Forleden skulle jeg finde bøger af Victoria Hislop, men var doven og skrev bare Hislop i søgefeltet. Det kom der det gode ud af, at jeg fandt en bog, jeg vil sende over til Tim, som snart har fødselsdag. Forfatteren hedder Malcolm Hislop; han er arkæolog og har skrevet bl.a. denne lille bog om Medieval Masons.
Jeg vil tro, den vil interessere ham – de bor jo selv i et hus fra senmiddelalderen (1410); huset de boede i før det var yderligere 100 år ældre, og i forbindelse med renoveringerne af begge huse satte Tim sig meget ind i middelalderlig byggestil og –teknik, men lige netop denne bog har jeg ikke set hjemme hos dem, så jeg satser på, at den vil være ny for ham – og selvfølgelig også på, at han vil finde den interessant.
Tim har det lidt ligesom jeg: Han kan finde på at læse en eller flere bøger om emner, han absolut ikke har brug for at vide noget om. Det kan være så forskellige områder som møntens historie, renæssancemalerne, geologi … nærmest alt mellem himmel og jord. Enten er det interessant, og så snupper vi et par bøger til om emnet, eller også er det ikke, men så ved vi da det! Det føjer under alle omstændigheder lidt mere til det, en af mine gamle kolleger så charmerende kaldte for gold viden – en betegnelse, jeg på ingen måde var enig i – jeg kalder det almenviden. Jeg tror ikke, der er en faggruppe på biblioteket, jeg ikke har snuset lidt eller meget til. Der er dog én stor forskel på Tim og mig: Han læser overhovedet ikke skønlitterære bøger. Det gør jeg. Masser!
Jeg tror heller ikke, han læser så meget om det engelske sprog. Han har en Master’s Degree i engelsk, så jeg gætter på, at han fik nok af det på universitetet.
Men det gør jeg. Læser om det engelske sprog, altså … har dog ikke gjort det, siden jeg jobstoppede, fordi jeg ikke skulle bruge det professionelt mere. Det har dog vist sig, at jeg savner det, lige som jeg kan mærke, at mit engelske bliver mere og mere rustent, selv om jeg kan øve mig lidt på Tim, når jeg er sammen med ham. Sprog skal holdes ved lige! Derfor blev der ved samme indkøbsseance købt en bog af min yndlingsforfatter, når det gælder fagligt engelsk, nemlig David Crystal.
Nogle vil måske synes det er fjollet at læse den slags, når man ikke længere skal bruge det rent arbejdsmæssigt, men det kan vel aldrig skade at ville vide mere end man gør, uanset om man får løn for at vide det eller ej.
Det er min fødselsdagsgave til mig selv, og Johns gave til mig er booket til på fredag.
Kunne jeg foreslå en anden type bog? Jeg har jo selv haft (meget) gamle huse, og jeg elsker at lege detektiv. Det er der skrevet en del bøger om på engelsk i hvert fald – house detectives og lignende. Det er så sjovt at finde ud af, HVEM der har boet i husene igennem tiden.
Kommentar af miafolkmann — 1. marts 2017 @ 19:41
God ide! Kan du anbefale nogle specifikke bøger om emnet? Der kommer et hav af hits, hvis jeg bare googler house detectives.
Hvad Malthuset angår, så har Tim kortlagt husets tidligere beboere i så høj grad, det kan lade sig gøre – det er nemlig meget spændende.
Kommentar af Ellen — 1. marts 2017 @ 19:51
Desværre er de fleste af mine bøger pakket ned på Pelikan-lager, men jeg har et par stykker, jeg har købt for ikke så længe siden: How to research your house af Pamela Brooks og House histories af Melanie Backe-Hansen. Den første er fyldt med tips om, hvordan man (i England) finder oplysningerne om huse generelt, og den sidste handler mere om forskellige (engelske) huses historier. Jeg har mange andre, men jeg kan ikke huske, hvad de hedder.
Der var engang en serie i engelsk TV, der hed House Detectives med blandt andre Dan Cruickshank. Den serie slugte jeg råt; den var så fascinerende. Jeg tror, at du måske kan finde et afsnit eller to på YouTube.
Og så anmeldte jeg engang denne bog på min blog: http://miafolkmann.blogspot.dk/2010/03/home-story-of-our-house.html – det er nærmere skønlitteratur, men den fængede i hvert fald mig i høj grad. 🙂
Kommentar af miafolkmann — 1. marts 2017 @ 20:03
Vi havde da oven i købet en hyggelig lille snak om emnet i det indlæg 🙂 Tim er så senere nået meget langt … og jeg fik aldrig købt den bog 😉
Jeg er simpelthen småforelsket i Dan Cruickshank. Han er SÅ god – jeg har ikke set House Detectives, men flere andre serier med ham; senest Manor Reborn om Avesbury Manor. En meget spændende serie med den skønne Penelope Keith som aktiv medvirkende.
Tak for uddybning 🙂
Kommentar af Ellen — 1. marts 2017 @ 20:37
Jeg melder mig ind i Ellen og Tim-klubben!
Og selvfølgelig er det ikke fjollet. Sprog skal holdes vedlige, både “passivt” og aktivt. Se nu bare med mit mundtlige tyske, hvor jeg har deciderede startvanskeligheder, selv om jeg læser, skriver og hører tysk til daglig. Det er ærgerligt, men jeg har ikke tid til en samtalegruppe, selv om jeg kunne finde en. Jeg har jo også engang kunnet tale noget spansk og fransk, men jeg tvivler på, at jeg nogensinde kommer til at tale nogen af delene igen. Øv!
Det er nu lidt sjovt, at der er så mange mænd, der ikke læser skønlitteratur. Jeg kunne godt tænke mig en forklaring …
Kommentar af Rasmine — 1. marts 2017 @ 20:28
Velkommen i klubben, Rasmine 🙂
Hvor har du kunnet mange sprog! Jeg forsøgte mig med fransk og spansk, men det blev aldrig rigtig til noget, og mit tysk er virkelig (under)skoletysk.
Men ja, sprog skal plejes, passes og øves.
Er der mange? Jeg kender kun Tim, men han er åbenbart ikke alene om det … han siger, at han synes det er spild af tid.
Kommentar af Ellen — 1. marts 2017 @ 20:41
Min far læste en del skønlitteratur, og ligesom jeg havde han det med at genlæse yndlingsbøger. Min bror læser også meget. Jeg synes bare, det er påfaldende, så mange af de mænd, jeg har talt med, der tager afstand. Måske mener de, at det ikke er noget for “rigtige mænd”. Eller også har jeg bare været uheldig.
Kommentar af Rasmine — 1. marts 2017 @ 21:25
Du har så bare mødt andre mænd end jeg har 😉
Kommentar af Ellen — 1. marts 2017 @ 21:28
Det kan vel aldrig nogensinde blive fjollet at læse om noget, der interesserer en?? Åh ja, sprog skal holdes ved lige. Det er simpelthen så trist, så mange (egentlig ret fine) sprogkundskaber, jeg har liggende i et aflåst skuffedarium i mit hoved. Et skuffedarium, hvor nøglen er blevet væk, vel at mærke. Sad, so sad …
Kommentar af Fruen i Midten — 2. marts 2017 @ 8:47
Nej, det kan det selvfølgelig ikke … viden kan aldrig være spildt.
Fandt du ellers ikke den nøgle, da du begyndte at gå til tysk? Det blev måske aldrig til så meget? Man skal jo også have tiden til det …
Kommentar af Ellen — 2. marts 2017 @ 9:53
Det er bare så irriterende, hvor svært jeg har ved at få det tyske til at fungere. Sådan rigtigt. Selv om jeg stadig går til tysk. Der er uendelig langt fra passiv forståelse til aktiv kommunikation. De låste skuffer gælder især japansk, fransk og desværre også italiensk. Øv bøv.
Kommentar af Fruen i Midten — 2. marts 2017 @ 10:22
Japansk! Respekt! Hvad motiverede dig til at lære det? Men jeg forstår godt, at det må være svært at få holdt vedlige.
Jeg fornemmer, at du har det lidt lige som jeg: Du vil helst være fejlfri – vel vidende, at det bliver man aldrig, men jeg tror godt du ved hvad jeg mener 😉
Kommentar af Ellen — 2. marts 2017 @ 10:46
Jeg har en fortid som expat-hustru i Tokyo, så derfor 🙂 Nej, vil jeg faktisk mene, for jeg er ret glad, bare de rigtige ord – som i gloser – kommer ud af munden på mig, men jeg kan (sgu!) ikke huske dem. Men ellers ved jeg godt, hvad du mener 🙂
Kommentar af Fruen i Midten — 2. marts 2017 @ 11:12
Jeg fik faktisk selv tanken, men det er altid rart at få bekræftet sine anelser.
Irriterende, altså … jeg husker virkelig mange ord, men for mig kniber det (meget) med grammatikken.
Kommentar af Ellen — 2. marts 2017 @ 12:49
Interessant. Engang i sidste uge kom jeg til at tænke på hvad man egentlig har brugt sit liv på. Det kom sig af at jeg fandt en bunke vinetiketter jeg havde vasket af flasker, hvorefter jeg ikke havde beskæftiget mig yderligere med dem. Men der har jo givet vis været en god forklaring på aktiviteten. Du giver her eksempler på hvad du har brugt tid på i sit liv, og også hvad Tim har gjort. Om der så er gode forklaringer andre kan acceptere er vel som sådan uden betydning, bare vi selv synes det er umagen værd at gøre det vi gør for os selv, for andre og sammen med andre.
Jeg hører til gruppen af mænd, der ikke læser mange skønlitt. bøger. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men jeg er måske aldrig for alvor kommet i gang med det. Hvis man har læst Brinkmann vil man vide han anbefaler læsning af min. en roman om måneden. Det er bedre en at læse selvhjælpsbøger. Deri tror jeg såmænd han har ret.
Mon ikke grundigt indlærte fremmedsprog, der ikke anvendes, ligger parat til brug skulle de rette omstændigheder opstå, ganske som man kan køre på cykel selv efter mange års pause?
Her følger en lille historie om det at være fejlfri, jvf. forrige kommentardiskussion: Chef et ville helst ikke tale udenlandsk med mindre han var sikker på det var rigtigt. Chef 2 sagde: Jeg siger noget og kan det ikke forstås siger jeg noget andet, så plejer det gå. Jeg kunne bedst lide den sidste metode.
Kommentar af Jørgen — 2. marts 2017 @ 15:15
Jeg læser aldrig selvhjælpsbøger, så der er jeg helt enig med Brinkmann, og det skønlitterære univers kan jeg ikke forestille mig at undvære – jeg læser langt mere end en bog om måneden.
Det med cyklen: Jeg kan om ikke andet mærke hvor hurtigt (noget af) det tyske kommer, når jeg opholder mig i et tysktalende lande, så du kan sagtens have ret.
Chef 2 kommer i hvert fald noget længere end chef 1 … som jeg slet ikke kan forestille mig. Han kan da hverken forhandle eller noget … man er jo nødt til at sige noget, selv om man gerne ville være bedre til det 🙂
Kommentar af Ellen — 2. marts 2017 @ 15:31
Det er sjovt at holde sprog ved lige, uanset om man skal bruge det professionelt eller “for sjov”. Jeg er glad for dine små input i ny og næ, for jeg ligger selv lidt på den lade side, selvom jeg stadig er i fuld gang. Så på den måde kan man jo sige, at jeg da i hvert fald får trænet mere eller mindre til daglig.
Jeg bliver imponeret, når jeg læser om alle de sprog, dine “læsere” disker op med. Min plan er at lære spansk (eller italiensk, nu hvor jeg har fået en halvitaliensk svigersøn), når jeg går på pension.
Kommentar af conny — 2. marts 2017 @ 15:18
Ja, jeg synes også det er sjovt, men de fleste af David Crystals bøger bliver jeg som sådan ikke bedre til at tale engelsk af, men han lærer mig en masse om sprogets mekanismer.
Du skal da lære italiensk! Det er oplagt med italienere i familien – og respekt for, at du har mod på at begynde på et nyt sprog, når du jobstopper.
Kommentar af Ellen — 2. marts 2017 @ 15:35
Jeg har altid sagt at det vigtigste var at læse… om det så var Anders And blade. Har man først fundet glæden ved at læse, ligger en hel verden åben. (Det kan være svært at motivere en ordblind dreng!) Jeg har læst meget skønlitteratur, men efter stress har det været svært at finde tilbage til bøgerne. Jeg er lige startet på Anglofilia, som optakt til ferieplanerne. Den glæder jeg mig til at fordybe mig i.
Kommentar af Anne Holtegård — 2. marts 2017 @ 22:44
Det er stort set umuligt at motivere en ordblind dreng! Aubrey er jo ordblind, så vi ved godt hvordan det er, men lidt læser han da …
God fornøjelse med bogen og senere med rejsen – spændende, om I får set/oplevet nogen af Mias forslag.
Kommentar af Ellen — 3. marts 2017 @ 10:00