyrt.

    Ved jagt (mis)bruger vi gæssenes tillid til lyde. Det er helt afgørende for at lokke gæs til sig, at man kan “kalde” rigtigt. Det kræver timers øvelse. Ét forkert trut, og flokken drejer af i stedet for at nærme sig.
    -Og det er nuancer, der afgør det. Vores nabo, Allégårdens Fjerkræ, laver fjerkræ der har plads og får lidt alder inden slagtning. De har flere hundrede tamgæs gående udendørs til Mortens Aften. Om lidt, når det lysner, starter snakkeriet; men vildgæssene som trækker forbi mod stubmarkerne slår end ikke af for at se fætrene. Tonen er forkert.

    Kommentar af natural2222 — 16. september 2020 @ 6:04 | Svar

    • Det havde jeg nu heller ikke regnet med – altså at det bare var hyggesnak, men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig hvad det så i virkeligheden var, så tak for en god uddybning og forklaring.
      Det er interessant, at gæs åbenbart også har forskellige sprog!

      Kommentar af Ellen — 16. september 2020 @ 10:13 | Svar

  5. Hvis du vil vide mere om gæssenes sprog, kan jeg varmt anbefale at læse kapitlet “Gåsebarnet Martina” i Konrad Lorenz’ bog “På talefod med dyrene”. Som natural2222 skriver, så snakker de bestemt ikke bare for at høre sig selv, og deres sprog har mange nuancer. Jeg har selv gæs og har efterhånden lært at genkende en del af deres sprog. Fx. kigger jeg nu helt pr. automatik op mod himlen, når jeg hører deres lave advarselslyd for noget meget farligt/usædvanligt. Det plejer at være en havørn, men en enkelt gang var det sørme en lavtgående stork.

    Kommentar af Berit — 16. september 2020 @ 8:13 | Svar

    • Det var da en god ide – tak for den, Berit … men bogen er lige så gammel som jeg, så den er nok ikke lige til at skaffe.
      Det må være lidt sjovt at kunne genkende noget af deres sprog – men jeg kender det egentlig godt fra min barndoms gård … vi havde så bare ikke gæs 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. september 2020 @ 10:15 | Svar

  6. Jeg har vist skrevet det før, men jeg er altså misundelig med hensyn til gæssene. Jeg er meget glad for gæs. Jeg har vist også læst alt, hvad er findes på dansk, om dem. Blandt andet Snegæssene af William Fiennes (den er god!), Gåsefar af Michael Quetting, Gåsebarnet Martina, som også Berit har nævnt, plus diverse skønlitterære bøger blandt andet – selvfølgelig – Niels Holgersens forunderlige rejse.

    Kommentar af Kirsten — 16. september 2020 @ 10:43 | Svar

    • Hvis du er så glad for gæs, er det ikke underligt, at du godt kan føle dig lidt misundelig, for her trækker virkelig mange forbi – og her er også altid mange ‘fastliggere’.
      Du kunne prøve at forsøge dig engang på Falsterbo. I den kilde jeg linker til, nævnes der træk på titusinder af gæs. Det må være noget af et syn!

      Kommentar af Ellen — 16. september 2020 @ 10:52 | Svar

    • Tak, jeg har fluks bestilt Snegæssene på biblioteket – den kendte jeg ikke. Bibliotek.dk påstår i øvrigt, at de har adskillige eksemplarer af Lorenz’ bog til udlån. Og Kirsten, det ser ud til på din blog, at du er østjyde, så du skal være velkommen til at besøge mine gæs i Århus N. ved lejlighed. De elsker at få gæster!

      Kommentar af Berit — 17. september 2020 @ 9:48 | Svar

  7. Hvor er det spændende, at I vil tage til Falsterbo og opleve fugletræk. Er der ikke også et andet meget kendt sted i Sydsverige, der er kendt for det? Jeg synes, jeg kan huske, at Inge Sandvad har skrevet om det for nogle år siden.
    Farmers forklaring på gæssenes lyde er virkelig interessant!

    Kommentar af Madame — 16. september 2020 @ 11:35 | Svar

    • Jeg tror du tænker på Pulken ikke så langt fra Kristianstad, som er kendt for sine for hvert år større og større tranetræf først i april. Det er også et fascinerende syn.
      Han ved altså virkelig meget om mange ting, ham Farmer 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. september 2020 @ 11:55 | Svar

      • Åh ja, Pulken – det er jo rigtigt!

        Kommentar af Madame — 16. september 2020 @ 12:06 | Svar

  8. Også her er der nu igen store flokke! Får du ikke lyst til at gå på jagt?

    Farmers forklaring er jo vildt interessant – jeg vidste godt at det koster energi at lette for en stor fugl – de er jo ikke vægtløse, selv om det ser sådan ud, når en velnæret, veltrænet gås flyver forbi.

    En gang jeg var i ved Søerne i København så jeg en svane lette fra Sct. Jørgens sø for at komme over på den anden side af H.C.Andersens Boulevard, det var imponerende, men den var træt eller svækket og den havde tydeligvis svært ved at komme op, – da den nærmede sig luftledninger (gadebelysning) måtte den give et ekstra skub opad, det gjorde helt ondt at se det.

    Dengang vi boede ved Gentofte Sø læste jeg om svanerne at de kun nødigt fløj fra Nymosen til Gentofte Sø, fordi de om vinteren kun kunne foretage den tur én eller to gange – de var simpelthen ikke i form, ikke velnærede nok. Der var ellers mange, der fodrede svaner i Nymosen.

    Kommentar af Donald — 18. september 2020 @ 1:20 | Svar

    • Jeg har intet imod jagt, men jeg kunne ikke tænke mig selv at udøve kunsten.
      Svanerne er ualmindelig gumpetunge – det kan vi også både se og høre, når de skal i luften fra fjorden her.
      Det må have været dejligt at bo ved Gentofte sø 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. september 2020 @ 10:34 | Svar

      • Altså ja, de fire år var i den henseende gode år, men vores parforhold var underligt og jeg vidste ikke om jeg overhovedet kunne reparere det – og fik et par gange at vide at jeg skulle flytte. Dengang troede jeg at folk mente, hvad de sagde, når de sagde sådan noget.

        Kommentar af Donald — 18. september 2020 @ 16:52 | Svar

        • Det ville jeg også have troet … sådan noget spøger man ikke med, eller siger, hvis ikke man mener det.

          Kommentar af Ellen — 18. september 2020 @ 17:34 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.