Hos Mommer

2. februar 2015

At prøve at forstå Putin

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:00
Tags: ,

Leif DavidsenHvorfor skulle jeg nu forsøge at forstå Putin? Fordi det var, hvad Leif Davidsen brugte en lille time på i dag at få os til, der havde valgt at høre på ham.
“Rusland og den geopolitiske uro v/Leif Davidsen, forfatter og Ruslandsekspert”.
Meget, meget interessant. Den mand kender sit Rusland og sit tidligere USSR. Han lagde ud med at fortælle lidt om historien bagved; hvorfor Putin og Rusland agerer, som de gør.

Den mand – altså Davidsen – kan sit stof og ved virkelig hvad han taler om. Det er en fornøjelse at høre på ham, og han kunne snildt have fortsat i et par timer endnu uden jeg ville være kommet til at kede mig.
Jeg bilder mig ind at forstå det hele lidt bedre nu. Det er på ingen måde ensbetydende med, at jeg accepterer hans handlinger, men jeg forstår dem bedre set fra russernes og Putins synspunkt.
Der er grund til bekymring, men måske ikke til voldsom bekymring, og selv om den menige russer støtter Putin og synes, at han bare er SÅ god for sit land, så er der nogle forretningsmænd derovre, der ikke nødvendigvis synes det samme, så det er derfor en smule spændende, hvordan det hele ender. Det er umuligt at forudsige, og det er heller ikke kun sort og hvidt – Ukraine har såmænd også kvajet sig; ligeledes os her i vesten, men ingen af parterne tror vist på, at en regulær krig vil ændre noget som helst, så der ender vi forhåbentlig ikke.
Leif Davidsen fortalte en anekdote om Stalin, som skulle være blevet spurgt, hvordan han turde/kunne gå ind for det frie valg og dermed lade folk stemme på, hvad/hvem de ønskede. Det var han overhovedet ikke bekymret for – så længe han kontrollerede dem, der talte stemmerne op, tog han det fuldstændig roligt …

22. februar 2009

Det er ikke altid helt sort eller hvidt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:25
Tags:

Madame har ymtet lidt om sort/hvid blogtemadag. Jeg har hele ugen ønsket at være med på farverne; er haltet uhjælpeligt bagefter, men nu greb jeg lige den sidste chance.p22200051

I form af “Out of Afrika”. Vores lille, men meget afrikanske hjørne af købmandsdisken. De to højeste figurer havde datteren med hjem. I en rygsæk! Utroligt, at de ikke knækkede inden hjemkomsten. Lysestagerne er også en gave fra Charlotte, som var i Afrika i tre måneder som afslutning på sit sabbatår.  Vi skal på ingen måde lægge skjul på, at det var hendes billeder og fortællinger, der gav os lyst til at besøge dette fantastiske kontinent.

Hvad ikke allerede er nævnt, har vi selv hjembragt + en del mere, men det befinder sig andetsteds i huset og passer ikke ind i dette lille hjørne af den afrikanske verden. Kurven/fadet (som selvfølgelig er håndflettet, og købet har støttet en zimbawansk kvinde) bærer på frø og frøkapsler i stor mangfoldighed. Det kostede mig en del fantasi at få dem for det første overhovedet samlet ind, og dernæst at få dem hjem i hel tilstand. Og må man mon overhovedet tage dem med til DK?  Pyt – jeg har ikke tænkt mig at putte frøene i jorden – jeg skal bare nyde synet og genopleve ferierne.

Specielt de meget lange dimser bagerst har en lille historie: Vi gik en forbudt tur (dvs. uden ledsager, hvilket efter sigende ikke var klogt) og mit blik fangede træet med de mange enormt lange “ærtebælge”, som hang alt for højt oppe til, at vi kunne nå dem.  Forbi os passerede en to kilometer høj mand, og jeg spurgte, om han kunne hive sådan et par stykker ned til mig. Han kiggede en ekstra gang på os og begyndte bare at grine. Efter lidt snak gik det op for ham, at jeg mente det, så han sprang på masaifacon metermeterhøjt op og fangede en bælg til mig. Og en til. Og en til. Jeg gav ham, hvad der svarer til en mindre formue for ham, så han var glad (og syntes, jeg var åndssvag), og det var jeg også. Glad altså. En mindre formue for ham var, hvad jeg skal give for to liter sødmælk i DK.

Og sådan er der så meget. Bladene har været besøgt af mopaniorme.

Jeg rejser til England uforskammet tidligt tirsdag morgen. Hvis jeg ikke dukker op før om en uges tid, er jeg (forhåbentlig da) ikke død, men har sandsynligvis bare ikke taget pc’en med til UK. Beslutning desangående endnu ikke truffet.
I morgen er jeg på arbejde fra 7-17; dernæst motionscenter, og så hente søster med familie i lufthavnen kl. 19. Formentlig hjemme omkring 20:30. Pakke til UK-turen. Spise. Eller omvendt. Vi ses, når jeg får lidt tid tilovers igen – hav det godt så længe.

3. februar 2009

4. billede i 4. mappe

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 01:23
Tags:

Der er flere, der har lagt billet ind på denne lille spøg, så jeg skulle da også lige checke, hvad det kunne være for et billede her på min pc.

Jeg havde næsten lyst til at snyde, for det viste sig at være et, for udenforstående, totalt intetsigende og ligegyldigt billede; der må en forklaring til.2007-afrika-border
Det er taget på vej over grænsen fra Zimbabwe til Botswana. Man var efter sigende meget opmærksomme på kvægsygdomme, så vi passagerer skulle over og undervejs tørre skoene af i et eller andet desinfektionsmiddel. Bussen skulle igennem samme procedure. I princippet. Eneste, der ikke kom igennem processen overhovedet, var chaufføren. 😉 Gennemtænkt? Vi spurgte ikke…

Det er altså ikke os på billedet. Fyren i den grønne T-shirt er vores guide, og de to i forgrunden var turens ældste deltagere; begge 80+. De var simpelthen så søde, så friske og så vidende, at det var en ren fornøjelse at være sammen med dem og at tale med dem. Hun var så fin, så fin – hun har desværre ikke en af sine mange solhatte på her på billedet, men jeg forsikrer jer for, at hat, bluse og læbestift altid matchede perfekt. De havde været farmere i Zimbabwe, men boede nu i Sydafrika. Ganske forståeligt. Hvis man havde sit liv kært, blev man ikke frivilligt i Zimbabwe som hvid farmer.

Den tur var ikke kun en ferie; ikke kun pragtfulde naturoplevelser. Det var bestemt også en dannelsesrejse, hvor vi lærte om livet og de barske realiteter i det sydlige Afrika på godt og ondt; for sorte og for hvide. Ups. Må man godt sige sådan? Vi var seks par (fire par fra Sydafrika, et fra Irland og et fra Danmark) + kok, chauffør og guide, og vi 15 var sammen døgnet rundt i 11 dage. Ok, vi sov ikke sammen 😮 men ellers var vi sammen fra 7 morgen til 9 aften hver dag. Og det var skønt og ikke, gentager IKKE som en charterrejse af den grund…
.

20. januar 2009

Barack Obama

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:49
Tags:

har lige holdt sin indsættelsestale.

Jeg ved ikke, hvor hans rulletekster befandt sig. Jeg så ham ikke vende blikket ned eller skæve mod et manuskript en eneste gang. Blev lige en anelse imponeret – ved godt, at han har haft lang tid til at øve sig i, men alligevel.

Det lød jo som om, det hele kom spontant og lige fra hjertet. Sådan var det ikke, I know, I know. Jo, nok fra hjertet, men jeg tør godt vædde et eller andet på, at det ikke var improviseret…
Men jeg var alligevel imponeret og glæder mig til at følge hans virke.

Blog på WordPress.com.