Som mailudbyder bruger jeg Thunderbird, som ikke koster noget, og som jeg finder værende rigtig god. Den er som sagt gratis og er derfor afhængig af donationer for at kunne holdes ved lige, få lavet opdateringer og hvad der nu ellers hører sig til, hvis ikke man vil gå bagud af dansen.
Jeg donerer hvert år en lille sum penge til dem, for jeg vil helst beholde dem som mailudbyder.
Det gjorde jeg i forgårs, og næsten omgående tikkede der en takkemail ind – og jeg kom til at smile højt.
Det er den besked de giver, når de er i tvivl hvorvidt en mail er spam. De er ikke sikre, for så ryger den direkte til spam-mappen, men er usikre og vil lade mig træffe beslutningen.
Jeg skal så trykke på en knap, hvorpå der står Ikke Spam for at få vist alt mailens indhold, men jeg syntes det var morsomt, at de er så tæt på at mistænke sig selv for at være spam. Skal jeg være bekymret eller glad over effektiviteten?
I går sad jeg også og funderede lidt over alternative rejsemuligheder til England. For os har det været enten at flyve eller at køre selv. Der går en bus, men kun i sommerhalvåret, og vi kan ikke klare at sidde så umageligt i over 25 timer. Så er det ligegyldigt, at det kun koster 1756 kroner for os begge at komme til London. Vi er ikke 17 år længere.
Af lutter klimavenlighed undersøgte jeg muligheden for at tage toget – der bliver reklameret her, der og allevegne for, at det er meget bedre end at flyve.
Det skal lige bemærkes, at jeg ikke et sekund tror på, at det bremser den globale opvarmning, at hr. og fru Nielsen stopper med at flyve. Heller ikke, at hr. og fru Danmark gør det. Eller rigtig mange andre private. Der skal internationale og voldsomme tiltag til, før det har en effekt … og det er ikke flyvningen, der er den største synder, det er alle vores biler.
Grafen her er en 2023-statistik over transport for hele verden; ikke et land eller et område.
Det ses, at det ganske rigtigt ville være en vældig god ide at tage toget til England. Bedst ville det være at blive hjemme, men det er ikke en mulighed for os. Punktum.
Men hvad koster så det tog?
Det er svært at sammenligne, men vælger jeg 1.klasse med refunderbar billet, koster det for os begge 13.004 kroner. Det ville ikke være en god løsning for os at skulle rumle afsted på 2. klasse. Vi er stadig ikke 17 år længere, så helst ville vi kunne ligge ned, men jeg ved ikke, om det er en mulighed.
Når vi har smidt 13.000 kr til billetten, kan vi få lov at skifte fem – FEM! – gange; den ene gang med en pause på Dortmund Hbf fra klokken 01:43 til klokken 05:18. Jubiiii.
På vejen hjem skal vi kun skifte tre gange, men nu skal vi sidde på Dortmund Hbf fra 22:41 til 05:24. Det bliver bedre og bedre …
Udturen tager 18 timer og hjemturen 21½ time – men vi er stadig kun i London, hhv. København H, så alt i alt bliver det cirka det samme som med bil.
Det kan muligvis gøres enklere, men jeg gad ikke bruge mere tid på det. Det er næsten umuligt at få et overblik, når man er tvunget til at vælge afgangs‘vinduer’ på to timer.
Og jeg er nok stået af togmuligheden alligevel.
Alle valgte afgangs- og ankomstdatoer er de samme i foråret 2024 – ellers giver sammenligningen ingen mening.
En sammenlignelig SASPlus-billet koster 5020 kroner for os begge.
SAS GoSmart-billet med bagage, som er den vi normalt bruger, koster 2676 kroner.
Med lufthavnsparkering, fly til London og limousineservice til og fra Heathrow tager det seks-syv timer fra dør til dør og er lidt billigere end at køre selv.
Vi vil helst tage vores egen bil. Det koster os 7500 kroner med full flex på færgen, hvilket vi har valgt fordi vi kan, fordi det er fedt med lidt lounge-luksus, og fordi billetten er fuldt refunderbar op til to timer før afgang, hvilket er en fordel i vores alder. 27 timer fra dør til dør tager det; kun et par timer længere end med tog, men vi overnatter i gode kahytter fremfor at sidde på en dødssyg hovedbanegård i to nætter.
Jeg har end ikke … før nu … nævnt alt besværet med at bakse med kufferter i én uendelighed med alle de togskift.
Min klimavenlighed er gået fløjten.