Hos Mommer

20. november 2020

Det er svært at være i dårligt humør i dag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:55
Tags: , ,

Det er det mest fantastiske vejr i dag: Næsten vindstille og med en høj, klar, dybblå himmel … men koldt.
Kulde og skønhed hænger som regel sammen på denne årstid, og nu skal dahliaerne op; de er nemlig ikke længere skønne, fordi det var frostvejr i nat.
Mit humør er også himmelhøjt, for englænderne har fået deres testpakke, der, som vist tidligere nævnt, bestod af min specielle teblanding og hyggesokker til børnene. Hyggesocks er ungernes egen betegnelse for de fleecesokker, jeg køber tre-fire par af til dem hver hvert år. De bliver slidt op relativt hurtigt, for de flytter simpelthen ind i dem, når de får nye. De kommer af, når de skal i skoleuniformen, men det er så også det. Al indendørs tid foregår i hyggesocks – for Aubreys vedkommende sover han oven i købet med dem på.
Anna sendte den sødeste hilsen til mig som tak for både the hyggesocks and the wonderful, hyggelige smell of mormor-tea that filled the kitchen when I came home from school. Hun er næsten 15 år, men i forholdet til mormoderen er der ikke meget teenager over hende, bare et kærligt og dejligt barnebarn. Samme barns moder har dog spurgt mig om man gerne må slå sin teenagedatter ihjel, hvortil jeg kun kunne svare, at der havde jeg også været engang, men jeg valgte at lade være – af flere årsager, og som jeg sagde til Charlotte, at hvis hun gør det, fratager hun sig selv enhver chance for at blive mormor, hvilket jeg på ingen måde kan anbefale. Der er selvfølgelig ikke garanti for, at C bliver mormor, men uden en datter er der garanti for, at hun ikke bliver det … og det går jo også nok alt sammen, men Anna lider af den samme voldsomme PMS som hendes mor gjorde som ung, og først nu forstår Charlotte til fulde, hvor rædsom hun må have været i et par dage (om måneden, forstås …), inden hun efter et par mor-datter-samtaler nødtvungent måtte indse, at det nok ikke var resten af verden, der bestod af idioter.

Roer? Nej, dahliaknoldeRoe? Nej, dahliaknold

Tilbage til dahliaoptagningen … nogle af knoldene har prioriteret at producere KÆMPEknolde frem for mange blomster. Visse af dem er nærmest blevet store som roer, men det er jo ikke det, der er meningen – de skal give mange blomster, skal de, men hvad søren kan jeg gøre for at ændre på det forhold? Jeg er gået bort fra at tro, at jorden ikke er god nok – det tror jeg den er, måske oven i købet lidt for god, for stort set alle knolde havde trivedes mere end godt og formeret sig voldsomt i løbet af sommeren.
Nu er de alle pakket i kasser. Vores søde postdame sprurgte en dag, om vi skulle bytte knolde, for hun ville frygtelig gerne have et eksemplar af den flotte, bordeaux pompon, jeg har. Det var da i orden, og nu har jeg taget fra til hende. Jeg er spændt på hvad jeg får i stedet for. Jeg sagde, at hun kunne bestemme – hun kunne jo se, hvad jeg havde, så bare det ikke blev en af dem – og helst heller ikke gule, tak.

P1050336

Dahliaglorien er pudset, og humøret er lige så højt som himlen er i dag.

19 kommentarer »

  1. Dejligt at pakken nåede frem, og uanset at man er teenager, så er det skønt at der er nogle steder og sammen med nogle, man stadig kan tillade sig selv at være barn 🙂

    Kommentar af Lene — 20. november 2020 @ 18:28 | Svar

    • Kloge ord, Lene 🙂 – det er måske netop sådan, Anna føler det, når hun er sammen med os.

      Kommentar af Ellen — 20. november 2020 @ 18:50 | Svar

  2. Hvad sagde jeg😜, mon ikke din “corona-øv-nu-orker-jeg-ikke-flere-forhindringer-hjerne” blokerede for opfattelsen af DfT’s udmelding. Godt at sorg til glæde er vendt. Du har sikkert allerede sendt den “rigtige” pakke med fødselsdags- og adventskærlighed, når du nu ved selvsyn har set, at det er muligt.
    Min erfaring med børns og unges relationer til nære ældre familiemedlemmer, der IKKE er forældre, er, at den relation, der er skabt i deres tidlige barndom forbliver usvækket, når den plejes ligeværdigt – så det tegner lyst for dig og A&A.
    Nu og fremover, hvor køn ikke defineres af kromosomer, kan C godt blive mormor uden Anna er mor!😉.
    Mvh. og nyd weekenden
    PS: Hvis postbudet hører en fugl fløjte om Johns fuglehuse – tø hø, mon ikke hun så vil nævne det til evt. interessede på hendes rute🤔.

    Kommentar af Kristine — 20. november 2020 @ 20:49 | Svar

    • Det sagde du nemlig; du havde ret, og hvor er jeg bare glad for det – sommetider er det ret fedt at tage fejl 😀
      Den rigtige pakke blev sendt i går, og alle venter spændt på modtagelsen.
      Det var en god erfaring, som jeg tror du (også 😉 ) har ret i, for min mor kunne heller ikke genkende PMS-Charlotten. Min fordel er jo så også, at vi ses så sjældent, at børnene kun kender mig som den forkælende mormor, der bare er ude på at glæde dem og gøre dem livet behageligt, når hun endelig ser dem.
      Hmmm … det er vel sandt nok, men den mulighed ser vi indtil videre bort fra 😉
      Hehe, vi er faktisk så langt ude på landet, at posten kan anvendes som den lokale formidlings- og sladrecentral 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2020 @ 21:53 | Svar

  3. Åh hvor dejligt at læse! du er heldig med børnebørnene, eller måske skulle jeg hellere sige at børnebørnene er heldige at have forældre og forforældre (haha) som kan give tryghed og på en eller anden måde støtte denne her evne til at sprede glæde.

    Hmmm hvad mon jeg er ramt af … somme tider ser det (i alt fald for mig) ud til at verden faktisk er befolket af idioter!!! – Men de små af dem er nu søde.

    Kommentar af Donald — 21. november 2020 @ 1:24 | Svar

    • Tak for de søde ord, Donald 🙂 – og ja, tænk, hvis alle børn havde det godt. Så blev verden et bedre sted at leve i i løbet af en generations tid, tror jeg.
      Haha – du er nok ikke ‘ramt af’ PMS, men okay: Mon ikke vi alle sammen indimellem føler, at verden er fyldt med idioter? 😉

      Kommentar af Ellen — 21. november 2020 @ 8:42 | Svar

  4. Det var den smukkeste efterårsdag.
    Ingen frost hos os endnu, men da der heller ikke er dahliaer, så bekymrer det mig ikke så meget 😂

    Kommentar af fiberfryd — 21. november 2020 @ 18:53 | Svar

    • Og hvor er jeg glad for, at testpakken kom godt frem 👏🏻

      Kommentar af fiberfryd — 21. november 2020 @ 18:54 | Svar

      • SÅ flot! Og i dag er det så atter møgvejr.
        Du får nogle dahliaer af mig til foråret -. du kan bare lade dem blive i jorden. Det gør Charlotte. Der dør nogle hver gang, men de fleste overlever.
        Vi blev sandelig også glade for, at jeg tog fejl og pakken nåede frem 😀

        Kommentar af Ellen — 21. november 2020 @ 19:02 | Svar

  5. Del dine dahliaer til foråret hvis de er for store. Ellers kan blomstringen blive meget mindre – har jeg erfaret.

    Kommentar af Tina — 21. november 2020 @ 21:10 | Svar

    • Det gør jeg faktisk allerede, Tina, men tak for rådet alligevel 🙂
      Det var derfor relativt små knolde, jeg lagde i jorden i år, og alligevel er nogle af dem blevet til kæmper – enten en enkelt kæmpeknold eller hele bundter på størrelse med en lille gulvspand! ‘Problemet’ er, at jeg hurtigt får mange flere, end jeg kan have i haven – også selv om jeg forærer nogle væk.

      Kommentar af Ellen — 21. november 2020 @ 21:18 | Svar

  6. Fint at pakkerne til UK fungerer.
    Dette med forholdet mellem forældre og ungdom løstes jo tidligere ved at man lige efter konfirmationen kom ud at tjene. Så blev man plantet om og fik fremmede omkring sig, hvor den med at stille sig op ikke gik an. Det var nok ikke altid så ringe endda.
    Morsomt med de knolde og bytteriet. Der er frodighed både over jorden og under jorden i et sådant omfang at såvel buketter som knolde kan gives væk uden at påvirke bestanden synligt.
    Vi planter som I heller aldrig mere end en enkelt roddel i foråret. Det giver hos os den bedste blomstring og samtidig en voldsom opformering af friske knolde.

    Kommentar af natural2222 — 21. november 2020 @ 22:30 | Svar

    • Det var en stor lettelse, at pakkevæsenet fungerer!
      Det var så en løsning på generationskløften, men mon ikke også det var det eneste gode ved at sende børn væk fra hjemmet så tidligt? 🙂
      Jeg bliver også nødt til at give knolde væk – de fordobles jo (eller mere) hvert år, så i princippet kunne man vel dække Fyn eller Sjælland med dahliaer på en snes år eller mindre …
      Jeg fandt allerede i mit andet dahliaår ud af, at store knolde bestemt ikke er en fordel!

      Kommentar af Ellen — 22. november 2020 @ 8:58 | Svar

      • Jo, jeg tror, ikke der har været mange fordele ved at sende børnene ud at tjene, så snart de kunne holde sig oprejst. Min farmor (født 1900, død 2000) blev sendt ud at tjene som 6-årig. Hun havde 16 søskende, og hendes mor var syg det meste af tiden. Hun skulle passe gæs og en 4-årig dreng. Hele hendes liv var hendes ryg deform, fordi hun bar rundt på dette barn, der var næsten lige så stor som hende selv. Desuden havde hun meget lidt empati for folk, der kunne holde til mindre, end hun selv havde været nødt til. Det er der nok ikke så meget at sige til. Hendes løn for det første halve års arbejde var en brugt skoletaske og et par brugte træsko …

        Selv har jeg oplevet snerten af det samme. Jeg startede med sommerferiejob som 12-årig. 2,50 kr i timen, 40 timer om ugen. Jeg blev så træt og udslidt, at det nærmest var traumatiserende. Samtidig med, at jeg var den eneste, der havde medlidenhed med mig, gjorde det heller ikke noget godt for mig. Efter at jeg havde taget “realen med”, lå det i luften, at jeg skulle flytte hjemmefra. Jeg var 16. Mine forældre havde været hhv. 13 og 14, da de blev strittet ud, så de forsøgte da at gøre det bedre for mig, end det blev gjort for dem. Så var det, at jeg fandt på at ville være au-pair i England, så jeg i det mindste kunne lære noget sprog, mens jeg skurede lokummer og passede småbørn.

        Jeg tror faktisk, man tager skade af at blive sat i fuldtidsarbejde væk fra hjemmet, mens man stadig er barn. Den værste skade er det med at ens empati bliver høvlet ned, til skade for de mennesker, der ellers kunne have brug for ens omsorg. Børn og ældre slægtninge fx.

        Kommentar af Henny Stewart — 22. november 2020 @ 9:26 | Svar

        • Det gør altså ondt indeni, når jeg læser din kommentar. Jeg vidste jo godt, at det var skidt på vore bedsteforældres, og delvist på vores forældres, tid, men at det rækker helt ind i min egen generation, kommer lidt bag på mig – vi to er jo stort set lige gamle!
          Det er også skræmmende, hvor meget barndommen præger resten af ens liv. Jeg kan fint sætte mig ind i din manglende empati, for jeg har det selv sådan (på et helt andet plan – jeg har ikke til hensigt at virke nedladende!), fordi jeg var alene med Charlotte fra hun var et halvt år … de første seks måneder med hendes far var absolut heller ikke for sjove … og jeg har aldrig haft noget tilovers for mødre, der piber over ingenting og “SLET ikke ville ANE, hvad de skulle stille op uden deres mand/kæreste”.

          Kommentar af Ellen — 22. november 2020 @ 9:45 | Svar

  7. Der er jo nok en forskel mellem at konstatere, at nogle mennesker er gået hen og blevet en anelse for pylrede, mens andre har være udsat for så hård medfart, at de knap er i stand til at have medfølelse med folk, der virkelig har det behov og uden skyld er blevet kastet ud i nogle vanskelige situationer. Hvor grænsen går, kan være genstand for diskussion.

    I mine unge dage taltes der meget om, at man skulle “hærdes” for at kunne klare tilværelsens krav, det er sådan set den hærdning, jeg sætter spørgsmålstegn ved, tror jeg.

    Kommentar af Henny Stewart — 22. november 2020 @ 10:08 | Svar

    • Der er en klar forskel – med en uklar grænse, ja.
      Den ‘hærdning’ talte mine fastre også om, og jeg erklærede mig uenig med dem dengang. Fx skulle jeg bare lade Charlotte skrige sig i søvn, “for ellers blev hun bare alt for forkælet”. Hun var på det tidspunkt 14 dage gammel! Man kan ikke forkæle et to uger gammelt barn, kun opfylde de basale behov, det har.
      Heldigvis var mine egne forældre af en ganske anden opfattelse end den dengang gængse, og det har jeg nydt godt af. Du har tydeligvis – desværre – ikke været lige så heldig.

      Kommentar af Ellen — 22. november 2020 @ 11:00 | Svar

  8. Hvor skønt at din pakke er nået frem. Dejligt at læse, hvor glade de er. for de ting du sender. Det er sjovt som hygge indgår i det engelske sprog hos dem.
    Jeg har ikke forstand på knolde. jeg ville bare synes, de store knolde skulle give flest blomster. Men sådan er det åbenbart ikke. Det er godt at vide, hvis jeg skulle få lyst til igen at afprøve, om sneglene stadig vold-æder de grønne spirer, så snart de dukker op.

    Kommentar af Betty — 22. november 2020 @ 14:43 | Svar

    • Det er altid spændende at få en pakke fra Danmark. Jeg kan godt huske hvordan det var, da min egen mormor sendte pakker.
      De elsker ordet hygge – og det er jo også blevet optaget i ordbogen derovre 🙂
      Det med de store knolde troede jeg også – i starten – men nej, sådan er det ikke. De skal deles, hvis de er for store, men så bliver der jo også til bytteknolde 🙂
      Pudsigt: Jeg har også snegle, men de er ikke spor interesserede i mine dahliaer.

      Kommentar af Ellen — 22. november 2020 @ 15:08 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.