Jeg synes I skal belemres med tre af Johns billeder fra vores stormchaser-tur for en uge siden. Han fik ikke så meget skumsprøjt på linsen som jeg, fordi han holdt sig væk fra molen, og hans billeder illustrerer lidt bedre end mine, hvor voldsomt havet så ud, når man kiggede ud på det.
Så langt turde jeg ikke gå ud …
Det var nemlig slemt nok længere inde. Frakken og gummistøvlerne holdt mig tør, hvor de dækkede, men jeg var efter kort tid drivvåd på det lille, rosa stykke af benene.
Herover står jeg og kæmper med at beskytte mit stakkels kamera.
Vis mig din bogreol, og jeg skal fortælle dig hvem du er
Ovenstående er et kendt citat, men hvem sagde det først? Det kunne jeg for en gangs skyld ikke google mig til, men måske ved en af jer det?
Jeg har ikke læst papirromaner i efterhånden mange år, og jeg kasserede (med meget tungt hjerte) langt de fleste af mine bøger, da vi hhv. først flyttede ned i Den Stråtækte og senere solgte ødegården. Det drejede sig om flere hundrede bøger – mit hjerte blødte, men det var nødvendigt.
Jeg beholdt primært faglitterære og billedtunge bøger af alskens art, men også nogle få, udvalgte skønlitterære.
Min bogreol er derfor delt i to og kan af samme grund ikke direkte sige noget om hvem jeg er, da den elektroniske og den fysiske hver for sig vil beskrive to forskellige personligheder.
En af mine fire elektroniske bogreoler får jeg hver januar smidt i hovedet i form af statistikker fra Audible. Det kunne være ret sjovt, hvis Plusbog, Bookmate og Saxo leverede samme slags statistikker (de streamingtjenester, jeg bruger), for det er interessant (for mig selv …) at se, hvordan jeg fordeler min lyttetid.
Audible lyver ikke. Elly Griffiths er, sammen med Jeffrey Archer, mine to yndlingsforfattere. Rachel McLean har jeg først lært at kende i 2023, og selv om hun er min nummer tre i den engelske afdeling, er hun det ikke, når man regner alle med, men hun er stadig god, og hun har skrevet et hav af bøger, hvorfor der er mere end rigeligt at tage fat på.
Stephen Fry har 12 podcasts om hjernen, dens udvikling og funktioner – i det omfang vi ved noget om, for der er stadig skræmmende meget, vi ikke aner om den menneskelige hjerne. Ingen forstår den. Endnu … og måske aldrig? SF’s podcasts var ikke desto mindre særdeles interessante og kan anbefales, hvis man 1) har adgang til Audible og 2) synes, at den kringlede menneskelige hjerne er spændende at høre om.
Nu, hvor jeg har overstået de praktiske formaliteter i forbindelse med min død, kan jeg koncentrere mig fuldt ud om at nå alt det, jeg så skrækkelig gerne vil nå i levende live.
Det bliver svært. At nå, altså, ikke at koncentrere mig …
Jeg har garn nok til at kunne runde de 150 år uden at behøve at købe nyt (det gør jeg dog alligevel … ), og allerede nu er der skrevet flere bøger, end jeg nogensinde vil kunne nå at pløje mig igennem, og der kommer som bekendt hele tiden nye til.
Det er sandelig godt, at jeg kan kombinere disse to ting Strik kan jeg i det hele taget kombinere med ret meget; med havearbejde som en af undtagelserne.
Samme havearbejde kan jeg i princippet kombinere med boglytning, men det vil jeg ikke, for jeg vil meget hellere lytte til naturen, når jeg er ude i den. Jeg har aldrig forstået dem, der motionsløber eller cykler med en bog i ørerne – medmindre man befinder sig i en trafikstøjende by.