Hos Mommer

15. april 2017

En lang fredag, men en god fredag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:04
Tags: , ,

Så fik jeg på snedigste vis listet Langfredag både på dansk og engelsk ind i titlen.
I går morges klokken halvti satte vi kursen mod Lolland, hvor Pia og Allan havde sat os i stævne (i stævne eller bare stævne?), og hvor de med deres sædvanlige gode turistguideevner førte os rundt på øen. Blandt andet Bandholm station, som ofte er blevet brugt som kulisse til film, der skal forestille at foregå i gamle dage.
Det har man ikke svært ved at forestille sig, når man står på perronen, hvor man bl.a. ser en gammel drikkekumme og et skilt med aa i stedet for å.

Bandholm station

Bandholm station (1)Bandholm station (2)Bandholm station (3)

Men vejret! Vi nåede at drikke formiddagskaffen ude, men frokosten blev indtaget i bilen. Heldigvis havde Pia taget højde for dette og havde medbragt mad, der var egnet til dette.
Turen ud til Dodekalitten måtte også i første omgang opgives pga. for megen væde fra oven, men da vi senere vendte tilbage, blev vi enige om at gøre forsøget på trods af den ret så dramatiske himmel. Vi kom da også helt derud, uden det begyndte at regne, men mens vi stod ved de høje stenansigter. lyttende til lolernes sang fra de skjulte højttalere, begyndte det at hagle. Det bliver man heldigvis ikke så våd af, men uvejret fortsatte, så vi var blevet temmelig våde, inden vi nåede tilbage til bilen.

Dodekalitten

Dodekalitten (5)Dodekalitten (6)Dodekalitten (7)

Imellem disse to besøg var vi på Pederstrup, hvor vi kunne se en enorm hængebøg, der flere steder var ved at gå under jorden. Det var altsammen interessant nok, men det vejr, altså! Vi fik ganske vist nogle korte glimt af en blå himmel, men i det store og hele var det endnu mere koldt, blæsende, vådt og uindbydende, end det var tirsdag og onsdag oppe hos Ditte og Peter. I går havde vi dog, belært af malplaceret vejroptimisme og dermed dårlig erfaring, taget en varmere jakke med, men den kunne sagtens blive våd, selv om vi ikke frøs …
Nå, men ganske som da vi var i Nordsjælland, er det jo selskabet, der er det vigtigste, og det var aldeles upåklageligt begge steder, men jeg er sikker på, at jeg ville have ærgret mig mere over det elendige vejr, hvis jeg havde været arbejdsramt og kun havde disse fem påskefridage.
I dag er det nemlig ikke en pind bedre – vi har ild i brændeovnen og må tørre det vaskede ferie/sommertøj inden døre.

Pederstrup (1)Pederstrup (5)

9. april 2017

Glade sæsonarbejdere i Stevns kommune

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:17
Tags: ,

Vi har haft dejligt besøg af en af Die Drei Mädchen med husbond. De sov her i nat, som mange af vores gæster gør; der er langt hjem for de fleste og det er så dejligt for chaufføren at kunne nyde mere end et enkelt glas af den gode rødvin.
I formiddags legede John og jeg turistguider og tog dem med til bl.a. Højerup for at se kirken, hvis kor styrtede ned i 1928.
Her så vi nede på stranden nogle legesyge geder, som så ud til at hygge sig gevaldigt både med klappende mennesker, hinanden og naturen.
Da vi kom hjem, fandt John ud af, at de lige var ankommet … i fredags, faktisk, og skal ‘arbejde’ her i resten af april for at afgræsse området.
Det er efter sigende de dygtigste naturplejere, man kan forestille sig, og de kan komme til på steder, hvor mennesker ikke kan.
God ide, Stevns kommune!

Højerup (1)

Højerup (3)

Sus og jeg fik øje på nogle små, lilla blomster, som jeg, uvist af hvilken årsag, ikke kan huske at have lagt mærke til før. Ingen af os anede, hvad det var for en, men internettet er jo heldigvis opfundet, så nu har jeg lært en ny plante at kende.
Jeg googlede lilla blomst skov, og vupti, så var den der omgående. Lærkesporen. Det er da nemt – man er ikke engang nødt til at gå hen og hente Dyr og Vækster ned fra reolen mere …
Det er en meget fin, lille blomst, som jeg havde lyst til at plukke en buket af, men jeg var bange for, at den ville nå at dø af tørst inden vi kunne være hjemme og sætte den i vand.
Gule og (selvfølgelig) hvide anemoner var der masser af i fuld blomst, solen skinnede fra en skyfri himmel, nogle af skovens træer stod spinkelt lysegrønne, og det var dejlig varmt i solen på steder hvor vinden ikke kunne komme til.
Kan man forlange ret meget mere af livet? Foråret er bare en skøn, skøn tid, der kun kan gøre en glad.

5. april 2017

Søndagsudflugt til Lungholm

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:27
Tags:

Pia havde sendt mig et link til, hvornår de lollandske herregårde og godser holder det årlige søndagsåbent. Det var virkelig dårlig timing fra vores side, for det viste sig, at vi kun havde mulighed for at se et af de otte godser, der ekstraordinært vises frem, som regel af ejeren selv. Enten har vi gæster eller også er vi ude at rejse. Det er selvfølgelig et luksusproblem, men alligevel er det lidt ærgerligt, for normalt kan man ikke komme ind og se de steder.
Nå, men jeg kan jo bare håbe, de gentager konceptet i 2018.

Lungholm Lolland (3)

I søndags så vi Lungholm gods, beliggende ikke så langt fra Rødby. Jeg havde aldrig hørt om stedet før, men da det var den eneste søndag, vi kunne, tænkte jeg, at det aldrig kunne skade at se noget nyt.
Det så pænt og velholdt ud; med en fint renoveret facade.
I virkeligheden var denne rundvisning måske lige så meget et salgsfremstød, for det viste sig, at ejeren ikke boede i hovedbygningen, som kan lejes, hvis man er 28 personer, der har lyst til at bo sammen i en uges tid. De har naturligvis 14 værelser til rådighed, men de skal enes om køkkenet, og selv om der er mange badeværelser, er der ikke et til hvert par – hvilket vel også kan være ligemeget, hvis det fx er en stor familie, der skal fejre et eller andet.

Lungholm Lolland (4)Lungholm Lolland (6)

Det var absolut interessant nok at høre om stedets historie, men han fik altså ikke solgt ideen om at leje stedet ud til os. Det er svært at sætte fingeren på præcis hvad der gjorde det, men bygningen var uden sjæl, uden varme, uden personlighed. Soveværelserne var temmelig kedelige; et enkelt af dem så lille, at man ikke engang ville kunne have en kuffert i rummet – for slet ikke at tale om to.
Der var rent og pænt overalt, og måske var det bare os, der var i negativt humør den dag (det synes vi nu ellers ikke …), men vi har da set en del godser og herregårde med tiden, og dette hørte i Johns og mine øjne til i bunden af hyggeskalaen. Det var synd, for vi kunne godt se, at der sikkert var gjort meget ud af det, men som sagt var det ikke lykkedes for dem at give rummene sjæl.
Okay: Én sjæl var der, for det blev påstået, at de havde en grå dame, som gik igen, men den slags skal de vel fyre af for at få det til at lyde autentisk.
Vi må få Pia til at sende link igen til næste år og så håbe på, at det hele passer lidt bedre sammen, for vi vil gerne se flere lollandske godser – vi starter fra bunden og arbejder os op – geografisk og måske også kvalitetsmæssigt.

12. marts 2017

Long time no see, but I saw the sea – I saw no seesaw, though

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:50
Tags: , , ,

P1060012Sikke noget sludder i overskriften, men lidt mening giver det dog. For mig …
Der var engang, da blogtræf var noget, der kunne ske op til flere gange på et år. Det ebbede efterhånden mere og mere ud for nu nærmest at have stoppet helt, men for nogen tid siden kom der en mail fra Lene, som havde fået lyst til at se bloggere, instagrammere og andre, hun kendte fra den virtuele verden. Lene kendte selvfølgelig alle; nogle af os kendte en eller få af de andre IRL og måske lidt flere via blogland, men inden dagen i går var omme, kendte vi alle hinanden. Det var alle tiders initiativ, og der kunne ingen tvivl herske om, at vi alle 10 hyggede os i hinandens selskab. Inge var en anden af de inviterede, og hende, Hasse, John og jeg blev hurtigt enige om at lave det om til en weekendoplevelse, så vi drog mod Aalborg fredag morgen og er først lige kommet hjem.
John og Hasse måtte klare sig uden deres koners selskab lørdag eftermiddag, men da de kom og hentede os, blev de inviteret indenfor, og det endte med, at de blev, så vi var ni, der fik rester fra den gode frokostbuffet + nogle lækre hjortepølser, som Landmanden lige grillede som supplement.
Det var virkelig svært at bryde op og finde Aalborg, men det lykkedes dog til sidst …

Inge og jeg havde fået den snedige ide at kontakte Eric for at få en anbefaling eller to til, hvor man kunne forestille sig at indtage aftensmaden under Aalborgbesøget. Det blev til Taverna Zorba, som Eric har skrevet om flere gange på sin blog, og vi blev da bestemt heller ikke skuffede – det var god og enkel, men rigelig mad … calamerien blev anrettet på en for os ny og dekorativ måde. Til hovedret valgte John og jeg en mixed grill. Det var der, det rigelige kom ind i billedet – jeg kunne ikke spise meget mere end halvdelen, men det var ikke fordi det ikke var godt!

P1050992P1050996

Lørdag kørte vi tidligt afsted for lige at nå at snuse til Vesterhavet og køre en tur på stranden ved Blokhus, hvor vi så en lille fiskerbåd blive trukket på land af en traktor. Fiskerne havde ikke haft fiskelykken med sig, så der var et par potentielle kunder, der måtte gå skuffede hjem igen.

P1060002

P1060014P1050990Vi boede på hotel Phønix, som er et gammelt, men udmærket hotel. Morgenmaden her var så absolut også god og rigelig, men vi undrede os dog en kende over, at der ingen bacon var, når der var både røræg, stegte pølser og stegte tomater.
Aalborg viste os masser af flotte gavlmalerier – jeg fik dog kun nogle få af de imponerende motiver i kassen … og som Inge sagde: De har store ører i Aalborg!
Jeg kan godt lide teksten til billedet af den frodige kvinde: Fred og forsoning (underskrevet Kvinder for fred). Den 8. marts hedder International Women’s Day ude i den store verden, og som samme verden ser ud, bryder jeg mig på ingen måde om vores betegnelse for dagen: Kvindernes internationale kampdag. Jeg ved naturligvis godt hvorfor den bliver kaldt sådan, men kunne man ikke fjerne kampen?

13. januar 2017

Katastrofeturister

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:45
Tags:

Nej – vi var ikke katastrofeturister, for der var ikke meldt katastrofevejr, og vi gik heller ikke i vejen for noget redningspersonnel.
Men vejrudsigten onsdag aften varslede op til 25 sekundmeter ved Vesterhavet. Vi har før kørt derover bare for at opleve Vesterhavet, når det er barskt, men sidst vi gjorde det, er præcis 10 år siden – det ved jeg, fordi det var på vejen derover, at Charlotte ringede og fortalte, at jeg lige var blevet mormor til en lille Aubrey, og han fylder 10 i morgen.
Vi var igennem alt slags vejr flere gange, inden vi var ved målet – lige fra blændende solskin til hagl, til regn, til slud og til sne. Det vekslede hele tiden.

P1050702

25 sekundmeter er ikke storm, men når det er rigtigt stormvejr, er det ikke videre smart at køre ud i sin bil – og i øvrigt er Storebæltsbroen højst sandsynligt lukket. Vi var altså ikke rigtige katastrofeturister … jeg kan godt lide det ord … sådanne har vel eksisteret længe, men første gang jeg lagde mærke til ordet, var i forbindelse med oversvømmelserne i sidste uge.
Vi kørte til Thorsminde, hvor der var pænt blæs i den, og hvor en del af havnen var oversvømmet. Jeg gik – på eget ansvar – ud på molen for at komme lidt tættere på larmen og de ret så høje bølger.

P1050707

Det gjorde jeg sandelig også … kom tættere på, altså … pludselig var der en bølge, der var væsentligt større end alle de andre, så jeg var glad for mine vandtætte vandrestøvler, da vandet kom og og slikkede mig om anklerne.
Efter dette kørte vi til Søndervig, hvor jeg havde booket et værelse for natten på Strandkroen. Det havde dog ikke været nøvendigt at booke, for vi var de eneste gæster den nat.
Om aftenen var der dog tre hold gæster i restauranten, som vel havde omkring 15 borde i den del, vi sad i. Da et fjerde hold kom, bemærkede de til tjeneren, at de havde løbet risikoen og var gået herned uden at bestille bord – hvortil hun kvikt svarede, at der var de søreme heldige, for de havde lige fået et afbud!

P1050725

Desværre kunne vi ikke komme ind og se sandskulpturerne Afrikas vilde dyr – det må have været flot, men det var næsten tre måneder for sent til det, så vi måtte nøjes med et snydekig gennem et hegn.
I dag kørte vi via Hvide Sande hjem, for jeg ville ind og købe mig fattig i forskellige røgede fiskelækkerier på røgeriet, som jeg ved er virkelig godt.
I havnen lå der den fætter, som ses herunder. Den stod på bunden, men må formodes også at kunne flyde. Er det en slags nemt flytbar boreplatform til prøveboringer, mon? Jeg har aldrig set sådan et monstrum før.
Og i dag var der nærmest havblik, som det ses … det var godt, vi traf en hurtig beslutning onsdag aften og kørte tidligt torsdag morgen.

P1050731

Katastrofeturisme passer ellers rigtig godt til en fredag d. 13., men nu er vi trygt hjemme igen …

25. august 2016

Der er længere til Glænø end på cykel

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:33
Tags:

Da jeg var et stort barn og/eller en ung teenager, morede vi os over og med at lave tåbelige sætninger som “der er længere til Roskilde end på cykel”, “jeg går hverken med slips” og syntes selv, at vi var fantastiske.
Vi gav også hinanden fjollegåder som “hvad er ligheden mellem en kanin?” og “hvad er forskellen på en and?”
(Svarene var hhv. “den er lige tyk på midten” og “den svømmer bedre end den går”.)

Glænø (2)

I dag kørte vi en masse kilometer for at cykle rundt på Glænø. Fjollet, måske, men vi gad på ingen måde cykle 50 kilometer frem og lige så mange tilbage, så vi var nødt til at tage bilen det meste af vejen.
Jeg har lige fundet en side, som vi skal til at bruge lidt mere – det kommer også til at koste nogle bilkørte kilometer, men til gengæld får vi set noget af Danmark, vi måske ellers ikke ville få set.
Vi startede med at spise klemmerne på dæmningen til Glænø – numsevarmerne er her om sommeren ganske velegnede til at blødgøre sten, så vi kan holde ud at sidde på sådanne og holde frokostpause.

GlænøGlænø (1)

I cykelguiden stod der, at Glænø var færgefri pga. en “kunstigt anlagt dæmning”. Godt så … det er da vist en pleonasme, fordi definitionen på en dæmning netop er, at den er menneskeskabt. Lige som diger er det.
Men der var smukt. Meget kuperet og næsten overalt kunne der ses vand, da øen kun er 5,6 km2 stor.
Det var en glimrende måde at tackle en lidt for varm dag på. Vi gad ikke haveabejde og blev enige om, at det måtte være en god ide at bevæge sig rundt i det danske landskab og nyde godt af vind og søluft, og da vi sejlede i går, skulle der ske noget andet i dag.

Glænø (5)

Vi så et lidt underligt, meget hjemmestrikket, søgående transportmiddel … vi er også helt sikre på, at vi så stedet, hvor ejermanden boede, men det syntes jeg ikke var en god ide at fotografere.

Så søndag chefbesøg, mandag syltning, tirsdag se på smukke dahliaer, onsdag sejltur, torsdag cykeltur, fredag stingfjernelse fra pandaøjne og derefter Sverige.
Det var søreme mange s-lyde … nu må vi se, hvad weekenden har tænkt sig at servere for os – og hvis ikke weekenden frivilligt serverer noget seværdigt, må vi gå over til selvbetjening.

2. august 2016

Glade, trætte og mætte

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:47
Tags: , , ,

Vi havde en gammel aftale med Ditte og Peter om, at de skulle komme et par dage i deres ferie, og de par dage er nu lige overstået. De er kørt hjem til Nordsjælland, John er taget et smut til drømmeland og jeg selv til blogland.
Det er dog utroligt, som der kan blive snakket på godt et døgn … man skulle tro, at det ville være tid nok, men vi kom da ikke i seng før klokken to i nat.
Man er måske en anelse træt nu, men det er på den go’e måde.

Nyord (3)

I går eftermiddags kørte vi til Nyord, hvor vi investerede i et par glas af den berømte Nyord-sennep i Noorbohandelen. Vi så også senneps‘fabrikken’ – helt tilfældigt, fordi det begyndte at regne kraftigt, hvorfor vi søgte læ i rekordfart, da regntøjet lå i bilen. Det viste sig at være en heldig byge, for Ditte opdagede, at man kunne købe sorte sennepskorn, som vi begge længe har ledt efter op til syltesæsonerne, men ikke har kunnet finde. Før i dag. Vi købte også noget groft sort og gult sennepspulver til hjemmeproduktion af en god, men meget stærk sennep.

P1030482

I dag ville luften helt sikkert have godt af os, så vi kørte en tur til Bregentved og Gisselfeld, som D&P måske, måske ikke havde set før – det var i givet fald maaange år siden. Bregentved ligger noget så idyllisk, og de små, stråtækte bindingsværksskønheder på den anden side af vejen er faktisk meget mere fotogene end selve Bregentved hovedbygning.

P1030486

P1030488Vi har aldrig set så mange springbalsaminer samlet på ét sted. Smukt var det. Også den gulgrønne tidsel af (for os) ukendt art, som vi lidt senere genså ved Villa Galina. Ingen af os havde set den før, men den kan vel næppe være egnsspecifik. Ingen torne på stænglen, kun nogle halvbløde af slagsen på bladene.

Derefter Gisselfeld, hvor vi lovede Peter at springe den store park over og kun bevæge os rundt i et mindre område (alt er relativt) for at se det meget flotte orangeri og bygningerne omkring området, hvor de store jule- og livsstilsmesser afholdes. Plus herskabsstaldene.

P1030495

Flot. To stavefejl i den korte, engelske tekst.
Inde i orangeriet, hvor der for nylig er indrettet en lille tesalon, var der en tavle, hvor der var skrevet ‘the’ to steder – med kridt. Det var derfor ret nemt at viske de to overflødige h’er ud … Ditte blev vist lidt flov over mig, men det var kun hende, der så det.
“Du kan altså ikke få folk til at holde op med at skrive te med h, Ellen!” 
“Det har du givetvis ret i, men det skal ikke forhindre mig i stædigt at blive ved med at prøve!”
Til sidst kørte vi til Villa Galina, hvor vi ville have købt en kopkaf.
Lukket mandag og tirsdag …
Nå – det var alligevel også blevet frokosttid, så den kørte vi hjem og indtog.
Vi takker for en masse timer med en masse snak og en masse hygge!

11. juli 2016

Turist på Falster

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:50
Tags: , , ,

Da vi kørte hjemmefra kl. 10 i går formiddags, var det mørkt og meget, meget vådt, så vi pakkede gummistøvler og regnfrakker med i udflugtstasken, men tog sandaler og T-shirt på i bilen. Da vi nåede til Guldborg, var det helt tørt og over 20°. Vi fik slet ikke brug for regntøjet, mens Pia og Allan som yderst effektive turistguider fragtede os rundt på Falster. Det var en All inclusive, for Pia havde sørget for frokost, eftermiddagskaffe med kage, afsluttende med en dejlig tre-retters middag i hjemmet om aftenen. Bedre service fås ikke – det var på alle måder en god dag!

Danmarks smukkeste præstegårdDanmarks smukkeste præstegård (2)

Vi stoppede op mange steder; bl.a. ved Danmarks smukkeste præstegård. De har da sikkert haft deres grunde, dem der har kåret den, og de har nok også fået lov til at gå ind og fotografere den fra mere flatterende vinkler, end vi kunne komme til ude fra vejen, for vi var ikke specielt imponerede.
Jeg kan dog ikke stå for sådanne gamle navnebjælker, eller hvad de nu måtte hedde.

Corselitze park (15)

Et andet stop var Corselitze, hvor parken stort set altid er åben for offentligheden. Bygningen kan man kun komme ind i et par gange om året, og det var ikke nu … men parken er smuk og velplejet, så det var en fornøjelse at gå rundt derinde.

Corselitze park (18)

Der var fine rosenpergolaer og ved siden af dem en decideret rosenhave. Smukke var roserne da bestemt, men der var kun én, der duftede.

Roser i Corselitze parkCorselitze park (34)

Vi så i hundredvis af nogle biller, ingen af os kendte, men lidt research har ledt mig frem til, at det er Eurydema ornata, rød kåltæge. RETTELSE: Det er ildtæger (Pyrrhocoris apterus). Jeg oploadede billedet til fugleognatur.dk, hvor der hurtigt var en, der gjorde mig opmærksom på min fejltagelse. Har aldrig hørt om den hverken kål- eller ildtæger før, men det var så dagens nye lærdom. De fandtes i alle aldre og med mange forskellige tegninger på ryggen. De havde forfærdelig travlt med at parre sig – henne til venstre på stammen, hvor de alle sad, havde de etableret et horehus, blev vi enige om … sjældent har jeg set så voldsom en parringsaktivitet som her. Under akten kunne de godt flytte rundt, men de kunne ikke altid blive enige om, hvem der skulle gå forlæns og hvem der skulle gå baglæns.

Eurydema ornata - rød kåltægeEurydema ornata - rød kåltæge (1)Ildtæger (Pyrrhocoris apterus)

Normalt løber det nærmest koldt ned ad ryggen på mig, bare jeg hører ordet tæge, men jeg må nok sige, at disse her fascinerede os alle fire, og vi stod temmelig længe og studerede deres liv og færden. Vi talte om, at det var lidt underligt, så forskellige de så ud på ryggen. Havde vi studeret dem lidt længere, kunne vi have lært at skelne dem fra hinanden, men da vi alligevel ikke havde lyst til at tage dem med hjem som kæledyr, forlod vi dem uden at have navngivet dem alle, som det ellers er blevet så moderne at gøre i alskens naturudsendelser.

Eurydema ornata - rød kåltæge (3)Eurydema ornata - rød kåltæge (4)Ildtæger (Pyrrhocoris apterus)
Parken var helt monetsk i sit udtryk visse steder – åkanderne var der skam også – dog ikke lige her ved broen, desværre.

Corselitze park (30)

Et andet sted gik der en ENORM hest – jeg vil ikke vædde, men jeg tror, at det var sådanne store krabater, min far kaldte for belgiere.
Se dens fødder – den står fast, gør den! Den virkede ikke særlig glad ud over at se os – jeg var glad for, at jeg stod på den rigtige side af hegnet.

P1020911

En araber er en elegant og meget strømlinet hest, men jeg kan godt lide robustheden, der er over den viste hest. Den minder lidt om verdens største hesterace, Shire hesten, som kunne/kan bære en ridder i fuld udrustning.

10. juli 2016

Arnakke

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 09:28
Tags: ,

Jeg er hverken død eller syg … havde først tænkt mig at skrive i morgen, men kom så i tanke om, hvor søde mange af jer er til at blive bekymrede, hvis jeg holder mere end én dags pause. Der er ingen grund er til at råbe Ulven kommer
Vi er lidt udfarende her i weekenden – først til en fætter lidt uden for Holbæk i går, og i dag går turen til Pia og Allan, som vil lege turistguider i deres lokalområde, ganske som Kurt gjorde i går – han bor i Arnakke, som ligger meget smukt. Oppe fra hans terrasse kan man se over til Munkholmbroen.
P1020852

Hvem kunne ikke leve med sådan en udsigt?

P1020850

Mens vi venter på kaffen og den kringle, som var det eneste, der var tilbage af dagens kagetilbud – vi kom lidt sent her til Maglesø Traktørsted.
Det var i øvrigt et glimrende sted. Man kan få helstegt pattegris, hvis man kan stille op med mindst 30 personer. Var det ikke en ide til et stort blogtræf?
Kuvertprisen er rimelig, og beliggenheden kan man bestemt ikke klage over!
Maglesø er et dødishul, som ligger midt i de vestsjællandske alper. Endnu et bevis på, at vi aldrig har sat vores lys under en skæppe her i lille Danmark mht. bjerghøje ambitioner … Himmelbjerget og lignende stednavne tænker jeg selvfølgelig på. Vi har de fynske alper og altså også de vestsjællandske.
Smukt er her dog, ingen tvivl om det.
God, våd søndag derude … godt, at regnfrakken er opfundet, for Pia har satset på at være udendørs i dag … men det bliver bedre, inden vi når så langt. Håber vi … vi kører dernedad lige om lidt.

19. juni 2016

Vejrhøj er et godt navn – der var masser af vejr

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:09
Tags: , , ,

Weekenden er tilbragt i særdeles godt selskab i sommerhus med Ditte og Peter og i går også med Inge og Hasse.
Sommerhuset ligger i et yderst smukt hjørne af Sjælland; helt ude på Ordrup Næs. Jeg har været på Dragsholm før, men Ditte og Peter kunne vise os nye (for os) landskaber og veje, der skar igennem nogle af de skønneste steder, vi har set i Danmark.

P1020581

Bjergene kaldes området, og i et land, der kalder et af sine højeste punkter for Himmelbjerget, er det vel relevant nok … her er vi på vej op til Vejrhøj, som med sine 121 meter rager pænt op i landskabet. I klart vejr skulle man kunne se Roskilde Domkirke, men jeg fandt den nu ikke.

P1020582P1020585

Man kommer ikke udenom den nydelige udsigt, der var deroppefra. Her tænker jeg dog ikke på Peter, selv om han er en nydelig mand … og holddaop, hvor det blæste deroppe.

P1020586

Til lørdag aften var der bestilt bord i Spisehuset på Dragsholm. Der er både á la carte-retter og enten 2-, 3- eller 4-retters menu.
Vi tog ikke den navnkundige gourmetrestaurant, da vi også gerne ville have råd til benzinen hjem, men Spisehuset havde vi bestemt ingen klager over – det er da også samme køkken til begge steder, og man kunne såmænd sagtens have bildt mig ind, at det var gourmetresturanten, vi spiste i – vi slap måske derfor for det skrækkelige spytlignende skum, der åbenbart er blevet et nødvendigt onde på de finere spisesteder.
Dette her var så umanerlig lækkert, at jeg hører englesangen endnu. Vi tog enten to eller tre retter fra menuen; John og jeg sprang desserten over og tog to forretter og hovedretten.

P1020595P1020596

Herover agurkesuppe (kold) og hvide asparges med hummercreme. I michelinklassen.

P1020597P1020598

Herover langtidsstegt kalveculotte med Lammefjordens grønsager, samt desserten, som fire tog: rabarberkage, men vist ikke en helt almindelig rabarberkage.
Hvis forretterne var i michelinklassen, så var hovedretten trestjernet. Den kalveculotte var så mør, saftig, god og lækker, at vi alle seks sad småstønnende i en grad der nærmede sig et leje, der ellers kun hører soveværelset til, med himmelvendte øjne og var, på trods af i forvejen høje forventninger, forbavsede over, at noget kunne være SÅ godt. Og vi er ikke helt nemme at imponere … hvilket ikke er det samme som, at vi ikke er nemme at stille tilfreds, men der skal altså en del til at efterlade seks personer, der alle går en del op i mad, nærmest stumme af beundring.
Det med stumheden varede dog ikke så længe.

P1020599

Mætte og tilfredse både med maden og selskabet red vi hjem i solnedgangen – Inge og Hasse helt til Roskilde, mens vi andre nøjedes med de få kilometer til sommerhuset.
Skulle I få lyst til at forkæle jer selv med et udsøgt måltid, der er til at betale uden at skulle ansøge om et banklån først, kan vi på det kratigste anbefale Spisehuset på Dragsholm slot!
Vi er nu hjemme igen i Den Stråtækte, hvor John tager en lur, mens jeg skriver. De sidste to nætters søvn blev ikke helt så lang som normalt, men det kan vi indhente i nat.

11. juni 2016

En amerikansk havørn er halvtung

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:38
Tags: ,

Vi nåede Falkecentret på Samsø, inden jeg måtte kapitulere, og selv om jeg er en smule ambivalent med hensyn til vilde dyr i fangenskab, må jeg indrømme, at det var fascinerende at se de store fugle flyve lige om ørene på én. Fuglene så på ingen måde lidende eller forsømte ud, og man må formode, at hvis de levede et miserabelt liv, ville de ikke så villigt lyde de ordrer, de fik. Eller ordrer og ordrer … man lokkede med kyllingefostre, så de kunne vel ikke stå for fristelsen. Og med alle de fortællinger, de kunne servere om falke og ørne, der lige fik lyst til en ekstra lang flyvetur, så tror jeg såmænd ikke, at man behøver at have ondt af dem.

IMG_6046IMG_6065 

Her stor hornugle og amerikansk havørn. De to fugle er nogenlunde lige tunge og begge med et vingefang på omkring to meter. Den amerikanske havørn vejer kun godt det halve af den danske udgave, men den var dæleme alligevel tung at holde i strakt arm!

P1020447IMG_6038

Stor hornugle er verdens største ugle, og herover ses en dværghornugle – og en jagtfalk, som også er en ret lille fugl med en vægt på omkring et kilo.
Alle fuglene er blevet udstyret med gps, så man kan se præcis hvor de befinder sig i tilfælde af at de får lyst til en lille udflugt. Jeg kan ikke huske  nøjagtigt, hvor langt de har måttet køre for at hente dem tilbage, men det var langt. “Vi har altid fuld tank på bilen!”

IMG_6090

Som sagt, ikke nær så stor som dem, vi kan se fra Den Stråtækte, men sådan en havde jeg slet ikke kunnet løfte i strakt arm, og det var da sjovt at stå med sådan en fætter i hænderne, for uanset hvordan vi bærer os ad, vil vi aldrig få dem så tæt på hjemme hos os selv.
John påstod, at jeg så bange ud … og perception is reality, som min chef altid sagde, men jeg benægtede hårdnakket – jeg var aldeles ikke bange!

IMG_6095

Det var dog et særdeles respektindgydende næb. Kvinder med bare fødder og rød neglelak på tæerne blev bedt om at skjule disse, da man havde oplevet, at en ørn lige skulle hen og tjekke, om det var noget spiseligt, frisk kød … det var lidt sjovt at se, hvor hurtigt en fire-fem par fødder blev gemt væk i græsset.

P1020496

Efter denne oplevelse og den frokost, jeg først troede var skyld i al den senere elendighed, tog vi ud på det vist nu danmarksberømte Issehoved, som den nye motorfærge til Samsø er opkaldt efter. Det er altid nemt at være bagklog, men jeg har altså svært ved at forestille mig, at ikke én i et helt byråd kan se, hvordan M/F Issehoved sandsynligvis vil blive læst. For den rene er alting rent, men alligevel …
Nogle lagde måske mærke til, at gårsdagens Alle mod én havde taget ideen op og kaldt den anvendte lille robåd for M/F Jollehoved.

7. juni 2016

Fyn er fin, men det er Samsø også

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:04
Tags: ,

Indtil videre ser Samsø fin ud, men jeg tror nok, jeg rent tidsmæssigt gerne ville have haft byttet Tremsbüttel-tilbuddet ud med dette, for to hele og to halve dage på denne lille ø er vist mere end rigeligt til at se det hele, mens vi snildt kunne have brugt et døgn mere i Tyskland.

P1020431

Værelset her på Ballen Badehotel er fint, absolut stort nok og holdt i de søgrønne nuancer, jeg er så glad for, så ingen klager over det herfra.
Eftermiddagen blev brugt på at se Ballen … det er nemt at bo her, da alting er indenfor gåafstand – vi har set byens restauranter, den gamle købmandsbutik og havnen. I den ene af restauranterne hang en tavle ude med DAGEN’S RET skrevet. Ahahh – kridt på tavle … Ellen var lynhurtigt henne ved den og viskede apostroffen ud. Gnæk gnæk. Gad vide, om de lægger mærke til det? En ældre dame gjorde, men hun sendte mig et smil.

P1020438P1020439

Den gamle købmand var en meget hyggelig butik med masser af lokale varer udstillet i den mere nostalgiske stil. Og hvad ser jeg her? Til min store forbløffelse måtte jeg konstatere, at man heller ikke havde styr på apostrofferne i efterkrigstiden, hvilket godt nok kom en hel del bag på mig.
Carstensen i Sønderjylland havde ganske anderledes tjek på stavning og grammatik: Hverken den forbudte apostrof eller te stavet med h i midten. Så faldt jeg lidt til ro igen …

P1020419Tidligere på dagen, på færgen, var jeg også ophidset et kort øjeblik. Jeg ville downloade en app for at få “hele Samsø med på mobilen”. Smart nok, tænkte jeg, men ikke ret længe, fordi jeg så, at appen krævede adgang til mine persondata, mine billeder, min placering og … mine kontakter! Der hoppede kæden af for mit vedkommende – hvad i alverden har mine kontakter at gøre med, at jeg vil downloade noget fra visitsamsoe.dk? No way – så blev det lukket ned uden download, men med mig stilfærdigt grumlende over den slags frækheder.

Nede ved Ballen havn var det heldigvis sjælefredsgivende. Vi så den ene lystsejler efter den anden lægge til for natten … en enkelt gang blev John bedt om at være midlertidig gast og tage imod rebet, der blev kastet ind til ham.

P1020441

At byen er så lille, har ydermere den fordel, at vi kunne nå at se spisekortene på samtlige byens restauranter. I aften bliver det italiensk.

2. december 2015

One Night in … Flensborg

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:17
Tags: , ,

Det var desværre ikke så eksotisk som One Night in Bangkok, bare en overnatning i Flensborg – som dog var aldeles glimrende – stort værelse og fin-fin morgenmad. Nu, hvor vi var kommet over Storebæltsbroen og helt til Vestfyn, kunne vi lige så godt køre det sidste stykke vej til Tyskland og få handlet lidt af de våde og tørre varer, der skal bruges i julen.

Vejers Strand

Efter Gorm var det oplagt at starte med at køre en tur helt ud til vestkysten – her Vejers Strand – for at kigge lidt. Og blive blæst lidt igennem … vinden havde ikke lagt sig helt så langt mod vest.
Vi tog den hele turen ned langs vestkysten og ud til Vidåslusen, hvor der var en lidt højere vandstand end sidst, vi var her.
Videre ned til Flensborg, hvor vi havde booket et værelse på det udmærkede Arcadia Hotel, som lå fint ved bunden af Flensborg Fjord.

FlensburgFlensburg (3)

Det lå også lige i nærheden af gaden, hvor de reklamerede med det julemarked, der var den egentlige årsag til flensborg-overnatningen.
Det pisøsregnede hele aftenen, så det julemarked var hurtigt gennemgået fra vores side. Vi nåede at gå det hele igennem, men vi dvælede ikke så meget ved boderne – som i øvrigt for de flestes vedkommende solgte alle mulige og umulige varme drikkevarer – der var ikke meget af alt det andet jule-alt-muligt, som vi nok havde forventet efter at have set de meget store julemarkeder i Berlin for et par år siden.
Jeg ærgrer mig nu godt nok lidt over, at jeg ikke smagte den varme æbletoddy med calvados, som en af dem skiltede med, men jeg var sulten og syntes derfor ikke, det var det smarteste tidspunkt at indtage varm alkohol på. Den smagte sikkert godt!

Helnæs (1)

Efter morgenmaden gik turen atter mod nord, med pitstop ved Fleggaard. Vejret var skønt, så vi undgik motorvejene, lige til vi ramte Nyborg og ikke kunne komme længere uden at bevæge os ind på en sådan.
Turen gik over Sydfyn og helt ud til Helnæs, hvor jeg aldrig har været, men som John kunne huske fra sin tid, hvor han kørte rundt og tilså alle landets benzintanke af et mærke, som ikke findes mere i DK. Han huskede området som verdens ende, men smukt, og ville derfor vise mig det.
Der er forbindelse via en dæmning. Vi kørte ud til fyret, hvor det så ud til at regne i vestlig retning, så vi blev enige om at vende næsen hjemefter.

Helnæs (4)

Det holdt dog tørt til engang i nat, men det passede os fint at være hjemme ved 17-tiden, hvor det alligevel er blevet for mørkt til at se noget.
Jeg elsker at lade mig befragte rundt og kigge på Danmark, som John fra de mange år som salgschef kender meget bedre end mig, og hvor han kørte land og rige rundt i én uendelighed. Det er faktisk utroligt, at han efter det og efter syv år som taxachauffør stadig holder så meget af at køre bil.
Han skal dog ikke høre et ord, for jeg elsker at være passager …

1. november 2015

Et andet krydstogt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:27
Tags: , ,

Der er flere slags krydstogter. Det, vi foretog i går, var lige så afslappende som det, vi foretog i det græske øhav – temmelig meget koldere, men en hel del hyggeligere, selv om de naturligvis ikke kan sammenlignes direkte.
Pia og Allan havde nemlig inviteret os en tur til Lolland. Vi skulle komme tidligt, for planerne var mange: Først en tur i Meyers spændende lokalvarebutik i Sakskøbing, så til Errindlev Mejeri for at se deres samling af stole fra 1850 til i dag, så til hyggelige Lundehøje havn (formiddagskaffe), hvorfra turen gik videre til Saxfjed-Hyllekrog (frokost), til et sommerhusområde ved Rødbyhavn (eftermiddagskaffe), til Soesmarke strand og endelig hjem til Pia og Allan, hvor en dejlig aftensmad blev serveret for os. Det er ren luksus sådan at ‘krydstogte’ Lolland med kompetente guider.

Lundehøje havnLundehøje havn

Lundehøje havn med de meget forskelligartede små hytter. Sådan noget fik man nok slet ikke lov til at opføre i dag, men det er lidt synd, at alt nu skal være så fastlagt, kontrolleret og stereotypt. Længe leve initiativet, kreativiteten og individualismen!

P1090310

Maleriske net og ruser.
På Errindlev Mejeri faldt jeg over en interessant bog fra 1947 “Fidusmagere i kunsthandelen”, som jeg erhvervede for en 10’er. Jeg købte to små glasvaser og to henkogningskrukker i loppemarkedet ved siden af, og jeg købte æblesennep, æblemost, en Krenkerup-øl og honning i Meyers butik.

P1090329P1090327P1090328

P1090332Sommerhuse tæt på Saxfjed-Hyllekrog. Ejerne må hverken indlægge vand eller strøm, men har allernådigst fået lov at montere et mini-solpanel.
Husene var meget forskellige; er vistnok ret eftertragtede, men nogle af dem ser hyggeligere ud end andre, kan man vist roligt sige.

Oppe på diget serverede Pia [på] det store, kolde bord. Meget kolde … men meget lækkert var det. Vi havde tøj nok med og på, så det gik fint.

Det var simpelthen så fedt at blive transporteret rundt i et område til steder, vi aldrig selv ville have fundet på at køre til. Atter en gang må det konstateres, at guidede ture er gode og lærerige.

Der blev set på et par godser (udefra) – Lolland har et hav af godser pga. den fede og gode landbrugsjord; der blev fundet svampe, bl.a. leverbrun bægersvamp (billedet) og højstokket støvbold. Vi spiser dem ikke, men de er flotte at se på. Kald mig bare mærkelig …

Leverbrun bægersvamp (2)

Vi startede fra Guldborg allerede kl. 9:30, men inden vi fik set os om, var det solnedgangstide, og så var der ikke så meget mere turisteri tilbage for den dag. Snakken fortsatte inden døre, og selv om John allerede ved 21-tiden første gang nævnte noget om at køre hjem, blev den 23, inden vi fik gjort alvor af det, så det blev til en lang dag.
Men en dejlig dag. Og jeg fik kvæder med hjem … næsten lige så gule og flotte som solen herunder.

P1090351

18. september 2015

En anderledes kirke og en internetforlænger

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:55
Tags: , , ,

Vi skulle til Næstved i dag, og John valgte at tage den forholdsvis nye omfartsvej for at se, om det kan betale sig at køre den vej, når vi skal i storcentret.
Det kan det for det første, og for det andet så vi en landsbykirke, der ikke helt lignede standardmodellen for danske landsbykirker.
Den lå et godt stykke væk, og den kunne kun ses ganske kort fra omfartsvejen, men vi fik pudsigt nok øje på den begge to på en gang og blev enige om at finde den på vejen tilbage og kigge lidt nærmere på den.

Rønnebæk kirke

imageKirken er bygget ad flere omgange, hvor tårnet er det sidst opførte i 1779, som det ses. Den ældste del er fra 1050.
Vi fandt det også usædvanligt, at vinduerne var så store og sad i så lav en højde fra jorden. Man kunne kigge lige ind på alteret, hvis man fik lyst … så var man faktisk tættere på det, end hvis man sad på den forreste kirkebænk.
Vi gik lidt rundt på kirkegården og mødte graveren, som gik og passede sit arbejde.
Han ville hjertens gerne snakke, og på vores spørgsmål om hvorfor tårnet var placeret hvor det var, lød svaret, at det ganske enkelt var fordi jorden skrånede for meget der, hvor det normalt skulle have været stået.
Der gemte sig hverken underlige historier bagved eller har gamle sagn knyttet til det – det var af rent praktiske årsager.
Graveren kunne så også fortælle, at kirken står foran at skulle have nyt tag, for man regner ikke med, at det vil kunne klare en Bodil til.
Vi fik meget mere at vide; jeg tror han var glad for en lejlighed til at holde en velfortjent pause. Det var en af de mest velplejede kirkegårde, jeg har set.
Han havde kun haft jobbet i 1½ år, men hvad han ikke vidste om kirken, var vist ikke værd at vide.
Endnu lidt af en ildsjæl. De findes overalt og i alle mulige ‘forklædninger’, men jeg nyder hver gang jeg møder en. De har altid noget spændende at byde ind med.

imageOg vi fik købt vores internetforlænger, som jeg har danskdøbt vores nye range extender
Vores bredbånd lever fint op til forventningerne og leverer de lovede 50/50, selv med flere enheder og et tv logget på.
Inde i stuen. Af en eller anden grund er det meget langsomt i soveværelset lige ved siden af, samt ude i køkkenet.
Routeren til det mobile bredbånd fra 3 stod i vinduet lige over, hvor Fibias router nu er sat på væggen, og det kunne sagtens trække både til køkken og soveværelse, mens bredbåndet kun leverer sølle 0,6 begge steder.
Det underligste er, at det rækker op til vores terrasse 30 meter væk uden de store problemer, men det kan altså ikke finde ind i soveværelset. Den direkte internetvej til terrassen er ind i soveværelset og ud igen gennem den anden væg.
Vi fatter ikke en brik … Elgiganten havde heller ingen forklaring, men de mente, at dimsen her ville kunne afhjælpe problemet.
Det kunne den også. Nu har vi hastigheder på 25-30 mbit/s de steder i huset, hvor der før var under 1.

9. september 2015

Langebæk, Rynkebjerg, Kindvig, Sandvig og Balle

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:35
Tags:

Vi er på det allersydligste Sydsjælland. Vi er lidt øst for Vordingborg. Vi har kigget på vores topografiske kort og har set, at det godt kunne se ud til at være et smukt område med bittesmå havne langs kysten.
Vi havde ret. Der var så meget idyl, at det næsten gjorde ondt. Herunder Sandvig gadekær, hvor der gik japanske svanegæs. Dem kender vi jo alle sammen, ikke? Heldigvis var der et skilt, der fortalte os det, for vi havde aldrig hørt om dem …

Sandvig gadekær

Det var bittebittesmå havne med bittebittesmå både. Ingen lystyachter, intet rigmandsvælde, bare nogle ganske få både og lidt hygge.

Sandvig havn (2)

Der var Langebæk Asyl, om hvilket John og jeg på én gang sagde, at det til forveksling ligner et af de huse, der ligger i Charlotte og Tims landsby.
Det var slet ikke så dumt tænkt … der er dog forskel på rygningen, for de bruger ikke kragetræer i England.

image

Langebæk asyl

Der var Petersværft, hvor man byggede både under englandskrigene.
Der var Balle strand og der var Bakkebølle strand, hvorfra man kunne se den gamle Storstrømsbro og Farøbroerne på én gang, men det var i modlys, så billederne af dem blev ikke særlig gode – jeg nøjes derfor med et undervejs-billede.

P1080309

Der var Antikken i Gl. Kalvehave, hvor vi købte et par småting og fik en lang sludder med ejeren. HolddaOP, hvor havde han mange ting, som jeg blev så betaget af, at jeg helt glemte at fotografere, men det er ikke sidste gang, jeg har været i hans butik.

Rynkebjerg jættestue (3)

Der var Rynkebjerg langdysse og jættestuekammer – en halvstor sag, som ingen af os havde hørt om før.

Ved Petersværft

Der var insekter, blomster og i det hele taget smuk og solbeskinnet natur i så store mængder, at man skulle tro, at det var højsommer.
Det fandt jeg så ud af, at det ikke var, da vi spiste den medbragte frokost på en bænk ved Balle Havn. Uha den var kold, den vind der stod lige ind, og jeg havde slet ikke forestillet mig, da vi kørte hjemmefra, at det skulle være nødvendigt at medbringe en vindtæt jakke.

Ved Petersværft (2)Ved Petersværft (1)

Jeg ved ikke, om jeg måske har nævnt det før, men skulle det mod enhver sandsynlighed ikke være tilfældet, eller der er kommet nye læsere til, vil jeg gerne understrege, at jeg har det fantastisk godt med at være jobstoppet og dermed være i stand til at køre sådan en herlig tur på en ganske almindelig onsdag, hvor yngre mennesker end jeg stadig knokler for at spare sammen til at kunne gøre det samme engang. Hvis man skulle have den slags ud-i-det-blå-lyster, men det skal der nok være enkelte, der har.

21. august 2015

En cykelprøve?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:07
Tags: , , ,

Dagens cykeltur gik ad nye veje. Det vil sige gamle veje, men forholdsvis nye for os. Vi har kørt ad dem i bil nogle få gange, men i dag skulle det være på cykel, for det første fordi det var pragtfuldt vejr og for det andet fordi mange af vejene omkring os ikke er bredere end cykelstierne er andre steder i landet. Vi blev sat fuldstændig tilbage til barndommens land på turen – på den go’e måde, vel at mærke. Der blev høstet alle vegne, og hele verden duftede af mejetærskning og halm og høststøv. Herligt, herligt, herligt.

P1070976

Vi havde vejen stort set for os selv, så vi kørte ved siden af hinanden og fyldte det hele. Det var en skøn tur.

Vejnavnene var heller ikke uden evner. Hvad mener I om Ny Prøvevej? Den fik vi spundet en ende over … ny prøve af hvad? Eller på hvad? Vores udholdenhed? Ved siden af stod et skilt, der gjorde opmærksom på, at vejen hverken bliver saltet eller ryddet om vinteren, så der kan den sikkert sagtens gå hen at blive noget af en prøvelse. Vi kørte også på Hovskovvej. Hovskoven?? Der hvor hun blev gravid ved et uheld?

P1070974P1070975

Det er Bækkeskov gods og dermed Peter Zobel, der ejer det meste af jorden og skoven her, men i dag gik der en mand og arbejdede ved et hus, som vi troede var ubeboet. Det havde det godt nok ikke været siden maj, men der har længere end fra maj hængt nogle mærkelige, hvide gardiner, som vi har undret os en del over, hvilket jeg fortalte manden. Det viste sig, at han havde købt huset af Zobel, som ellers købte det så sent som i 2013 – men det var vist mest for den tilhørende jords (og dermed jagts) skyld. Gardinerne var manden (og konen, som kom til, fordi hun selvfølgelig blev nysgerrig) helt enige i var ret underlige, fordi man kunne rent faktisk se ind, især når man bevægede sig rundt, mens man stort set ikke kunne se ud … de skulle skiftes, men i det hele taget var huset noget af et projekt, sagde han.
Den mand var yderst snakkesalig; vi var nær aldrig kommet op på cyklerne igen, for udover at stille vores nysgerrighed mht. huset, fik vi hele hans livshistorie: hans tidligere ægteskab, forholdet til faderen, hvordan han havde brudt med sin storebror, hans 60-70-timers arbejdsuge, hans blodprop og meget, meget mere. Han manglede simpelthen bare at informere os om, hvor tit han gik i seng med sin kone, men det var såmænd nok også kommet, hvis ikke vi efter et kvarter helt trætte i ørerne sagde, at nu måtte vi søreme også se at komme videre …

Sådan er det (også) at bo langt ude på landet.

18. marts 2014

Hængekøjer til hamstre

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:46
Tags: , ,

Vi var ved at løbe tør for det gode fuglefoder, og vi kunne hurtigt blive enige om at lave turen til Kr. Hyllinge om til en udflugt på den hornsherredske halvø, nu vi alligevel var på de kanter.
Hvad den forretning ikke har til de tobenedes firbenede (eller fjerede) venner, er ikke værd at nævne. Jeg har før set ting, der har fået mig til at trække på smilebåndet, og i dag var ingen undtagelse.
Hamsterlegetøj (1)Hamsterlegetøj (2)Hamsterlegetøj

Hængekøjer til hamstre. En gynge. En vippe. Ja, hvorfor ikke. Nu ved jeg hvorfor Charlottes hamster døde: Det har simpelthen været af kedsomhed, fordi den manglede nogle helt essentielle ting til at gøre livet hamster-udholdeligt. Hvad gjorde hamsterne dog, inden man fandt ud af at forsyne dem med hængekøjer?
På kasserne til gyngen og vippen står der ‘Natural Living’. Jeg ved nu ikke lige, hvor meget dyrene søger vipper og gynger ude i naturen – og jeg kender slet ikke tilstrækkeligt til disse dyrs adfærd for at kunne vurdere, om en hængekøje virkelig er et hamster-must. Eller hvad det nu er for et stakkels kræ, man har anbragt i køjen på billedet.

Kulhuse havn (3)

Ovenstående er et eksempel på Samsungens panoramafunktion. Ikke så tosset endda – her klistrede den fem billeder sammen på Kulhuse havn.
Klokken nærmede sig 13, og der var langt hjem. Gad ikke pizza eller pølser … what to do? I Jægerspris var der heldigvis en smørrebrødsforretning, hvor vi købte os hver et par klassiske stykker smørrebrød og derefter kørte lige uden for byen for at parkere ved skov og vand for at indtage frokosten. Hyggeligt, hyggeligt, selv om vi måtte blive i bilen.

Edwin Westergaard

Efter frokosten tog vi den ad de helt små veje, hvor selv John efter otte år som taxachauffør ikke havde sat sine dæk.
De er i god tid med annonceringenHer så vi oppe på en bakke på en mark en skulptur, som tilsyneladende bare stod i midten af ingenting.
Den gjorde den dog ikke ved nærmere eftersyn – bagved lå der et temmelig forfaldent hus, i hvis have der stod flere skulpturer skåret over den samme læst.
Intet skilt. Ingenting. Hvad var dog dette?
Løsningen viste sig ved den nærliggende landsbys (Østby) gadekær, hvor der igen stod en skulptur, men denne gang med et navn, som vi kunne gå hjem og google: Edwin Westergren.
Frederikssundavisen er godt nok i god tid med annonceringen af den fernisering … den finder først sted om seks år.

3. september 2013

Ankomst Svinkløv – en skøn campingplads

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:07
Tags: , ,

Dette er en prøve … dette er en prøve … jeg kan ikke komme på min mail og jeg kan ikke logge på med ipadden, men jeg kan godt komme på www.
Mig ikke forstå.
Forbindelsen ser ellers ud til at være excellent – med fem streger ud af fem. Det er ikke alt, man skal forstå.

IMG_3188

Det er en skøn plads, som Naturstyrelsen ejer. Der er langt mellem naboerne, men ikke så langt til Vesterhavet. Vi kunne godt have anbragt campingvognen i yderste klitrække, men regnede med, at det ville blive for blæsende og koldt på denne tid af året. Så hellere gå en tur derud et par gange om dagen. I stedet valgte vi en plads med dejligt læ, så ikke vi fryser halvt ihjel i løbet af natten.

IMG_3186

John nåede at rigge forteltet til, inden vi spiste, selv om jeg foreslog, at vi ventede til i morgen med at samle det.
Det skal så også siges, at vi først fik aftensmad kl. 20:30. Vi ankom kl. 17:30, men inden vi fik fundet lige præcis den allerbedste plads for os, checket ind, sludret lidt med Mester og endelig kunne begynde at pakke bilen ud, var der gået en times tid.

Nå. Nu plingede der mails ind i stor stil – vi skulle åbenbart bare lige have en 20 minutters til til at tænke sig om i.
Der er dog nok ikke blevet enablet noget Java Script på ipadden af den grund (login failed. Enable Java Script. Den har jeg ikke været ude for før) – det kræver formentlig internetforbindelse at enable det, og jeg kan ikke kan få internetforbindelse, før jeg har enablet det. Ond cirkel, hedder sådan noget.
Altså, hvis jeg igen går flere tusind point tilbage i Ruzzle, fordi jeg “giver op” pga. manglende netforbindelse, bliver jeg hammersur. Jeg må få Mester til at se på det i morgen.
Lige nu skal jeg bare se, om skidtet her kan finde ud af at uploade.

Blog på WordPress.com.