Hos Mommer

20. juni 2020

Roser, roser, roser i hundredvis

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:30
Tags: ,

Haveselskabet havde arrangeret åben have ved Græsmosehus, som ligger nær Vallø slot. Her bor Peter Ørum Scherg, som siden 2007 har haft et stort arbejde med (frivilligt og ulønnet) at rekonstruere de to gamle rosenhaver fra netop Vallø slot.
Han interesserer sig mest for og har derfor primært samlet historiske roser, som pr. definition skal være fra før 1867.
Jeg havde hørt udtrykket rambler om roser før, men det var først i dag det for alvor gik op for mig, hvad det reelt dækker over. Nogle af dem kaldes også for climbers – på godt dansk klatreroser, men de har ikke helt de samme egenskaber. At nogle af dem har så totalt overdådigt et blomsterflor, har jeg ikke rigtig lagt mærke til før – se blot billedet herunder, hvor de står i knop i hobetal. Der er jo mange tusinde bare på den ene busk. Peter Scherg fortalte, at når de blomstrer, er de store buske én stor summen af bier og andre insekter, og når man har så mange, som han har, må det nærmest være en kakofoni af insektlarm – lige bortset fra, at de ikke alle blomstrer på samme tid …

 

Maria Lisa 'rambler' (2)

Han elskede at fortælle, og bl.a. fortalte han grunden til, at der ikke længere var tulipan- eller rosenanlæg i Vallø slotspark:
Det er en åben park, så folk kom simpelthen i nattens mulm og mørke og gravede tulipanløgene op! De gravede løgene op, knækkede tulipanerne af og satte dem tilbage i jorden.
Roserne gravede de bare op og tog med sig.
Jamen altså! Jeg mangler ord for den slags og forstår simpelthen ikke, hvordan man kan få sig selv til det. Det kan vel næppe være tyveri for vindings skyld, men fordi man vil have sig nogle gratis roser. Ikke at tyveri for vindings skyld er undskyldeligt, men på en måde er dette her endnu værre end det.

Maria Lisa 'rambler' (1)

Det er første gang i år, vi benytter os af Haveselskabets åben have-tilbud, men det er jo også først lige blevet tilladt, og det kun med de sædvanlige restriktioner. Vi skulle tilmelde os og skulle vælge en af to tidsrammer på hhv. to og toenhalv timer, indenfor hvilke vi ikke måtte være mere end 50 personer ad gangen.
Peter Scherg nød det. Den ene gang om året, han holder åben have, plejer der at være et godt stykke over 200 ad gangen, så dette var en løsning, han satte pris på – det var faktisk rart, at der var god plads til alle, syntes han.
Jaja, atter en gang må vi konstatere, at coronapesten ikke kun har været noget skidt hele vejen igennem.

P1020021P1020061

TrevlekroneVel vidende, at Farmer (og sikkert også mange andre) er uenig med mig, så holder jeg nu engang mest af fyldte roser med mange kronblade, men jeg er ganske klar over, at de ikke er bi-venlige.
Peter S. har masser af både fyldte og ikke fyldte roser, så han har ikke noget at være flov over, og jeg kompenserer for egen præference med at have andre insektvenlige blomster i haven.
Det er jo ikke sådan, at roser med mange kronblade ikke dufter – tværtimod kan de udsende en aldeles overvældende duft, som kan gøre én helt ør i hovedet. De er heller ikke, hvad vist nogle tror, et nyere påhit – som nævnt er stort set alle roserne i haven her historiske.
Arrangementet var i samarbejde med Thyme Planteskole, som havde en lille stand på stedet, og jeg købte … nej, ikke en rose, men en trevlekrone.
Det er en fin staude, jeg ikke kendte, men som gør sig vældig godt sammen med prydgræsser, og da jeg netop har sådan en, der skal flyttes fra krukke til bed, måtte den med hjem.

Roser ved Vallø

1. juni 2020

Havearbejde og haveglæder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 12:58
Tags: , ,

Havearbejde og haveglæder er to ord, som både kan være synonyme og antonyme, hvilket må høre til sjældenhederne.
Jeg er lige ved at nå dertil, hvor de er 100 % synonyme, for stort set alt det kedelige, såsom fx skvalderkålkampen, er overstået for denne gang. Den skal nok komme igen – det kan godt være, at nogen har sørget for, at træerne ikke vokser ind i himlen, men det samme gælder ikke for skvalderkål!
Aldrig har min have haft så lidt ukrudt som i år. Jeg skrev først “været så ukrudtsfri”, men det ville være at overdrive, for ukrudtsfri bliver den næppe, men lige nu er den så tæt på, som den nok nogensinde bliver.
Sådan havde den med stor sandsynlighed ikke set ud uden coronapesten, så noget godt har hele den ulykkelige situation trods alt ført med sig.

P1010592
Dette her er også halvhårdt arbejde. John, som er den lille blå prik tæt på kl. 12 på billedet, er ved at slå stien ned til fjorden, selv om det ikke er vores grund, men han gør det fordi vi selv (og naboerne) helst vil kunne gå derned uden at medbringe en machete. Glæden kommer så, når vi står dernede og nyder stilheden og fuglelivet.

SoløjeStolt kavaler

Kender I soløje? Jeg kalder den min lille spejlægsblomst, men det er ikke et passende officielt navn til en plante. De små blomster ser ud som om de svæver over bladene og den lille buskagtige plante blomstrer rigt hele sommeren. Til højre en enkelt stolt kavaler. Hvorfor mon den hedder det, når den er lyserød? Til gengæld er jomfru i det grønne lyseblå. Lidt underligt, men det er ikke alt man skal forstå.

P1010594

En af roserne har fine, bolsjestribede knopper. Når man ser hele planten lidt på afstand, ser det vitterligt ud som om der vokser små bolsjer på den, men dens blomst, som ses herunder, ligner ikke sin knop.

P1010595

Japansk indigo og vajd

Jeg er opvokset på en gård og er derfor vant til at kalde jorder med afgrøder for marker. Det gør jeg stadig, men nu er det den noget reducerede pensionistudgave. Min kartoffelmark (bestående af fire af de specielle kartoffelspande) er grøn og frodig, men jeg har endnu ikke tjekket frodigheden under jorden. Jeg har lige plantet en jordbærmark (seks planter).
Min farvemark med hhv. japansk indigo (ti planter) og vajd (otte planter) har forladt drivhuset og gror lystigt i denne varme, når bare jeg husker at vande, og det gør jeg.
Førstnævnte er det tredje gang, jeg har, men det er første gang jeg prøver vajd, som skulle være ret potent og, som indigoen, give en blå farve. Jeg gider ikke selv dyrke (nej, det hedder ikke gro!) planter, som giver gule og grønlige farver, da disse findes i overmåde righoldige mængder i naturen.
Her til morgen har jeg beskåret mamelukærmebusken en smule og brugt noget af det til 11 nye stiklinger af den.
Er der nogen, der kunne være interesseret i en? Det er denne her, jeg har, og den blomstrer fra lige om lidt til helt hen i december. Alle de nye planter, jeg laver, plejer at blive til noget, men jeg skal ikke selv bruge flere. Jeg har lovet Sus et par stykker, men det betyder, at jeg om nogle uger sandsynligvis har ni levedygtige planter, som kan afhentes.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.