Hos Mommer

1. december 2016

Melorme i jordnøddesmør – uhmmm

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:39
Tags: , ,

Vi skal til at spise larver. Det taler man meget om for tiden. Det smager sikkert ganske udmærket med sådan en stor, fed, ristet larve, men jeg er sikker på, at hvis jeg skal spise sådan en fyr, skal man ikke inden indtagelsen fortælle mig, hvad det er. Hvis jeg ved det, er kvalmen stensikker bare ved tanken. Jeg kender en, der har spist ristede græshopper – hun siger de smagte glimrende!
Vi er startet på den nye trend og har nu købt melorme i jordnøddesmør.
Til vores fugle. Jeg tror John og jeg venter lidt endnu …
Men fuglene er vilde med den slags, også selv om de kan se, det er orme. Måske især fordi de kan se det er melorme …?

Jeg så i et katalog, som lå i magasinet Natur og Miljø, og opdagede fik bekræftet, at man kan bruge formuer på at tiltrække og fodre havens fugle.
Nogle af tingene var nok lidt noget pjat, men jeg faldt for dette lille hus – med skifertag!

P1050288P1050290

Det lille hus er skræddersyet til et glas med jordnøddesmør med indlagte melorme. Eller indlagte insekter eller hi-energy foder eller nøddestykker eller original – hvad det så er for noget, men formentlig bare smør uden noget i. Vi gik hele vejen og købte to huse og 10 glas med melorme. Ved køb af 10 glas faldt prisen pr. glas nemlig fra 20 til 12 kroner.
Man kunne købe forskelligt målrettet foder, så at sige, som fx en gourmetblanding til rødkælken, men lur mig, om ikke de andre fugle er lidt ligeglade – jeg tror de spiser hvad der kommer på bordet.
Det vi allerhelst ville have, var noget foder, om hvilket der hævdes, at skov- og gråspurve ikke vil røre med en ildtang, men det stod der pudsigt nok ikke noget om.
Det ene hus og nogle af glassene skal til England som en ekstra julegave til The Malt House (= til dem alle fire). Det er bare om at køre på, så længe ungerne er så interesserede i fuglelivet omkring dem. De har i øvrigt fået smittet forældrene … Charlotte har aldrig været det mindste interesseret i fugle, men det er hun blevet nu og synes det er sjovt og hyggeligt at fodre og se hvad der dukker op af fugle. Hun har faktisk lært en del navne – hende min datter, der ikke kunne kende en gråspurv fra en rødkælk og tegnede en fugl på en træstamme, da hun skulle illustrere en rødspætte i Tegn & Gæt!

14 kommentarer

  1. Tænk hvis man kom til at købe et glas jordnøddesmør med indlagte orm til eget brug! Tanken får det til at vende sig i mig! Det med at spise insekter får man ikke mig til. Hvis det bliver så umuligt at få proteiner fra kød, fisk og mælkeprodukter, så er der planteprotein, og det har jeg ikke nogen reservation over for.

    Kommentar af Henny Stewart — 1. december 2016 @ 17:12

    • Jeg tror ikke disse glas fås i Brugsen. Eller Lidl eller Aldi 😉
      Jeg tror også, at jeg skulle være nær en sultedød, inden man fik mig til at spise larver.

      Kommentar af Ellen — 1. december 2016 @ 17:17

  2. Min mad skal tilberedes. Og noget mad skal atomiseres hinsides genkendelse! Teoretisk kan jeg se det hensigtsæssige i at få proteiner til en overbefolket klode… Faktisk er Ausumgård med på den trend.. http://dagbladet-holstebro-struer.dk/struer/Ausumgaard-vil-lave-insekter-til-middagsbordet/artikel/295886 Jeg kan stadig bedst lide kylling!
    Sjovt som fuglekiggeriet griber om sig. Erik interesserede sig ikke for de fjerkræet.. nu er han lige så optaget af at betragte mylderet derude.
    Fin gave til englænderne. Rødspætte…. åh…. jeg griner stadig….

    Kommentar af Anne Holtegård — 1. december 2016 @ 17:23

    • Det er nok en god ide med den atomisering for larvers vedkommende! Ausumgaard vil netop koncentrere sig om melorme, kunne jeg se … det bliver altså nok uden mig, så længe vi kan få almindeligt, velkendt kød.
      Ja, det er pudsigt, men det er da så hyggeligt med de fugle.
      Vi var allesammen totalt færdige af grin over den rødspætte, kan jeg godt sige dig! Med til historien hører faktisk, at Pernille gættede på rødspætte uden overhovedet at undre sig. Vi syntes alle, at det var godt, at de to dannede spillerpar 😀

      Kommentar af Ellen — 1. december 2016 @ 17:31

  3. Godt med fugleliv i haven, men burde de ikke selv kunne finde føden? Godt der er noget at bruge penge til!

    Kommentar af Jørgen — 1. december 2016 @ 18:19

    • Jo, og det kan de vel også nok, men bare ikke i vores have, så, og vi kan godt lide at have alt det liv.
      Jeg kan altid finde på noget at bruge pengene til 😉

      Kommentar af Ellen — 1. december 2016 @ 18:59

  4. Jeg har også spist ristede græshopper, da jeg var udstationeret i Tanzania, og de smager virkelig godt! Første gang er det noget af en overvindelse, men når du er langt ude i bushen, og du møder mennesker, der bor i et blikskur, og de så gerne vil byde dig på det lækreste de har, og det er ristede græshopper, så siger man bare ikke nej…. Men altså melorme?… Uh, jeg ville være presset!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 1. december 2016 @ 19:08

    • Man kan ikke være bekendt at reagere anderledes end du gjorde – og jeg ville også have det langt strammere med melorme og andre larver 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2016 @ 19:21

  5. Der er jo også nogen, der synes, at det, vi spiser, er uspiseligt. Ål for eksempel. Tanken om at spise sådan en kadaveræder giver mange brækfornemmelser. Jeg tror, det meget er et spørgsmål om vaner.
    Jeg har en gang til et foredrag om myrer spist en levende vævermyre. Den smagte udmærket, Faktisk tror jeg, at jeg bedre kunne spise tilberedte melorme end hjerne. Og kallun er jeg heller ikke meget for; det har jeg smagt en gang ved et uheld.

    Kommentar af Kirsten — 2. december 2016 @ 3:57

    • Det er rigtigt med ålene – og med sild. Tim kan godt lide dansk mad, men marinerede sild får det til at vende sig i ham (han har prøvet – to gange).
      Meget er vane og meget sidder inde i ens hoved i form af fordomme.
      Du er dejligt modig, men jeg har godt nok hørt før, at myrer slet ikke er så tosset endda. Kallun har jeg til gode at smage, men det gør nok ikke noget 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. december 2016 @ 9:21

  6. Fugle er umådelig hyggelige at have udenfor vinduerne. Jeg var, som du, dels fristet, dels lettere hovedrystende over ‘fugletilbehørskataloget’, men ormefedthuset er en rigtig sød ide – og man kan jo altid selv fylde glassene med hjemmelavede fedtblandinger senere.
    Jeg har spist ‘syltede’ myrer fra Venezuela, men smagen druknede helt i chili eller noget andet stærkt og Noma havde endnu ikke myrer på menuen, de gange jeg spiste der. Vi kan sikkert sagtens vænne os til insektmad, hvis vi vover at overskride den madkulturelle barriere; om ikke andet, bliver vore børn/børnebørn nok nødt til det, hvis ikke de vil være vegetarer. Min bror har købt den nye insektkogebog af Rasmus Leck Fischer, så jeg ser med dødsforagt fremtidige middage i øjnene 😉

    Kommentar af fiberfryd — 2. december 2016 @ 7:39

    • Hehe, ja, det blev af samme årsag set igennem fra A til Z 🙂
      Wow – de syltede myrer må jeg høre nærmere om ved lejlighed – lige som dine fremtidige erfaringer med brormands mad – det lyder … ehhh … spændende 🙂
      Du har ret i, at det ‘bare’ er en barriere, der skal overskrides, og det skal nok lykkes, selv om jeg tror det ligger længere ude i fremtiden end vores børn, men ja, måske vores børnebørn – man ved aldrig.

      Kommentar af Ellen — 2. december 2016 @ 9:25

  7. Pas nu på I ikke ender som et gammelt fugleægtepar, som børnene i området er bange for. Sikke de historier de kunne fortælle, og ingen ville turde komme med ind til eftermiddagsmadder 😉

    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 2. december 2016 @ 13:17

    • Nejnejnej, så skræmmende bliver vi skam aldrig, Lene – håber jeg da – men i øvrigt bor her slet ingen børn i nærheden af os. Underligt, egentlig … her er faktisk ingen børnefamilier i miles omkreds 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. december 2016 @ 15:23


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.