Vi satte kursen nordøstover ved 8-tiden fredag morgen; skulle lige handle lidt på vejen og var fremme kl. 11.
De små veje var ikke saltede, men fint ryddede. Sneen lå pænt overalt; også på træerne – ikke en vind rørte sig, solen tittede frem… det var som at køre i et eventyrland.
Naboen havde ryddet så fint – der var såmænd plads til to biler til, hvis det skulle være. Trappen var højt belagt med sne og vinduerne matterede af isblomster, hvilket fik os til at få en lumsk anelse om, at der var minusgrader inde i huset.
Det var der også… ÷ 5°. Det var forholdsvis koldt af en indendørstemperatur at være. Vi fik tændt op i brændeovn i stue, i komfur i køkkenet og elradiatoren i soveværelset (varmetæpperne i sengen blev dog først tændt senere), men der gik en rum tid, inden vi kunne smide fleecejakkerne, for alt var selvfølgelig gennemkoldt – vægge, møbler, gulve… Selv opvaskemidlet var bundfrossent.
Det er et rigtigt eventyrland, for der er eventyrnisser – den lille nissepige-Askepot har tabt sin glastræsko i tagrenden. 
Mexikaneren har frosset bravt, for han har taget taget hue og krave på og ligner nu mere en kvindelig kok. 
Vandet var frosset på sin vej fra brønden til hydroforen, men det vidste vi næsten godt, så os afsted for at hente 20 liter vandhanetappet drikke-kaffe-tevand, dernæst pumpe fire spande vand til toiletskyl op fra nabobrønden og til sidst fik vi gang i det yderst lokale vandværk, så vi kan få varmt vaske- og vaskeopvand (det lyder lidt forkert at sige opvaskevand, ikke?)
Sne var der ligesom mere end rigeligt af. Vi kunne selvfølgelig bruge brøndvand til vaskevand, men vi skal bære spandene ret langt, og så vilde er vi altså heller ikke med at lege vandbærere. I princippet burde vi vel også kunne bruge brøndvandet til drikkevand, men der ligger så meget fnulder på bunden af spandene, når de har stået et stykke tid. Det er sikkert bare os, der er sarte… 
Farmer spurgte engang hvilket mærke komfuret er – det er et Norrahammar No. 19 – og det er ikke ret stort, som du ser.
Vægophænget kom på plads – farvevalget viste sig at være okay. De matchende puder, som næsten ikke kan anes i hjørnet, skal stå i den superbløde, råhvide sofa, vi forhåbentlig har fået købt til næste gang vi skal herop.
Bord og stole var dem jeg skrev om, John havde fundet for no money i Haslev. Der er to stole til, men dem kunne vi ikke have i bilen i denne omgang.
Det hele skal slibes godt og grundigt ned; bordpladen er temmelig medtaget, men plankerne er tykke og solide, og nu har manden jo fået værktøjet til det… 
Lys kom der over land. Eller rettere over bordet…
Jeg er nu gået i gang med at fabrikere 14 – fjorten – ens dækkeservietter, også i disse brun-beige-halvgyldne farver. Kors, hvor bliver det kedeligt at sy så mange ens… normalt syr jeg kun 4-6 ens, men jeg ville have mindst 8 og helst 10 denne gang. Jeg kunne undervejs i skæreprocessen konstatere, at de 2×8 fat quarters ville række til 14 dækkeservietter, og så kunne jeg jo lige så godt bruge dem op. Nu skal de bare sys sammen i 14 stykker á 6×8 forskudte kvadrater, have tyndt pladevat i midten og en ensfarvet bagbeklædning. Bare…
Vi kan kun se svenske tv-programmer, så det blev en meget svensk nytårsaften. Som man åbenbart ikke gør så stort et nummer ud af her… kun ét underholdningsprogram, der ærlig talt ikke var specielt underholdende. Det var drags, drags og drags. Meget overdrevne drags i maaange timer, men musikken var ganske udmærket – alle de dametøjsiklædte herrer mimede til kendte sange af alskens art, så udsendelsen fik lov at køre i baggrunden. Da klokken slog tolv, hev de i et par knallerter, og så kørte showet ellers bare videre. Dér stod John og jeg så med alle vores talenter, to glas hvidvin og to stykker kransekage… det var søreme godt, vi selv havde et ur, ellers kunne 2011 snildt have kommet snigende, uden vi overhovedet havde opdaget det 
Vores søde nabo kiggede ind et par gange og bad os om at kigge indenfor på vejen hjem. Vi havde en ramme øl til ham, men det kunne han ikke vide… grunden var, at han havde vildsvin til os – en stor steg, en hel bagkølle og to mindre stege. Årh, hvor vi glæder os. Bagkøllen skal helsteges på grillen i Kr. Himmelfartsferien, når hele familien skal samles i Sverige. Ret blæret… men det bliver godt, gør det.
På vej hjem deroppefra beærede himlen os med en timelang udsendelse af den smukkeste solnedgang, vi længe har set. Den blev bare ved og ved og ved. Det var godt, at vi skulle mod sydvest, ellers havde vi fået hold i nakken. 
