En gps giver altså nogle flere muligheder end Google maps gør, og holdnuop, hvor er vi trætte af ikke at have en rigtig gps. John fordi han ikke kan se skærmen og jeg fordi der bare mangler alt for mange oplysninger. Data har vi haft rigeligt af, men hvad hjælper det, når der ikke er nogen forbindelse til det mobile bredbånd? Så har man lige pludselig ikke noget kort. Grrr. Ham camperudlejeren står virkelig til en skideballe, gør han. I Norge oplevede vi ingen dækningsproblemer, men det gjorde vi over store områder i Sverige.
Og så ‘hendes’ udtale, altså! Vi morede os over de mange besynderlige udtalelser af vej- og bynavne. Konsekvens var der ikke meget af – det svenske vägen blev til væsjen (med stemt ‘sj’), væggen, væægen og vægen med hhv. blødt og hårdt ‘g’. Jämtland blev først udtalt som djamtland; senere dog korrekt. Det svenske ‘ö’ blev sommetider udtalt som ‘o’ og sommetider som ‘ø’. Vi fandt ikke ud af eventuelle kriterier for den ene eller den anden udtale, og det samme bynavn kunne blive udtalt på to, undertiden tre, forskellige måder …
I Norge var det hammerkoldt om natten og en smule køligt om dagen, men solen skinnede, så det var fint nok med os. Det var vigtigst, at det ikke var regnvejr, og det var det ikke.
Så snart vi kom tilbage til omkring Trondheim, ramte temperaturen 24 grader, men det var vist ikke længe siden, det havde været koldt, for på trods af de 24 grader lå der sne lige ved siden af elven (nederst til højre i billedet). Den havde vældig travlt med at tø; jeg gik ud fra, at det ville være helt væk næste dag.
Vi har nu set Sveriges største vandfald, Tännfossen, fordi vi tilfældigvis havde valgt en rute, hvorfra der var et skilt ind til fossen. Google maps havde været død i lang tid, så vi anede ikke hvor vi var, eller at der skulle være et vandfald; vi vidste kun, at vi var på vej sydpå.
Den fos var vitterligt stor! Vi har set større vandfald end dette (der skal en hel del til at slå Niagara- og Victoriafaldene), men vi har aldrig været så tæt på et vandfald som vi var her.
Med en flot, stor regnbue … og en hulens larm!
Nu befinder vi os på den sidste campingplads i Sverige, inden vi rammer Göteborg og færgen i morgen. Vi har kortet turen af med et par dage, fordi det var en hel del hurtigere at køre ned gennem Sverige via Inlannsvägen, end vi havde regnet med.
Vi kunne ikke stå for denne fastligger, som er vores genbo. De går i den grad all in – med terrasse, ekstra telt og oven i købet en mindre hæk. Var den gået i Danmark, mon? Meget har jeg set i vores land, men jeg tror, at dette måske ville være lige i overkanten.
Færgen er ombooket til i morgen aften i stedet for torsdag, og vi kommer derfor til at give vores stakkels naboer fri et par dage før beregnet … vi har vist desværre fået givet dem nærmest fast arbejde med at vande både drivhus, krukker og nogle af de sartere planter i staudebedene.
Jeg ved ikke, om vi fik regn i dag, hvilket mange områder i DK vist gjorde. Men battede det noget?