Hos Mommer

2. april 2015

Maden i Island

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:10
Tags: ,

Vi er hjemme igen efter en herlig og yderst oplevelsesrig ferie. Vulkaner og geotermisk energi hed temaet, og vi fik set så rigeligt af det hele og mere til.
Der var mange arrangerede ture/oplevelser og alligevel tid nok på egen hånd, så der er bestemt ingen klager til eller over Escape Travel fra vores side.
Det skulle da lige være over det med den sovende hval, men jeg gætter på, at bureauet fralægger sig ethvert ansvar, hvad den angår.

P1050960P1050729

Vi har ikke fået smør på brødet, i stedet serverede de noget andet, som jeg ikke helt kunne gennemskue, men vi oplevede forskellige smagsindtryk, som fx mynte, avocado og fennikel. Og sort lavasalt. Dettq kunne jeg også have købt med hjem i flere varianter, men der var selv Læsø sydesalt billigt i sammenligning, så jeg sprang over.
Maden, vi har fået serveret, har hele vejen igennem været dejlig og velsmagende – masser af fisk, og hvis der var kød, var det (ikke overraskende) lam. I aftes var menuen ekstra god, men man havde også valgt at lade os afslutte ferien på en gourmetrestaurant.

P1050963P1050965

Allerførst fik vi en lille (meget lille) smagsprøve på et kokkeeksperiment. Det var ikke helt de ord, tjeneren brugte, men det var det, han mente.
Dernæst noget laks, så noget torsk, efterfulgt af et lam, der havde stået og simret i 24 timer. Det var heeeelt vildt lækkert. Både laks og torsk var så blødt, at det nærmest faldt igennem gaflen, og lammekødet kunne man tygge med øjenbrynene. Desserten var noget med rygende kold is og var også meget god, men ikke særlig fotogen pga. ‘røgen’.
Jeg har det meget, meget svært med skum på mad – jeg kan næsten ikke abstrahere fra, at det ser ud som om der er en, der har spyttet på min mad, og jeg skulle også overvinde mig selv denne gang, men jeg gjorde det og må indrømme, at ‘spyttet’ smagte godt.

P1050966

Der var lidt pudsigt … der var ingen tvivl om, at det var en gourmetrestaurant, men vi fik serveret maden på det, jeg plejer at kalde sommerhusservice: én stor, blandet landhandel med gammelt og nyt, blomstret og hvidt, kitsch blandet med smagfuld elegance.
Alt i alt en dejlig tur, også hvad maden angik. De spiser godt i Island.
Man kan købe tørret fisk og spise som slik. Jeg smagte et stykke og besluttede med det samme, at godt nok har det været lækker mad hele vejen igennem, men lige netop denne specialitet behøver jeg ikke at tage med hjem …
Jeg har taget så meget andet med hjem i form af gode oplevelser og dermed gode minder.

Reklamer

1. april 2015

Let sleeping whales lie

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:55
Tags: ,

P1050929Vi var på hvalsafari hele formiddagen, men så kun en sovende en af slagsen. Så er det sagt. I behøver ikke at læse længere.
Den trak vejret temmelig synligt en gang imellem, men ifølge guiderne så lå den altså og snorksov.
Vi var ellers blevet udstyret efter alle kunstens regler, så vi var rustet til at kunne opholde os ude i den bidende vind i alle de tre timer, turen skulle vare.
Der var da heller ikke noget, der gik igennem denne dragt, selv om vi var ude i en slemtvejrsgrad 3 af 4 mulige. Ved grad 4 bliver turen aflyst … godt, at man tog sin søsygetablet her til morgen, for holddafast, hvor det blæste derude. Det var højt og flot, men s….koldt.

Det var noget af en vippetur, vi fik, men ingen blev søsyge, undtagen to stakkels små piger på 4 og 5 år, som var for små til at måtte tage tabletterne. De syntes i hvert fald ikke, at det havde været en god tur, men i samme sekund, vi var tilbage i havnen, var de heldigvis friske igen.

Måske kan de næste to billeder illustrere søgangen.

P1050941P1050942

_MG_2436Jeg gad godt vide, hvor meget det vipper, hvis man kan se, at der er bølger … men det finder jeg ikke ud af, for så aflyser de åbenbart turen …
De fik forbløffende hurtigt øje på en hval, der pustede, hvorfor de lagde båden stille for at holde øje med den. Efter en rum tid, hvor den kun havde blæst nogle få gange, blev de enige med sig selv og hinanden om, at den måtte sove, og at det nok også var derfor, at den var kommet så langt ind i fjorden – den var simpelthen drevet, mens den sov. Da vi havde ventet godt og vel en time på, at den skulle vågne og dykke, spurgte jeg en guide, hvorfor vi ikke sejlede videre ud for at finde nogle vågne hvaler.
It will wake up, lød svaret.
Jo-johhh, men hvornår?, spurgte jeg – hvor længe sover hvaler normalt?
Det fik jeg ikke noget svar på, men de gav trods alt op og sejlede længere ud, for jeg var absolut ikke den eneste, der havde mistet interessen for sovedyret.
Alligevel var det den eneste hval, vi så. De forsøgte ellers at gøre det spændende for os ved at påstå, at det var virkelig interessant, dette her, for det var sandelig ikke ret tit, at man fik sovende hvaler at se, men den købte jeg ikke. Det er da muligt de har ret, men min begejstring kunne ligge på et meget lille sted – jeg vil se hvalhaler, altså dykkende hvaler, vil jeg!
Sovetrynen her var ikke desto mindre alt, hvad vi fik ud af den hvalsafari.

P1050959

Tilbage igen gik vi en tur i byen, for John er faldet for den traditionelle islandske sweater, så vi måtte ud for at finde mønster og garn. Det viste sig nemlig, at en færdigstrikket koster 1200-1600 kroner (slet ikke urimeligt), mens jeg kunne købe garn og mønster for 350 kroner, hvilket er meget billigt for 14 100-grams nøgler i ren, islandsk uld + mønster.

Vi har pølsevogne. I Reykjavik har de hummervogne – Lobster Huts. Ret blæret, synes jeg.

31. marts 2015

Det var meget værre, end jeg havde forventet …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:02
Tags: ,

Det var meget værre, end jeg havde forventet, og det skal læses på den måde, at det dermed var langt, langt BEDRE, end jeg i min vildeste fantasi havde kunnet forestille mig at være med på sådan en offroader-tur på Thors Mark mellem to gletchere. Det var fuld.stæn.dig fantastisk. Intet mindre.
Den storslåede natur, over eller igennem snesevis af større eller mindre elve … monsterdækkene kom virkelig i brug.

P1050830

Her kunne John sparke dæk meget længe – dækkene ville næppe mærke noget som helst. Hvert dæk koster 7500 kroner, og bilen her bruger 30 liter på at køre 100 kilometer.

P1050850

Sådan her kan det gå, når man ikke har monsterdæk på, men bare er en helt almindelig firehjulstrækker, som i DK ville have virket meget imponerende.
De var ved at blive hjulpet fri – vores chauffør havde bare et hånligt “pffft – amatører!” til overs for dem.

P1050863

Et af de steder hvor vi krydser elven. Vi krydsede den mange steder. På en strækning over en god kilometer kørte vi i selve elven … hvad skal man med veje, når man har sådan en bil?

P1050870

IMG_2384Stående souper … vi fik udleveret en dejlig ‘madpakke’ med sandwich, frugt, en muffin og juice, men vi var nødt til at indtage den stående, for borde og bænke var totalt dækket af sne. Det gjorde nu heller ikke spor; vejret var skønt – guiden var helt ekstatisk, for vi kunne se helt ud til Vestmannaøerne, hvad der åbenbart kun sker yderst sjældent.
Det var minus fem grader, men solen kunne lune, og humøret fejlede intet – alle var lige så begejstrede som guiden over at få lov til at opleve et eventyrland som dette.

På vej til Thors Mark standsede vi for at se et af de geotermiske værker, der forsyner Reykjavik med varmt vand. Det er imponerende, at der ikke skal mere end 150 mm isolering i rørene for at forhindre varmetab på de 80 kilometer, det skal transporteres, inden det må afgive varmen.
Et almindeligt enfamiliehus har udgifter på cirka 400 kroner om måneden, hvilket dækker både varme, vand (koldt og varmt) og el. Så er det, at man bliver en smule misundelig. Man lukker ikke ned for varmen, hvis man får det for varmt – man åbner bare vinduerne. Det havde jeg lagt mærke til … jeg har aldrig set så mange åbne vinduer i frostvejr.

IMG_2393IMG_2392

Jeg kunne godt tænke mig at køre rundt i Afrika med sådan et køretøj – og sådan en chauffør. Det var nogle voldsomme vippeture, vi fik indimellem, men jeg ELskede det – det var lige som med mit faldskærmsudspring: Når jeg ved, at jeg har lagt mit liv i professionelle hænder, kan jeg lige så godt slappe af og nyde det. Så det gjorde jeg.

P1050887

P1050898

Her er vi på vej ned for at kigge ind i Eyafjallajökull. Vi gik ikke ind i hullet, men nøjedes med at kigge på respektfuld afstand. Jeg kom sjovt nok til at tænke på Jules Vernes Rejsen til jordens indre, en rejse, som jo netop starter her i Island.
P1050905P1050906

Jeg kunne vise 100 billeder til, men jeg skal skåne jer … dog ikke for det 60 meter høje vandfald, som vi gjorde stop ved. Det var her, vi skulle have været om bag faldet, men det var umuligt at komme dertil pga. sne og især is på trappe og gangsti. Som det ses …

Jeg var helt høj, da vi var tilbage efter den 10 timer lange tur. Og trættere, end jeg havde regnet med … vi har jo bare siddet i en bil … sådan da …

30. marts 2015

Det syder og bobler og lugter af svovl

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:26
Tags: ,

I dag har vejret været det smukkeste og flotteste, man kan forestille sig – høj, klar og blå himmel. Vi er begge dybt betagede af Islands betagende smukke landskaber og ikke mindst al den geotermiske aktivitet.
Formiddagen havde vi for os selv, men frokosten foregik i samlet flok på en fiskerestaurant, hvorefter turen gik mod Den Blå Lagune.
Det er altå en noget speciel oplevelse at ligge i 40 grader varmt vand, når luftens temperatur er 0 grader – men yderst behageligt! Man behøver heller ikke at smøre sig ind i creme, når man er færdig med at bade – ens hud er blød som en barnenumse efter opholdet i vandet.

P1050750

Der var en bar ude i vandet, som var særdeles flittigt besøgt. Vandet nåede os kun til cirka midt på maven, så de fleste krabbede rundt med kun hovedet oven vande, fordi det selvfølgelig var hammerkoldt, så snart den våde hud blev udsat for fri luft. Det må have set ret tåbeligt ud, hvis man ellers havde kunnet se noget. Vandet var så mættet af mineraler, at  man intet kunne se bare et par centimeter nede.

P1050755

Efter badet skulle vi ud til et aktivt geotermisk område med boblende mudder- og svovlpøle. Det var fudstændig betagende, selv om man på ingen måde var i tvivl om, at her var svovl i fri dressur.

P1050781

Nogle steder var der meget gulbrunt; andre steder bare gråt og andre steder igen helt grønne. Nogle huller var muddertykke og andre var det rene vand.

P1050788

Jeg har ikke sat en video ind i indlægget, men jeg burde faktisk have gjort det for at levendegøre al den hvæsen og bloblen rundt omkring en. Lugten ville dog stadig mangle …

P1050777

Til sidst en omvej hjem for at vi kunne nyde det imponerende landskab. Gid det dog havde været sådan et vejr i går, men det hjælper ikke rigtig at ærgre sig over det nu.

P1050798

Vores guide er en sød kvinde, som er halvt islandsk og halvt dansk. Hun taler dansk flydende, og jeg kan derfor ikke rigtig regne ud, hvorfor hun så klumrer så forskrækkeligt rundt i tal, men det gør hun, og jeg er holdt op med at lytte, når hun begynder at sætte tal på et eller andet. Meget af det kan man gennemskue, men hvad med det, man ikke kan?
“Gletcherne varierer meget i højden – lige fra nogle få hundrede meter og helt op til 200 meter.” Hmmm … mente hun mon to kilometer?
”Der er over 450 får i Island. Mere end tre gange så mange, som der er mennesker.” 450.000, min pige – godt nok er Island tyndt befolket, men ikke tyndt …
Pyt – hun er som sagt meget sød.
I aften skal vi igen ud og kigge efter nordlys – der er gode chancer fordi det er så klart i dag, og i morgen skal vi på endnu en 10-timers tur – denne gang i superjeeps, fordi vi (også) skal off-road til bl.a. Eyafjellajökull. Det glæder vi os til!

Geyser, vandfald, varmt bad, Alting, hummer og … nordlys

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 00:25
Tags: ,

Vi fik det hele med i dag – vi er lige kommet tilbage til hotellet, så ikke så mange ord; bare lidt billedspam …

P1050634 

Thingvellir – skøjteglat, men på den anden side har politikere og lignende godtfolk vel altid været lidt på glatis …

P1050642

… så de har brugt den store ønskebrønd. Alle de blå prikker er mønter.

P1050651

Gullfoss, som absolut ikke var gyldent i dag, men stadig storslået og imponerende i al sin gråblå og isnende kolde skønhed.

P1050667

Geyseren Strokkur, som hvert femte minut bobler over af glæde … eller noget … og som jeg var meget heldig at fange lige i den brøkdel af et sekund, hvor der er den magiske blå boble. Selve udbruddet varer også kun et sekund eller to, og i et vejr som dette ses det kun som en voldsom dampsky. Ikke at det ikke er imponerende, men det skal opleves. Nok især fordi jeg ikke kan finde ud af at fotografere det …

P1050675

Badenymfer af begge køn i Den Hemmelige Lagune. Nej, jeg var ikke en af dem, men vandet var særdeles behageligt (40 grader).

 P1050676

Træer og islandske heste. Sidstnævnte er der flere af i Island end af førstnævnte …

P1050682

P1050691Hummer ad libitum. Og … taDAAAHHHHH:

NORDLYS!!! Det kræver nærmest en mesterfotograf, hvis man vil have et ordentligt billede, så hæng jer ikke i kvaliteten – billedet bliver udelukkende vist af hensyn til dokumentationsværdien; IKKE pga. kvaliteten, men det var der, nordlyset, på vores vej hjemover.

Det har sneet det meste af dagen. Det har sneet meget, og det har sneet lidt, men her til aften klarede det op, og vi så lyset.

28. marts 2015

Drama på et Icelandairfly

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:25
Tags: ,

I lufthavnen sad vi ved siden af et jævnaldrende ægtepar og fik os en kopkaf. Vi talte ikke med dem, men lagde bare mærke til dem, fordi de var ret høje begge to.
I flyet sad de lige foran os.
Pludselig myldrede der stewardesser hen til manden, som var besvimet og ikke trak vejret! På vaskeægte filmmaner blev der spurgt, om der var en læge til stede – hvilket der viste sig at være to af.
John og jeg blev flyttet længere bagud, mens de baksede med manden, men de fik da heldigvis liv i ham igen og resten af turen tilbragte han liggende i pantryet, og den ene læge veg ikke fra hans side. Der holdt en ambulance og ventede på ham i Reykjavik, men han var åbenbart frisk igen, for inden længe stod han og konen henne ved vores guide og skulle være deltagere på den samme tur som os. Jeg ved ikke, hvad der gik galt for ham, men det finder jeg vel ud af inden turen er slut … lidt nysgerrig er man jo. Den var helt gal – blåhvidgrå i hovedet og det hele, men nu er han fuldstændig frisk.

P1050610

Herover ser I Den Blå Lagune. I ser i hvert fald nogle dampe fra den … på venstre side af bjerget i midten. Den skal vi til senere, men i dag stod den bare på en byvandring i Reykjavik i en times tid, inden vi skulle spise.

Reykjavik er ikke en hyggelig og stemningsfuld by, men deres musikhus er sindssygt flot. På afstand kunne det minde om Den Sorte Diamant, men jo nærmere man kom, jo mere udviklede synet sig, så at sige.

P1050617

Da vi kom helt derhen, kunne vi se, at den var lavet helt i glas, og at der var nogle farvede ruder hist og pist.
Olafur Eliasson, tænkte jeg straks, men guiden kunne fortælle, at det var Henning Larsens tegnestue, der stod for arkitekturen. Jeg nåede kun lige at tænke okay der tog du alligevel fejl, min pige, da guiden sagde “i samarbejde med Olafur Eliasson”. Så var jeg mere rolig.

P1050621P1050623P1050626

Det er bare SÅ meget Olafur Eliasson, men de kan altså også noget hos Henning Larsen. Vi tog elevatoren de seks etager op og gik derefter ned ad de spændende trapper, mens bygningen blev nydt og beundret. Læg mærke til de svævende glasfugle på billedet til venstre – lyset spillede så smukt i dem.

P1050625

Vi var dybt betagede af denne bygning, og mine billeder yder den overhovedet ikke retfærdighed, for det var så overvældende og stort, at de fleste kameraer vist kommer tíl kort her.
Hexagonerne, som går igen overalt, skal symbolisere basalt, som forekommer i denne form og som man kan se her på Island.
I morgen går det løs på Den Gyldne Cirkel, og vi har bedt hotellet om at komme på nordlysalarm-listen, så de vækker os i nat, hvis der er noget. Himlen er klar, så der er håb forude … guiden siger, vi også har gode chancer i morgen, hvis vejret holder. Vi vender først tilbage til hotellet ved 22-tiden, så det bliver en lang dag.

Blog på WordPress.com.