I går havde vi inviteret os selv på endnu en Winemaker’s Dinner på restaurant l’Alsace. Det er de altså gode til derinde, er de.
Vi tog firetoget til hovedstaden og gik rundt i et solrigt og totalt overpropfyldt Nyhavn inden spisningens stund oprandt.
I går var hovedemnet økologiske og biodynamiske vine. Faktisk er det slet ikke noget, vi går efter – med vine er smagen det vigtigste – hvordan man er nået frem til den er faktisk lige meget, men det er altid interessant at lære noget nyt, og det gjorde vi sandelig også – Martin Clément serverede nogle gedigne overraskelser for os – både som dråber og i form af ord.
Vi fik seks vine og tre retter mad. Forretten var noget med foie gras, og så er jeg aldeles solgt – jeg kan simpelthen ikke få noget bedre.
Der var to konventionelle, to økologiske og to biodynamiske vine. Aftenens vinder for Johns og mit vedkommende var den allerførste, som var økologisk. Konventionel vindyrkning/vinavl tillader 370 forskellige tilsætningsstoffer. Det er et meget højt antal, men vi hoppede da noget i stolene, da Martin fortalte os, at inden for økologisk vinavl og –fremstilling er der tilladt 49 forskellige tilsætningsstoffer!
Det er da ikke økologi i mine øjne.
De biodynamiske avlere måtte bruge 10 forskellige, men gjorde det dog stort set aldrig.
Det var i virkeligheden det, der skulle hedde økologi … godt man ikke er økofrelst – det må da være lidt af en bet at finde ud af, at man må proppe fx kobbersulfat i økologiske vine. Der kan læses lidt om emnet her, hvis man skulle være interesseret.
Som rosinen i denne tilsætningsstofpølseende kommer naturvinene, som ikke tillader nogen som helst form for tilsætningsstoffer. Bortset fra op til 10 % af den mængde svovl, man må bruge i de tre andre slags fremstillingsmetoder.
Hovedretten smagte, så englene sang. Lammekødet kunne tygges med øjenbrynene, hvilket vi dog undlod, da det ser temmelig fjollet ud.
Vi kunne godt tænke os at købe seks flasker af den først serverede og særdeles gode alsacevin, men havde ikke meget lyst til at køre ind til Københavns centrum for at hente dem. Jeg Samsung-googlede derfor Marten Clement for at finde ud af, hvor han har til huse.
Roskilde! Okay, så – fat i Martin: “Kan vi komme til Roskilde og hente vin hos dig i stedet for at komme helt herind?”
”Nejnej, jeg leverer til døren, og jeg har ikke noget, der hedder minimumsbestillinger. Hvor bor I?”
Det fortalte vi ham; han smilede til os og fortalte, at han som barn boede i Gadstrup gik i Ramsømagle Skole. Vi har været næsten-naboer, så ingen problemer med levering. Nemt.
Det var tredje gang, vi deltog i et sådant arrangement på l’Alsace, og jeg tror bestemt, at vi vil deltage i flere endnu, selv om vi flytter lidt længere væk – det er bare superdelikat mad, de kan lave det sted, og så holder de sig nogle meget rimelige priser – 495 kroner pr. næse for gårsdagens oplevelse er ikke dyrt. De gik rundt og tilbød mere af hovedretten og var heller ikke fedtede med vinene, men tilbød at skænke mere op, hvis glassene så lidt tomme ud.
Hos Mommer 