Vi havde set den dybe (høje? Er en sluse dyb eller høj? Er det alene afhængigt af hvor man selv står?) sluse ved weserkrydset før, men det havde Ditte og Peter ikke, og vi kunne sagtens tåle at se den igen, for det er dybt (!) fascinerende at se den i brug, hvilket vi var heldige med i mandags. Den flytter i ét hug store flodpramme de 13 meter op eller ned mellem Mittellandkanalen og floden Weser. Der findes et vandkryds (Wasserstraßenkreuz) her i Minden – det er ikke hver dag, man ser vandveje krydse hinanden.
Vi var så heldige, at der var en pram på vej ind i slusen, da vi ankom. Ifølge tysk Wikipedia er slusen 10 meter bred og 82 meter lang. Prammen her var 9,5 m bred og 85 meter lang!
En af længdeangivelserne må nødvendigvis være forkert, men det fremgår tydeligt, at prammen fylder hele slusen …
Denne pram havde en relativt stor ‘lejlighed’ og en tagterrasse med både køkken- og prydhave. Bilen var også med på turen, men det er vist også ofte par, der lever det meste af deres arbejdsliv på denne måde, der står for varetransporten på de tyske floder og kanaler.
Det må være upraktisk at have skolesøgende børn …
Det er faktisk ret betagende at se vandet forsvinde og båden synke dybere og dybere ned i slugten. Vi talte om, hvad man mon ville gøre ved rebet, som holder båden, i venstre del af billedet, men glemte at holde øje til sidst i processen – vi kunne heller ikke gennemskue hvordan det tilsyneladende blev længere og længere, uden nogen rørte det. Det var ren magi.
Endelig var prammen helt nede, og de kunne åbne for sluseporten i den anden ende.
i onsdags gik vi en tur i parken i Bad Pyrmont. Jo: Det var med ‘y’ og ikke ‘ü’, og vi undrede os over hvorfor. Jeg kunne kun finde fem tyske byer med ‘y’ i; den eneste jeg kendte, var Bayreuth – og nu kender jeg så også Bad Pyrmont.
Parken var stor, smuk og med masser af palmer, som de var ret stolte af. Vi synes, at palmer generelt er lidt kedelige – de ser pjuskede ud, som Ditte udtrykte det, fordi de visner og smider bladene nedefra.
Rododendronstien var til gengæld smuk, og her måtte jeg igen imponeres over mobilkameraet, for det havde ingen problemer med de røde farver.
(Men jeg har fundet det jeg foreløbig tror er dets største svaghed: Når man er tæt på et motiv, som vi var i de hyggelige byer med de smalle gader, vælter billederne endnu mere med mobilkameraet end med Lumix – som igen vælter dem mere end Johns kamera gør. Jeg bliver nok nødt til at beholde mit Lumix – eller lade John om at tage bybilleder.)
Rododendronblomster er fascinerende, og jeg gik helt fotoamok. Jeg vil ikke selv have rododendron i haven, for de kommer alt for hurtigt til at fylde alt for meget, men jeg kan så nyde dem andre steder.
Jeg har lige fundet Mikrosofts Collage Maker. Den er vist næsten lige så god som deres gamle software, som desværre ikke fås mere. Dette skal jeg lege lidt mere med … collagen herunder var første forsøg, og der er plads til forbedring.
Til sidst et billede, som telefonen ikke kunne tage i tilstrækkelig god kvalitet. Det er vores lille gransanger, som næsten hele dagen sidder i toppen af vores høje cypres og synger sit evindelige chiff-chaff. Billedet er taget på laaang afstand og senere zoomet digitalt. De der kender vores hus vil vide hvor stor afstanden var, når jeg fortæller, at jeg stod ved den blå port og tog billedet.
Lumix vandt. Samsung tabte.