Hos Mommer

25. august 2018

Det var nemmere dengang man bare kunne købe lidt legetøj

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:46
Tags:

Vi rejser til England på onsdag, og igen har det knebet med at finde på en lille ting til ungerne – andet end den obligatoriske pålægschololade til Aubrey og blomme-abrikosmarmeladen til Anna. Chokoladeportionen bliver lidt større denne gang, for Anna er også begyndt at kunne lide det, hvilket vist ikke passer den unge mand helt, selv om han ikke siger noget. Da de var her, spurgte han bare forsigtigt, om jeg nu var sikker på, at jeg havde nok, nu hvor Anna også kan lide det. Jeg mindede ham om, at det kan købes her i landet, så skulle vi løbe tør, er det bare at gå en tur i supermarkedet. Han så lettet ud, og så talte vi ikke mere om det, men det bliver jo en anden sag med det, jeg har med til England.

imageJohn foreslog, at vi kunne give dem et kompas, så de kan finde ned til deres base camp, tøhø, men da også rundt i den fri natur i det hele taget. Der er kompas på mobiltelefoner, jeg ved det godt, men Aubie har ikke sådan en, og Anna bruger kun sin, når der skal kommunikeres med mor i forbindelse med skolebussen og lignende. Eller en sjælden gang sende en sms til mommer, hvis hun (Anna, altså …) føler, at livet i almindelighed eller mor i særdeleshed er møguretfærdige mod hende.
Et godt, gammeldags kompas blev det derfor – det er heller ikke afhængigt af strømtilgængelighed … det virker bare altid.
Jeg forklarede ekspedienten, hvem der skulle have det kompas og spurgte om han havde en god ide til en lille ting, der ikke var noget problem at have med i flyveren.
“Hvad med en FireFlash?”, og så demonstrerede han sådan en for mig. Man stryger den flade del mod magnesiumpinden, og vupti, kommer der fine gnister, som sagtens kan sætte ild i lidt tørt græs eller små barkstumper. Han havde et lille fad med sidstnævnte, og der kom ild næsten med det samme.  
Den var absolut en sjov lille ting, og han fik da også solgt to FireFlashes til mig. Plus kompasset.
Kender jeg mig ret, falder der nok også lidt af, mens vi er derovre, men det er aldrig det samme, som når jeg ankommer, kufferten båret ind fra bilen, og der bliver sendt forventningsfulde blikke mod den. Skjulte blikke, de ikke tror jeg opdager, men det gør jeg – jeg har det fint med, at de ikke spørger mig om jeg har noget med til dem, men skuffe dem vil jeg helst ikke, selv om det bliver sværere og sværere at finde på små ting, efterhånden som de bliver ældre.
Og alligevel finder vi jo et eller andet hver gang. Det håber jeg, at vi kan blive ved med.
Moderen synes, at jeg er lidt fjollet, fordi jeg også giver pæne jule- og fødselsdagsgaver, men når nu jeg kan … det er mine eneste børnebørn; jeg får ikke flere, og det er som bekendt bedsteforældres fornemmeste pligt at forkæle deres børnebørn.

Reklamer

22 kommentarer

  1. Hvor er I gode til at finde på gaver. Det bliver skønt at se dem igen, rigtig god fornøjelse.

    Kommentar af Lene — 25. august 2018 @ 16:37

    • Det bliver da bare SÅ dejligt, og tak – vi glæder os selvfølgelig også til det 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. august 2018 @ 18:36

  2. Mine børn har haft stor fornøjelse af deres fireflash, så de vil helt sikkert vække lykke hos A&A.

    Kommentar af Pernille — 25. august 2018 @ 16:43

    • Ahhh, dejligt, at der er en, der kender dimsen – tak, Pernille, jeg tror mine også vil få fornøjelse af dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. august 2018 @ 18:40

  3. Det er unødvendigt at ønske god tur, så i stedet: god rejse! Det lyder som gode gaver, I har købt, og mængden af pålægschokolade kan vel bare fordobles. Jeg går ud fra, at John er fit for fight, selvom han sikkert skal tage den med ro – det er dejligt 🙂

    Kommentar af Eric — 25. august 2018 @ 17:17

    • Tak, Eric! Ja, sværere er det jo ikke med den pålægschokolade – denne gang bliver det en tredobbeltpakning fra Tyskland 🙂
      Han er i hvert fald så ‘fit’, at at godt tør tage afsted, selv om vi ikke er forsikringsdækkede pga. medicinskift, men lægen sagde, at han ikke behøver at være nervøs; det er ikke farligt for ham at flyve, og han kan også klare de lange gåture i lufthavnene – med håndbagage – vi har prøvet det af i Næstved i dag, og han gik meget længere, end det kan blive nødvendigt. Det lyder stadig ikke af så meget, men det var det for John de første tre uger efter hjemkomst, så der bliver prøvet lidt mere hver dag, end der gjorde dagen i forvejen. Det er en lang og sej kamp.

      Kommentar af Ellen — 25. august 2018 @ 18:45

  4. Fine gaver 🙂 Hvis ungerne bevarer deres outdoor-interesse, må der da være en del ting i spejder-kategorien, som de vil blive glade for? Jeg har tænkt præcis som Eric mht Johns fithed – dejligt ☺️

    Kommentar af Fruen i Midten — 25. august 2018 @ 17:23

    • Ja … problemet er bare – hvis man da kan tale om et problem – at vi har givet dem rigtig mange ting efterhånden i den kategori, så der er ikke så skrækkeligt mange muligheder tilbage. Så er det jo godt, at Spejdersport yder en noget bedre kundeservice end Silvan 😉
      Vi er også begge meget glade for, at han godt tør tage turen derover, selv om han ikke er forsikringsdækket, men det siger lidt om, hvor tryg han føler sig med sin nye medicin 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. august 2018 @ 18:48

  5. Det lyder som I har fundet gode løsninger på til gentagne gaveproblem. Det er selvfølgeligt med noget der fungerer, men det er vel også den forventningens glæde, du beskriver, der er det særlige her.
    Godt at John er kommet sig så turen kan gennemføres

    Kommentar af Jørgen — 25. august 2018 @ 18:57

    • Det håber jeg da, at vi har, men du har ret i, at forventningens glæde er en stor del af det – og det er selvfølgelig derfor, jeg helst ikke vil skuffe. Det er hverken størrelse eller pris, der betyder noget, men overraskelsen.
      Ja, det er dejligt, at han allerede er nået dertil.

      Kommentar af Ellen — 25. august 2018 @ 19:03

  6. I kan godt glæde jer til at komme herover og afløse os (vi tager hjem tirsdag), her er rigtig rart. Men vær lige sikre på, at I har den rette adresse til det der malthus – det kan være svært at finde 🙂

    Rigtig god tur

    Kommentar af Fru Z — 25. august 2018 @ 21:03

    • Tak – det gør vi skam også … glæder os, altså 🙂
      Og vi har været der et par gange før, så jeg tror nok, at vi finder det … ikke mindst fordi vi bliver hentet af husfruen selv … jeg synes stadig, at det var ret ærgerligt, at I ikke fandt deres hus.

      Kommentar af Ellen — 25. august 2018 @ 21:36

  7. Det er ikke din pligt at give ungerne gaver. Det er din ret som mommer😉 God tur

    Kommentar af Anette — 25. august 2018 @ 23:08

    • Det er min umistelige ret, men jeg ser det også som min pligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. august 2018 @ 08:55

  8. Selv om det er svært, så finder du alligevel altid nogle rigtig gode gaver; jeg er temmelig imponeret over jeres hittepåsomhed. Jeg håber, at I får en rigtig dejlig tur.

    Kommentar af fiberfryd — 26. august 2018 @ 06:33

    • Det lykkes som regel, heldigvis 🙂
      Tak, det håber jeg også, og når vi kommer hjem igen, er der ikke ret længe til Fanø – jubiii, hvor vi glæder os 😀

      Kommentar af Ellen — 26. august 2018 @ 08:56

  9. Rigtig smarte gaver til ungerne. Godt fundet og fundet på. Bedsteforældre har vist “licence to spoil”
    Godt med distance test og opbakning fra lægen.
    God tur… Det bliver godt at komme af sted.

    Kommentar af Anne Holtegård — 26. august 2018 @ 14:08

    • Det har de nemlig 🙂 Det er en meget vigtig opgave!
      Det bliver SÅ dejligt at komme afsted – vi fik jo ingen sommerferie, fordi Norge gav os den kolde skulder.

      Kommentar af Ellen — 26. august 2018 @ 14:31

  10. Bedstemødre kan jo også forkæle deres børnebørn med hjemmestrikkede sweaters og sokker, huer og vanter og den slags, men det gør du jo nok i forvejen. 🙂

    Jeg kunne endda forestille mig, at børnene er ved at komme i en alder, hvor det er specielt fint, fordi det er håndlavet, og at det er Mommer, der har lavet det.

    Kommentar af Henny Stewart — 26. august 2018 @ 16:37

    • Ja, det gør jeg også – rigtigt gættet 🙂
      Det var det sidste så til gengæld ikke. De elsker mine hjemmestrikkede futter og sokker, men jeg tror ikke, de synes det er ekstra fint. Endnu. Det kommer måske – de ved godt, at deres mor er meget dygtig til at sy, så det med håndværk er så småt begyndt at dæmre for dem.

      Kommentar af Ellen — 26. august 2018 @ 18:16

  11. Selvfølgelig skal Mommer have gode sager i kufferten – det er dit privilegium at forkæle de dejlige børnebørn, som jo ikke er små mere. Jeg synes også, at du er god til at finde på. Dejligt at I rejser selvom forsikringen ikke dækker i øjeblikket. Jeg har et barnebarn der skal arbejde i Bruxelles i 4 år, så jeg tror nok, at jeg må revurdere min beslutning om ikke at rejse til udlandet mere! Hun er installeret i en skøn lejlighed, og den må jeg jo se. God tur! Kærlig hilsen Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 26. august 2018 @ 16:51

    • De er fjollede, de der forsikringfolk, så dem gider vi ikke lytte til. Når lægerne siger, at det er okay at flyve, så skal SOS ikke sige noget andet … vi håber dog naturligvis ikke, at vi får brug for læge derovre. Eller hospital … oh skræk!
      Du skal da selvfølgelig til Bruxelles! Jeg kan sagtens forstå, at man på et tidspunkt når til den beslutning, du har truffet, men Bruxelles er heldigvis ikke så langt væk. Du må kunne tage toget, hvis du helst ikke vil flyve.
      Så derfor: Også god tur til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. august 2018 @ 18:20


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.