Med disse tiders negative renter kan det ikke betale sig at have penge i banken, så jeg kan lige så godt grave dem ned.
Man behøver ikke at gøre det selv – man kan sagtens få folk til at gøre det for sig …
Det har jeg lige gjort. Det var ikke nødvendigt at lave et skattekort, så mine arvinger kan finde dem igen. De er nemlig ikke gravet ned omme i baghaven, men lige derude, midt på cykelstien, hvor man drejer ud fra vores vej. Ingen kan komme til at grave dem op igen uden det bliver opdaget, så de 40.000 kroner ligger trygt der.
Jeg ville nu hellere have haft beholdt de penge. Jeg kunne sikkert godt have fundet på et eller andet interessant at bruge dem til, men nu syntes Næstved kommune altså, at de skulle graves ned. De har gravet virkelig mange penge ned heromkring, for ingen må længere have septiktanke, men skal tilsluttes det offentlige kloaksystem. Det kan vi i princippet ikke tillade os at have noget imod, men jeg har stadig en følelse af, at jeg lige så godt kunne have brændt de mange penge, fordi det for os selv ingen forskel gør – andet end at vi ikke længere skal have slamsugeren ud en gang om året.
Vi er så oven i købet heldigere end de andre på vores vej, fordi vores i forvejen kun fem år gamle forbindelse til hovedsystemet ligger et sted, hvor vi kan blive tilsluttet direkte til den nye ledning ude i vejen. For de 40.000 kroner får man nemlig kun en ny hovedledning. Hvad der skal ske på egen grund er for egne penge, lige som man selv skal sørge for at få nedlagt septiktanken.
Det skal jo også blive dyrt. Der var seks mand på, hvoraf de fire i 90 % af tiden stod og gloede ned i hullerne, der blev gravet ud.
Det er sandelig godt at have nogen til at hjælpe til, hvis man ikke selv kan få udgifterne til at slå til …
Ansvaret for rørføringen havde Villy Poulsen. Han kan også noget med strømpeforing … et ord, jeg hyggede mig en del over, indtil John forklarede, at det var det, vi for mange år siden fik udført, da vi boede i Havdrup. Så mistede det lidt sin mystik og charme.
Det er ikke et lige så delekritisk ord som strømpenisser, idet der ikke er et ord, der hedder peforing. Jeg så engang ordet strømpenisser delt efter strøm, hvilket var ret uheldigt – men meget morsomt!
Og nu vi er ved sprog: Jeg får nyhedsbreve fra Rito, som er rigtig gode til alt med garn og hvad dertil er knyttet. De er med tiden blevet bedre til det skriftlige; fx har de lært, at i dag, i går og i morgen skal i to ord. Respekt for det – det er der sørgeligt mange, der ikke ved.
Men … “..galte..” … den har jeg dog aldrig mødt før. Den må være i familie med det efterhånden – også af journalister – meget brugte “(an)holdte” i stedet for “(an)holdt”: “Politiet anholdte en ung mand.”
Hos Rito har de åbenbart styr på, at ‘gælde’ er uregelmæssigt bøjet, men ikke helt hvordan. I det hele taget går det vist indimellem lidt stærkt for dem, kan man fornemme.