Hos Mommer

19. februar 2017

Reklame?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:56
Tags: , ,

Tjah, det er vel en reklame, men jeg er hverken sponsoreret af dem eller blevet bedt om at reklamere – så havde jeg nemlig ikke skrevet om det.
IMG_5847Jeg blev inspireret af Conny, som har impulskøbt lidt strikketing i Netto, og disse indkøb fik mig til at tænke på de navnebånd, jeg har købt gennem Ikastetiket – og fra hvem jeg lige har bestilt 75 nye. Forandring må der til indimellem …

Øverst ses det bånd jeg har og nedenunder ses et preview af det jeg snart får.
imageIkke den helt store og verdensomvæltende forandring, kan man med rette indvende, men hvis tekst og billede skal være i overensstemmelse med sandheden, er der ikke plads til de store ændringer.
Jeg har derfor nøjedes med at ændre lidt på skrifttypen, baggrunden er blevet grå og det bliver syet med sølvtråd. Det nye bånd bliver, som det gamle, 10 mm i højden.

Det er ikke engang dyrt. Lidt afhængigt af modellen man vælger, skal man som minimum bestille enten 75 eller 100 stykker, hvilket umiddelbart forekommer voldsomt, men til den pris gør det ikke ondt, hvis ikke man får brugt dem alle. Kun 136,75 kroner, plus porto (19,95 kr.), for 75 bånd – det er i orden med mig.
Det er supernemt at designe lige det bånd i lige den bundfarve og trådfarve, man måtte ønske. Der er flere forskellige skrifttyper; man kan vælge en eller to linjer; der er en del forskellige figurer til at vælge at sætte på og det kan fås med eller uden strygebagside. Båndet her fås i tre bredder, men de har mange slags bånd med andre muligheder. Og etiketter har de selvfølgelig også … ellers ville navnet være misvisende.
Det er da smart! Og ret blæret at kunne sætte sådan et mærke på sine arbejder.
Jeg sætter dem dog ikke på alt, jeg laver – fx er det vist en smule overkill at sætte dem på IMG_5848karklude, og på tørklæder og sjaler går den heller ikke, selv om jeg gerne ville kunne, for det er et stort arbejde at frembringe disse, men det binder brugeren til at tænke på hvordan de skal foldes om halsen, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Man kunne måske også lave sig et bånd som det der sad på min julegave fra Charlotte.
Tror I lige, det blev gemt? Den gamle mor her blev da helt rørt, selv om hun godt ved, at man kan købe den slags bånd overalt i England; det er dog frivilligt, om man vil købe dem, men det ville hun gerne …

12. oktober 2013

Den må have stået på Hogwarts og andre skilterier

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:37
Tags: ,

IMG_3542

I denne uges Søndag kunne man se følgende lille notits om en auktion over to saucekander á en højde på 14,5 cm. For mig at se, er de ikke væsentlig bredere, end de er høje, så jeg kan kun konkludere, at Harry Potter eller en af hans venner må have smuglet dem ud fra Hogwarts.
Hvorfor? Fordi de hver rummer 17,5 liter!
Til sådanne mængder taler vi i øvrigt ikke om sauce, men om sovs. Det hedder det nemlig, når der er masser af det …

P1030739

Huspriserne stiger og stavestandarden falder.
“Statestik” … Hrmpf.
Klipset fra idényt.

Botox-tip

Til sidst denne ‘ting’, som jeg har svært ved at tro, at nogen kan mene alvorligt – med mindre neanderthalerne alligevel ikke er uddøde. Sådan en fætter ville finde denne neanderthal-blondine usædvanlig og tiltrækkende. Måske …
Der er dog én ting fra annoncen, jeg kan tilslutte mig: Det er et meget sært tip!

17. januar 2012

Ecco var godt – engang

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:34
Tags: , , ,

P1000202Der var engang, hvor jeg var svoren tilhænger af Eccosko. De var lidt dyrere, men også lidt bedre – og så er de jo danske.
Sådan er det ikke mere – eller også har det aldrig været sådan, men man ser jo det, man helst vil se.
De er hverken bedre eller dyrere end så mange andre mærker.
I dag gik den ene af mine (Ecco)-støvletter (tænk at det stadig hedder sådan … jeg føler mig lige så forældet som Støvlet-Katrine, når jeg bruger det ord) i stykker i sidesømmen. Jeg er overhovedet ikke imponeret over den holdbarhed, eller mangel på samme, der har været tale om her.
I retfærdighedens navn skal siges, at mine yndlingsferiesandaler er fabrikeret af Ecco, er 12 år gamle og endnu ikke slidt op. Jeg elsker de sandaler, og på vores ferier handler det (heller) ikke om at være smart. Det handler om at have noget fodtøj på, jeg kan gå længe og overalt i.

P1000200De omtalte støvletter holdt ikke længe nok til at forsvare den pris, jeg gav for dem, men at jeg er halvknotten heler ikke skosåret, så jeg gik i den lokale skotøjsforretning i dag.

Jeg fandt i sommer ud af, at det er herligt at købe sko via internettet.
Ikke kun, men også, og i dag skulle jeg bruge et par nye støvletter NU, så jeg gik i en butik.

Kender I det: der står et par sko/støvler/whatever og råber til én fra hylden: “Vi to er som skabt for hinanden! Prøøøøv mig!”
Det skete i dag, og råbet kom ikke fra Eccohjørnet, men fra et østrigsk fabrikat, jeg nu for første gang har købt: ARA (ingen links her! I må selv google, men det ser ud til at være godt og med et stort udvalg). x[1]Og mig, som ikke kan fordrage reklamer … prøv lige at høre dig selv, Ellen.
Ret billigt også, faktisk, især via internettet, så egentlig burde jeg ikke lufte min begejstring, før jeg kender holdbarheden.
(Man skulle tro, det var en rigtig papegøje, jeg har købt – se lufthullerne i æsken…)

Jeg prøvede støvlerne; de var bløde, vejede ingenting og sad som støbt på fødderne – nærmest som var det sokker, jeg tog på. De er hverken superkønne eller superfikse, men de er supergode og dermed støvletter, jeg godt kunne have på hver eneste dag i resten af vintersæsonen. Lavhælede og praktiske – jeg skal ikke gøre indtryk på nogen på jobbet alligevel. I hvert fald ikke via mine sko.
Jeg har engang været god til højhælede ting, men det er jeg ikke mere. Jeg lægger efterhånden for stor vægt på hælene, høhø …

11. juni 2010

Et dyrt spadestik

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:46
Tags: , , , ,

Nogle vil måske huske denne lille episode fra den nielsen’ske hverdag. Eller… faktisk skete det en søndag…
Det er to måneder siden, præcis på dato; Johns isse er helet pænt igen, og vi jeg havde glemt alt om denne lille hændelse, der gjorde, at vi ikke kunne se fjernsyn i nogle dage.

Glemt det, indtil regningen kom i dag.
John åbnede kuverten og fik sådan et sjovt, stramt udtryk i ansigtet, mens han mumlede: "Det er fandme det dyreste spadestik, jeg nogensinde har taget!"
Ellen (bevidst henkastet): "Nåh… hvad kostede det da?"
John (endnu mere sammenbidt): "993,50!"

Så var det, jeg kom til at grine meget højt, men min mand havde tilsyneladende helt mistet sin humoristiske sans.

The Creative AT&T Advertisements

Min amerikanske veninde er særdeles leveringsdygtig i alskens underlige ting…
Billedet er fra en flot serie på 24 fra at&t i USA. De er alle malede på hænder og det ene er flottere end det andet. Det var svært at plukke et enkelt af de 24, men jeg endte med dette pga. vikingebåden. Dette og de 23 andre kan ses her.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.