Det blev lige 12.000 ekstra

Masker, altså. Det krævede 12.000 flere masker, end jeg troede, for at færdiggøre tæppet. Godt og vel endda.
Da jeg begyndte på Røde Kors-tæppet, slog jeg et antal masker op og strikkede, til banen var en meter lang. Røde Kors-tæpper skal måle 1 x 1 meter.
Så samlede jeg masker op langs banen og strikkede en bane til på. De blev målt til 14 cm, og så kræver det ikke den store kædestrammereksamen at regne ud, at der skal syv baner til; som afslutning en hestetømmekant hele vejen rundt, og vupti, så har vi et tæppe i de foreskrevne mål.
Ikke så mange dikkedarer, men et halvt kilo lager-restegarn er blevet anvendt på fornuftig og overskudsagtig vis.

Det vil sige …
Tæppets sider var kun 86 centimeter. Hvordan det kan gå til, forstår jeg ikke, for det passede efter første bane.
Det må være kalorier … I ved de der små bæster, der spiser af ens tøj om natten og når det hænger i skabet. De spiser åbenbart også strikketøj, men det vidste jeg først nu!
Tæppet var dog trods alt kvadratisk, selv om det ikke ser sådan ud på billederne, men 86 cm var 14 for lidt, kunne jeg godt regne ud.
Det krævede heller ikke den store kædestrammereksamen at regne ud, at så måtte der en kant til på syv centimeter til hele vejen rundt, hvilket var lidt af en streg i regningen. Den kant ser ikke ud af noget som helst, vel? Men det tog lige to dage at strikke de 13 omgange, der skulle til for at give de fornødne syv cm.
Nå, men det blev okay og fint. Den tynde, røde stribe drukner næsten her, men den er skarp og lysende rød, ganske som jeg syntes den skulle være for at live lidt op på tæppet. De blå farver er også kommet til at virke lidt matte, men ideen kan godt fornemmes – der skal laves flere tæpper efter den opskrift – som i øvrigt er mit eget påhit – men næste gang bliver det med dobbelt garn, så jeg ikke igen skal strikke en hel m² på pinde 3!
Har I forresten lagt mærke til, at der forholdsvis ofte står “km²”, når der utvivlsomt menes “m²”? Selv ejendomsmæglere har jeg set begå den fejl.
“Lejlighed på 125 km² til salg”. Det svarer til en lejlighed lidt større end Læsø. Den må siges at være pænt stor.
Min teori er, at folk tror, at k’et står for kvadrat … hvad de så forestiller sig totallet betyder, kan jeg ikke helt gennemskue.

Fibonaccital. I teori og praksis.

Fibonaccital er en talrække, hvis enkelte elementer er summen af de to foregående: 0,1,1,2,3,5,8,13,21,34,55,89,144…
Fibonaccital kan genfindes i flere former i naturen; ganske som samme natur kan levere eksempler på det gyldne snit (som er tæt forbundet med Fibonacci) og på fraktaler. Fibonaccirækken findes i solsikker, fyrrekogler, hos snegle, for blot at nævne nogle få af de mange steder.
Hos os homo sapiens findes den i forholdet mellem underarm og hånd, leddene i fingrene, længden og højden af ansigtet…

Da jeg kom hjem fra håndarbejdsmessen i Middelfart i går, stadig helt eksalteret over alle de mange skønne stoffer, garner,designs og opskrifter, man jeg kan falde i svime over, sad John ved sin pc og lagde knapt nok mærke til, at jeg var hjemme igen. "Prøv lige at se dette her", sagde han, og det gjorde jeg så.
For pokker, det var flot. Der er altså nogen, der kan noget med en computer. Og med billeder. Og lidt matematik, for den sags skyld.

Klik på pilen i billedet og få vist det i HD – husk at klikke nede til højre og se det i fuld skærmstørrelse.
(Jeg håber, det virker – jeg kan ikke finde ud af at lave en generalprøve, så jeg må nøjes med at krydse fingre…)

Mønster

Mandagstemaet, som igen følger sit gamle mønster og dukker op mandag i stedet for søndag, er Mønster.
Mønsterelev, mønsterbarn, søvnmønster, livsmønster, strikkemønster, broderimønster og symønster… Der er så sandelig mange mønstre og mønsterbegreber her i livet og ganske sikkert flere end de her nævnte.

Jeg var selvfølgelig både det første og det andet (stregen i ø’et manglede dog vist i mine teenageår 😛 ), har vel en eller anden form for det tredje og fjerde, og jeg anvender meget det femte, stort set aldrig det sjette, og det syvende kun til patchwork og tasker. Hvis det er til tøj, lader vi datteren om det – det er hun meget bedre til.

Jeg vil faktisk slet ikke komme ind på strikke- og symønstre. Det er så keeeedeligt, synes mange. 

 Næh. Det absolut indiskutable ultimative mønster for mig er…  Fraktaler. Jeg elsker fraktaler. Det er et mønster eller rettere mønstre, der er dybt fascinerende – de kan selvfølgelig genereres fra en computer, men naturen har sine egne, vidunderlige eksempler på det.  Fraktaler er mønstre, der hele tiden gentager sig selv, bare i mindre og mindre målestok. Dette var sikkert ikke den autoriserede definition, men det var min 🙂

Fraktaler er i mine øjne dybt fantastiske og dybt betagende at observere, både mens de bliver dannet på en pc-skærm og når de forekommer helt naturligt; på en og samme tid er det det samme og dog så foranderligt. Jeg kunne godt unde jer at se dem dukke frem på en skærm, hvis I ikke allerede har haft den fornøjelse.

I naturen kender vi dem bl.a. fra bregner og fra denne… denne… øh, hvad er det nu, den hedder, denne sjove blanding af blomkål og broccoli?

Men se så denne sydafrikanske nationalblomst Protea, eller nålepudeblomst (pincushion flower). Den er da smuk – jeg var i hvert fald særdeles betaget af dem, da vi var dernede – se på mønstrene.

 De findes i mange afskygninger; den til højre var på størrelse med et bilrat. Den til venstre eller en lignende har man måske set her i Danmark hos blomsterhandlerne – den er på størrelse med en underkop.