Christies i Sdr.Hostrup kom igenigen med tilbud, vi ikke kunne modstå, så mandag morgen gik turen for femte gang til den hyggelige sønderjyske kro. Vi tog bare en enkelt overnatning, for der sker lidt meget for tiden, men denne tur ville vi have med. Så kunne vi samtidig køre syd for grænsen og billighandle lidt. Det må man nemlig godt, når man kun vil spare ‘for sjov’ og ikke er en stakkels kontanthjælpsmodtager, der bliver hårdt straffet for at spare på de penge, der ikke er for mange af i forvejen. Holddafast, hvor blev jeg vred, da jeg hørte den nyhed. Jeg fik sådan en lyst til at ruske den pågældende skrankepave og råbe SÅ OPFØR DIG DOG ORDENTLIGT!!!
Jamen hvad er det da for noget? EU? Åbne grænser? Ét er, at man som kontanthjælpsmodtager ikke må “tage ophold i udlandet”, men de komplet tåbelige administratorer i Sønderjylland har da totalt misforstået konceptet.
Nå. Det var slet ikke det, jeg ville skrive om. Det problem er der forhåbentlig nogle fornuftige mennesker, der tager hånd om.
Først gik opvaskemaskinen i udu; så smadrede jeg komfuret. Sidstnævnte er installeret og fungerer fint, og førstnævnte var der tekniker på i dag. Han blev modtaget med åbne arme, for vi har skullet vaske op i hånden i næsten to uger! Heldigvis er John god til at tage den tjans, for det er virkelig en hadeopgave for mit vedkommende.
Den meldte en fejl, hvortil der bare stod “Tilkald service”. Nådada … det lød alvorligt. Vi fik maskinen den 6. juli i år, så vi syntes det var lige tidligt nok at nedlægge arbejdet, men servicemanden havde en god forklaring, og nu virker maskinen igen. Det er bare en af den slags ting, der kan ske, og det var naturligvis dækket af garantien. Han spurgte, om vi ellers havde nogen spørgsmål, så John nævnte, at han da var lidt ked af, at vores høje vinglas ikke kunne være i denne ellers vældig gode maskine – faktisk den bedste vi nogensinde har haft, men det var kommet lidt bag på ham, at han var nødt til at vaske dem af i hånden.
Det var der råd for! Han fik solgt os to indsatse, som er løse og dermed kan bruges efter behov, og som hver kan tage fire glas op til 24,5 cm i højden. Vores er 23,5 cm. Det tror jeg vil vise sig at være en god løsning, for det er tynde og dermed sarte glas, som John (og jeg, men mest John) er lidt bange for at komme til at smadre, når de skal tørres. En opvaskemaskine er klart bedre til dem.
I morgen skal jeg til en damejulefrokost, søndag og mandag skal vi til Nordsjælland, på tirsdag til nørklefrokost, onsdag bliver vi 18 (= alle på vejen, inklusive to teenagere, som søreme også gider) til gløgg og æbleskiver og den 21. kommer englænderne. Herfra kan vi så bare slappe af. Bortset fra at lave al den mad, der nu engang hører julen til, men det er jo kun rigtig hyggeligt, når jeg har alle dem omkring mig, som betyder mest for mig.
Huset er julepyntet, den udendørs vinterbelysning er sat op og alle gaver er købt. Endnu ikke i hus, men købt. Charlotte har nogle med, og Johns kommer med Postnord en af dagene.
Charlotte har fødselsdag på mandag, men det er også klaret pr. fjernbetjening. Hvad gjorde vi dog før internettet?
Nu mangler jeg bare at lave konfekt og bage småkager, men det er for tidligt endnu. Juledekorationerne er heller ikke lavet, men det bliver de i næste uge, vil jeg tro.
Eller i weekenden.
Og nu kom sneen. For en halv time siden skinnede solen, men nu vælter sneen ned. Det er lidt spændende, hvor meget vi får.
Rent madmæssigt kunne vi såmænd godt sne inde i en halv snes dage, men vi har jo en del aktiviteter uden for hjemmet den næste uges tid.