Hos Mommer

22. oktober 2022

For 2½ år siden …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 9:50
Tags: , ,

For 2½ år siden skrev jeg ganske kort om min opfattelse af Delia Owens’ bog “Hvor Flodkrebsene Synger”. Jeg var dengang meget begejstret for den og kaldte den der i 2020 for årets bog. Indtil videre er der ikke nogen af mine mange læste og lyttede bøger, der har slået den – det er en af de bedste bøger jeg har læst. Ikke umiddelbart overgået af andre, men dog nok på linje med et par stykker. Det er svært at angive en top-10, for bøger er, lige som ferier, forskellige oplevelser, som ikke nødvendigvis er 100 % sammenlignelige. Jeg har heller ikke “mit livs bedste rejse/ferie”, men mine fire bedste af slagsen, som var vidt forskellige og som derfor deler en førsteplads.
Til denne kategori hører også omtalte bog, og i aftes kørte vi til Nykøbing for at se filmen.
Hvor flodkrebsene syngerDer er meget, meget længe imellem, vi går i biografen, og hver gang lover vi os selv, at det skal ske lidt oftere, for oplevelsen er uomtvisteligt bedre her end hjemme foran tv’et.
Det er så længe siden, at Nordisk Film siden sidst har lavet en app, hvorigennem billetterne købes, så den installerede jeg naturligvis, købte billetterne og viste blot telefonen frem, hvor QR-koden blev skannet af billettøren. Regnskovsvenligt og nemt.
Sæderne er også blevet lige en tand bedre, og der er mere benplads hver gang vi er afsted.
Faktisk er det kun tre år siden sidst, men det var vist i en noget ældre biograf end den i går.

Først var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet havde lyst til at se en filmatisering af en bog, jeg havde været så betaget af. Det er normalt risikabelt, fordi man under læsningen danner sig sine egne indre billeder af hovedpersonernes udseende og ageren, og den opfattelse stemmer, ifølge egne erfaringer, sjældent overens med den film, der kommer ud af det. Jeg er blevet slemt skuffet flere gange – man skal helst se filmen først, synes jeg, men det kan ikke lade sig gøre, når man er hurtig til at få læst en nyudgivet bog.
Med andre ord: Jeg var også her bange for at blive skuffet, men jeg kunne alligevel ikke dy mig og købte to billetter. John har ikke læst bogen, så han mødte ind med åbent sind.
Og lad det være sagt med det samme: Det var en af de bedste film, jeg har set. Hovedrolleindehaveren, Daisy Edgar-Jones, var ukendt for mig, men hun var god. Perfekt, faktisk, til mit indre billede af Kya, lige som for de fem andre store rollers vedkommende.
Som jeg skrev, gik John ind til filmen med åbent sind, men blev dog en anelse skeptisk, da han så det øvrige publikum. Jeg tror han var den eneste mand, så han spurgte naturligt nok, om det var en damefilm. Det havde jeg ikke tænkt over, men efter en kort tænkepause måtte jeg sige til ham, at det kunne den da vist egentlig godt kaldes, men at jeg alligevel nok troede, at han ville synes om den.
Det var også en af de bedste film, John har set. Det er måske alligevel ikke kun en damefilm, men på den anden side har han aldrig brudt sig om actionfilm, men så gerne de mere følelsesbetonede.
Selv om jeg måtte lade strikketøjet blive i bilen, syntes jeg de to timer og fem minutter gik lynhurtigt.
Filmen var meget tro mod bogen, og jeg var imponeret over, at de kunne få så meget af den med på de to timer.
Det var samtidig en smuk film med flotte naturoptagelser fra marsken i North Carolina. Fotografen burde indstilles til en Oscar. Den film burde indstilles til en hel række Oscars.

Så, kære læsere: Har I læst bogen, så se filmen.
Har I ikke læst bogen, så se filmen alligevel.

Lene: Jeg tænkte på dig i går. Jeg håber du fik læst den fantastiske bog færdig, og jeg håber du har lyst til at se filmen.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.