Hos Mommer

7. december 2019

Det bliver ikke os, der afskaffer julegaver

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:09
Tags: ,

Jeg elsker at give gaver. Engang elskede jeg også at få dem, men nu har førstnævnte overhalet sidstnævnte. Jeg forstår bedre og bedre min far, som i de sidste 25 år – eller deromkring – af sit liv påstod, at vi IKKE skulle give ham julegaver. Han manglede ikke noget, sagde han. Sådan har jeg det nu, og min datter nægter lige så hårdnakket, som vi tre søstre i sin tid nægtede at følge fars ønske. Sådan går tingene i ring, og et eller andet sted føles det lidt trygt.
Og julegaver skal der til.
Johns far har aldrig rigtig holdt af julen, hvilket var lidt synd for moderen, som vist ikke fik lov til at gøre så meget ud af den, som hun havde lyst til.
Han var desværre lidt af en hustyran. Johns mor var syg af lungekræft, da jeg mødte John; jeg nåede aldrig at opleve hende rask, og hun døde, da vi havde kendt hinanden i et lille års tid.
Til vores forundring sad Johns far en aften og hang med næbbet, fordi ingen af hans tre børn havde spurgt, om han ville komme og holde jul med dem.
– Jamen du er jo aldeles ligeglad med julen!? Den siger dig ikke noget?!
– Johhh, jahhh, næhhh, men  … det er jo heller ikke så sjovt at sidde alene den aften …
– Du må meget gerne komme og være sammen med os – vi bliver kun John, Charlotte, Pernille og mig.
– Jeg giver altså ingen gaver!
– Så kommer du heller ikke og holder jul hos os. Vi giver hinanden gaver, og du slipper ikke. Du behøver ikke at give John og mig nogen, men du har bare at komme med noget til pigerne. Og du skal nok få en af os. Vi er så få, så der skal gaver til, skal der. (Han ville ikke have økonomiske problemer med det).
Han brumlede lidt, men slugte dog kamelen, og det skal siges til hans ros, at han kom med nogle fine og betænksomme gaver til os alle fire – og lur mig, om han ikke syntes, det var en rigtig hyggelig aften.
Det var måske bitchy sagt af mig, men John måtte da skjule et smil, og ingen har beskyldt mig for at have gået for længe i flinkeskole.

Det er ikke sådan, at hele familien giver hele familien julegaver – det ville blive alt for voldsomt. Vi giver selvfølgelig alle tre hver især til mænd, børn og børnebørn, og hvis vi er sammen juleaften giver vi til dem, der er sammen. Således giver vi til de to af Meretes børn der kommer, og Merete får også en, dog giver vi i den ældste generation kun hinanden noget symbolsk, fordi vi som sagt ikke synes vi mangler noget, men det er nu alligevel meget hyggeligt at pakke en gave eller to op.
Jeg mangler kun at finde en ting til min søster – alle andre gaver er i hus. Det er blæret, men jeg nyder at have god tid til alt det andet der også skal nås, når der kommer englænderinvasion, plus det løse, i juleugen.

P1090983
Billedet er fire år gammelt, så det har I forhåbentlig glemt, at I har set før. I dag har jeg pyntet hele huset op … det ser ikke helt ud som herover, men næsten.

14 kommentarer

  1. Hold op hvor ser det hyggeligt ud og ja det med gaver sådan er det også her, giver til dem jeg holder jul med. Gerne noget ikke for stort men hyggeligt at pakke op. For ja i dag mangler vi jo ikke noget og vis ja så køber vi det jo. Men jul uden pakker syntes jeg ville være mærkeligt.

    Kommentar af Jonna — 8. december 2019 @ 9:13

    • Vi er enige hele vejen igennem, Jonna – en jul uden gaver ville være ret underlig for os – og det er rigtigt, at det er blevet sådan, at det vi mangler, anskaffer vi os bare, når vi mangler det.

      Kommentar af Ellen — 8. december 2019 @ 10:08

  2. Jeg synes, det er en fornøjelse at give og modtage gaver, når gaven er valgt med omtanke, mens charmen ved en mere eller mindre tilfældig dims, chokolade, vin osv. er ikke eksisterende.
    Jeg har altid en ønskeliste med stort og småt, da jeg som regel godt kan behovsudsætte eller at ønsket ikke er akut, men bare “nåh det er da nok på tide med noget nyt sengetøj”, “en ny dejskraber af den gode slags, da den gamle har fået nogle hak i kanten”, “denne bog vil jeg gerne eje”, “et abonnement på avis/tidsskrift” mm.
    I år er de symbolske gaver fra min hånd lammerullepølse, færdige frosne middagsretter til unge, børnefamilien og de ældre, tørrede tragtkantareller og til de udvalgte “Blue Wensleydale”, der flyver ind med kurer på fredag.
    Er det den kajakroende søster, du mangler en gave til? Hvis ja, hvad så med hjemmelavet tørret frugt (æble, pære, tranebær, kiwi) og/eller protein-müslibar, som hun kan indtage, når hun trænger til lidt næring.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 8. december 2019 @ 20:17

    • Den med de frosne middagsretter er en rigtig god ide, men det er da lige en tand mere end symbolske gaver, synes jeg. Og Blue Wensleydale …uhm 🙂
      Det er en ret sjov ide med proteinbaren eller det tørrede frugt til Merete, for ja, det er hende, som ror kajak, der kommer til jul, så tak for den 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. december 2019 @ 21:45

      • Så lidt🙂. Symbolske, da de gaver ikke repræsenterer den store pengeværdi, men omtanke og min tid.
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 9. december 2019 @ 19:03

        • Jeg er med, men det kan da nemt løbe op i del tid 🙂

          Kommentar af Ellen — 9. december 2019 @ 19:21

  3. Jeg er på linje med din far. Det er svært for mig at lave en ønskeseddel, men jeg gør mig umage 🙂 Til gengæld synes jeg, det er dejligt at give gaver, og børn og børnebørn har mange ønsker. Dog ikke Johanne på 5 🙂
    Hvor ser der hyggeligt, julet ud i køkkenet.

    Kommentar af Betty — 8. december 2019 @ 21:59

    • Ja, det er dejligt at give gaver, men jeg kender det med de mindste, der ikke helt kan finde ud af det – i år er faktisk første gang, mine børnebørn har en lang og god liste – og det er ikke fordi, de altid har fået hvad de pegede på. Lidt pudsigt, ikke sandt.
      Jeg elsker vores køkken 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. december 2019 @ 11:31

  4. Ja, der er vi jo på linje igen 😁 Jeg synes stadig, at det er hyggeligt at få gaver, men at give er nu det bedste.
    Til gengæld har jeg ikke købt en eneste gave endnu, kun de små hjemmelavede er der skred i.

    Kommentar af fiberfryd — 9. december 2019 @ 1:11

    • Det er vi tit 😉 Det flytter sig pudsigt nok med årene, det med om det er sjovest at give eller modtage.
      Du har vist også mange af de “små hjemmelavede”, du skal have færdige!

      Kommentar af Ellen — 9. december 2019 @ 11:35

  5. Dejlig julehistorie

    Kommentar af Ib Hansen — 9. december 2019 @ 6:43

    • Tak, Ib 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. december 2019 @ 11:36

  6. Det var godt at I fik ham flyttet, den gamle sure mand. Men mon ikke hans julehad skyldes skuffelser?

    Problemet med gaver her er jo, at man er glad for den betænksomhed, ja ligefrem kærlighed, som de viser, men på den anden side er det jo ofte ting, der fylder op i reoler og lagre, som allerede er fulde.

    Nu skal der jo ryddes op, og så spørger man sig selv: Skal det så fyldes op igen lige så hurtigt igen? Nej vel. Og så får man en gave. En gang kunne jeg ikke holde masken og udbrød ÅH NEJ.

    Men det var nu en meget god gave, en Blue Ray video afspiller.

    Kommentar af Donald — 9. december 2019 @ 11:57

    • Det kan såmænd godt være – han havde en ikke så god barndom, men det skulle ikke komme til at gå ud over os! Han blev heldigvis lidt blødere på sine gamle dage …
      Nemlig, og den slags gaver behøver vi ikke – det ville ikke være så godt at komme til at gøre som dig og komme til at sige ÅH NEJ 😀

      Kommentar af Ellen — 9. december 2019 @ 15:00


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.