En vits, jeg hørte helt tilbage i barndommen, lød: Hvad er definitionen på en køter? Det er en anden mands hund.
De har også køtere i Charlottes ellers så fredelige landsby.
En gemen voldtægtskøter, oven i købet. Den bor godt en halv kilometer fra min families hus.
Englænderne kommer i uge 8 “om alt går vel” skrev jeg i indlægget fra forleden. Det gjorde det så alligevel ikke, men coronavirus skal ikke have skylden denne gang.
Charlotte ringede i aftes. Hun ringer normalt aldrig på hverdagsaftener, så allerede inden jeg havde taget telefonen, var jeg bekymret, og ikke helt uberettiget:
– Mor … jeg er ked af det, men jeg har altså nogle rigtig dårlige nyheder …
I kender sikkert godt, hvor mange tanker der kan nå at løbe gennem hovedet i løbet af millisekunder?
Jeg nåede at se en endnu ubeskrevet katastrofe for mig: NejnejNEJ, der er sket en af dem noget slemt!!!
Det var ikke mit eget liv, der passerede revy, men alle mine englænderes. På én gang.
Efter et sekund sagde Charlotte:
– Vi kommer ikke i uge 8. Det er noget rigtigt ØV.
Flere katastrofetanker. Hvad er der dog SKET???
Efter yderligere et sekund sagde hun:
– Pebbles er med hvalpe!
Pyyyhhhhh, sagde jeg inde i mig selv. Højt sagde jeg:
– Hvordan i alverden er hun sluppet afsted med det?
Det var en stor kleppert af en hanhund, som ejerne åbenbart ikke sørger for at forhindre i at strejfe. Der er også en anden teenagehunhundsejer i landsbyen, der har haft et særdeles uvelkomment besøg i haven, og mange i det lille samfund er ret knotne på de sløsede ejere. Pebbles går aldrig ud af haven, selvom denne ikke er hundesikret. Fordi de for sent fik fortalt om den løsgående hanhund, havde de ikke taget højde for indtrængende gæster, og de havde derfor ikke overvejet at hegne den næsten 20.000 m2 store grund ind, da de – fejlagtigt – gik ud fra, at andre også har styr på deres hunde.
Pebbles er kun lige netop blevet kønsmoden, og de havde aftalt med dyrlægen, at hun skal steriliseres, men han ville helst vente et par måneder endnu.
Nu bliver det dog NU, for hvalpene skal fjernes hurtigst muligt, og samtidig bliver hun så ‘ordnet’.
Hun skal ikke have hvalpe. Hverken nu eller senere. Og slet ikke med den store, grimme køter, som har voldtaget det lille pus.
Okay, der har vel nok været hundeversionen af en samtykkeerklæring mellem dem, men da det ikke er muligt at give en teenagehund seksualundervisning, betragter vi hende som et uskyldigt offer. Pebbles får lov at løbe rundt uden opsyn i den store have, fordi den 1) ikke løber væk og 2) kommer, når der bliver kaldt på den.
Men hunden har desværre selv ‘kaldt’ på herreselskab, og Charlotte fik lumske anelser mandag, fordi den ændrede adfærd i løbet af weekenden. De andre grinede ad hendes mistanke, men hun havde jo ret, desværre, og det kunne kun gå for langsomt med at få det fikset, så hun har været afsted i dag med den lille hund.
Grunden til, at de ikke kommer om 10 dage er, at Pebbles skal holdes inden døre i 14 dage efter operationen. Hun må ikke komme ud for at gå tur – må kun komme ud for at besørge nødvendige ærinder og kun under skarpt opsyn. De vil ikke belaste deres søde hundepasser med at skulle tage ansvaret for og ikke mindst have ulejlighed med at passe en postoperativ patient, så danmarksrejsen blev lige udsat til slutningen af marts, hvor børnene begynder deres tre uger lange påskeferie.
De uger går hurtigt. Selvfølgelig er det da ærgerligt, men jeg overlever at skulle glæde mig i fem uger ekstra – sammenlignet med de godt 13 coronamåneder, hvor vi slet ikke så dem IRL, er det billigt sluppet.
Hunden er lige blevet klippet. Hun har nok slet ikke kunnet se, hvordan den formastelige køter så ud. Havde hun kunnet det, havde hun sikkert sørget for at jage den væk …