Hos Mommer

1. juli 2015

35 grader i Harskamp

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:24
Tags: ,

PYHHHH, siger jeg bare. Godt man har aircon i bilen. Jeg bryder mig ellers ikke om at bruge det, men i dag var det nødvendigt, og det forbliver det at være de næste dage … vi sad og kunne følge temperaturen stige og stige for at ende på 35°, da dagens etape blev fuldført. Ikke Tour de France-etapen, men Ellen og Johns. Den var på omkring 630 kilometer, og nu sidder vi på B&B Harskamp i Holland.
Det var booket hjemmefra – vi kunne endog bestille aftensmaden hos Albert, som værten hedder. Tre retter hjemmelavet mad for 15 Euro pr. næse … det er for det første rørende, at han kan gøre det for så få penge, og for det andet er vi glade for, at vi ikke skal i byen for at finde en restaurant – vi er jo bare på vej og gider ikke ret meget i den hedebølge – hvilken vi dog ikke kunne vide noget om, da vi bookede for en måneds tid siden.
Vi har bidt turen til Bretagne over i tre. Når etaperne ikke er længere, gider John nemlig godt køre hele tiden, hvilket som bekendt passer fruen her særdeles godt. Etapen i dag var oven i købet den længste af de tre.
Der er så fint her hos Albert – som i øvrigt har et ansigt, der ligner Asterix til forveksling … jeg er vist begyndt at tænke lidt for meget i tegneserier, tror jeg – men jeg var bestemt ikke den første, der havde nævnt det. Han har to værelser til fire gæster. Der eksisterer en fru Albert, men han klarer det hele vedr. B&B’en selv. Er lidt spændt på maden, men er dog fuld af fortrøstning om, at det nok skal smage godt.

P1070103

Albert sagde, at det her i Holland runder helt utrolige 39-40° på lørdag, og de har lovet 38° i Bretagne. Det er jo helt vildt og bare alt for VARMT og i øvrigt også virkelig dårlig timing at tage på ferie, når sommeren starter for alvor i Danmark, men at det blev nu er fordi, vi vil over til The Wilsford Flower Show, som Charlotte og Tim vil forsøge at genoplive efter omkring 80 års pause. Det skal løbe af stabelen i deres have, så der vil være en bunke forberedelser, som vi så kommer over og hjælper til med.
Det hele kom sig af, at en eller anden i landsbyen under restaureringen af et hus fandt tre pokaler, der var indgraverede med hhv. bedste grønsag, smukkeste blomst og en ting til, som jeg ikke kan huske. Man higer og søger i gamle bøger, hvis man spørger Öhlenschläger, men Charlotte spurgte de allerældste i landsbyen, som godt kunne huske, at det var vandrepokalerne til The Wilsford Flower Show, som sidst blev afholdt vist nok engang i 1930’erne. Der skal bages kager, der skal sættes boder op, der skal udtænkes konkurrencer med tilhørende præmier, der skal … en hel masse, men det bliver sjovt at være med til. Og spændende at se, hvor mange der kommer, men landsbyen bakker fint op om ideen.
Håber I kan holde varmen …

30. juni 2015

Og det kalder de bredbånd!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:52
Tags: ,

Eltel var her i dag – Eltel er firmaet, som Fibia har fået til at lægge bredbånd ind hos os.
Nu virker det fra i morgen.
Det er altså noget småtteri – som i virkelig bittebittesmåt, og det kalder man for bredbånd. Ikke specielt logisk, sådan rent umiddelbart, men der skal såmænd nok vise sig at være en god grund til det, hvis man borer lidt.

Herunder ses det, der er afbildet på tegningen øverst til højre.

Og det kalder de bredbånd (3)Og det kalder de bredbåndOg det kalder de bredbånd (2)

Først det yderste lag beskyttelse (jacket), så det blå, som kaldes buffer, derefter cladding og til sidst the core.
Vi er som sagt nede i småtingsafdelingen her – the core er omkring 8 µm tyk – altså 8/1000 millimeter, hvilket forklarer, hvorfor selv mit gode lille Lumix har lidt svært ved at fokusere på claddingen, som er 125 µm.
Godt nok er det småt – men det er alligevel ikke mindre, end at fyren gudhjælpemig kunne splejse to ‘rør’ sammen i denne fikse lille maskine, som koster 65.000 kroner. Jeg måtte gerne fotografere, men jeg skulle ikke lige komme til at sparke til hans udstyr – så ville jeg blive meget upopulær.

Splejsning af fibernet -Splejsning af fibernet - (2)

Det bliver nu alligevel meget rart igen at kunne se andre tv-programmer end DRs – jeg savner BBC-programmerne mest, og der især QI med Stephen Fry, samt Would I Lie to You, som heller ikke er uden evner. TV2 har vi kunnet konstatere, at vi overhovedet ikke har savnet, så hvis det kan lade sig gøre at vælge det fra, bliver det nok sådan. Det vil vise sig, når vi kigger på mulighederne.

Fotograferende turister

Mens ‘fiberredningen’ stod på, kom der cykelgæster i vores have. Først stillede hun sig op og fotograferede, så holdt han og hun en lille drikke- og kortkigningspause, hvorefter de kørte igen. Men tilbage, hvor de kom fra???

Fotograferende turister (2)

Der gik 10 minutter, så vendte de tilbage med et helt hold, som også slog sig ned og holdt en lille pause.
Alle fotograferede på livet løs.
Det er da lidt hyggeligt – og det sker efterhånden dagligt, efterhånden som cykelturisterne indfinder sig, men bilisterne standser også op.
Fremover, når jeg fotograferer smukke engelske huse, vil jeg ikke længere prøve at gøre det mere eller mindre gedulgt, for hvis de ejere har det lige som os, vil de kun synes det er dejligt, at andre synes så godt om deres hus, at de vil have billeder af det med hjem til feriekataloget.
Deres billeder bliver forhåbentlig bedre end mine … jeg snuppede turisterne gennem stuevinduet, for jeg ville trods alt ikke gå udenfor og forstyrre dem. De talte spansk, så jeg ville have haft svært ved at fortælle dem, at det var helt i orden, at de holdt en pause lige der. Det var nemlig ældre mennesker, som efter min erfaring ikke altid er lige gode til engelsk, og mit spanske stort set begrænser sig til hola, no og si!

IMG_4893

Det er da også ganske nysseligt, det billede, de tager med sig hjem, hvis jeg selv skal sige det … det findes næppe mere typisk dansk end dette.

29. juni 2015

Irriterende uheld

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:49
Tags: ,

Jeg er på mit fjerde glaskeramiske komfur. Det første blev for gammelt og måtte skiftes; det andet gik jeg for meget på kompromis med, hvorfor det røg op på ødegården efter et par års tid med jævnlige irritationer over det, det tredje var supergodt, men måtte blive i Havdrup, det fjerde blev købt til Den Stråtækte og er mage til det tredje.
Jeg har aldrig lavet så meget som en ridse i de tre første, men efter mindre end fem måneders brug af dette fjerde taber jeg et krydderiglas så uheldigt, at der bliver slået en lille flis af glaspladen.
Øv, men der var tilsyneladende ikke sket noget alvorligt … troede jeg indtil dagen efter, hvor John tørrede komfuret af og det viste sig, at der var en revne tværs over hele komfuret. Jeg kunne sagtens se for mig, hvordan hele skidtet kortsluttede, næste gang kartoflerne kogte over, så jeg ringede og bestilte en ny. Jeg bandede selvfølgelig grundigt og inderligt, for der er ingen garantier, der dækker klodsethed, og indboforsikringens selvrisiko gør, at det ikke kan betale sig at melde skaden.
“Skifter I den selv, eller skal vi komme og gøre det?”
Det kunne John ikke se, at der skulle være nogen problemer i at gøre, så det skulle han nok klare – ingen grund til at betale over det dobbelte for at få dem til at ordne sådan en bagatel. Vi hentede derfor pladen i formiddags i Nykøbing.

Glaskeramisk plade set nedefra

John fik pladen af og vendt den, og … kløede sig i nakken. Kiggede og vurderede. De to lange stænger kunne han slet ikke afmontere, så han kunne ikke helt gennemskue, hvordan sagen skulle gribes an. Han tænkte længe, lirkede lidt og tænkte igen. 
Kapitulation. Defekt plade skruet på igen.
Jeg ringede til Nykøbing: “Kan I huske mig? Jeg hentede en glasplade i formiddags.”
Det kunne de godt. “Kan I komme og skifte den for os?”
“Jo … men … ville din mand ikke selv gøre det?”
“Det har han fortrudt …”
Damen kunne ikke lade være med at grine, selv om hun sagde undskyld bagefter. Jeg sagde, at det var helt i orden – at John vist nok var en smule flov, men at jeg har større respekt for, at han siger fra, frem for at kaste sig ud i noget, han ikke er sikker på udfaldet af.
Vi har nu en aftale med et servicecenter fra Nykøbing.

28. juni 2015

Skorstenene er hvide igen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:51
Tags:

Skorstenene er hvide igen, holmegårdsstenene er fint gulmixede, ganske som de skal være, og den sidste håndværker har forladt os.
Stenene er pænest i regnvejr, men vi har nu ikke tænkt os at gå og vande dem af den grund. Jørgen lagde dug mellem gruset og fliserne, for han stødte på en del myreboer under gravningen. Alle disse myrer er nu både hjemløse og totalt forvirrede – vi har hele tiden en snes stykker oppe på havebordet, fordi de åbenbart kender deres gps-koordinater, men ikke kan finde indgangen, som befandt sig under bordet.

P1060976IMG_4887

De fleste af roserne er sprunget ud nu – de findes både i alle størrelser og fra slet ikke duftende til helt vidunderligt duftende. Det er typisk de mest undseelige, der dufter mest; en af de mørkerøde har det største hoved jeg nogen sinde har set på en rose, og smuk er den da også, men skulle jeg vælge, vil jeg foretrække dem, der dufter. Jeg har klippet ned, jeg har gødet og bundet op og gødet igen efter alle kunstens regler og i det hele taget nuslet og puslet om dem alle sammen, som var det mine egne børn, og det giver pote nu i form af kraftige planter og hundredvis af knopper, så der skulle gerne være et rigt blomsterflor hele sommeren igennem.

IMG_4885

Billedet til højre er til ære for Nikolaj, som efterlyste et færdig-med-fliserne-billede. Det er svært at tage, for jeg kan ikke komme tilstrækkeligt langt væk, så det rigtige indtryk må du få næste gang du kommer, Nikolaj.
Det runde bord med tre stole havde Finn efterladt. Nu har John slebet, renset og malet alle fire dele, og jeg købte tre hynder, forrige gang vi var i Sverige. Jeg har oprettet brugerprofil hos Lauritz.com og deltaget i fire auktioner for at få fat i flere stole mage til, men forgæves – jeg blev overbudt hver gang. Mit max-offer var for lille for nogen, men heldigvis ikke for mig selv – jeg bød det jeg syntes de var værd – og ikke mindst hvad jeg højest ville ofre på sagen.
Da jeg købte tre hynder, sagde jeg til John, at det er godt, jeg kender Murphy, for han siger, at jeg så ville finde flere stole inden der er gået 14 dage. Hvis jeg havde købt fx fire eller seks hynder, ville jeg aldrig finde stole, der passede til.
Både Murphy og jeg fik ret, så nu har vi seks stole til bordet … heldigvis kunne jeg få tre hynder til mage til de første tre, hvilket jeg ikke var sikker på, da de blev købt i Jula, som godt kan finde på at have engangstilbud på Netto-måden, så vi skyndte os til Jula allerede på vejen derop i torsdags – og de havde dem som sagt stadig.

27. juni 2015

NU går agurkerne helt agurk!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:53
Tags: ,

Holddaop. Man kan ikke være hjemmefra i sølle tre dage, uden at drivhuset begynder at leve helt sit eget liv. Det er vist ikke nok at have allieret sig med Søren, mens vi er væk; jeg er nødt til at spørge søde, gamle Madam Mim i huset bag os, om ikke de kan tage nogle agurker og måske nogle tomater fra undervejs, for Søren vil simpelthen ikke kunne nå at tygge sig igennem alle de agurker alene. I onsdags forærede jeg en anden bagbo en agurk og tog to med til Sverige torsdag morgen; i dag måtte jeg binde agurkeplanten op igen, fordi de store agurker havde hevet for meget i snoren. De tre velvoksne agurker tog jeg selvfølgelig ind, men der er så mange stærkt på vej, at jeg vist kan holde hele vejen forsynet med agurker. Og jeg har altså kun én plante!
Så store som den, den israelske dreng holder, er mine dog ikke (eller også er det en lille alfedreng), men gad vide, hvor store de ville kunne blive, hvis de fik lov? Det må komme an på en prøve på et tidspunkt.

“Madam Mim” er kærligt ment. Det er, som sikkert de fleste bekendt, den søde heks i Anders And-universet, og jeg har altid godt kunnet lide hende.
Vores bagbo, som det som sagt drejer sig om, så jeg første gang, da vi overtog Den Stråtækte i august. Det var en meget varm periode, så hun gik rundt iført en knælang herreundertrøjelignende tingest uden Billedresultat for madam mimærmer, et forklæde og intet andet – bortset fra underbukser. Trusser ville ikke være det rigtige ord her. En brystbeholder (det er til gengæld det rigtige ord i denne sammenhæng) bekymrede hun sig heller ikke om at tage på, og da hun er lige så nem at hoppe over som at gå udenom, er pågældende attributter forholdsvis store og deres tyngdepunkt under navlehøjde. Når så håret sidder i samme lidt uordentlige frisure som Madam Mims og underbiddet er det samme … tjah, så var hun altså døbt inde i mit hoved ved første øjekast. Min Madam Mims hår er dog hvidt og ikke blålilla.
Vældig sød er hun som sagt; en underskøn og temmelig speciel type, og når jeg siger til folk, der har set hende (også udenfor undertrøjesæsonen), at det var så vores lokale Madam Mim, fniser de lidt, men giver mig øjeblikkelig ret.
Jeg tør godt skrive dette, for ingen i naboskabet ved, at jeg har en blog, og Madam Mim med mand er ved at sælge hus, for de har rundet de 80 og vil gerne have en mindre have og være tættere på børn og børnebørn, så de er formentlig flyttet herfra inden så forfærdelig længe.

26. juni 2015

Nu ryger den!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:32
Tags:

Det er campingvognen, der ryger … nu skal den sælges, for vi har endegyldigt erkendt, at vi ikke får brugt den.
Det var alle tiders ferie- og weekendløsning, da jeg var i kemobehandling med deraf følgende udrejseforbud i 2013, men efter ophævelse af det, samt pga. købet af Den Stråtækte må vi indse, at vores tid ikke længere er til campinglivet. Rækkehuset var ingen af os særlig interesserede i at opholde os i mere end højest nødvendigt, men det har ændret sig nu, hvor vi ikke har spor imod at være hjemme – og vi stadig har Sverige og udover det rejser en del. Vi ville have kørt til Nordkap i den i år, men der skete lige noget, der ændrede de planer, så i stedet øremærker vi nogle af campingvognspengene til atter en gang at leje en autocamper for at køre højt mod nord – måske til næste år, hvem ved? Det er godt nok blevet lidt mere attraktivt at tilbringe sommeren i egen have og så rejse på andre tidspunkter.
Er der nogen, der vil købe en ikke særlig meget brugt campingvogn? Med alt udstyr? Som i alt, hvad man har brug for til et godt campingliv? Det er en halvgammel svend – Dethleffs Beduin 580 (twinbeds; den ene med elevation) fra 2001, men den ser fin ud. Med mover, fortelt, ekstra forteltskab, oversejl, to tæpper (til fortelt og når man kun bruger oversejlet), køkkenudstyr, tv og meget mere. Vogne af samme mærke og årgang har vi set forskellige steder til mellem 60.000 og 70.000 kroner, men det er med mindre udstyr, end vi giver med i købet, og vi vil sælge den meget, meget billigere. Send mig en mail, hvis det har interesse.
Ellers er planen at overdrage den på søndag til forhandleren, vi købte den af; så må han klare salget for os.

P1070073P1070077

Den bliver så fin, så fin, når John er færdig med at vaske den – og jeg er færdig med at gøre den ren indvendig, men det er udvendigt, den er slem.
Det er med den lige som med det hjemlige: John står for udvendigt husvedligehold og jeg for indvendigt – i det store og hele … vi kan godt finde ud af at hjælpe hinanden, men sådan noget som højtryksspuling synes jeg ikke er særlig sjovt, mens manden intet har imod det – jeg tror, at legebarnet kommer lidt op i ham.
Det tog os lidt tid at tage beslutningen, fordi vi begge både ville og ikke ville … både sælge og alligevel helst ikke sælge, men nu har vi som sagt erkendt, at vi ikke har eller vil tage os tiden til at campere. Så længe vi kan, vil vi hellere rejse steder hen, hvor vi ikke kan tage campingvognen med … siger vi og kører snart til Bretagne, men derfra kører vi op til englænderne, hvor vi ikke har brug for en campingvogn.

25. juni 2015

Hvad betyder det skilt dog?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:39
Tags: , ,

I aftes var vi til vinsmagning i det gamle firma. Det var hvide vine med og uden bobler plus en enkelt rødvin, fordi madtemaet var fisk og skaldyr, på den mest glimrende vis kokkereret af kantinekokken – og hvis ordet ‘kantinekokken’ opfattes som nedladende, er det ikke tilsigtet, for han er en suveræn kok, som ikke kun kan lave god mad, men også havde gennemført temaet til visuel fuldkommenhed med strandsten, havgus i form af flydende kvælstof, tang, indefrosne muslingeskaller og sågar bølgeskvulp i højtalerne.

ØstersØsters 

Jeg tror, at alle spiste de indbydende og smukt anrettede østers – også folk, der normalt tager afstand fra den spise – og lækkert var det bestemt også.

P1070064P1070068

De bittesmå fjordrejer var anrettet så fint på de indefrosne muslingeskaller.
P1070058Otte retter fik vi – det lyder aldeles overdådigt, men vi var kun behageligt mætte, ikke overmætte, for alle portionerne var små. Billedet af menuens vine og mad kan klikkes større, hvis man er interessseret i at se alt det vi indtog. Vinleverandøren var franskmand og havde, efter at have fået tilsendt menuen, fundet helt perfekte ledsagere til alle retterne. Hele 11 vine skulle vi igennem, men heldigvis havde John indvilliget i at deltage pga. den spændende menu, så jeg havde chauffør på.
Vi skal snart til Bretagne, hvor man jo nærmest vader rundt i fisk og skaldyr, så dette var en glimrende lejlighed til et par madfif. Vi fik os også en lille snak med omtalte franske vinleverandør (som talte så godt dansk, at man slet ikke kunne høre, at hans modersmål var fransk), som havde boet i Bretagne i nogle år, og som kunne give os nogle forslag til, hvad vi kan se dernede. Eller derovre – det ligger jo langt mod vest.

Udenfor hovedbygningen så vi det grønne skilt. Hvad i alverden betyder det? Vi kunne overhovedet ikke gennemskue det, og naturligvis glemte vi at spørge. Help, please!
Vi så også nedenstående skilte. Her kunne vi godt forstå det første, men nok ikke helt det andet. Jeg forstår selvølgelig ordene, men ikke betydningen …

P1070069P1070070

… for hvad er forskellen på “øvrig trafik” og “kørende trafik”? Jeg går nemlig ud fra, at folk med ærinde til varemodtagelsen også er kørende.
(Og jo, jeg har regnet det ud, regner jeg med – jeg synes bare, det er en noget fjollet formulering.)

Til slut Skt. Hansaften-selskabets yngste  – hende kan mormoster her ikke stå for. Det kunne far heller ikke, så han faldt – væltede med sin stol … påstod, at jorden var blød … undskyldninger er der nok af.

Skt Hansaften hos B og HSkt Hansaften hos B og H (2)

Men retfærdigvis skal det siges, at han havde ret – det var en rigtig god ide, de fleste af os havde fået med at tage gummistøvler på.

24. juni 2015

Livsnydere af forskellig art

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:13
Tags: , ,

Hyldeblomstsaften er nu sat over. Blomsterne er omhyggeligt klippet af 30 klaser, som jeg plukkede hos Bodil i aftes – blomster helt uden tilsætning af bilos. Stilkene skal væk i videst muligt omfang for at undgå bitterhed; ligedes skræller jeg citronerne og piller pertentligt det hvide lag af, inden jeg skærer dem i skiver, for bitterhed bryder jeg mig ikke om, hverken i overført eller bogstavelig betydning … jeg har aldrig drukket øl og har aldrig kunnet lide grapefrugt. Men jeg holder meget af hyldeblomstsaft … laver det dog ikke hvert år, for John har det omvendt: Han kan bedre lide en øl end hyldeblomstsaft, men englænderne kommer denne sommer, og de holder alle fire af det, plus at det vil være glimrende at have til Johns fødselsdagsfest: Hvis jeg blander hvidvin, danskvand, hyldeblomstsaft og masser af is, giver det en rigtig god sommerdrink.

P1070002

Nej, det er ikke hyldeblomster, men det ligner … lidt.

Da vi var på Bondens Marked på Gisselfeld i søndags, købte vi en god og krydret spegepølse fra Livsnyderen og Bonderøven fra Karise. Det kan han, det med mad – ingen tvivl om det. Det kniber mere med sproget … "Lær de vilde urter". Hvad skal vi lære dem, tror I?
R eller ikke r i verber: “Dette er for at kunne serviserer dig bedst muligt” og “Livsnyder og Bonderøv producere ‘Stevns Klint koldkrigs Skinker’”, særskrivning af navneord osv. Der er nok at tage af.
Igenigen: Jeg hverken forlanger eller forventer, at en god kok har en magistergrad i dansk, men hvor ville jeg dog ønske, at folk med kommercielle hjemmesider ville sørge for at få tjekket det sproglige inden offentliggørelse.

AW3V2851AW3V2929

Nå. Alt dette brokkeri er der ikke meget livsnyderi over … selv om man med rette kunne hævde, at jeg nyder livet, når jeg får mulighed for at sprogbrokke mig – ganske som andre forståeligt nok nyder at kunne gribe mig i de fejl, der irriterende nok altid er flest af i netop mine sprogbrokkerindlæg, men det er ren Murphy. Sådan er det bare.
Billederne af mine fire livsnydere er 1½ år gamle, men de gør mig glad og jeg elsker dem. Billederne såvel som personerne på dem, og nu er der ikke så længe til vi skal ses igen, først hos dem og lidt senere hos os.

23. juni 2015

Mange vil ikke mene, at det er årets længste dag i dag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:14
Tags: , ,

Mange vil ikke mene, at det er årets længste dag i dag, fordi det er, hvis man spørger alle de børn, jeg kender, den 24. december.
Ifølge almanakken var det i forgårs, men den er endnu ikke aftaget med så meget som et minut; det vil den først være i morgen.
Solen står naturligvis ikke op og går ned på samme tidspunkt i hele landet, men overalt gælder det, at det først begynder at gå den anden vej fra i morgen. De tre interessante Snipping Tool-cuts er klippet ud af Torben Hermansens almanak, som jeg med jævne mellemrum går ind og kigger lidt i, for den er så god at blive klog af. Måske er nogle af jer blevet nysgerrige efter (ikke nysgerrige på, selv om det giver dobbelt så mange google-hit) at vide, hvad borgerligt, nautisk og astronomisk tusmørke er? Den slags kan jeg i hvert fald ikke se uden at jeg er nødt til at undersøge det nærmere, så jeg ved det godt nu … og at det hedder borgerligt tusmørke har intet at gøre med politiske tendenser; det hed det også inden det nyligt overståede valg!

PræstøSkagenGedser

Det første snapshot er fra Præstø; det andet og tredje viser hhv. Skagens og Gedsers data, så man kan blandt andet se, at dagen lige nu er 50 minutter længere i det nordligste Danmark i forhold til det sydligste. Til gengæld er den 43 minutter kortere den 21. december. Det er vel egentlig retfærdigt nok …

Vi skal fejre Skt. Hansaften hos min søster og svoger. Det er blevet en tradition, så det lå næsten i luften, at det skulle vi – og vi vil da også gerne, det er slet ikke det, men vi har for nylig fundet ud af, at alle vores naboer slæber haveaffald ned til stranden i særdeles stor stil, og nu kan vi se det kommende bål oppe fra vores hus – der bliver virkelig blus på, så næste år bliver vi nok hjemme … det er lidt af et dilemma, for det er dejligt at være sammen med familien, men vi har fået gode naboer og kunne godt tænke os at se, hvordan det går for sig hernede … og så er det alt andet lige betydeligt nemmere at gå 100 meter frem for at skulle køre 120 kilometer for at komme hjem.
Min søde søster har skam tilbudt, vi kan overnatte, men vi skal også noget i morgen, så vi takkede pænt nej.
Holddaop, hvor har vi travlt – vi trænger snart til ferie …

Kan I nu have en god midsommeraften derude.
Lad os håbe, at den ikke bliver så våd, som der trues med visse steder i landet – jeg husker Johns og min første Skt. Hansaften sammen. Den var så våd og så pivkold, at vi ingen problemer havde med at tro på byens borgmester, da han i sin båltale hævdede, at denne midsommeraften kun var én grad varmere end nytårsaften et halvt år tidligere.
Det behøver ikke at gentage sig!

22. juni 2015

Jeg savner min brugs

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:08
Tags: ,

Værtinden fra i lørdags har en søn, der er lærer på Havdrup skole, hvor Charlotte gik, så vi fik os lige en lokalsnak, hvorunder han nævnte, at Superbrugsen i Havdrup er en af de rigtig gode … som dansklærer måtte han dog give mig ret i, at man ser ret så mange fejl på deres skilte. Jeg kender et par, der bor ved Solrød Strand, hvor der ligger en Superbrugs i Solrød Centret, men som kører helt til Havdrup for at handle “i en ordentlig brugs”.
Det er bestemt også en af de bedre brugser. Min nærmeste befinder sig i Faxe Ladeplads, men den vil jeg simpelthen ikke handle i, så jeg kører de 21 km til Karise, fordi det er den bedste inden for en rimelig afstand.
Men jeg savner den i Havdrup. Episode fra Kariseafdelingen i dag i let forkortet udgave:
– Har du mulighed for at kigge ned til bland-selv-teen? Hun gik med.
-Jeg er klar over, at der kommer en og fylder op her, og at det derfor ikke er dit eller for den sags skyld brugsens ansvar, men jeg er nødt til at bruge dig/jer som talerør. Nu har jeg ventet i over tre uger på, at der skulle blive fyldt op i teerne; jeg fik at vide i mandags, at det skulle ske i torsdags. Noget er der da også sket, men se så bare her: Der skal ifølge etiketten være Earl Grey-te, men der ligger en uåbnet (!) pose grøn te. Det der (jeg peger) har aldrig været Earl Grey med jasmin; det er jo stort set ikke andet end røde blomsterblade. Den der er stadig tom. Den kasse har ingen etiket på, men efter duften at dømme kunne det godt være Earl Grey med jasmin. Den kasse der indeholder afgjort ikke kvædete.
Hun kiggede helt bestyrtet på mig og begyndte at forklare, at det ikke var hendes ansvar, og at hun “hørte til i den anden ende af butikken”.
P1070041– Og så må du slet ikke komme herned i denne ende???
Fåret smil fra hendes side.
– Jeg har jo sagt, at jeg udmærket ved, at det ikke er din skyld, men hvad vil du have, at jeg skal gøre som kunde?
– Okay, det kan jeg godt se …
– Der må da være en her i butikken, som kan gøre noget ved dette roderi?
– Det er der også.
– Fint. Ham eller hende må du meget gerne vise dette. For ville du være tilfreds med det her som kunde?
– Nej.
– Eller som den, der ansvaret for, at tingene er gjort ordentligt?
– Nej.
– Så du leverer min klage videre? Det her er bare ikke i orden.
Det lovede hun.

Nu må vi se hvad der sker – om der overhovedet sker noget.
Jeg undrer mig dog: Jeg forestiller mig nemlig, at den slags er der én person, der som minimum kører over hele Sjælland for at tage sig af. Hvorfor var det så altid 100 % i orden i Havdrupafdelingen, mens det endnu ikke på noget tidspunkt har været helt okay i Karise? Og nu gik det som sagt helt galt. Det kan der være mange forklaringer på, men i morgen har vi et andet ærinde til Havdrup, så jeg har tænkt mig at smutte i brugsen og blande min egen, go’e gamle te.

Blomsten er fra en kaktus … ret relevant til dagens indlæg, synes jeg.

21. juni 2015

Jeg føler mig som en 130-årig

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:54
Tags: , , , ,

P1060987Vi var til 130-års fødselsdag i går, og i dag har jeg det som om jeg er 130 år gammel. Det bliver altså sværere og sværere at komme meget sent i seng. Eller rettere: Det er såmænd nemt nok, men det bliver sværere og sværere at blive hurtigt frisk igen, og det oven i købet uden at have indtaget de voldsomme mængder alkoholiske drikke … den ene skulle køre og den anden holdt sig solidarisk ædru – men jeg kunne ikke have kørt bil …
Det var en god fest, som startede med, at vi havde et fantastisk vejr til sejlturen over Øresund til Ven – strålende sol og ikke alt for meget blæsevejr.
Bagefter en uhyre lækker middag på Bakkehuset overfor Vedbæk havn. Det kunne ikke være bedre, noget af det.
Bortset lige fra trætheden i dag … der er godt nok langt hjem fra Vedbæk til Præstø! Skt. Hansaften skal vi op til min søster – der er endnu længere …

P1070027

Sidst på middagen var der et fantastisk lys ned over havnen, og vi blev alle temmelig fascinerede over en tyk regnbue, der så næsten lodret ud.
Det er i øvrigt sommersolhverv i dag – fra nu af går det allerede den anden vej, hvilket det gør hvert eneste år, inden sommeren rigtig er kommet i gang. Især i år føles det som ekstra alt for tidligt, fordi det har været så pivkoldt i meget lang tid. Foreløbig er sommeren faldet på en lørdag for vores vedkommende, men jeg håber, at der kommer et par sommerdage mere, inden vi ramler ind i efteråret.

P1070011P1070014

Ven bød på to nye bekendtskaber for os: præstekrave og strandkål. Begge kendte jeg kun af navn, men med det udseende kunne det ikke være andet end en præstekrave – den samme logiske konklusion gjaldt for strandkålen. Vi plukkede den ikke; det ville have set en anelse provokerende ud, blev vi enige om, og jeg ved faktisk ikke engang, om man må … men der voksede meget af det på det sted.
Ven var smuk og dejlig, så vi talte om at tage cyklerne med en anden gang og bruge en dag på at køre øen rundt – ikke at det tager en hel dag; kun 1½ time iflg. det lille kort, vi fik udleveret, men derfor kan man jo sagtens sætte en hel dag af til det – øen har en smuk natur og et særdeles hyggeligt miljø, og der kan spildes masser af (hygge)tid på frokosten og et par kaffepauser undervejs, hvis man indlægger det i programmet.

19. juni 2015

Man er jo lidt oppe at køre …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:38
Tags: , ,

Billedresultat for votingDet er ikke mig, der er oppe at køre, men eftersom jeg reelt var tvangsindlagt til at se valgfjernsyn i aftes, medmindre jeg ville gå i seng, og det ville jeg ikke, så kunne jeg jo lige så godt prøve at høre efter hvad der blev sagt. Det lykkedes mig også indimellem, og noget jeg hæftede mig meget ved var, at alle havde vundet – alle havde haft en stor dag/stor sejr/fantastisk god valgkamp, uanset det reelle udfald. Måske lige med undtagelse af Lars Løkke, der var betydelig både afmagret og afdæmpet, kunne John fortælle, men jeg var gået i seng, inden landsresultatet kom. Da der var optalt omkring 75 % af stemmerne, var jeg den, der var smuttet, for så ville der nok ikke komme nogen overraskelser længere.
Det må altså være lidt underligt at være taberen, der vinder – nogenlunde på linje med at være en vinder, der samtidig er en taber. På den måde var det et lidt underligt valg også denne gang – for det var jo præcis det samme som ved sidste valg, bare omvendt.
Nogle af partiseancerne var åbenlyst indstuderede og meget amerikansk inspirerede, forekom det mig, og alle, der havde haft bare den mindste smule at gøre med valget, var oppe at køre. Henrik Sass Larsen i så høj grad, at han var standerstiv allerede tidligt på aftenen – Løkke kan godt nok også lide fadbamser, hvilket han har måttet høre en del for – men han har mig bekendt ikke indtaget dem i så rigelige mængder, inden han gik i luften på landsdækkende tv … Uffe Elbæk var bestemt heller ikke appelsinfri, men ham har jeg alligevel på intet tidspunkt taget alvorligt, så om han er fuld eller ædru gør ikke den store forskel for mit vedkommende.

Nå. Jeg vil egentlig slet ikke lægge op til en politisk debat. Med så tæt løb vil halvdelen af landets vælgere være utilfredse, uanset slutresultatet.
Når man er oppe at køre, smutter der let nogle finker af panden, og man kan som bekendt ikke holde mund med tilbagevirkende kraft …
Kim Bildsøe Lassen blev ved med at kalde exit poll’en for exit prognosen, ikke bare en, ikke bare to, men mange gange, selv om Ask Rostrup rettede ham flere gange, så selv den ellers så professionelle Kim må have været lidt nervøs for, hvordan det hele nu forløb … der var da også en del problemer i starten med at få tallene op på skærmen.
Jeg vil ikke klandre leverandørerne af disse sproglige morsomheder, for den slags fejl brænder vi alle af indimellem, når munden løber hurtigere end hjernen, men til gengæld må man finde sig i at blive lidt til grin for sådanne sprogblomster.

… han har netop nu været inde og sætte sin stemme …
Gad vide, om den kunne stå alene? Jeg satte bare et kryds. Stemmen beholdt jeg i halsen, så at sige.

… så man kan høre hvad man hverken siger eller tænker …
Hun må have en usædvanlig god hørelse.

… hvor har vi Kristoffer? Der! Der er han! Kom her. Begge to! …
Og det var vel at mærke ikke Sjus Larsen, der sagde det!

18. juni 2015

Engelsk er sjovt …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:51
Tags: , ,

… synes jeg så absolut stadig, men hvis ikke man er enig i dagens overskrift, bør man nok hoppe af allerede her …
Jeg sad og ryddede lidt op i gamle filer og faldt dermed over noget af det materiale, jeg brugte på mit arbejde for at gøre mine løftede pegefingre lidt mere spiselige (!). Det var godt at krydre med, fordi det gav næsten dobbelt effekt: Man huskede både det væsentlige og det morsomme.
imageHvor gode eller dårlige I er til engelsk, kommer selvfølgelig overhovedet ikke mig ved, men det kunne være, der var en enkelt eller to, der kunne drage nytte af det.
Pilen med quantities giver en god fornemmelse af nuancerne, når man ser ordene sat op på denne måde.
Ligeledes kan jeg ikke dy mig for at forklare forskellen på may og might for dem af jer, der ikke måtte kende den.
Man kender formentlig begge ord, men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan de bruges.
Will he pass the exam?”
“He may, but he has been rather lazy during this term
.”
“He might, but he has been rather lazy during this term.”
Hvis vi taler sandsynligheder, så antyder man med may en chance på 50 %, mens man ved brug af might kommer ned på cirka 30 %, så man tror altså lidt mere på, at han består, hvis man bruger den første sætning.
Nedenstående var et hit med alle de rapporter og statistikker, der blev produceret i min afdeling – det var ret vigtigt at kunne sætte de rigtige adjektiver på, når man skulle forklare graferne:

image

Har vi mon ikke alle sammen efterhånden set den lille børnetøjslabel, der siger Remove child before washing?
Der findes mange flere af slagsen, og jeg havde gemt en del af dem i en fil, der hed In Honour of Stupid People.
On a Swedish chainsawDo not attempt to stop chain with your hands or genitals.”
(oh my God … was there a lot of this happening somewhere?)
On a Japanese food processor“Not to be used for the other use.”
(now, somebody out there, help me on this. I’m a bit curious.)
On Nytol Sleep Aid“Warning: May cause drowsiness.”
(and … I’m taking this because??? …)

Occupational Hazards er heller ikke helt uden evner:
A consultant is someone who takes the watch off your wrist and tells you the time.
A professor is one who talks in someone else’s sleep.
An economist is an expert who will know tomorrow why the things he predicted yesterday didn’t happen today.
A mathematician is a blind man in a dark room looking for a black cat which isn’t there. (Charles R. Darwin)

Launching River TroutGalley slaves rowing hard

And a galley slave is …
Mine englændere har købt en lille robåd – resultatet af en klassisk Tim: Han sad og så Vinden i Piletræerne sammen med børnene og sagde, at det da kunne være hyggeligt med sådan en lille robåd – “så kan vi have mor med og dermed være sammen alle fire på én gang; det kan vi ikke i kajakkerne”.
Gæt, hvad ungerne syntes om den ide? Og hos Tim er der sjældent langt fra tanke til handling, så nu har de River Trout … brugt, men allerede elsket …

17. juni 2015

Agurketid

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:31
Tags: ,

Årets – eller rettere min – første agurk er høstet. Den anden også, såmænd.
Jeg havde ellers ikke tænkt mig at skulle have agurker i drivhuset, men min datter hævdede, at det simpelthen var en bunden opgave! Man lystrer jo naturligvis sit døtrene nedhav (bedre forslag, anyone?), og jeg skal da lige love for, at jeg er blevet overrasket. Selvfølgelig er egen avl pr. definition altid bedre, men at der er så stor forskel på købeagurker og egne drivhusagurker, kom bag på mig – der er en verden til forskel i smagen. Tilligemed meget mere kød i forhold til kerner. Jeg vil fra og med i år (stadig ikke fremadrettet …) altid have agurker i mit drivhus!
Der er mange på vej – Søren vil blive kvalt i agurker, når han skal passe hus, have og drivhus mens vi er på ferie.

P1060911Ved Tangkrogen i Aarhus så vi disse skraldespande. Det er tilsyneladende et mysterium, hvorfor de hedder som de gør.
Kun for singler? Vi turde simpelthen ikke bruge dem … Winking smile
Stiften havde været ude med mikrofonen, men mysteriet er tilsyneladende endnu ikke løst. Er der nogen der ved, hvorfor man har fundet på det navn til skraldespandene? Er det udelukkende for at være Karl Smart og for at man skal lægge mærke til dem? Alt andet lige er de ret smarte – jeg citerer fra Stiften:
“Aarhus Kommune stillede for et par uger siden 15 nye og meget smarte affaldsbøtter op omkring Tangkrogen. Det er dem, der er mærket med »singleskrald«.
Bøtterne er udstyret med solceller, der driver et stempel, der presser affaldet sammen. Det betyder, at der i sådan en singleskraldebøtte kan være seks gange så meget affald som i en almindelig skraldebøtte.
Derudover udmærker bøtterne sig også ved, at de selv sender et signal til dem, der skal tømme dem, når de er ved at være fulde.”
Det lyder som en rigtig god ide, andre fint kunne tage op.

Her fortsættes der med haveplanerne. Lige uden for køkkendøren ligger bådehuset, som er fuldstændig dækket af rådhusvin. Ganske nydeligt, men en anelse ensformigt at se på.
Jeg fik den glimrende ide, at her måtte med fordel kunne etableres et krydderurtebed – det er vældig praktisk at have sådan et i umiddelbar nærhed af køkkenet.
Som sagt, så gjort. Der er endnu kun plantet et par stykker, jeg havde i vindueskarmen, plus en citrontimian, som vansmægtede der, hvor jeg i første omgang havde plantet den, men hvis jeg kender mig ret, bliver der lynhurtigt pladsmangel i bedet.

Krydderurtebed førKrydderurtebed planteparat

16. juni 2015

Skulpturer ved havet

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:18
Tags:

Vi stod tidligt op i morges og kørte til Aarhus for at se Sculpture by the Sea. Nu skulle det være – jeg har tænkt på det i flere år, men så længe det bliver ved tanken, er man jo lige vidt.
Heldigvis kunne jeg lokke John med, så jeg slap for selv at køre.
Langs hele stranden var der masser, masser af skoleklasser. Nogle havde fået besked på at tegne en af skulpturerne; andre legede bare, men i det hele taget var det mere besøgt, end jeg nok lige havde forestillet mig det ville være sådan en ganske almindelig tirsdag – det var bestemt ikke kun skolebørn.

P1060908

Vi gik hele vejen ud til enden af udstillingen, hvorfra vi kunne tage en båd tilbage – blot for at finde ud af, at der var 1½ time til næste afgang, så det gad vi ikke vente på. Det viste sig at være meget godt, for vi tog returturen ad skovstien i stedet for langs vandet, og den rute viste sig at have flere skulpturer, som vi ellers intetanende var gået glip af.
Det var interessant nok altsammen, men jeg havde nok forventet, at der var mere kunst ude i vandet, end der var.
Skulpturerne svingede meget i interessegrad – der var “kunst” og der var kunst. Det jeg har sat i gåseøjne måtte vi godt nok undre os lidt over … de to værste eksemplarer ses herunder. En havde fået lov til at brænde vegetationen af og kalde resterne for kunst og en anden havde lagt … noget affald. Jeg ville aldrig, aldrig have gættet, at det var to kunstværker, hvis ikke skiltene havde stået foran dem.

P1060945P1060951

I den anden ende af skalaen var den vandfyldte kugle, som nok også er den mest fotograferede. Den var nu også speciel; effekten med, at det hele blev vendt på hovedet, fascinerede os alle.

P1060958

Den cirkelformede (uendelige) træbro var ligeledes et nydeligt indslag ved Aarhusbugtens strand. Her havde kærestepar kunnet blive viet forrige lørdag, skrev Betty. Jeg fik den både nedefra og oppefra.

P1060967

Der var brugte overvågningskameraer og indkapslede andre former for elektronik. Disse to er for mig hørende til kategorien Hmmmm.

Genanvendelse af overvågningskameraerP1060965

Så var disse lidt mere hen i den hhv. kønnere og mere underholdende del af genren:

Skulptur af FlaskelågP1060949P1060964

Det øverste er lavet af skruelåg til plastflasker. Kunstneren havde tilsyneladende samlet låg fra hele verden – det var faktisk ret flot.
Vi spiste frokost på Hotel Marselis – stjerneskud, men det var ikke rigtigt tilberedt, for der manglede asparges, og de havde stegt begge rødspættefileter. Den ene skal være kogt. Det smagte fint nok, men …

P1060972

På vej hjem så vi en autocamper med campingvogn. Så har vi da vist plads nok … i USA så vi store campere med biler på slæb, men dette syn var nyt for os. Det var ikke engang en af de mindre campere, så mit gæt er, at der må have været otte, måske ti sengepladser her.
Alt i alt en udbytterig dag, og nu har vi endelig set Sculpture by the Sea.

15. juni 2015

Ud på flisen, Karoline …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:13
Tags: ,

Kan I huske den? Med Blue Boys. Den er helt tilbage fra 1958, så det er ikke ligefrem en af årets slagere … her hos os ville det hedde ud med flisen i dag.
Vores næstsidste håndværker er på banen. Nu skal fliserne væk. De er gamle og efterhånden meget grimme og tærede, men derudover er de lagt direkte på jorden (og ikke altid helt lige), så når det er regnvejr, skal vi nærmest igennem en mudderpøl for at komme ind.

P1060884P1060886

Nu kommer der holmegårdssten. Gulmix. Det bliver rigtig pænt, synes vi selv, hvilket er det vigtigste – sammen med det, at vi fremover (nej, ikke fremadrettet) kan komme nogenlunde tørskoede ind – i værste fald kun med lidt våde og ikke mudrede sko.

Jørgen, som han hedder (gratis reklame for ham; han er dygtig, effektiv og rimelig i pris) har haft masser af tid til at drikke kaffe, for i skrivende stund er stenene ikke ankommet, og nu er han næsten parat til at begynde at lægge dem.
Han ringede og rykkede for dem og fik følgende svar: “Der står her, at vi skal levere d. 15. eller 16.”
”NEJ. Der står d. 15/6! Og der står om formiddagen!”
Jeg kan til nød forstå, at en håndskrevet (må det vel være) skråstreg kan forveksles med et ettal, men man skriver for pokker da ikke “d. 15. eller 16.” som “1516”. Jørgen kom vist også lige til at tale med ret store bogstaver, så de lovede at komme med dem i dag, men han får nogle spildtimer, hvilket ikke passer ham, da han har ret travlt.

P1060893P1060898

Manden, der styrede den store grab, havde lige pludselig også masser af tid. Ventetid.
Han manglede at læsse den sidste grabfuld jord af omme i Atlanterhavet, da der gik en hydraulikslange.
Der blev bandet. Meget. Lastbilchauffører har nogle gange et farverigt ordforråd. Der ringet efter en montør, for han kan ikke starte sin lastbil uden at den hydraulik er i orden – olien vil fosse ud, hvis han starter. Og ikke nok med det, men der blev jo allerede spildt nogle liter, da slangen sprang, så han skal også grave jord væk, hvor det ramte, samt selvfølgelig reetablere med ny jord og skærver ovenpå. Det skete heldigvis ikke på vores grund, men ude på vejen bagved, men det er da ærgerligt for vognmanden – som dog må formodes at have en forsikring, der dækker. Vi spurgte ikke.

P1060896P1060899

Nu går John ude og fordeler jord og fjerner småsten og rødder. Inden længe er det parat til at lægge rullegræs på. Vi er glade for, at vi kan genbruge de 4-5 m3, der blev gravet af ude foran – to fluer med ét smæk.
Vi har vaklet meget mellem at så græs og at lægge rullegræs. Jørgen kunne fortælle os, at vi ikke må så græs før sidst i august, men at vi godt kan lægge rullegræs, hvis vi husker at vande det, så lige pludselig havde vi svaret uden yderligere diskussion: rullegræs. Vi vil nemlig helst have, at det er pænt grønt og ikke bare en grim grusbunke, når vi skal fejre Johns 70-årsdag først i august.

14. juni 2015

Sofiero wannabe?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:23
Tags: ,

Da vi kørte hjem fra Sverige i torsdags, lagde vi vejen om Sofiero lidt uden for Helsingborg. Sofiero er kendt for sine mange rododendroner, men vi var lidt spændt på, om vi var ved at komme for sent.

Rododendron Sofiero

Det var vi ikke. Selvfølgelig var der nogle, der var afblomstret, men de fleste stod endnu i fuldt flor.
Der var alverdens farver, blomsterstørrelser og buskhøjder. Gad vide, hvor mange rododendronbuske der er plantet i den park?
Det var et hyggeligt sted at gå rundt. Dronning Ingrid tilbragte mange somre her i sin barndom, så jeg gætter på, at det var her, hendes store interesse for haver blev vakt. Kongefamilien, der grundlagde stedet, var ikke blege for selv at trække i arbejdstøjet og tage fat i haven.

Kraftigt duftende rododendron

Snebold Viburnum opulus 'Roseum'Den gule herover havde en næsten bedøvende duft. Det varede lidt, inden det gik op for os, at det var den, der duftede så voldsomt, for normalt forbinder jeg slet ikke rododendron med duft.
Og tænk … da jeg var på planteskole i dag igenigen, fandt jeg en gul rododendron, der duftede kraftigt. Klondyke hedder den. Jeg ved ikke, om det er helt den samme, men det er aldeles ligegyldigt. Den dufter, hvilket er det vigtigste.
Nu er der tre rododendroner i vores have: Den traditionelle lyslilla, en hvid og denne gule. Sofiero wannabe i meget lille målestok.
En snebolle kom der også med hjem – elsker den busk, når den blomstrer med sine hvide, kuglerunde snebolde. Jeg husker busken fra min barndoms have og har altid kaldt den for sneboldbusken – synes det lyder forkert at sige snebolle – på engelsk hedder den da også snowball.

Rododendron Sofiero

13. juni 2015

På kulsvierfestival

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:38
Tags:

Det er godt, at én af os læser de lokale aviser, ellers havde vi ikke fundet ud af, at der i Eskilstrup ikke så langt fra os finder en kulsvierfestival sted her i weekenden. Den er der også i morgen, så I kan sagtens nå det. Der skulle det i øvrigt blive flot sommervejr.
Det var det også, mens vi var der – det var et hyggeligt træf, hvor en del gamle håndværkerfag blev demonstreret – og varerne solgt, naturligvis.

Kulsvierfestival (14)

Herover trækulsmilen. Kullene kunne købes i sækkevis.
Typerne var mangfoldige og nogle af dem ret festlige at se på. De, der tilhørte inderkredsen af kulsvierlauget, havde dragter på, der matchede faget.

Kulsvierfestival (8)Kulsvierfestival (9)

Herover tjæremilen. Sidste år fik de 40 liter tjære ud af det; på det værste år nogensinde kun en enkelt liter.
Tjæren bruges blandt andet på vikingeskibsmuseet i Roskilde til vikingeskibene, som de bygger udelukkende efter de ældgamle metoder – derfor skal tjæren naturligvis også være autentisk.

Kulsvierfestival (2)Kulsvierfestival (5)Kulsvierfestival (6)Kulsvierfestival (3)

Hjemmelavet uld fra Tekstilgården, kniplinger, pileflet, trædrejning og op til flere smedjer og smykkefremstillere.
Især de to sidstnævnte repræsenterede nogle gode ‘typer’.
De lokale biavlere fik vi en lille sludder med, fordi jeg tog et par brochurer. Aubie vil så gerne holde bier, men moderen er mere end en anelse bekymret for, hvem der meget hurtigt får lov til at stå med ansvaret.
Biavleren kunne fortælle os, at de små hobbybiavlere er i stærk fremgang – de holder flere og flere kurser og så meget gerne en otteårig som medlem i klubben, men det bliver nok ikke aktuelt, da han jo bor i England. De var ellers meget villige til at ville give ham et specialkursus, hvis vi gav billetten …

kapsejlads på fjorden (5)

I dag har der været kapsejlads på fjorden.
Jeg sad og strikkede oppe i pavillonen, mens jeg samtidig nød synet. Det var bedre end at kigge på tv. De var heldigvis blevet færdige med at sejle, da det begyndte at småregne. Det var godt og hyggeligt med lidt regn; vi trængte til det, så jeg blev siddende deroppe og nød at høre det dryppe på pavillonens tag. Jeg håber bare der kommer noget mere – indtil videre er jorden ikke engang blevet våd. De har lovet torden og lynild – et syn, jeg havde glædet mig til at sidde og kigge ud over fjorden og blive imponeret over, men det skal åbenbart ikke være i dag.

12. juni 2015

Et lille indblik i vores privatøkonomi

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:50
Tags: ,

Der kom et brev fra Nykredit, adresseret til os begge, hvilket plejer at betyde, at det drejer sig om et eller andet med huslånet.
Det holdt stik.
Nu får vi simpelthen råd til også fremover at tage på ferie. Der var ikke et øje tørt … hele SYV kroner mindre at betale hvert kvartal. Jaaamen altså … det er virkelig overvældende.

P1060861

Helt så overvældet blev jeg ikke af at se danboligs reklame på de lokale busser. Det skulle da lige være af sorg over grammatikken.
Jeg har skrevet til Køgeafdelingen og tilbudt mig som korrekturlæser, så de ikke en anden gang sætter den slags skiltning i værk uden at være sikker på, at grammatikken er i orden. Med så få ord burde korreturlæsning ikke belaste en ejendomsmæglerkædes budget i bekymrende grad.

P1060854

11. juni 2015

Den største forskel på Ava Gardner og mig …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:17
Tags: ,

Jeg maler ikke. Jeg syr og strikker, men ellers er alt det andet opfyldt …

IMG_4874

Life’s good.

10. juni 2015

Naturum Kristianstad – og andet

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:24
Tags: , , ,

I dag kørte vi til besøgscentret Naturum Kristianstad for at se, hvad det er for noget – og blev faktisk en smule skuffede. Det er da fint nok at have sådan et sted i umiddelbar forlængelse af byen, men vi havde nok begge forventet, at der var lidt mere at kigge på. Det er såmænd også fint nok, at indgangen er gratis, men hvis lidt entrepenge kunne bevirke, at der fx var lidt flere udstillinger og lignende, ville det måske blive lidt mere interessant.

Naturum Kristianstad (1)

Man kan se over både by og land, men der er ikke meget at se …

Ved Sibbhult

Så vil jeg næsten hellere se på de fine stenbroer, der findes så mange af – i dag fandt jeg en ny (for mig altså) ved Sibbhult.
Tror i øvrigt, at jeg skal til at samle på -hulter igen; i den seneste tid er jeg stødt på flere ret så pudseløjerlige eksemplarer.

Kønne blomster støder jeg også på. Selv en vejbred er fin, når den blomstrer.
Den blå til venstre er en læge-oksetunge. Skulle være god mod melankoli, hvilket jeg dog ikke lige har behov for at blive behandlet for, trods skuffelsen ved Naturum, men rødderne kan anvendes til tøjfarvning. Det gælder vel så også garnfarvning, og stik imod den umiddelbare logik farver den rødt.

Naturum Kristianstad (6)Naturum Kristianstad (7)

Og nu til lidt oprejsning, da mit indlæg i går tilsyneladende nærmest var spækket med fejl af enhver art.
Der var en, der i går i en kommentar sagde, at mitter/knoter stikker med en snabel, ganske som myg. Jeg valgte at tro på vedkommende, men undrede mig dog alligevel, da jeg altid har hørt, at de små sataner bider, hvorfor jeg selvfølgelig måtte undersøge det nærmere i dag – og kan altså kun finde optegnelser om, at de bider. På engelsk hedder de biting midges, hvilket ville være et ulogisk navn, hvis de stak. Ydermere er det en flue- og ikke en myggeart, så lige pludselig passer det hele vist fint sammen. (Kilder: bl.a. her og her … “Culicoides biting midges (Diptera: Ceratopogonidae) are among the smallest blood-sucking flies”).

Jeg kunne fint sidde ude på terrassen her til eftermiddag i en halvanden times tid med mit strikketøj og en kopkaf. Der var en fin brise, så der var ikke en knot i miles omkreds – i øvrigt er det normalt ved solop- og -nedgang, de er mest generende.
På med en faktor 15 og så ellers fremvisning af hvide ben. Faktisk var de ikke engang hvide. De var blåhvide. Ligblå, nærmest. Skræmmende grimme.
Jeg går ikke op i at blive mulatbrun om sommeren, for så godt tåler jeg slet ikke solen, men ligbå er måske lige en tand for uattraktivt.

9. juni 2015

To tredjedele tog fejl. Det vil jeg helst ikke lære noget af …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:54
Tags: ,

image

På vackertvader.se kan man se hele tre vejrudsigter på én gang, hhv. en norsk, en svensk og en finsk. I morges viste de to af dem, at det ville holde tørt hele dagen, mens den finske viste en smule regn lige inden middag. Jeg valgte derfor at se bort fra den finske og stole på flertallet.
Det kan man så ikke altid gøre, for den finske fik ret. Det startede, da vi var ude og køre en lille tur, det tog til og regnede meget kraftigt i et kvarters tid, for derefter igen at efterlade en skyfri himmel og ganske hæderlige temperaturer.
Finnerne var altså de, der ramte bedst. Man kan ikke stole på flertallet.
Det vil jeg helst ikke drage nogen konklusioner af, må jeg sige …

Klog GPS

Til gengæld er vores GPS ikke nem at narre. Vi var på for os ukendte veje i dag, fordi jeg foreslog en alternativ vej til Osby, hvilket der kom en ret så hyggelig lille tur ud af.
Og som sagt: GPS’en er ikke nem at narre, men det havde vi altså selv opdaget … den fortæller os også, at der ikke er kø … det ville også have været kommet umådelig meget bag på os, hvis der havde været en trafikkø lige her.

Hyggelige Sverige (1)

Men kønt er her jo altid, og lige nu er det lupintid, så man ser dem overalt langs vejene – og stengærderne, som der var ekstraordinært mange af på vores vej i dag.

Hyggelige Sverige (2)

Det er desværre også knot-tid. Juni er knot-tid; derefter forsvinder de heldigvis igen, men lige nu er de en voldsom plage – især med et vejr som i dag, fordi de gerne kommer frem lige efter et regnvejr; især når det ikke blæser. Nu har jeg været grundigt træt af blæsevejret hjemme i Danmark, og så kommer man herop og savner blæsten. Jeg er ikke nem at gøre tilfreds, men hver ting til rette tid, og knoter har jeg det altså meget, meget svært med – de er nogle små sataner, som er svære at holde fra livet. Og alle andre kropsdele … det kan lade sig gøre med myggemidler, men har man glemt bare en kvadratcentimeter, skal de nok finde den. Inde i ørerne, fx. Og i hovedbunden, selv på ikke-skaldede, så vi bliver gerne inden døre i juni, når plagen er værst. I går var der ikke en eneste, der generede mig, mens jeg gik og ordnede haven i et par timer, men i dag er de yderst irriterende. De er værre end myg, fordi de bider og ikke stikker – man skulle ikke tro, at sådan et bittelille dyr kan få det til at gøre så ondt!

image

8. juni 2015

Meget kan man glemme, men ligefrem brysterne?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:25
Tags: , ,

Det gjorde jeg så heller ikke. Glemte dem, altså. Men det var lige før. Og kun det ene – det andet sidder trods alt fast endnu, så det glemmer jeg først den dag, jeg glemmer mig selv, hvilket visse i øvrigt påstår må ske snart.
I morges stod John og jeg og kiggede ud af køkkenvinduet og nød synet, da følgende ordveksling fandt sted:
Hvorfor Jeg var stod det faktisk lige og du tænkte syntes på vi om først vi skulle alligevel køre skulle til køre Sverige til i Sverige morgen i dag.”
Vi har simpelthen været gift for længe – vi tænker tit det samme på samme tid.
Vi sagde det i munden på hinanden og det kan derfor oversættes til et mere forståeligt dansk ved at tage hvert andet ord og forme to sætninger:
“Hvorfor var det lige, du syntes vi først skulle køre til Sverige i morgen?” og
“Jeg stod faktisk og tænkte på, om vi alligevel skulle køre til Sverige i dag?”

P1060755

Så det gjorde vi … kørte til Sverige.
Grunden til overskriften er, at jeg sommetider, når jeg ved, at vi ikke skal nogen steder eller selv forventer besøg af nogen art, godt kan finde på at lade være med at tage min brystprotese på om morgenen. Egentlig bare noget pjat, for den generer mig på ingen måde – det giver mig bare en illusion af frihed og ekstra afslapning, hvis jeg ikke tager den på.
Da vi så alligevel besluttede, at vi skulle noget, var jeg nær taget afsted uden protesen. Det ville måske heller ikke have gjort noget – jeg gik jo i over fire måneder sidste år uden at have en overhovedet, men lige så afslappende det er at undlade at tage den på derhjemme, lige så forkert føles det at tage nogen steder uden at have den på. Sådan er man så mærkeligt indrettet en gang imellem.

VejrandøjeBellis

Jeg så en sommefugl, som jeg først troede var en perlemorsommerfugl, som vi ser så mange af hvert år, men da jeg fik billedet over på pc’en, lagde jeg mærke til de hvide pletter på vingerne.
En ihærdig googling ledte mig frem til, at det er en vejrandøje. Sådan en har jeg mig bekendt ikke set før. Eller også har jeg bare troet, at jeg så en perlemorsommerfugl …
Bellis var der som sædvanlig i tusindvis af i græsplænen (er det mon derfor, de også hedder tusindfryd?), og jeg synes hver gang det er så synd at slå plænen, men det kan nu engang ikke være anderledes.

7. juni 2015

Sengeklæder skaber sengeglæder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:17
Tags: ,

Nu håber jeg sandelig ikke, at overskriften leder uønskede elementer til min blog – eller at WordPress blacklister mig pga. utugtig optræden.
De førstnævnte vil i givet fald blive svært skuffede og de sidstnævnte ville begå en fejl, for det er såmænd så overmåde uskyldsrent. Da en vis Mädchen havde læst gårsdagens indlæg om nyvasket og nygennemblæst sengetøj, taggede hun mig på Facebook og delte nedenstående lille video.
Brug 1½ minut af jeres travle liv på at finde ud af, hvordan et lille jordegern på perfekteste vis beskriver hvordan jeg følte det, da jeg kom i seng i aftes.

Andetsteds på Facebook så jeg et link til en side, som jeg er stødt på før, men normalt ikke beskæftiger mig med, fordi jeg synes den minder en tand for meget om en blanding af EkstraBladet og Se & Hør, når de er værst. Derfor linker jeg heller ikke direkte til siden, men de uudholdeligt nysgerrige kan forsøge sig med viralthread.com.
Lige netop linkets artikel var ikke desto mindre ganske underholdende – nogen havde opfundet 24 ord, som ikke findes i det virkelige liv, men som man mente burde findes. Ikke alle 24 var lige gode, men nogle af dem var faktisk overraskende kreative og perfekt beskrivende den givne situation.
For eksempel dette, som på en ganske anden, men lige så rammende, måde end Bikke the Chip beskriver oplevelsen af min seng i aftes: My internest.
Et herligt ord, som jeg fluks vil tage i brug. Hvis mange gør det samme, ender det formentlig i ordbøgerne som værende et rigtigt ord.
Det kan ikke med fordel oversættes til dansk. Interrede lyder ret tåbeligt og ordspillet med internet går fuldstændig fløjten.

Internest

Måske vil nedenstående ligeledes kunne finde indpas i sproget. Eller er det for tæt på et andet ord, som man normalt ikke bruger i offentligt regi? Jeg gør i hvert fald ikke, men bedgasm er et godt ord, som kunne fortjene at blive forfremmet til et rigtigt ord. Kan om ønskeligt oversættes til dansk.

Bedgasm

6. juni 2015

… det er den danske sommer …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:22
Tags: ,

I går havde de lovet op til 27°, men det passer mig fint, at vi langt fra nåede derop. Faktisk forblev det halvkøligt og ditto gråt det meste af dagen, men i dag er det blevet lunt i vejret – for første gang i år er der højere temperatur ude end inde. Så er det sommer.
Det gode ved et stråtækt hus er, at det aldrig bliver uudholdelig varmt om sommeren, men at der til stadighed er en behagelig indendørstemperatur.
21° nåede vi op på udenfor. Solen skinner en del, men ikke hele tiden. Eneste ulempe er, at det blæser lige rigeligt nok, så cykelturen sprang vi over.
I stedet skyndte jeg mig at hive sengetøjet af og få det vasket, for nu kunne det endelig komme ud, da Troels er færdig med at støve.

Sommer sommer sommer

Det her er indbegrebet af dansk sommer for mig: Nyvasket sengetøj, der fylder haven med vellugt i skarp konkurrence med blomsterne og krydderurterne, og som blafrer i sommervinden.
Det bliver sådan en aften, hvor jeg har lyst til at gå i seng kl. 20 bare for at komme ind og ligge og snuse til sengetøjet.

PomeranshøgeurtPomeranshøgeurt

Igen i dag har jeg lært noget nyt; nemlig hvad det er for en lille, i grunden ret undselig, men alligevel skrigorange blomst, der titter frem overalt ude, hvor Finns modelbane kørte. Fordi den kom i så spredt fægtning, var jeg ved at fjerne den i den tro, at det var ukrudt, men det var da godt, jeg lod den stå. 
Nogle gange er det svært, grænsende til umuligt, at google sig frem til et svar, som da jeg skulle finde ud af Acer campestrens identitet. I dag fik jeg svaret på under et minut bare ved at billedgoogle orange blomst.
Og den lysende orange blomst er en pomerans-høgeurt. Har aldrig hørt om den før …

5. juni 2015

Lillemand på en tagryg og Klappe, klappe tage …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:26
Tags:

Troels Tækker på tagryggenTroels er faktisk ikke spor lille, tværtimod, men der var sikkert aldrig en sjæl, der ville have gættet, at det var mildt omskrevne sangtitler jeg havde i tankerne med overskriften på indlægget, hvis jeg havde skrevet “stor mand på en tagryg”.
Nu går begge mændene ude i haven og rydder op. Der er mere løssluppent halm, end der var på gården midt i høsttiden – ser det i hvert fald ud som lige nu. Troels puster det af taget, og John suger det op fra jorden. Når han ellers husker at lukke lynlåsen på posen, det skal samles op i …
Som en lille vennetjeneste tilbød Troels at klappe stråene op på resten af siden, som han har nytækket et stykke af.
Det gjorde en større forskel, end jeg havde forestillet mig – bortset fra farven ser det stort set nytækket ud, og når man sammenligner med hvordan det så ud, inden John begyndte at hive mos af, kan man sikkert sagtens forstå, hvorfor jeg er så svært tilfreds nu.
Nu mangler vi bare at Glenn kommer og får malet huset og skorstenene, så det bliver fint kridhvidt at se på. Det og så lægning af holmegårdsfliser ude foran, så er vi endelig færdige med at have håndværkere. I hvert de fald planlagte af slagsen … man ved jo aldrig med så gammelt et hus …

P1060740

P1060702

“Klappe stråene op …” – jeg har lært en del fagudtryk i denne uge. Kragetræerne kendte jeg som noget nær det eneste, men jeg kendte ikke alle de mange synonymer for disse (rygtræer, ryttere, kragetræer, knægte, rytterknægte, rygningstræer, vårtræer, krager, aaretræer, poldtræer og overtræer), men må dog sige, at selv Troels ikke kendte dem alle; fx poldtræer, vårtræer og åretræer havde han ikke hørt om før.

BomjernP1060715

Til venstre ses bomjern, af nogle kaldet 3-taller. De bruges til at stikke ind i stråene og hægte fast på en lægte for derefter at lægge en bom, man kan bruge til at tage sin vægt, så ikke man skal hvile på stråene – se billedet ved siden af.

Jeg har også fået oplyst, at vores nye strå er lokale; høstet på Jungshoved. Faktisk en rar tanke.
Strå, der har groet nær saltvand, er kraftigere og mere stabile end strå, der har groet i fx moser, så vi har altså fået lagt nogle langtidsholdbare strå.
Halmen, der bruges til mønningen, er havrehalm, fordi det er den mest hårdføre halm, som ikke binder væde i samme grad som halm fra de tre andre kornsorter. Det var samtidig en gratis forklaring på, hvorfor man ikke fodrer dyr med havrehalm – det er simpelthen for ufordøjeligt, men det er godt som strøelse, fordi det leder væde bort, men ikke falder så meget sammen.
Hvor bliver vi dog kloge, gør vi.

4. juni 2015

Bønnerne er ikke gået helt agurk – endnu

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:57
Tags: , ,

Jeg er ude i drivhuset hver dag og kigge. Det vokser heeelt vildt derude; vindrueplanten er vel allerede reduceret til det halve, og alligevel kan jeg klippe og klippe i én uendelighed. Gad vide, hvornår jeg skal stoppe? Jeg klipper voldsomt tilbage i den ene side og ikke særlig meget i den anden, i håbet om, at det kan give mig et hint om, hvad der er optimalt at gøre. De små druer vokser for hver dag – det er en fornøjelse at følge.

Små bønner

Bønnerne har ikke ligefrem fået plukkestørrelse endnu. Mon ikke det kan fornemmes, hvor små de endnu er, når jeg oplyser, at det ikke er et hampereb til skibsfortøjning, men en ganske almindelig opbindingssnor, man ser til højre?
Agurken skal man vide hvor er for at se den, så for at hjælpe har jeg tegnet udenom den med rødt.
Begge billeder er taget 1. juni, og i dag er agurkeplanten blevet 1/3 større end dette – den ender med at kvæle melonen ved siden af, og da jeg ikke sådan lige kan flytte rundt på planterne, må jeg bruge snoretræk i mit forsøg på at styre dem.
Er der noget bedre end høst af egen avl?

Miniagurk

Jeg er i det hele taget dybt forundret over mig selv … jeg har altid skullet hives med ud i haven og nærmest trues med bål og brand for at udføre selv den mindste smule havearbejde. Jeg elskede at plante krukker til og passe dem; resten har jeg alle dage afskyet noget så inderligt.
Men nu? Jeg elsker at gå derude og nusse og pille og gøre pænt – det er ikke længere mareridtsfremkaldende også at skulle foretage mig det mere kedelige af arbejdet. Det er selvfølgelig stadig sjovest at plante nyt og at se tingene gro, men at jeg skulle nå så langt, som jeg er i dag, forbløffer både John og mig selv.
Det er helt sikkert vores elskede nye, gamle hus, der har gjort det ved mig – det er simpelthen utroligt, så glade vi begge er for at være her.
Jeg vågner hver eneste morgen med et smil på læben og skal lige en runde og studere fjorden fra alle vinkler, inden jeg for alvor sætter dagen i gang.

3. juni 2015

Fuld som en tækkemand …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:14
Tags: ,

Det er heldigvis ikke Troels Tækker, jeg taler om her, men han fortalte lidt om gamle dages tækkere.
Da han var inde til kaffe (og lidt boller fra i går), skulle jeg filtrere bladene fra min skovsyresnaps. Vi snusede interesseret til den alle tre og blev enige om, at Troels havde ret i, at den duftede af sommer.
Jeg spurgte, om vi skulle have en lille smagsprøve, men John skulle ikke nyde noget. Troels sagde, at han ikke ville drikke alene, så jeg ville naturligvis også lige smage på varerne. Men så ville John alligevel ikke være en kylling … han er sommetider lidt bange for at prøve noget nyt.
Det var vitterligt kun en smagsprøve – ikke engang et spædbarn ville kunne mærke den smule, men det smagte ganske udmærket.
Troels fortalte lidt senere, at i gamle dage var en del af tækkerens løn en halv flaske snaps. Om dagen! Man brugte derfor udtrykket fuld som en tækkemand. Jeg kendte kun udtrykket fuld som en pave, men jeg har heller ikke tidligere talt med en fagmand inden for tækkeriet. Eller tækkeriget, som jeg i dag har set en kalde det … lige som jeg under dagens googling også stødte på en hjemmeside sprængfyldt med fejl, som fx mændende, mandfolkende, spegl (= spejl), “Ofte var der et standur og på vægen hang gudelige billeder”, og “Et ståtag har mange egenssaber” – teksterne havde faktisk en vis, sandsynligvis ufrivillig, underholdningsværdi med det temmelig naive sprog og den ubehjælpsomme stavning … det bør dog i retfærdighedens navn siges, at vedkommende har lagt et stort og flot arbejde i at berette om historien i eget lokalområde.

P1060715

I dag har vejret været tørt, så manden har kunnet arbejde effektivt, hvorfor det skrider pænt fremad nu – bortset fra, at det har blæst så meget, at han ikke kunne lægge det øverste lag strå, men så kunne han begynde på alle kragetræerne. 70 skal der skiftes, så der bliver en del brænde til os, for selv om de ikke længere er gode nok som kragetræer, vil de være gode nok til vores brændeovn. Det er trods alt egetræ, så Troels får ikke lov til at tage dem med hjem til sit Sankt Hansbål!

P1060716

Det bliver så fint, så fint. Troels regner med at blive færdig fredag, og vil altså arbejde der, selv om det er Grundlovsdag.
Nu er I sikkert snart trætte af at høre om alt dette tækkeri, men jeg synes selv, det er spændende, fordi det er første gang, jeg ser denne proces, så jeg er bange for, at dette ikke er det sidste tækkeskriveri, der kommer fra min hånd – der kommer under alle omstændigheder et billede af det færdige resultat. Det er lidt synd, at det ser så lappet ud, men allerede næste år vil der ikke være den store forskel.

2. juni 2015

Når det regner på tækkeren …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:20
Tags: ,

… kommer han ind og får hjemmebagte boller.
Det havde han nu fået alligevel, men måske var det ikke blevet til lige så mange, som havde det været tørvejr. Det er hårdt fysisk arbejde, den mand udfører, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte have noget med lidt mere gods i til ham end småkager. Altså startede jeg dagen med at bage boller.
Troels kom sent, for vejrudsigten havde spået morgenregn indtil klokken ni, og så slut med det for i dag.
Det er så atter en gang bevist, hvor svært det er at spå, især om fremtiden, for regnen kom først en halv times tid efter Troels.

P1060712

Knapt havde han trillet lidt strå op på plads og hevet presenningen af, før regnen satte ind, så han måtte ind til kaffe og boller.
Det stoppede dog igen, så han genoptog arbejdet. I en times tid …
Det blev til mere kaffe og flere boller – godt, at der er nok af dem. De sidder endnu i skrivende stund ude i køkkenet, de to herrer (altså John og Troels) og hygger sig. Gad vide, om han kommer i gang igen i dag? Han ville ellers gerne være færdig inden fredag, men det tror jeg vist ikke rigtig på længere; pyt dog med det, selv om det selvfølgelig ville være dejligt at få stilladset væk snarest muligt, men vejret er ingen herre over.

P1060714

I går nævnte Donald, at Aage har fortalt ham, at en solid kobberledning i tagryggen kan forhindre mosdannelse. Det lød såmænd ikke helt ulogisk, for jeg ved godt, hvad kobberioner kan gøre, men det undrede mig dog, at man i givet fald ser så mange stråtag med masser af mos i. Jeg spurgte Troels, og han svarede, at det er rigtigt nok. Men:
For det første virker en selv nok så tyk ledning ikke – det giver en for lille en overflade på kobberet til, at det er effektivt. Man skal helst bruge kobber i form af ‘uld’ (lige som ståluldssvampe), hvilket øger effekten, men der er stadig kun en forholdsvis lille chance for, at det er så effektivt som ønsket. Troels har eksperimenteret både med kobberuld og med kobberplader, men ingen af delene går han specielt ivrigt ind for, fordi det er en rasende dyr løsning, og når han så ikke engang kan garantere for virkningen, vil han helst ikke anbefale det.
I øvrigt er zink lige så effektivt, siger han, og det er langt, langt billigere … man kan også bruge jernvitriol, men det er noget værre stads, så det undgår han helt. Det bliver skyllet med ned af regn og misfarver permanent eventuelle fliser, hvilket naturligvis ikke er ønskværdigt. 
Så blev vi igen i dag lidt klogere, end vi var i går.
Og Troels er nu gået i arbejde igen – vi krydser fingre for tørvejr!

1. juni 2015

Støv for alle pengene – eller det skal være skidt før det bliver godt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:58
Tags:

Så kom han, Troels Tækker. Han hedder i virkeligheden Rich og ikke Tækker, men da han er tækker, er det jo oplagt at kalde ham sådan – vi kan nemlig godt lide bogstavrim.
Der er seks meter, der af helt uforståelige årsager ikke blev tækket, da resten af taget blev tækket, så de skulle ordnes, plus at der skal mønnes og nye kragetræer sættes op. Og nye lægter på de seks meter, viste det sig, men sådan er det jo … Troels var forberedt på, at det nok ville være sådan.
HOLDdaop, hvor det støver, når gammelt strå rives ned. Jeg vidste det jo godt, men havde alligevel ikke fantasi til at forestille mig hvor meget det drejede sig om, da det kom til stykket.

P1060702

John lånte Troels’ lange rive og fik revet mosset ned på det stykke, der ikke skulle tækkes. Det pyntede svært på det. Næsten hele stykket … han nåede ikke helt hen til vinduet, for det skal helst rives mens det er vådt. Det skulle blive regn i morgen tidlig, så der når han nok resten.
Nu fik jeg endelig en forklaring på, hvorfor der kun er mos på den side, der vender mod sydøst og ikke på nogen af de andre. Det var helt forkert i min logik, for jeg mente at vide, at mos elsker skygge og fugt, så jeg kunne slet ikke få det til at passe sammen.
Sagkundskaben kunne fortælle mig, at det er fordi denne side (minus de seks meter) er tækket for godt 20 år siden, mens alle de andre er tækket for højest 10 år siden, så det er alene pga. alderen, at der er mos på sydsiden. Det skal nok komme mod nord, men det kan godt tage nogle år endnu. Det må meget gerne vente for min skyld, men John taler om at investere i en lang rive, så han selv kan holde mosset væk.
Jeg blev lidt bekymret for alle roserne, da Troels begyndte at smide strå ned i store mængder, men der var kun en enkelt, der led overlast … han havde også lovet mig at passe godt på dem, og jeg havde på ingen måde lyst til at stå nede under stilladset for at beskytte mine roser.

P1060705

Jeg er ret glad for, at tilbuddet er inklusive oprydning!

Billedet minder mig om, at jeg skal bede John om at flytte den dims til at hænge blomsterkrukken i. Den har hele tiden siddet der, så jeg har bare genbrugt, men den hænger et fjollet sted – det vil se pænere ud, hvis den kommer op et af de to steder, hvor der er større afstand mellem vinduerne.

Næste side »

The Rubric Theme. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 63, der følger denne blog