Hos Mommer

23. marts 2023

I Sønderjylland – igenigen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:45
Tags: , ,

I efteråret modtog jeg et tilbud, jeg ikke kunne modstå. Det sker ret tit … nogle vil sikkert sige for tit. Denne gang drejede det sig om et ophold på Rødekro i to nætter; med to retter den første aften og ti serveringer den anden. TI! Vi har været oppe på otte, men ikke ti, så det bliver lidt spændende i aften.
I går stod den på en kyllingeterrine til forret og baconsvøbt svinemørbrad (NEJ, IKKE grisemørbrad! Jeg bryder mig slet ikke om denne nye uskik. Det hedder svinekød, gør det) til hovedret. Gaaab, tænkte jeg først. Hvor lyder det keeedeligt.
Det var det så overhovedet ikke; tværtimod var begge retter meget delikate, med spændende detaljer og finesser, som højnede både den visuelle og den smagsmæssige oplevelse, og som lover godt for den kommende aftens oplevelse.
2Tjeneren spurgte, om vi skulle have seks retter i aften, og da vi svarede, at vi skulle have ti, sagde han, at så var det bare med at springe både morgenmad og frokost over, hvis der skulle være plads.
Da måtte jeg lige belære den unge mand om, at det slet ikke er sådan det er. Jo mindre man spiser og jo længere pause man holder, jo mere skrumper mavesækken, så hvis man vil være sikker på at have god madplads om aftenen, skal man spise sin frokost. Nu taler jeg jo ikke om, at man tager en kæmpefrokost midt på eftermiddagen, men det er rigtigt, at man ikke skal springe måltider over, hvis man vil kunne spise mere end man plejer. Jeg lærte det af en kok, til hvem jeg sagde netop et eller andet med at “samle appetit sammen”. Det var kokken, som stod for maden til min 50-års fødselsdag, som ved den lejlighed fortalte mig det. Den aften fik vi en buffet med 34 forskellige ting! Vi skulle hele verden rundt, og det kom vi via Roberts fantastiske mad.

Efter morgenmaden i dag tog vi vestpå, fordi vi ville til Rømø og vi ville se Marsktårnet.
I går så vi spover på Fyn, og da det er trækketid for fuglene, satsede vi på at se flere arter ved Vadehavet.
Da vi kørte over dæmningen, så vi da også en sølvhejre, nogle flere spover og en del knortegæs, en art, vi ikke rigtig ser hjemme ved Den Stråtækte. Som bonus fik vi en miniudgave af sort sol på nordsiden af Rømø.

Marsktårnet var imponerende flot – det minder selvfølgelig om vores eget Skovtårnet ved Rønnede, og selv om det i marsken ikke er nær så højt som det i skoven, virker det højere pga. det omkringliggende flade landskab.
Vi var ikke oppe i det; det var for mange trappetrin til os, og vi var for nærige til at betale 100 kroner ekstra bare for at få lov til at tage elevatoren. Faktisk overbeviste vi hurtigt os selv om, at det nok alligevel er flottest set nedefra, og langt kan man jo se i forvejen i dette landskab …

31

Dagens frokost bestod af hhv. en frikadellesandwich og en tun/æggesandwich fra Rømøbageren, hvis produkter vi med stor fornøjelse har prøvet før. Jeg tror det må være Danmarks bedste bager … John havde svære problemer med at få hevet mig med ud af butikken igen. Jeg købte dog ikke kajkager, men morede mig over, at de også havde andreakager, hvilket jeg ikke har set før – ej heller de vrede fugle. Kaninhaler var ligeledes til at købe.
De havde heeelt vildt mange slags heeelt vildt lækre kager, herunder kæmpetræstammer, så vi blev enige om, at til efteråret, når vi skal bo ved Blåvand sammen med englænderne, skal vi foreslå at køre en tur herned. Træstammer er et must, når de er i Danmark, og især Aubrey vil få materiale nok til våde kagedrømme i lang, lang tid efter et besøg hos denne bager. Endelig er der ingen af dem der har været på Rømø før, ikke engang Charlotte, så det er under alle omstændigheder en køretur værd.

23. august 2015

Find Fem Fejl. Is og nye Kajkager. Agurketid …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:36
Tags: ,

Man kan vist godt finde i alt fem fejl på disse to skilte fra BonBon-Land.
Apostroffen er vi vel efterhånden helt vant til (nej, ikke helt. Ikke for mit vedkommende – jeg vænner mig aldrig til dem), men kø-skiltet er mildt sagt alternativt, hvad tegnsætning angår. Hvis man ser det som en sætning, er det endnu tydeligere: NÅR DER ER KØ..! BLIVER BÅDENE,-FYLDT OP.
Sikke noget sludder. Og så passede det i øvrigt ikke. Der var lang kø, men bådene blev ikke fyldt op.

P1070795P1070729

Ishytten på Præstø havn er sikkert fuldstændig uimodståelig for isentusiaster – ikke for mig, men den anden halvdel af ægteparret Nielsen skulle da lige prøve. Det var svært at vælge, tror jeg.

Ishytten Præstø

Og så er der fundet nye Kajkager – i Dalby Superbrugs. Nogle ret så skel- eller vindøjede herrer.

DalbySuperbrugsDalbySuperbrugs (1)

Agurketiden … jo, noget skulle jeg jo finde på i dag, og den har været så begivenhedsløs, som tænkes kan. Grå, blæsende og trist.

18. februar 2015

Dagens Kaj

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:40
Tags: , ,

Tim erklærede i morges, at han var lidt imponeret over tidevandet i den lille Præstøfjord, men vi var nødt til at skuffe ham og fortælle, at forskelle i vandstanden udelukkende skyldes vindforhold. I dag er der omkring 60-75 cm lavere vandstand end der var i søndags, så ungerne (og deres mor og mormor) var langt ude – men det ville være synd at sige, at vi var på dybt vand …

P1050264

Jeg fik desværre ikke noget billede af, da de var endnu temmelig meget længere ude i selve vandet, som trods det kun gik til halvt op ad støvlerne. Ingen af dem fik våde fødder i dag – det burde faktisk skrives ind i historiebøgerne.
De brokkede sig lidt, for de forudså et problem til sommer: De kan simpelthen ikke komme så langt ud, at de kan komme til at svømme! Og hvad med kajakken? Den vil da bare lægge sig på siden, mente de.

P1040990P1050266

Fladt er der godt nok på stranden her – det kan vi ikke komme udenom. Båden på de to billeder er den samme – til venstre er den taget oppe fra huset; på billedet til højre er den taget fra den anden side af stedet, hvor man kan se noget af blishøneøen på det venstre billede.

Da jeg kørte til Karise for at handle, blev der spurgt til, om der mon kunne falde endnu en kajkage og en træstamme af.
Det kunne der selvfølgelig … Karise-Kaj havde et meget anderledes udseende end Præstø-Kaj.
I Karise er han enøjet, har en lille mund, men ingen tunge. Til gengæld har han fået nogle gevaldige hængekinder, så vi blev enige om, at Karise-Kaj er den gamle og velopdragne udgave, hvor Præstø-Kaj var den unge, [bred]flabede knægt.

Kaj - PræstøKaj - Karise
Der kunne meget nemt gå sport i det her … vi når ikke flere udgaver denne gang, men vi har aftalt at fortsætte Kaj-jagten til sommer.

17. februar 2015

Dagens vandsituationsrapport

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:09
Tags: , , ,

På trods af at vejret overhovedet ikke levede op til løfterne om en hel del sol, kørte vi en tur ud til Roneklint Fyr for at gå en tur der.
Det var smukt i morges, men det blev hurtigt diset og gråt. Vinden havde dog været så venlig at lægge sig, så det ikke længere var så hundebidende koldt som det har været lige siden de ankom i lørdags.
Vandet var helt fladt, så jeg tænkte i mit stille sind, om Aubie mon så for en gangs skyld kunne præstere at komme tørstøvlet hjem.

Ved Roneklint

Det kunne han faktisk, men der er som bekendt sørget for, at træerne ikke vokser ind i himlen: Han faldt over sine egne fødder, men formåede mirakuløst at undgå at falde pladask med hele kroppen ned i vandet ved at tage for sig med armene. Han stod i en fin bue på alle fire, så tørre indersider af støvler, ja, men våd op til over albuerne …
Han var lidt sur på sig selv, kunne man godt se, for han var naturligvis helt klar over, at han kunne takke sig selv for, at den herlige tur blev forkortet.

imageimage

P1050259

På vejen hjem var der pitstop ved Superbest-bageren, hvor der blev investeret i to kajkager og to romkugler – to meget danske ting, som er blandt de musts, der er hver gang, Charlotte er hjemme.
I det seneste Samvirke var der en artikel om kajkagens historie og en billedkavalkade over dens forskellige udtryk, afhængigt af hvor i landet, man befinder sig. Her i Præstø er det en af de frække udgaver, hvor Kaj rækker en lang tunge ud. Ungerne syntes selvfølgelig, at det var en sjovere udgave, end de var vant til fra Havdrup, hvor han var noget mere velopdragen.

Ellers intet nyt her fra østfronten – det har været en laveingentingdag i dag, bortset fra gåturen – alle er lidt trætte efter i går.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.