Hos Mommer

5. juni 2016

Jamen, I er jo lige kommet!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:10
Tags: ,

Før Charlotte fik børn, kunne hun godt finde på at komme hjem for bare en tredages weekend, lige som jeg kunne finde på det samme den anden vej. Hun arbejdede og havde ikke særlig meget ferie; jeg arbejdede naturligvis også og begyndte først at betale mig fra 14 dages ekstra ferie efter børnebørnenes ankomst. Sådan var det bare, og det tænkte vi nok ikke så meget over.
Nu er fire dage alt, alt for kort tid … jeg tog derover fra mandag til fredag i starten af maj, og nu var Charlotte og børnene her fra tirsdag (aften!) og de fløj hjem kl. 20 i aftes. Selvfølgelig savnede de Tim, men egentlig havde ingen af dem lyst til at tage hjem allerede, og jeg havde ikke lyst til at slippe dem igen – de var jo lige kommet! Jeg havde husket, at de skulle hjem søndag – og havde glemt, at der ikke havde været flere ‘gode’ tider tilbage, så de i stedet tog en af aftenafgangene lørdag, hvorved vi i det mindste nåede at have hele dagen sammen.

Roserne trives

Det havde vi så ikke alligevel – de var på stranden i næsten tre timer i går, og lige netop det klarer jeg ikke. Det er for varmt, det er for bøvlet, det er for kedeligt, der er for meget sand – der er faktisk alt muligt i vejen for Johns og mit vedkommende, men hjemme i UK har de 1½ times kørsel til stranden, så det er ikke noget de lige gør efter skoletid, selv om vejret indbyder til det, og ungerne elsker selvfølgelig at være ved stranden og i vandet.

I morges, hvor der derfor ikke var den udsøgte morgenmadsservering, der er standarden når de er her, lå jeg ekstra lang tid i min seng og hyggede mig med min bog, med puslespil, med Ruzzle og med QuizBattle. Kunne man mon lokke nogle af jer til at downloade Ruzzle og QB? Især QB Historie er sjovt, synes jeg, men det er den oprindelige udgave nu også. Jeg tager med glæde imod udfordringer – mit spillernavn er mommerellen i Ruzzle og Mommer_Ellen i QB.
Der er nemme spørgsmål og der er ikke så nemme spørgsmål. Der er også lidt tåbelige spørgsmål – især hvis man tager dem på engelsk:
Which four-letter word can be placed in front of animal, shop and yard?   Farm    fix    fit    fruit … Det ville måske have vanskeliggjort det en anelse, hvis de havde givet fire fire-bogstavsord som svarmulighed …
Emne: Basketball: Which sport do you connect with (navn)? Baseball, Basketball, American football, Rugby …
Emne: Cricket: In which sport would you compete for The Ashes? Soccer, Squash, Tennis, Cricket.

I kan nok se, at alle kan være med her … men som sagt er der også spørgsmål, der (for mig) er fuldstændig umulige at svare på; fx bander jeg stygt, hvis der overvejende er sportsspørgsmål blandt de seks emner, man får pr. tur (med undtagelse af ovennævnte slags spørgsmål).

Reklamer

15. december 2014

Mange bække små …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:13
Tags: ,

Jeg spiller Lotto, hvis man ellers kan kalde det at spille, når Danske Spil selv sørger for at trække pengene hver femte uge, og man ikke engang selv skal gøre sig den ulejlighed at tjekke om man har vundet noget – der kommer en mail, hvis man har.
imageJeg er naturligvis lidt spændt, hver gang der løber en mail ind med emnet Du har vundet på spil på danskespil.dk! (Det står der altså.)
Faktisk har jeg vundet ni gange i år – den største enkeltgevinst ses på billedet.
Jeg spiller for 50 kroner om ugen og har vundet 440 kroner i 2014. Man behøver hverken den store kædestrammereksamen eller en regnemaskine til at gennemskue, at det på årsbasis ligner en ren underskudsforretning.
Men jeg bliver ved. Der er kun én ting, der er mere sikkert, end at det tilsyneladende ikke rigtigt kan betale sig, og det er, at den store gevinst stensikkert aldrig nogensinde kommer, hvis jeg holder op med at spille, så det gør jeg ikke. Håbet er lysegrønt, det bliver det ved med at være, og jeg er ikke bange for at ludomanien skal tage magten fra mig.

Både små bække og andet småtteri bliver alt sammen til noget, hvis der er tilstrækkelig meget af det.
DukketøjJeg er ved at strikke dukketøj. Herlige håndarbejder, som man lynhurtigt kan blive færdig med.
Og jeg kan få brugt nogle af de rester, som jeg aldrig har kunnet få mig til at smide ud. Man smider i øvrigt ikke garn ud! Jeg har foræret en masse væk, men jeg har aldrig smidt noget ud.
Der er dukketøj i hele spektret fra det fineste, blødeste, dyreste alpacagarn til det nærmest selvlysende akrylgarn, jeg tog med hjem, da vi skulle tømme loftet på gården. Kan I huske dengang i 70’erne? Akryl og neon. Tyndt maskingarn, som man samlede så mange tråde af, at det kom til at passe til den strikkefasthed, man var ude efter. Jeg må indrømme, at det er dejlig blødt at føle på, jeg kan bare ikke holde ud, at alt hår stritter på mig, så snart jeg har med acryl at gøre.
I England kan man ikke nær så nemt, som man måske kunne tro, få fat i fx skotsk uldgarn eller shetlandsuld (det er vel i grunden også skotsk …). Hvis man går ind i en garnbutik i UK, er det kunststofgarn, der er fremherskende. Da jeg spurgte i Devizes, om ikke de havde noget uldgarn, lød svaret nej, det kan vi ikke sælge. Da jeg sagde, at det skulle være til en baby, kiggede hun forbløffet på mig og sagde, at så skulle jeg da netop tage akrylgarnet – de havde netop noget ekstra blødt og lækkert lige herhenne …
Nejtak. Okay, det er godt nok blødt, men næhtak. Hun forstod mig slet, slet ikke, kunne jeg godt se på hende … hun havde lidt svært ved at skjule sin mening om the crazy foreigner.

Dukketøj (1)Dukketøj (2)

11. februar 2013

Hammer Bakke

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:33
Tags: , , , ,

Vejret lagde i formiddags ud med at være højt og flot, så vi benyttede os af lejligheden til at køre en tur og nyde det hvide landskab.
Gennem Ramsølille og videre mod Viby, igennem Højby, forbi Ledreborg og ad yderligere omveje ud til Gershøj havn, hvor de har tohovede svaner.
Hvorfor er jeg helt vild med at fotografere svaner?

IMG_0582

Vi lagde vejen forbi hammerhøje Hammer Bakke, hvor orøfærgen lægger til, i håb om at se lige så mange fugle som sidst, men der var ikke så meget som en eneste, da vandet her var blevet helt isfrit i mellemtiden.
Anna talte 58 trin på Hammer Bakke. Hun talte også 42 rådyr fordelt over fire flokke på hhv. 7, 25, 8 og 2. Det sidste kan dog næppe kaldes en flok, men nummer to var imponerende stor.

IMG_0601 IMG_0610
Vi glemte desværre at tælle gravhøje, men vi må have set mindst lige så mange af dem som af rådyr – det formelig vrimler med dem i det område, og da ungerne havde fået forklaret hvad de skulle kigge efter og ikke mindst hvad det var, gik der hurtigt sport i at spotte dem. Anna var oftest hurtigst, til Aubies store fortrydelse: “Anna, next time I want to see it first!”
Anna undrede sig over, hvorfor de ikke samlede gravene “in one place like we do in England”. Joh, der røg skam en del viden indenbords hos de små i dag.

Det var godt, vi kørte, da vi kørte … ved 12-tiden trak himlen sig sammen og skulede sort til os, og inden vi nåede hjem, var det begyndt at småsne.
Det blev derfor til sofahygge, da der skulle slås mave efter frokosten – tre gange iPad. De to af dem med timer; det er nødvendigt med rationering, ellers kunne de to små snildt sidde med dem hele dagen.

IMG_0613IMG_0614IMG_0615

5. februar 2013

Tøsehygge …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:50
Tags: , , ,

Johns datter Pernille bor her nogle dage, hvilket hun ikke har gjort siden hun var en stor skolepige.

Ih hvor vi hygger … John blev træt af os og gik enormt tidligt i seng i aftes. Det hed sig, at han havde sovet dårligt natten til i går, og det troede vi skam også på. Jamen det gjorde vi altså. Blandt andet fordi han annoncerede det allerede i går morges …
At der ikke var noget i tv, vi gad se, havde måske også en del med det at gøre.
At vi først fik aftensmad kl 20, fordi jeg ikke lige fik timet det ordentligt
ikke forudså, at forberedelserne tog så lang tid ikke gad starte i god nok tid, taler vi ikke om.
At Pernille og jeg bagefter sad og råhyggede med Quiz Battle, som jeg fik introduceret hende til, taler vi heller ikke om.
At vi sad og fnisede henrykt over Angry Birds, som jeg også introducerede hende til, taler vi slet ikke om. Sådan noget spiller modne damer ikke. De indrømmer det i hvert fald normalt ikke. De indrømmer helst heller ikke, at de er blevet introduceret til det af deres voksne døtre.

“Hej, jeg hedder Ellen og jeg er blevet afhængig af Angry Birds.
Jeg skal helst have en daglig dosis på mindst et kvarters tid.
Kan man tage noget for det? Gøre noget ved det? Det daglige indtag må helst ikke blive større, for jeg spiller også Ruzzle, Quiz Cross og Quiz Battle.”

“Bare rolig, du er ikke alene, og vi skal nok støtte op omkring dig.
Hvad var dit spillernavn, sagde du?”

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.