Hos Mommer

23. marts 2017

Op mod 12 brødtyngede personer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:08
Tags:

Når jeg ser en sætning som “der er op mod 1000, der risikerer at miste deres job”, er jeg ikke i tvivl om, at der menes, at der nok er mellem 950 og 1000 personer, hvis job er i fare.
Op til xxx personerNår jeg ser en sætning som “der er op mod 12 sårede”, er jeg ikke helt klar over, hvad der menes. Er der 12 sårede? Næppe? Måske? Er der 11? Så skriv 11. Det er lige så forkert og det ser lige så fjollet ud, som når der skrives “der var cirka 137 deltagere”. Nej, det er noget sludder – der burde have stået “…cirka 140”.

Nu er det jo et alvorligt emne, og jeg er ikke ude på at gøre grin med det (nøjes med at være lettere forarget), men netop pga. denne alvor skulle man måske så passe lidt bedre på ikke at vrøvle – ganske som der også til overflod blev i et eller andet discountmedies beskrivelse af Prins Richards begravelse: “Det var en brødtynget familie, der så prinsen forlade Berleburg…”
Jamen altså, du godeste dog … dobbeltfejl. I dette tilfælde lig med dobbelt så pinlig en fejl. Men familien kommer formentlig ikke til at sulte til det efterfølgende gravøl …
Nogle både kender og kan stave til ordet brødebetynget, hvilket tilsyneladende ikke gjaldt for denne skribent, for selv om vedkommende havde kunnet stave til det, mentes der forhåbentlig ikke, at familien var “flov og beklemt pga. skyldfølelse”? Eller blev der måske antydet, at familien havde slået manden ihjel? Det tror jeg dog ikke, men for pokker, jeg var blevet tosset, hvis jeg var ‘familien’ og havde set sådan en eklatant brøler.

Ingen af disse to var egentligt specielt morsomme … det var der for meget alvor i dem til at være, men denne her fra et sprogforum på FB har da en vis underholdningsværdi (selv om jeg aldrig holder op med at undre mig over, hvordan man kan få lov til at kalde sig journalist, når man kan fyre sådan noget eventyrligt vås af), så med den afsluttes dagens indlæg forhåbentlig alligevel med et smil:

image

Glansen går nok lidt af den “nydelige danser”, når han/hun skal til at gylpe hårboller op.

22. marts 2017

HYGGE er ved at blive et engelsk ord

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:38
Tags: , ,

Det er svært at skrive med hænderne oppe, men det er også svært at få dem ned, for i aften skal jeg være sammen med Det Fast Sammentømrede Engelskhold, og jeg glæder mig som altid som et lille barn, når jeg skal mødes med dem.

Apropos engelsk, så var jeg lige på indkøbstur på Amazon, og undervejs på shoppeturen i den store butik, så jeg denne bog:

imageimage

Det hyggede jeg mig naturligvis en del over …

Jeg sendte linket til Tim for at vise ham, at ‘hygge’ tilsyneladende er ved at blive implementeret i det engelske sprog, hvortil han svarede:

image

Tim udtaler det ‘hugge’ med u som i luge, for englændere har det generelt meget svært med det danske y, som er en lyd de ikke har på engelsk.
Vi har opgivet at lære ham det; han kan simpelthen ikke få den lyd frem, og det er da også ganske hyggeligt, når han læner sig tilbage i sofaen og erklærer med et tilfreds suk: Wow – this is SO huggeligt, isn’t it? Eller: NOW we’re really hugging us, aren’t we?

Amazon forbløffede mig med deres klarsyn i dag: Da jeg bestilte bogen – én bog, skal lige understreges – stod der nede under varelinjen:
If you want this book delivered to more than one address, increase the amount.
Jamen er det da ikke bare fantastisk? Det havde jeg simpelthen aldrig fundet ud af, hvis ikke det havde stået der! Tak, Amazon – I forstår virkelig at yde en god service til jeres kunder Open-mouthed smile

19. marts 2017

Uheldig oversættelse og en god fest

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:07
Tags: , , , ,

Overskriftens to ting har intet med hinanden at gøre … der burde nok have stået Uheldig oversættelse. En god fest.

Man skal undre sig.
Det gælder altid og i alle livets sammenhænge: Man skal undre sig. Det gælder også oversættere/tekstere af tv-serier.
Jeg undrede mig i hvert fald over, at oversætteren af Murdoch Mysteries i dag konsekvent oversatte carbon monoxide til kuldioxid.
Ikke bare en, men fire gange, så det kan ikke have været en tanketorsk. Ordet var oven i købet ledsaget af forklaringen, at det er noget man kan dø af, hvis man lader en bil stå med motoren i gang i et lukket rum. Ved alle ikke, at så er der tale om kulilte (CO) og ikke kultveilte/kuldioxid (CO2)?
Carbon monoxide – mono er noget med én. Carbon dioxide – di er noget med to. Det burde ikke være nødvendigt at være kemiker for at kunne se det … det er jo bare ord, der skal oversættes, og det helst korrekt.


Jeg undrer mig til gengæld ikke over, at vi er lidt trætte i dag – det har den naturlige forklaring, at vi var til 25-års fødselsdag i går. Børnegenerationens (mit og mine to søstres børn) yngste skud har nu rundet et kvart århundrede, og det syntes hun skulle fejres.
Det foregik på Rigshospitalets kollegium, hvor selskabet var ovenud hyggeligt, mens akustikken kunne have været bedre, så både John og jeg var noget trætte i hoved og ører, da vi satte kursen hjemover, men det er ligemeget, for jeg tror, at fødselsdagsbarnet havde en god fest og fik masser af gode gaver, og hendes tilfredshed er det vigtigste i denne sammenhæng.

P1060157P1060153

Annemarie læser medicin, så kusinen havde kreeret en lægeudgave af Kay Bojesen-aben – fuldt udstyret med kittel, stetoskop og pandelampe.
Vi var seks fra generationen før fødselsdagsbarnet, plus den friske farmor på 84, men resten af de 37 gæster var tidligere gymnasiekammerater og medstuderende, både fra dengang hun læste til sygeplejerske og fra det nuværende medicinstudium. 30 supersøde, skønne, levende, interesserede og interessante, intelligente, målbevidste og seriøse unge mennesker. Jeg er ikke bekymret for Danmarks fremtid – overhovedet ikke. Det kan da ikke gå galt med sådanne pragteksemplarer på vej ud i samfundet … ingen var fulde i bemærkelsesværdig grad; nogle gik endda hjem før John og mig, fordi de havde vagt og ikke ville være for trætte på arbejdet næste dag.
Moster er glad.

17. marts 2017

Jamen … det er jeg da også – det er vi alle sammen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:54
Tags: , ,

“Syv procent af de børn der fødes i Danmark, er enten et barn af en indvandrer eller en efterkommer” lød det i morgenes radioavis.

Jeg vil på det allerstædigste hævde, at 100 % af de børn der fødes i Danmark, er et barn af en efterkommer, og det uanset hvem barnet er en efterkommer af; det være sig af en med indvandrerbaggrund eller en, hvis slægt har boet i Danmark siden Gorm den Gamle – medmindre spontan genese har indfundet sig siden jeg lærte om forplantningens mysterier, men det har jeg svært ved at tro på.
Jeg er ikke sikker på det første tal, så hæng mig venligst ikke op på det, tak … de 100 % er jeg derimod ret sikker på!

Det var så også det mest ophidsende der er sket i dag. Intet havearbejde for vores vedkommende, for det er rent efterårsvejr nu; med regn- og især ruskvejr. Jeg nåede heldigvis tilbage fra Næstved, inden sluserne åbnede sig, så de seks plantesække må vente til en anden dag med at blive fordelt i det nye højbed med den lige så nye muldjord.
Jeg har ingen erfaring med købe-muldjord, så jeg ved ikke, om man bør gøre noget ved den. Umiddelbart virker den fin, men den virker samtidig ret kompakt i det, derfor plantesækkene, som jeg forestiller mig kan bruges til at løsne jorden lidt.
Plantesække koster stort set ingenting – man kan sagtens finde steder hvor de koster bare en tier stykket – jeg købte 10, hvoraf der skal bruges fire til drivhuset og seks til bedet – det bliver ikke dem, der sprænger mit havebudget, men et eller andet sted er jeg jo nødt til at tænke i sparebaner, fortæller jeg mig selv; ellers ruinerer jeg os nok snart ved at gå amok i indkøb til haven, men til den pris kan der ikke være noget forgjort ved det, for skade muldjorden kan det vel næppe.
Gartneri Toftegaard

Og snart går turen hertil igen: Gartneri Toftegaard med alle deres dejlige chili, tomater og krydderurter.
Forårsfornemmelser er godt!

7. marts 2017

Fremgang er ikke altid lige godt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:05
Tags: , ,

Det er blevet skrevet før fra min side, og det vil blive skrevet igen. Nu, for eksempel:
De unge staver måske ikke optimalt godt, men de ældre og de gamle staver værre, så der er ingen grund til at være efter de unge altid – de fleste af dem ved faktisk mange flere ting og har lært meget mere, end jeg havde, da jeg var ung. Nogle af dem er da, af forskellige grunde, bestemt ikke værd at samle på, men det vil gøre sig gældende for hver eneste årgang overalt på jorden til alle tider. Hvis man vil underholdes med dårlig stavning, skal man bare kigge sig lidt omkring i de forskellige grupper på Facebook, som jeg tror må være Danmarks (verdens?) største forum for elendige stavere.

ForkøbsretTil-hvaffornåed

Her kunne lidt stavemæssig fremgang være ønskelig.

I eksemplet herunder har der desværre været lidt for meget fremgang … det er nemlig netsvindlere, der er ude med snøren her.
Jeg har altid hævdet, at de afslører sig selv, fordi de ikke kan stave eller fordi teksten er skrevet direkte af fra en dårlig googleoversættelse. (Det var vist en pleonasme; googleoversættelser er altid dårlige.)
Herunder er der ikke meget der kan afsløre, at der er en svindler på spil, men det bør nu alligevel omgående få alarmklokkerne til at ringe, når man ikke er nævnt ved navn.
At jeg så ikke bruger tjenesten Netflix, er noget andet, så jeg ved ikke på hvilken måde man betaler, men selv om jeg gjorde, ville jeg, i stedet for at klikke på linket, indlede med at kigge indenfor i min netbank for at tjekke transaktionerne.

De bliver bedre

6. marts 2017

Accent? Dialekt?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:30
Tags: ,

Jeg er godt i gang med David Crystals A Little Book of Language, og jeg er – som altid – dybt fascineret. Ikke Billedresultat for punctuationkun af indholdet, men også af Crystals måde at skrive på, som er pædagogisk og let forståelig, uden at man føler han taler ned til én. På den anden side … hvis ikke en mand, der ved alt hvad der er værd at vide om det engelske sprog, skulle skrive godt, hvem skulle så?
De første kapitler handler om, hvordan og hvornår en baby tilegner sig et sprog. Det er først ved ni-måneders alderen, man så småt begynder at kunne høre, om et barn er kinesisk, dansk, engelsk eller hvad det nu måtte være. Indtil da er alle lyde, det udstøder, ens for alle verdens babyer. Jeg vidste ikke, at babygråden for hhv. “jeg er sulten” og “jeg har ondt” lyder ens på kinesisk og på dansk, imagemen det gør den.

Han bruger en del krudt på dialekter og accenter. Jeg bruger nok de to ord lidt i flæng, når det gælder det danske sprog. Hvornår er det dialekt og hvornår er det accent? På engelsk er det klart defineret: Dialekt er forskellige ord for den samme ting og forskellig grammatik indenfor det samme sprog. Accent går kun på lyden af sproget.
Hvornår er det så en dialekt og hvornår er det et andet sprog? Vi anser dansk, norsk og svensk for at være tre sprog, mens en kineser vil anse dem for at være tre dialekter af det samme sprog. Definitionerne og grænserne er ikke entydige.

Skriftsproget har han også været lidt inde på, men kommer det mere (jeg har kun læst 1/3 af bogen). Når han sætter det op på nedenstående måde, er det en smule fascinerende at se hvor forskellige betydninger der kan udtrykkes ved at bruge de samme ord, men forskellige tegn:
Mary went into the garden.
Mary went into the garden?
Mary went into the garden!
Mary went into the garden…
Mary went into the garden!!!!
Mary went into the garden???
Punctuation matters! (Ikke et citat fra bogen her, men fra en anden.)
 
Uh, det er spændende læsning, men jeg skal skåne jer for mere. Denne gang …

I stedet vil jeg underholde jer med nogle vendinger, jeg er stødt på i en bog af en dansk forfatter – men han skriver måske dialekt?  
I hvert fald hævder han, at et skæg “beskæmmede” en persons ansigt. Det hedder skæmmede, for beskæmme betyder at gøre skamfuld. Jeg kom straks til at tænke på Charlottes frydefulde hyl, når hun sagde: “HAHAHAAAA jeg er helt bedækket af tæppet, så nu kan du ikke se mig.”
Han skrev “uundværlig”, da han helt sikkert mente “uundgåelig”. Underlig fejl at begå …
Han skrev “Alle mand fra borde, råbte jeg i mit indre øre”. Det er da vist noget sludder.
Han skrev “Det gav et sæt i begge mine ben, da jeg landede på dørken…”. Giver det ikke “et stød”? Når det giver et sæt i én, tales der om noget andet.

Sprog. En kilde til evig underholdning. På flere plan.

1. marts 2017

Lidt om at dykke ned i et emne

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:28
Tags: , ,

Forleden skulle jeg finde bøger af Victoria Hislop, men var doven og skrev bare Hislop i søgefeltet. Det kom der det gode ud af, at jeg fandt en bog, jeg vil sende over til Tim, som snart har fødselsdag. Forfatteren hedder Malcolm Hislop; han er arkæolog og har skrevet bl.a. denne lille bog om Medieval Masons.
Jeg vil tro, den vil interessere ham – de bor jo selv i et hus fra senmiddelalderen (1410); huset de boede i før det var yderligere 100 år ældre, og i forbindelse med renoveringerne af begge huse satte Tim sig meget ind i middelalderlig byggestil og –teknik, men lige netop denne bog har jeg ikke set hjemme hos dem, så jeg satser på, at den vil være ny for ham – og selvfølgelig også på, at han vil finde den interessant.
Tim har det lidt ligesom jeg: Han kan finde på at læse en eller flere bøger om emner, han absolut ikke har brug for at vide noget om. Det kan være så forskellige områder som møntens historie, renæssancemalerne, geologi … nærmest alt mellem himmel og jord. Enten er det interessant, og så snupper vi et par bøger til om emnet, eller også er det ikke, men så ved vi da det! Det føjer under alle omstændigheder lidt mere til det, en af mine gamle kolleger så charmerende kaldte for gold viden – en betegnelse, jeg på ingen måde var enig i – jeg kalder det almenviden. Jeg tror ikke, der er en faggruppe på biblioteket, jeg ikke har snuset lidt eller meget til.
Bog, paperback A Little Book of Language af David CrystalDer er dog én stor forskel på Tim og mig: Han læser overhovedet ikke skønlitterære bøger. Det gør jeg. Masser!

Jeg tror heller ikke, han læser så meget om det engelske sprog. Han har en Master’s Degree i engelsk, så jeg gætter på, at han fik nok af det på universitetet.
Men det gør jeg. Læser om det engelske sprog, altså … har dog ikke gjort det, siden jeg jobstoppede, fordi jeg ikke skulle bruge det professionelt mere. Det har dog vist sig, at jeg savner det, lige som jeg kan mærke, at mit engelske bliver mere og mere rustent, selv om jeg kan øve mig lidt på Tim, når jeg er sammen med ham. Sprog skal holdes ved lige! Derfor blev der ved samme indkøbsseance købt en bog af min yndlingsforfatter, når det gælder fagligt engelsk, nemlig David Crystal.
image

Nogle vil måske synes det er fjollet at læse den slags, når man ikke længere skal bruge det rent arbejdsmæssigt, men det kan vel aldrig skade at ville vide mere end man gør, uanset om man får løn for at vide det eller ej.
Det er min fødselsdagsgave til mig selv, og Johns gave til mig er booket til på fredag.

1. februar 2017

Jeg bliver i brokkeland lidt endnu

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:45
Tags: , ,

I går gik det ud over Adam Price, mens Hammerslag kun blev nævnt perifert.
Det må jeg hellere råde bod på. Jeg synes langt de fleste af mæglerne i den udsendelsesrække virker pæne, søde og sympatiske; mange af dem har tilligemed en fin og stille humor.
En enkelt skiller sig ud fra de andre. Det handler om en damemægler fra Frederiksberg. Hun er formentlig dygtig nok rent fagligt, eftersom hun har 27 års erfaring inden for branchen, men hendes flittige brug af ‘-agtigt’-suffixet er lige meget nok. Det er fint nok, at hun siger ‘halvfjerdseragtigt’ (især hvis noget er halvfjerdseragtigt), men hun bruger det alt for ofte, når det ikke er spor relevant, og hvor hun derfor kommer til at fremstå som en usmart ældre, der gerne vil være en smart ung.
Det er dog værre, at hun siger værrels. For værelse, forstås. “Det er et dejligt sovværrels”. Grrrr. Jeg håber, hun kan stave til værelse – ellers er hendes annoncering ikke god, men hun kan selvfølgelig have folk ansat, der kan stave. Medmindre de konsekvent nøjes med at skrive ‘vær.’.
Det allerværste er, at hun siger lillet. Det kender jeg ingen, der har sagt efter de er fyldt tre år, men Hanne Løye er undtagelsen, for hun siger det. Første gang troede jeg ikke mine egne ører, men siden har jeg hørt hende sige det to gange. “Det kan være svært at få plads til det hele, når huset er så lillet.” Dum er hun trods alt ikke, kan det måske fornemmes af denne begavede udtalelse …

Ejendomsmæglerannoncer er tit ret morsomme at læse, selv om det sikkert ikke har været mæglerens mening, at de skulle være det. Ham der solgte fædrenegården for os var slem, men heldigvis skulle vi godkende ordlyden inden offentliggørelse, så jeg fik korrigeret alle fejlene i tide, som fx ‘pilefyr’.

Men altså … lillet … tænk at skulle høre det fra et voksent menneske.

Trænger vi ikke til at grine lidt nu?

Hahaha

Eller var det slet ikke morsomt? Ville den kun have været det, hvis det var en sand historie?

20. januar 2017

SE! Det hedder TE!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:59
Tags: ,

Hver gang jeg ser ordet te stavet the, kommer jeg til at udtale det som den engelske betegnelse for bestemt en- eller flertal. `
Det staves te. TE, sagde jeg! Og det har aldrig været stavet the. Jo, måske da det kom til landet i den sidste halvdel af 1600-tallet, men i hvert fald ikke så længe der har eksisteret ordbøger.

imageP1050753

Min Madam Blå-tedåse kunne snildt være omkring 100 år gammel – dengang kunne man godt stave til te.
Og lad nu være med at sige, at I synes the ser pænere ud end te. Sådan er det bare, og hvis vi alle stavede efter personlige staveskønhedsreferencer, kunne det hurtigt blive det rene, mere eller mindre ulæselige staveanarki, så I kan lige så godt vænne (nej, ikke vende!) jer til at stave det korrekt.

Så fik jeg lige markeret igen.
Mest fordi der intet spændende er at berette her fra det svenske – vi slapper totalt af alle tre. Vi kan lige overkomme at rejse os for enten at brygge en kopkaf eller fodre den evigt sultne brændeovn og det lige så forslugne brændekomfur.
Vi laver nemlig fotoalbum alle tre. Det er noget så hyggeligt at sidde og konstruere et album side for side – lige fra ét stort panoramabillede over to helsider til ti billeder på én side og stort set samtlige varianter mellem disse to yderpunkter. Nogle af dem tiltet og/eller overlappet lidt.
Søren laver et (salgs?)katalog med sine malerier. Han er et meget kreativt menneske, som maler og har lavet smukke ting både i rustfrit stål og i gammelt jern, sådan lidt på Robert Jacobsen-måden. Næsten. Bare lidt pænere, hvis man spørger mig.
John foreviger vores USA-tur og jeg laver en fotorevy over “Året der gik” for 2016. CEWE kommer til at tjene godt på os om ikke særlig længe, men vi venter med at uploade albummene til vi er hjemme igen – bredbåndet er lige det smalleste til det heroppe.

3. januar 2017

Jeg har sagt det før, det der med nutids-r – og det meste af det andet

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:59
Tags:

Jeg har sagt det hele før, men det er tilsyneladende ikke alle, der har hørt efter, så der kommer lige en gentagelse her i anledning af nytåret.
Murphy siger, at i dette indlæg vil jeg selv have begået op til flere fejl, inden det sidste ord er skrevet, men ingen er perfekt – bestemt heller ikke undertegnede, men jeg bestræber mig på ikke at begå den samme fejl flere gange!

  • Hvis man skriver VIDST, kommer det af at VIDE. Jeg har vidst det hele tiden.
    Hvis man skriver VIST, betyder det vistnok, og kan man sige vistnok eller bare nok i stedet for, skal man ikke skrive vidst. Det var vist det hele.
  • Aldrig komma foran at, hvis der følger infinitiv efter at. Jeg lærte at læse. Men han sagde, at han var sulten.
  • NUTIDS-r! Der skal r i slutningen af verber i nutid. Det er så enkelt. NUtid. Noget, der sker NU. Hvorfor er det så svært? Kom ikke med den der “jamen jeg har det så svært med grammatik”. Nutid er hvad der sker nu, hvilket alle formentlig ved, også ikke-grammatiknørder.
    Altså: r på i nutid. For pokker da.
    Folk kan jo godt, når verbet er fx hoppe. Man ville aldrig skrive han hoppe hen ad fortovet, vel? Hvorfor skriver man så jeg ignorere dig?
    Tag jer nu sammen – I kan jo godt. Og ja: I skal med stort og jer (og jeres) skal med lille begyndelsesbogstav. I skriver ikke Du, vel? Det har nemlig ikke spor at gøre med at være høflig, men fordi I, De og Deres betyder noget andet end i, de og deres.
  • Til gengæld skal der aldrig r på verber i infinitiv! Det hedder ikke han begyndte at hopper hen ad gaden. Og det hedder heller ikke han lærte at kører bil, da han var 18.
  • Og nu hvor ‘i’ dukkede op i anden sammenhæng: Det hedder i dag, ikke idag! Det hedder også i morgen, i går og til stede. Det er forholdsled og sådanne skal ikke skrives sammen. Siger I også jeg boede ihovedstaden, påGammel Kongevej, til jeg var fire år? Eller skal vi gå en tur iskoven påfredag? Læg så kortene påbordet – eller smid dem ivasken! Nej, vel?
  • Derimod skal mange navneord skrives sammen – det har jeg (også) nævnt 117 gange allerede. Når trykket ligger (nej, ikke lægger!) på det første af to navneord, skal de skrives sammen. En kort transaktion er ikke det samme som en korttransaktion. En halv nøgen dame er ikke det samme som en halvnøgen dame.
    Ægte skab og rød kælk har vi vist været inde på før.
  • Man kan godt sige Peter og mig! Jeg så på FB, at der var en, der var forarget over dronningens dårlige beherskelse af det danske sprog: “Hun sagde ‘Prins Henrik og mig!!!’” Forargelsen kendte ingen grænser, men hun blev hurtigt rettet af andre, som forklarede, at det var rigtigt nok.
    Min enkle regel er denne: Smid den anden væk … hvad ville du så sige? Tak for alle hilsnerne til jeg? Næppe. Det hedder tak for alle hilsnerne til mig, og derfor hedder det også tak for alle hilsnerne til Prinsen og mig.
    Kun når jeg er grundled, hedder det jeg. Prinsen og jeg takker for alle hilsnerne. Igen: Smid den anden væk, hvis der er tvivl.
  • Apostroffer vil jeg overhovedet ikke nævne denne gang. Alle har helt styr på, hvornår man bruger apostroffer på dansk, ikke sandt?

image

Okay så – jeg klapper i nu.

17. december 2016

Fede hvidløg

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:13
Tags: ,

P1050445

Fakta = Coop. Brugsen = Coop. De ansatte går dermed formentlig på de samme kurser, hvor man får højere karakterer, jo dårligere man er til stavning og grammatik. Jeg må dog indrømme, at brugsen i Karise ikke er så slem til at fejle som den var i Havdrup, men Fakta i nærheden af os er ved at tage over i stedet for.
Jeg kan forstå, hvis blomsten af Danmarks ungdom ikke har hørt om garnfed, men jeg troede de kendte til hvidløgsfed, hvilket åbenbart ikke alle gør … eller er mon ‘fede’ også bevidst? I modsætning til magre hvidløg? Næppe … det ville i givet fald være nyt for mig, at jeg skal til at tjekke fedtprocenten i hvidløgene, inden jeg køber dem.

Her er der en, der ikke kender kragefuglene, jeg lod vende i gårsdagens titel:

Hvilke kraver

Hvordan vedkommende forestiller sig, at en krave kan vende (på eget initiativ, oven i købet), uden resten af én følger med, ville jeg gerne vide … og ‘lyder tiltagne’ er også noget værre vrøvl, for hvad skulle det ord betyde? Der er ikke meget sprogfornemmelse at spore her.

Jeg har to gange inden for et par uger set, at det engelske ord Geordie i underteksten bliver oversat til dansk til … geordie. Ved alle i Danmark, hvad/hvem en geordie er? At det er en person fra Tynesideområdet (nær Newcastle)? Det er nemlig det, det er, og det burde en oversætter vide – i hvert fald de forholdsvis godt betalte oversættere, der er tilknyttet DR-kanalerne. Og hvis ikke man som oversætter ved det, slår man det op! Man skriver ikke “han var en geordie”. Selv om Tyneside dækker mere end selve Newcastle, ville det være okay at skrive “han var fra Newcastle”, da der nok er flere, der kan placere byen end området; lige som det ikke er alle der ved, at det hedder Newcastle upon Tyne.
KamerataskeDe skal heller ikke oversætte it’s like carrying coals to Newcastle med ‘Det er som at bringe kul til Newcastle’.
Man skal ikke oversætte talemåder ordret, hvis der findes en tilsvarende på dansk, hvilket der ofte gør. I dette tilfælde det er som at give bagerbørn hvedebrød.

Det var dagens sprogbrokkerier.
Dagens syede ting er en ny kamerataske til mit Lumix. Den gamle var efterhånden blevet en tand for snavset.
Det lyder både dovent og højrøvet, men når jeg nu har så meget stof og kan lide at sy, hvorfor så ikke kassere en snavset kamerataske?

10. december 2016

En ræv i øjet og bisonkød i maven

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:58
Tags: ,

Jeg havde nær fået morgenteen galt i halsen den dag, jeg læste en anmeldelse af James Forresters Bedragets Rødder: “En glimrende underholder med en ræv i øjet, mens man endnu en gang får at vide, hvorledes fortiden kunne være så ganske grusom, at man for en stund glemmer både solskin herhjemme og terror ude i den store verden. Den synes så langt væk, mens man læser denne superthriller.”
 What??? En ræv i øjet??? Det må godt nok gøre ondt på den stakkels forfatter.
Mange af os kender udtrykket at have en ræv bag øret, som betyder at være snu eller underfundig, men det er første og forhåbentlig også sidste gang, jeg ser, at ræven formodes at sidde lige i øjet.
I øvrigt er det en lidt underligt konstrueret sætning, men det er en anden snak.
En anden anmelder skrev: “Og så er der et eller andet over at sidde i sommervarmen og læse noget, der forgå [sic] om vinteren med blæst, sne og isglatte tage – altså den slag [sic] tage, som en rigtig helt skal forcere med brutale soldater i hælene.”
Han var også lidt af et vrøvlehoved. Nogle af amatøranmelderne er ved at falde over deres egne ben for at kunne blære sig med et så blomstrende sprog som muligt, ofte bare resulterende i, at det bliver mere eller mindre grinagtigt.

Så har bisonokser alle fire ben ganske anderledes solidt plantet på jorden. I hvert fald til den dag de bliver slagtet …
Vi har købt bisonkød i dag – farmen ligger næsten lige om hjørnet, og nu skulle det være. Kødet skulle være i en klasse helt for sig selv, og vi er begge ret spændte på, om alle de lovprisende ord om bisonkød kan holde.
Dimagee tørre tal viser, at kødet tilsyneladende er en smule sundere, sammenlignet med det meste andet kød, vi spiser.
Far og søn stod og solgte bisonkød til de mange købere. Vi stod ikke i kø, men der var hele tiden kunder i butikken, som var en carport, der i dagens anledning var forfremmet til butikslokale og showroom … de to bisonfarmere gav gerne tips og gode råd til tilberedningen af de forskellige udskæringer.
Jeg købte en grydesteg, to pakker spareribs, en pakke fars, et stykke lårtunge, en flanksteak og en spegepølse. Sidstnævnte var med 100 % bisonkød, og den havde en ret intens og fyldig, men en noget anderledes smag, end vi kender fra almindeligt oksekød, hvilket tegner lovende for alt det kød, jeg investerede i. Der røg også lidt med til mine søstre, som var med på ideen, og som jeg jo ser i morgen. Lårtungen har jeg tænkt mig skal være hovedretten nytårsaften, men flanksteaken kommer på bordet allerede i næste uge – vi kan ikke vente til nytår med at smage.

21. november 2016

Hvordan siger man tak for mad på engelsk?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:42
Tags: ,

imageDet er altså rigtig ærgerligt, at man ikke længere selv får adgang til alle de fjollede søgninger, der leder folk hen til ens blog. De fleste var selvfølgelig forholdsvis kedelige, men der har sandelig også været mange perler indimellem, som jeg nåede at få hele 13 indlæg ud af.
min barnepige er en vampyr” (jamen du GOdeste da! Hvor gammel er du? Er du okay? Se at få spist nogle hvidløg hurtigst muligt). Eller underligheder: “ting der ikke findes men aligevel findes af køer” … hvordan kan man finde noget, som ikke findes? Gælder sikkert også køer …
Nu får jeg kun adgang til topsøgningerne, og de er ikke særlig morsomme; faktisk kan det ikke undre spor, at disse søgeord leder til min blog, men i dag dukkede spørgsmålet hvordan siger man tak for mad på engelsk op. Det er et godt spørgsmål, hvortil svaret er, at det gør man ikke. Man har ikke en tilsvarende høflighed på engelsk, selv om briterne ellers er kendt for at være et yderst belevent folkefærd.
Charlotte har lært sine børn, at inden man rejser sig fra bordet, siger man først tak for mad. For også at gøre det lidt engelsk, har de lært i den samme sætning at sige please may I get down? Det siges meget hurtigt, men det hele kommer med: TakformadpleasemayIgetdown? Det er hermed svaret på overskriftens spørgsmål – please may I get down er det, der kommer ‘tak for mad’ nærmest, når man er barn, færdig med at spise og ikke længere gider sidde og høre på voksensnakken. Hvad så med os voksne? Tjah … man kan selvfølgelig rose maden undervejs eller til sidst, men ellers siger man ikke noget specielt til værtsparret, når man er færdig med at spise.

P1050176

I dag har vi bare nydt først en smuk solopgang og senere det dejlige vejr, som vist varer et par dage endnu, inden kulden vender tilbage.
De gyldne morgensolstråler lyste ned på en af blishøneøerne (den sorte stribe midt i vandet) – det var en af de morgener, hvor vi bare nød solopgangen fra den spæde start, til solen stod højt på himlen. Et af de mange goder ved pensionistlivet er, at man har tiden til den slags langsomleven.

P1050164P1050169

P1050172En af Marjatta-eleverne syntes tilsyneladende, at det var forår, for han havde kun taget en kortærmet skjorte på, da han gik sin sædvanlige morgentur fra sit bosted til Marjattas gård, hvor han arbejder. Solbrillerne manglede heller ikke … han så overhovedet ikke ud til at fryse, og han havde ikke travlt med at komme frem til sit bestemmelsessted. Det var godt nok otte grader på det tidspunkt … lunt for årstiden, men jeg tror nok, jeg ville have frosset en anelse, hvis jeg skulle have gået en god kilometer i skjorteærmer.
Dette er naturligvis ikke skrevet/vist for at hænge gutten her ud … jeg tvivler på, at nogen vil kunne genkende ham ud fra billedet … jeg syntes bare det var lidt pudsigt at se ham komme gående i den mundering d. 21. november.

31. oktober 2016

Jeg er den ældste af tre søskende

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:40
Tags: ,

Jeg er storesøster til to piger. Der ligger meget spændende psykologi bag det at være ældst, mellembarnet eller den yngste, og jeg har læst en del artikler og afhandlinger om de personligheder og karaktertræk, der alene stammer fra det nummer, man har i søskendeflokken. Mange af dem er skræmmende rammende – både på godt og ondt.
Nedenstående billede har figureret en del på Facebook på det seneste. Det er naturligvis humoristisk ment, men sentenserne er nu ikke helt ved siden af. Jeg synes dog, at de er sjovest, når de står samlet som her på billedet.

Den kan jeg sjovt nok godt lide

Jeg ved så nogenlunde godt, hvem jeg er og hvad jeg står for.
Jeg kan oven i købet svare på det åbenbart ikke helt enkle spørgsmål om, hvilket køn jeg tilhører.
(Igen klipset fra en af de mange opinionsundersøgelser, jeg deltager i.)
Er det kun mig, der mener, at det nærmest er tragikomisk?
Hvis man virkelig er en ægte hermafrodit, føler man sig vist alligevel enten mest som mand eller mest som kvinde, så vidt jeg ved – og hvem skulle nogen sinde finde på at 1) tjekke sandhedsværdien af ens svar og 2) dømme resten af ens besvarelse for ugyldig, hvis man svarer forkert? Og forkert ifølge hvem?
Jeg kunne godt tænke mig at spørge ophavsmanden til denne tåbelighed om, hvad formålet er med den slags fjollede spørgsmål.

Hermafrodit

Jeg ved også udmærket, at jeg ikke er jyde, men det tror jeg forfatteren til nedenstående er.
Måske fra randersegnen? Hvor de også siger fjårten og skjårten?
Jeg ville ikke nødvendigvis have kunnet gennemskue, hvis vedkommende havde sagt ordene til mig, men på tryk var jeg ikke i tvivl.

Hun må være jyde

28. oktober 2016

Lidt engelsk grammatik

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:56
Tags:

Fruen i Midten spurgte, hvorfor teksten (LOVE AND HOPE IS ALL WE NEED) på Annas bluse er korrekt. Hvorfor skal det ikke være are, når der er nævnt to ting? I mit svar var jeg lidt inde på noget med, at tingene kan opfattes som en enhed, men selv om jeg havde en indehaver af en Master’s Degree in English i form af Tim på besøg, kunne vi ikke finde frem til det nødvendige bevis for den noget vævende påstand.
Det kunne Conny. Jeg er ikke helt sikker på, at andre vil lede efter en kommentar på et seks dage gammelt indlæg, så jeg kopierer Connys svar ind her:

image

Hvor bliver man dog klog i blogland! Det ville være synd at kalde søde Conny for den nørd, som jeg efterlyste i det pågældende indlæg, men at hun er god til grammatik, kan man ikke tage fra hende. Tak for svar!

New England

Nu vi er ved spog, hvorfor er det mon blevet så moderne at ‘tænke’ alting?
“Jeg tænker, at jeg godt kan nå at være hos dig klokken 16.”
”Jeg tænker, at hun er helt galt afmarcheret.”
”Jeg tænker, at han er fra England.”
”Jeg tænker, at vi skal spise klokken 18 i stedet for klokken 19.”
Jeg ville mene, at det hedder henholdsvis tror, mener, tror og synes.
Er det afsmitning fra engelsk, hvor det i daglig tale hedder I think når jeg tænker, mener, tror og synes?
Man skal helst tænke, før man taler.
En googling af “jeg tænker at” gav 285.000 hit. Jeg gad ikke at se dem alle igennem, konstaterede bare, at de første 5-6 sider overvejende var fra ikke-sprogprofessionelle medier som chatfora, Facebook, blogs og lignende.
En af de professionelle undtagelser var Tue Knudsen, som for små tre år siden skrev en god artikel om tænke-fænomenet. Han forklarede sig en hel del bedre, end jeg selv ville have kunnet gøre det, men jeg er ganske enig med ham.

19. oktober 2016

Filippa-Rubinola: 1-1

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:03
Tags: ,

Med den fart, mit filippaæbletræ har på mht. frugtrigdom, vil det på ingen måde kunne nå at komme i Guiness’ rekordbog i min levetid. Eller … måske kan det for langsommelighed …
Det har ærgret mig lidt, for efter at jeg fik en pose foræret af Inge og Hasse, mens de endnu havde hus og have, har det været mit yndlingsæble.
Yndling med D, for pokker. Husk det nu, derude – en yngling er en ung mand. Noget yndlings- har noget at gøre med at ynde, altså kunne lide noget.
Nå. Sidespring.
Nu har jeg gudskelov fundet en værdig erstatning, indtil mit filippatræ får taget sig sammen til at præstere en hæderlig produktion.
Erstatningen er et exceptionelt godt æble, som jeg smagte første gang sidste efterår, nemlig Rubinola. Det findes tilsyneladende i Danmark, men jeg har ikke kunnet finde nogen, der sælger det, men det gør de altså i Kivik.

Filippa øverst og Rubinola nederst. Hvis I har smagt sidstnævnte, vil I sikkert give mig ret i, at det er et skønt æble. Hvis ikke, så prøv at få fat i et eksemplar – I vil elske det, hvis I er til de lidt skarpe og meget sprøde nordiske æbler.

rubinola æbleJeg købte mig fattig i æbler og i æblemost i går i Kivik – mine englændere kommer, som jeg måske har nævnt før, på efterårsferie i morgen, og de elsker alle en god æblemost, hvilket vi ved, vi får i Kivik. Okay, Pia – jeg ved godt, at man kan købe masser af god æblemost i DK og måske især nede på dine breddegrader, men vi kan så godt lide at komme til Kivik – og der ved jeg, at jeg kan købe Rubinola.
Jeg kan desværre ikke længere købe deres æblecidermarmelade; den er udgået af produktionen, lød svaret på mit spørgsmål, så de har nu kun en marmelade med calvados i. Den købte jeg, men har endnu ikke smagt den.
Jeg spurgte om jeg kunne få receptet på deres æblecidermarmelade, siden de nu ikke har tænkt sig at producere den mere, men damen gloede på mig, som om jeg var faldet ned fra månen, men tog sig dog sammen til lidt arrogant at erklære, at nej, den får du inta köpa!
Pokkers. Den er så god, og jeg kan ikke finde ud af hemmeligheden.

30. august 2016

A nitty-gritty, topsy-turvy helter-shelter

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:28
Tags: ,

imageOverskriften er ikke korrekt. Jeg ved godt, det hedder helter-skelter.
Da jeg slog ordet op for at se den originale betydning, kom jeg ind på en artikel om reduplication, som er det fine ord for de kunstigt opfundne rimeord.
Helter-skelter betyder in chaotic and disorderly haste – altså hovedkulds – og passer således overhovedet ikke ind i denne fordanskede sammenhæng.
Topsy-turvy passer fint. Det betyder omvendt eller på hovedet. Mr. Topsy-Turvy er en af de mange Mr. Men, som Anna og Aubrey elskede, da de var små.
Som shelter vender det naturligvis korrekt, men ikke som båd betragtet. 
Nitty-gritty betyder basal eller fundamental – Ordbogen.com siger ‘praktiske detaljer’ men det er efter min mening ikke dækkende.

Shelteret (4)

Og grunden til al den snak ses herover. ‘Vores’ shelter, som ligger helt ud til fjorden 1½ kilometer fra Den Stråtækte.
Det er lavet især til glæde for kajakroerne, men alle kan/må naturlivis bruge det. Det ser ikke særlig benyttet ud, måske fordi det virkelig er et meget basalt shelter. Dog med gæstehytte, faktisk … det er båden til højre i billedet, i hvilken der kan ligge en enkelt person. I den store til venstre kan der ligge to eller fire – lidt afhængigt af hvor gode venner man er.

Shelteret (2)Shelteret (3)

Det er temmelig lavloftet – jeg ved ikke helt, om jeg turde risikere at lægge mig til at sove her; jeg kan bedst lide at sove under åben himmel, hvis jeg endelig skal lege naturmenneske. Men jeg skal være stensikker på, at det ikke begynder at regne …

Shelteret

Der ligger også en skydepram, en ret lille en, men det er vel heller ikke meningen, at man skal ligge andet end meget stille og helt alene på lur i sådan en.
Så kom bare an – I skal være så velkomne. Vi lægger også gerne hus og senge til, men kommer I for mange, har vi Soveplan B lige syd for huset.

28. august 2016

Det var ikke myntet på dig

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:18
Tags: ,

“Det var ikke myntet på dig” – sådan lyder det oftest i min del af verden, når folk mener “Det var ikke møntet på dig”.
Google giver 1.820 hit på ‘ikke myntet på dig’ og 11.300 på ‘ikke møntet på dig’, så tilsyneladende ved de fleste godt hvordan det staves. Det undrer mig bare, hvorfra udtalen ‘mynte’ stammer … det kan jeg ikke regne ud, for selv om sammenhængen med de små, runde metalbetalingsmidler måske ikke er umiddelbart indlysende, kan jeg heller ingen forbindelse se til krydderurten.
Jeg synes dog også at have lagt mærke til, at mange siger ‘mynter’ om ‘mønter’, altså pengene. Myntsamler … er det helt almindeligt? Jeg synes min egen udtale ligger tættest på ø, som det lyder i kønt.

P1030735

Jeg kom til at tænke på udtrykket, fordi der i går blev myntet på mig, så at sige.
Det er ikke nemt at se i de lange skygger, men mynteområdet er den runde plamage cirka klokken 4 i billedet. Det startede for fire år siden med en lille potte arabisk mynte, som jeg satte i et muldvarpeskud – så kunne det gå, som det ville.
Det bredte sig og bredte sig og bredte sig. Jeg kan levere mynte til en hel landsby, hvis det skulle være, og nu behøver området ikke at blive større, så John slår rundt om det med plæneklipperen. Det er derfor det er så god en ide at sætte mynte i græsplænen, og det afgiver den skønneste duft, når han kører hen over det – i går rakte duften helt op på terrassen, hvor jeg sad hyggede mig med at se andre arbejde, mens jeg strikkede.

P1030740

Lige så flot vejret var i går og i forgårs, lige så regnfuldt er det i dag. Temperaturen var faldet 11° i forhold til i går, så vi vendte næsen hjemefter – og kom hjem til et værre uvejr. Vi nåede lige at tømme bilen, inden sluserne åbnede sig … det varede ikke længe nok til at kunne kaldes et skybrud, men det var voldsomt nok i de fem minutter, det varede. Dahliaerne klarede heldigvis skærene, selv om vi fik seks mm vand på de fem minutter.
DMI kan oplyse, at der i skrivende stund har været 14.076 lynnedslag i dag. Det er da en sjat …

14. august 2016

Housewarming, babyshower, julefrokost

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 10:24
Tags: , , ,

Housewarming er vist efterhånden bredt accepteret, også af modstanderne af, at engelske ord indgår i det danske sprog. Det blev optaget i retskrivningsordbogen i 1986, så det har været officielt accepteret i 30 år, men har naturligvis været brugt noget længere. Jeg kan huske det tilbage fra omkring Charlottes fødsel i 1976, men hvornår det kom ind i sproget, ved jeg ikke; det kan sagtens være langt ældre. 
Samme ordbogsoptagelse håber jeg sker for baby shower, hvilket jeg synes er et godt ord for fænomenet, men som vi ikke har et ord for på dansk. Det er endnu ikke optaget, men jeg kan se, at det efterhånden er almindelig brugt.
Den slags sprogudvikling synes jeg er god. jeg bruger selv engelske ord og udtryk, hvis jeg ikke kan finde et dækkende på dansk, men jeg kan til gengæld ikke lide, når forretningerne fx synes det er smart at skrive SALE, når de mener udsalg. Har vi et dansk ord, kan vi lige så godt bruge det.

Strandsten i en kreativ opsætning

Det var så ikke babyshower, vi var til i går hos min niece; det var housewarming, men for os var det babyshower, for vi havde endnu ikke set den lille bebs, som nu var næsten fem måneder og en rigtig sød, glad og nem lille fyr. Jeg brugte kun ordet, fordi jeg (endnu en gang) lige var nødt til at lufte min mening om låneord – betegnelsen for et til alle tider eksisterende fænomen, som lader til at være glemt af sprogudviklingsmodstanderne.

Huset, de to unge mennesker havde købt, var dejligt, festdeltagere var der masser af, helt fra om eftermiddagen og sandsynligvis til langt ud på natten, men det havde vi ikke tænkt os at deltage i, så vi gamle gik tidligt hjem.

I dag skal vi nemlig til julefrokost. Den med min fars gren af familien, som altid bliver holdt den føste eller anden weekend i august, fordi vi alle har rigeligt at se til i julen.
Vi skal op til Bodil, og jeg skal nå at lave pastasalat og almindelig grøn salat, inden vi kører ved 12-tiden. Vi er tre grene, som skiftes til at holde julefrokosten – de tre grene, som udgøres af min farmors tre børn.

Billedet er taget på en café i Rødvig havn. Det er den sødeste, sjoveste, bedste og mest kreative anvendelse af hvide strandsten, jeg har set.
Den største af fødderne var som et toårs barns, og den mindste var i babystørrelse.

8. august 2016

I Fakta har de åbenbart uflinke ledere … og på Rønnede Kro har de god mad

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:46
Tags: ,

Forleden dag havde jeg et ærinde i Fakta. Det er jeg er ellers ikke meget for at indrømme, for jeg påstår i tide og utide, at jeg ikke handler i Fakta.
Det hører godt nok også til sjældenhederne, men kan altså forekomme.
Mens jeg gik rundt, lød der en højttalerstemme:
“EN FLINK LEDER TIL KASSEN”.
“Flink” var rent faktisk verbalt fremhævet, hvilket undrede mig: Hvorfor skulle det understreges? Fakta tror sikkert, at det lyder godt/smart/rigtigt, men jeg synes det lyder som om de har både flinke og uflinke ledere, og lige nu ville kassen gerne låne en af de flinke.
De uflinke får nok ikke lov til at komme i nærheden af kunderne …

5-retters vinmenu Rønnede Kro5-retters vinmenu Rønnede Kro (2)

Videre til Rønnede, hvor vi havde bestilt en fireretters-menu, men ændrede det til en femretters, da vi via nabobordet erfarede, at der var tre spændende oste mellem hovedret og dessert, hvis man tog alle fem retter.
5-retters vinmenu Rønnede Kro (1)Jeg kan ikke huske de rette betegnelser for retterne og jeg kan slet ikke huske vinnavnene …
Først fik vi noget hummer-noget med papirtyndt, sprødristet brød, salat af ærteblade og noget skum.
Jeg bryder mig ikke om skum, men heldigvis var det ikke ret skummende, og det smagte himmelsk. Hummeren ses ikke på billedet, men den var der, og den lå og gemte sig under alt det grønne.
Tilbehør var friskbagt brød med smør rørt op med kærnemælk. Frisk og lækkert. Dertil en rosévin.
Vi fik også en flaske “Mønvand” uden brus. Og uden kapsel. Jeg har dem stærkt mistænkt for at poste hanevand i flasken. Jeg foretrækker faktisk postevand, men jeg bliver lidt øvsindet over at skulle give 45 kroner for 3/4 liter postevand. Og vi drak to flasker …

Anden ret var ristet kulmule med spæde gulerødder, perle- og rødløg samt ristede flager af mere velvoksne gulerødder. Saucen var en cremet urtesovssauce. (Det hedder kun sovs, når der er rigeligt.)
Vin: En Riesling – en god riesling.

5-retters vinmenu Rønnede Kro (3)5-retters vinmenu Rønnede Kro (4)

Tredje ret var grillstegt kalvemørbrad. Den var himmelsk! Den smagte af røg, som rigtig grillmad skal, og den var så mør, som det kan lade sig gøre at få den slags. De spurgte ikke, hvordan vi ville have den stegt – den kom ind som det, der hedder meget rød eller sågar bleu. Det vi godt lide, men det er langtfra alle der kan det, så jeg sagde til John, at det skulle der nok være nogen, der klagede over.
Det var der også …
Tilbehør var en dejlig sauce, Søren Wiuff-spidskål så spæd, at det næsten var fosterdrab, og ‘knuste kartofler’ med lækre, sprøde kartoffelchips ovenpå.
Ovenpå kødet og i saucen var der bittesmå terninger af røget marv. Det var nyt for os, men genialt tænkt – det var simpelthen perfekt og lækkert til det grillede kød.
Rettens eneste negative punkt: Spidskålen var meget sej, synes vi begge. Vi klagede ikke – hvorfor skulle vi dog det, når alt det andet var så godt? Tværtimod storroste vi retten.
Vin: En kraftig rødvin (selvfølgelig) fra Piemonte.

Så kom ekstraretten: ostene. En fårebrie fra Knuthenlund, som selv John syntes var dejlig (han går normalt uden om fåre- og gedeoste), og to andre, som jeg ikke kan huske; kun at de var fremragende. Dertil noget solbærnoget. Som jeg ikke bryder mig om, men det kan Rønnede Kro ikke gøre for.
5-retters vinmenu Rønnede Kro (6)Dertil en rødvin, hvis førsteindtryk var en røget smag, som jeg undrede mig over, men som tjeneren var glad for, at jeg bemærkede, og spurgte om jeg kunne lide den. Det kunne jeg bestemt – til disse oste – det var ikke en vin, jeg ville drikke uden noget til, men det er jo netop sådanne oplevelser, der gør en vinmenu spændende.

Til sidst en yoghurtsorbet med rabarbersmuldredej, skovhindbær og frysetørret bærdrys.
Lækkert, lækkert. Det var vinen til gengæld ikke – der ramte de i mine øjne helt ved siden af, men ved nabobordet sad de og roste den … smag og behag er nu engang forskellig. Det var en rød Malvasia med bobler, og da jeg så den kunstigrøde farve, var jeg næsten allerede der klar over, at jeg ikke ville bryde mig om den.

Men pyt. Fem retter og kun tre småklager. Alt i alt var det en oplevelse, vi begge gerne vil gentage ved lejlighed. Dejlig mad, gode vine og ikke mindst en udsøgt betjening. Vi giver Rønnede Kro **** ud af ***** mulige.

2. august 2016

Glade, trætte og mætte

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:47
Tags: , , ,

Vi havde en gammel aftale med Ditte og Peter om, at de skulle komme et par dage i deres ferie, og de par dage er nu lige overstået. De er kørt hjem til Nordsjælland, John er taget et smut til drømmeland og jeg selv til blogland.
Det er dog utroligt, som der kan blive snakket på godt et døgn … man skulle tro, at det ville være tid nok, men vi kom da ikke i seng før klokken to i nat.
Man er måske en anelse træt nu, men det er på den go’e måde.

Nyord (3)

I går eftermiddags kørte vi til Nyord, hvor vi investerede i et par glas af den berømte Nyord-sennep i Noorbohandelen. Vi så også senneps‘fabrikken’ – helt tilfældigt, fordi det begyndte at regne kraftigt, hvorfor vi søgte læ i rekordfart, da regntøjet lå i bilen. Det viste sig at være en heldig byge, for Ditte opdagede, at man kunne købe sorte sennepskorn, som vi begge længe har ledt efter op til syltesæsonerne, men ikke har kunnet finde. Før i dag. Vi købte også noget groft sort og gult sennepspulver til hjemmeproduktion af en god, men meget stærk sennep.

P1030482

I dag ville luften helt sikkert have godt af os, så vi kørte en tur til Bregentved og Gisselfeld, som D&P måske, måske ikke havde set før – det var i givet fald maaange år siden. Bregentved ligger noget så idyllisk, og de små, stråtækte bindingsværksskønheder på den anden side af vejen er faktisk meget mere fotogene end selve Bregentved hovedbygning.

P1030486

P1030488Vi har aldrig set så mange springbalsaminer samlet på ét sted. Smukt var det. Også den gulgrønne tidsel af (for os) ukendt art, som vi lidt senere genså ved Villa Galina. Ingen af os havde set den før, men den kan vel næppe være egnsspecifik. Ingen torne på stænglen, kun nogle halvbløde af slagsen på bladene.

Derefter Gisselfeld, hvor vi lovede Peter at springe den store park over og kun bevæge os rundt i et mindre område (alt er relativt) for at se det meget flotte orangeri og bygningerne omkring området, hvor de store jule- og livsstilsmesser afholdes. Plus herskabsstaldene.

P1030495

Flot. To stavefejl i den korte, engelske tekst.
Inde i orangeriet, hvor der for nylig er indrettet en lille tesalon, var der en tavle, hvor der var skrevet ‘the’ to steder – med kridt. Det var derfor ret nemt at viske de to overflødige h’er ud … Ditte blev vist lidt flov over mig, men det var kun hende, der så det.
“Du kan altså ikke få folk til at holde op med at skrive te med h, Ellen!” 
“Det har du givetvis ret i, men det skal ikke forhindre mig i stædigt at blive ved med at prøve!”
Til sidst kørte vi til Villa Galina, hvor vi ville have købt en kopkaf.
Lukket mandag og tirsdag …
Nå – det var alligevel også blevet frokosttid, så den kørte vi hjem og indtog.
Vi takker for en masse timer med en masse snak og en masse hygge!

26. juli 2016

Bag tæppet – bag facaden

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:07
Tags: , , ,

Hvis nogen indtil for bare kort tid siden havde fortalt mig, at jeg skulle komme til at gøre rent i en kirke, ville vedkommende være blevet mødt af en voldsom benægtelse og en hånlig latter fra min side.
Havde de ydermere påstået, at min datter skulle ses bære rundt på tunge ting på sit hoved, ville jeg nok også have haft det skeptiske blik på – dog ikke i samme omfang som i kirkerengøringsspørgsmålet.
I dag er begge dele sket. Sig endelig ikke til nogen i min familie, at jeg har gjort rent i en kirke! Og dog … pyt … de vil nok alligevel ikke tro jer.
Landsbyens beboere (de fleste af dem) har kirketjansen en måned ad gangen. Man skal gøre rent, hvilket består i at fjerne fugle- og flagermuselort, feje spindelvæv*) ned og sørge for, at der altid er friske blomster i vasen ved siden af alteret. Hvert år i december deltager hele landsbyen i hovedrengøringen. Undtagen C & T …

P1030365P1030367 P1030368P1030369

Det var Charlotte og Tims tur i juli. To gange har der været en nabo inde for på bedste engelske, yderst diplomatiske vis, fortælle, at blomsterne i kirken ser meget triste ud. Samme nabo er den eneste, der kommer i kirken, og det gør hun bare for at tjekke, at den der har ‘vagten’, passer sin pligt, hvilket (bl.a.) er derfor, Charlotte ikke kan præstere den store entusiasme og er tilbøjelig til at glemme sine forpligtelser.
Første gang, naboen klagede, havde Charlotte en febersyg Aubie og ville ikke gå fra ham. Damen lovede, med martyrmine, at skifte blomsterne.
I går var hun der igen, og C lovede at ordne blomster og få muget ud i dag.
Vi gik med for at hjælpe. “Så har du da også noget for dig temmelig usædvanligt at skrive om”, som Charlotte sagde.
Bag døbefonten og det blå velourforhæng skjulte sig rengøringsrummet. Et temmelig snavset rum … men det er der jo ingen der ser, så det er der ingen grund til at gøre rent.
Charlotte gør dette for landsbyfællesskabets skyld, hvilket hun synes er hyggeligt nok i de fleste andre sammenhænge. Denne pligt kunne hun snildt undvære, og hun nægtede da også at deltage i protesterne mod at lukke kirken (fordi der aldrig kommer nogen til gudstjenesterne). “Vil du da virkelig gerne have, at kirken lukker???”

P1030370P1030373

“Det har jeg ikke noget imod. Det kunne da være morsomt, hvis en eller anden købte den og lavede den om til beboelse. Så bliver kirken da i det mindste brugt til noget fornuftigt, og vi behøver ikke at skulle skaffe penge altid til dens vedligehold.” Sagde C, mens Tim krummede tæer.
Det synspunkt var måske ikke helt populært, men det tages ikke så tungt af Charlotte. Det er værre med Tim, som, igen meget engelsk, ikke bryder sig om at sige nej til nogen. Han er faktisk helt enig med C, men kan ikke få sig selv til at sige det offentligt. Det er på sådanne punkter, svigermor ikke i samme grad som ellers synes, at “Oh, Ellen, Charlotte is such a wonderful girl … she’s become more P1030374British than the British”, men i stedet finder hende aldeles upassende dansk i sin attitude.

Hvem er død? Skal man rette sig efter normal engelsk (og dansk) grammatik, er det præsten, der er faldet i søvn i Jesus (!). Det er givetvis Dorothy, man mindes her, men det er ikke det der står.
C giver mig ret, samtidig med, at hun gør mig opmærksom på, at så er 90 % af de engelske gravstene forkert formuleret. Det bliver de ikke mere grammatisk korrekte af, men C mener, at det hele helst skal stå i én sætning, og så kan det nemt blive lidt klumpet.


*) Vidste I, at spindelvæv bliver lavet af æderkopper? I hvert fald ifølge en, jeg kender. Jeg så det på FB – vedkommendes mor, som jeg deler forældre med, havde dog straks været efter hende og foreslået, om det mon ikke var edderkopper, der mentes?
Jeg hyggede mig gevaldigt, fordi den var ny for mig, og spurgte den formastelige, om jeg måtte hænge hende (anonymt) ud på min blog, hvilket jeg fik tilladelse til.

23. juli 2016

Alene hjemme

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:34
Tags: , ,

Det er vaaarmt! Børnene plasker og larmer rundt i poolen, jeg sidder med benene oppe på en bænk i nærheden og strikker, mens jeg ikke sjældent smiler et skævt smil over deres latter, deres ord og deres leg. John sidder og ser Formel 1. For Tim og Charlottes vedkommende vil jeg slet ikke vide, hvad de laver, men de er i Bath og hygger sig forhåbentlig sammen.
Vi spurgte børnene i aftes under aftensmaden, om de havde lyst til at være alene hjemme. Der blev vekslet blikke mellem dem … does that mean … just the two of us or will mommer and morfar be here as well?
Da vi derefter spurgte, om det var i orden, at vi også var her – og om det var okay, at vi i givet fald lavede pandekager til dem, lød der et enstemmigt Yeahhh!!! Charlotte smilede og Tim kastede sin bekymrede mine bort og kunne ikke lade være med at grine – han ved jo hvordan børnene reagerer, hvis de skal passes af Granny.

P1030069P1030070

Mens vi spiste frokost, læste Anna op fra en bog med jokes og puns. Så meget for mig og mine sprogkundskaber – ud af 50 kunne jeg selv gætte to, forstod de 47, men forstod ikke helt pointen i en enkelt. Sådan cirka – men jeg troede jeg ville have kunnet gætte flere end jeg gjorde. En af dem jeg gættede var Why do you see a roll of toilet paper sliding down a hill? Den må vel være heading for the bottom, mente jeg, og Aubie grinede og sagde, at den var even better than the answer in the book.
What do you get when you pour boiling water down a rabbit hole?
A hot cross bunny!
(Som jo i virkeligheden er sådan en.)

Nu vi er ved sproget, så ventede bogen Top 35 mistakes Danes Make In English [a fun guide to small but significant errors] på mig, da jeg kom hertil.
Når jeg tager i betragtning, AT nyansatte på mit gamle arbejde (en farmaceutisk virksomhed) skal “læse og forstå” et hav af dokumenter, inden de får lov til at arbejde rigtigt, AT al rapportering skal foregå på engelsk, AT de fleste er gode til engelsk, men ikke gode nok, så synes jeg, at denne lille og overskuelige bog burde være et absolut krav at have “læst og forstået” inden de skriver deres første rapport. De fleste af fejlene kendte jeg (og de andre engelskkyndige) i mit firma så udmærket, og der blev da også som oftest lyttet, når vi påpegede dem. Et par af fejlene var vi nogle stykker, der kæmpede mod i årevis, men ville man høre på os? Nix. Man blev stædigt ved med at hævde, at det var korrekt engelsk, men her står der noget andet sort på hvidt, skrevet af en englænder, som har boet i Danmark i mange år og har set alle fejlene, vi kan finde på at begå.
Og så var der pinligvis en, jeg også kunne have begået. Flovt.
Jeg kunne nemlig godt have fundet på (har vist heldigvis aldrig gjort det) at sige a sparring partner i samme betydning, som vi bruger det på dansk, men det kan man ikke. På engelsk er det someone with whom you are constantly arguing, someone who needles and annoys you, a thorn in your side. Very few English speakers are looking for a sparring partner, although sometimes they are looking to get rid of one.
Så lærte jeg også noget den dag.
Jeg vil vise bogen til min gamle chef. Han er en af dem, der tager sproget alvorligt, og jeg tror han vil synes det er en god ide, at alle skal læse den.

18. juli 2016

Lawn Service

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:48
Tags: ,

Det er de mest utrolige ting, man kan gå med til bare for at opleve det mest engelske af det engelske. I går var det Lawn Service i Wilsford House – en årligt tilbagevendende begivenhed. Græsplænegudstjeneste. Gudhjælpemig … mig, som absolut ikke kunne finde på at gå i kirke frivilligt …

P1030095P1030096

Chippenham Salvation Army legede orgel, byens skravsamlingshus leverede stolene (heldigvis havde vi numsevarmere med!), og det meste af landsbyen plus et par udenbys (altså ikke os) var menigheden, linet op på tre rækker. Tre lange rækker – vi var vel omkring 100 – noget af et tilløbsstykke, i betragtning af, at kirkens gudstjenester er lige så ringe besøgt som de danske landsbykirker.
Der er altid a speach, som kan være meget interessant og ikke nødvendigvis med religøs baggrund; sidste år fortalte byens biavler om … biavl, såmænd.
Da Charlotte i programmet så, hvem der skulle holde årets tale, blev hun lang i ansigtet. Beklager meget, mor. Det er Englands kedeligste mand. Han har været her en gang før, og det var d.r.æ.b.e.n.d.e kedsommeligt.

P1030100

Hun havde fuldstændig ret. Det syntes resten af menigheden også, var vi overhovedet ikke i tvivl om … han havde måske en fan eller to på første række (det var en nyyydelig mand), men resten af os havde svært ved at sidde stille. Charlotte havde oven i købet svært ved at holde sin mund, men der kom ingen pinlige episoder. Han er et eller andet halvhøjt inden for kirken, så det er vel derfor den lokale præst mener, at Svend Erik Kedelig her har sin berettigelse.
Folk deltager i denne Lawn Service for hyggens og sammenkomstens skyld – der er altid tea bagefter, hvor landsbyens kvinder – og en enkelt mand – bidrager til fortæringen. Der manglede sandelig heller ikke noget – fire forskellige slags kager, fem slags sandwiches, scones, mince pies, snacs, småkager … intet manglede. Men der var te. Punktum. Ingen kaffe, til Johns fortrydelse, men han tog dog en kop te. Den var, til vores overraskelse, god. Det var ikke det sædvanlige gulvopfej, men en dejlig og ordentligt brygget te.
Så nu har vi prøvet en græsplænegudstjeneste!

En pub i Marlborough

Apropos te: Vi var i Marlborough i dag, hvor vi – ganske som vi plejer – fik os en kop formiddagskaffe.
Vi sad og sludrede om alt og intet, og en af bemærkningerne fra Charlottes side var: Det var simpelthen bare en storm i en tekop!
John og jeg prøvede. Virkelig. Men da vi kiggede på hinanden, kom vi altså til at grine højt. C kiggede lidt forvirret på os, men var godt klar over, at det var noget hun havde sagt.
Da vi havde grinet af, sagde jeg, at det mærkes mere og mere, at hun snart har levet halvdelen af sit liv i England … det hedder en storm i et glas vand på dansk, min søde pige.
Hun bliver meget ærgerlig på sig selv, når den slags sker, men det gør det mere og mere. Mange af hendes præpositioner bliver oversat direkte fra engelsk, og jeg nænner næsten ikke at gøre hende opmærksom på det hver gang, som hun ellers har bedt mig om. Nu bad hun mig om det igen.
Jeg mener det, mor. Du skal rette mig … men jeg taler i det mindste endnu ikke med engelsk accent … vel?

6. juli 2016

The never-ending story

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:13
Tags: ,

De bliver ved. Og ved og ved. Nu lukker de søreme også min amazonkonto, hvis altså ikke jeg lige klikker her …

Nu lukker de søreme min amazonkonto

Jeg har hørt, at sproget er bevidst dårligt for at de mere sprogstærke (og dermed underforstået mere begavede, men det er altså ikke mine ord …) skal gennemskue, at det er svindel. Jeg har dog lidt svært ved at se logikken i dette argument – hvorfor skulle det være bedre, hvis kun sprogsvage personer falder for svindelen?

Disse to herunder sætter jeg ind, fordi der var en, der kommenterede hos mig, der kunne fortælle, at en bekendt faldt for PostDanmark-svindelmailen, fordi den ikke var sprogligt fejlbehæftet. Jeg har nu fået flere af dem og kan godt se, at de er direkte kopieret fra en ægte mail, men der er én væsentlig forskel: Svindelmailen skriver ikke ens navn. Man bør studse over, at der står “Kære .”
Endelig skal man også altid huske at muse over linket – det leder med garanti ikke til den rigtige Track and Trace, hvis det er fup.
Man kan altså stadig se forskel, selv om de bliver bedre rent sprogligt.
Også vigtigt: Brug en viewer – åbn aldrig en email fra nogen instanser, inden du først har skimmet den for ægthedskriterierne.

Den falskeDen ægte

FB er en stadig kilde til underholdning – og atter en gang vil jeg understrege, at det ikke kun er unge og/eller yngre, der ikke kan stave – der er adskillige morsomme eksempler i FB-grupperne for de ikke helt unge medlemmer af samfundet.OpsaveretTil gengæld

Jeg ved ikke, om vedkommende er gammel, men jeg ved, at det kniber med stavningen – ‘opsaveret’ er noget, John og jeg har til de stammer, der ligger ude i vores have i Sverige, og ‘tilgelgel’ … tjah, hvad skal jeg sige? Her kniber det også en del med udtalen, ellers kunne man vel næppe finde på at stave ordet således?

Den herunder forstår jeg ganske enkelt ikke. “… til både køkken tjener”??? Jeg får ikke umiddelbart lyst til at kontakte Jan eller Tobias.

Nyt ord

Nogle hævder, at det er vigtigst, at man forstår meningen, men hvordan lyder argumentationen, når man ikke forstår meningen?

Til sidst: Find syv stavefejl og et par kommafejl. Flot …

Nutids-r

15. juni 2016

Lidt kongelig har man vel lov at være

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:59
Tags: ,

Jeg har nemlig en Daisy-Loom!
Det er godt nok at være meget lidt kongelig, men Daisy rækker …
Og hvad er så et Daisy-Loom? Det er sådan en ‘væv’ her – og der fulgte heldigvis en beskrivelse med, for heller ikke her ville jeg have været helt klar over anvendelsen:

P1020535P1020536

Ufarlig nede i skuffen, men når man drejer på hjulet i midten, kommer de 12 spidser frem. Nu kan man simpelthen fabrikere margueritter i hobevis. Med seks eller 12 kronblade. Jamen er det da ikke fuldstændig fantastisk? Jeg fatter ikke, at jeg ikke for længst har lavet et sengetæppe. Eller noget …

P1020538001 

Hvis ikke man så ironien, må jeg hellere understrege, at jeg nok aldrig kommer til at producere daisyer i stor stil, men det er da ikke udelukket, at jeg, bare for at prøve, vil lave en, der eventuelt kunne sættes på et strikket pandebånd – det vil nok se meget kækt ud … eller også vil det ikke …  
Det vil heldigvis være til at pille af igen.

Den sidste finish kan være alfa og omega i et stykke håndarbejde, men jeg tror ikke, denne skribent er helt klar over, at han har bevæget sig ind i det græske alfabet frem for at farte rundt ude på alfarvej – og at alfarvej ikke er en specifik vej og derfor ikke skal staves med stort begyndelsesbogstav.

AlfarvejPartout

Kilde: Henholdsvis en turistbrochure for Samsø og Facebook. Gad vide hvem denne kvinde (som det var) har forestillet sig Patu se ud og hvilken funktion ham eller hende Patu har? Jeg kom til at smile lidt højt, da jeg så den – men fransk er bestemt heller ikke nemt …

13. juni 2016

En lille historie om at være stædig

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:04
Tags: ,

Det var åbenbart den sommer … 15° er det nu, og tillige et gedigent blæsevejr. Regnen, som var det eneste, jeg savnede, har til gengæld glimret ved sit fravær – der er kommet 20 dråber, men ikke engang nok til at gøre fliserne våde. Nu tørrer det hele så bare endnu mere ud, hvorfor vandingen fra min side stædigt fortsættes.

P1020414

Jeg har taget lidt billeder af roserne, som jeg bliver mere og mere glad for – også selv om de har stikkende torne …
Inde i denne (som ikke er min yndlingsrose – de dufter og er meget tættere i kronbladene) sidder der en lille svirreflue. Sådan en hedder hover fly på engelsk, hvilket giver ganske god mening, da hover betyder svæve eller stå stille i luften. Tænk blot på hovercrafts – luftpudebåde.
Denne tankerække førte mig tilbage til en aften i familiens skød. Hele familien, så selv om det ligger en del år tilbage, har vi været en halv snes personer.
En af dem talte om luftpudebåde og udtalte det hoovercraft – altså med en u-lyd. Det skal udtales, så det rimer på lover (elsker), hvilket jeg ikke undlod at nævne.
Han nægtede at tro på mig. En efter en erklærede hele selskabet sig enig med ham: Det skal udtales hoover! Ja, det skal det. Hoover, ja. Mmmm. Nikke, nikke.
Nej, sagde jeg. Og blev ved at sige nej.
John blev både lidt flov over mig og lidt vred: “Du er alt for stædig. Du er da nødt til at bøje dig, når alle andre mener det modsatte af dig.”
”Hvorfor dog det, når alle de andre tager fejl?”
Nu vendte diskussionen over til at dreje sig om mig og min påståelighed, og selv om jeg forklarede netop med ordet hover og hvad det betød, var stemningen bare overordnet negativ og vendt imod mig, fordi jeg ikke ville bøje mig for flertallet.
De var dog for feje til at vædde – selv ham, der havde startet det hele. Tænk engang – alle mod én, og ikke én tør vædde. Jeg kunne have indkasseret en million den aften … hvis altså …
“Sig mig”, sagde jeg, “er der da ikke en eneste af jer, der har et eller andet stykke elektronik med lyd på?” Det var før smartphones og mobilt bredbånd, så vi måtte forlade os på værtsparret.
Men der kunne godt fremskaffes en elektronisk ordbog med lyd.
Og jeg må indrømme, at min triumf var komplet umulig for mig at skjule.
Jeg prøvede virkelig at lade være med at være ulideligt hoverende (tøhø), og de sagde da også pænt undskyld – min ene søster mente (nu), at det vist egentlig også havde været temmelig fjollet af dem at diskutere et engelsk ord med mig.
Derefter vendte den gode stemning tilbage, og samtalen vendte til det at være medløber, til at kunne påvirke andre til at tro/gøre noget andet end det, man rent faktisk mener er det rigtige. Nogle indrømmede, at de egentlig ikke havde været sikre på hvordan ordet udtales, men mente, at det var sikrest at stole på flertallet.
Der har senere været nogle yderst interessante udsendelser i tv om det.
Det er skræmmende, så ‘flytbare’ og påvirkelige, vi mennesker er. Eller kan være … og jeg tror, John siden da ofte så en smule anderledes på min stædighed, som han dog ved visse lejligheder kalder påståelighed ☺

26. maj 2016

Så er der givet tid til klipning

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:44
Tags: , ,

Ikke klipning til mig, desværre, for selv ikke de bedste frisører kan klippe håret længere. Da vi flyttede herned, var min gode Rikke alligevel rejst fra den lokale Stender, så der skulle findes en ny frisør. Hende har jeg været hos fire gange, og nu er hun fyret på gråt papir. Jeg har aldrig værert 100 % tilfreds med hende, men sidste gang gik det helt galt, bl.a. fordi hun gjorde det stik modsatte af, hvad jeg bad hende om – på fire forskellige punkter, oven i købet – to steder efterlod hun det for langt og to andre klippede hun det alt for kort; nærmest helt svenskeragtigt, og det er de korte fejlklipninger, jeg er nødt til at vente et par uger endnu på skal gro lidt ud igen, inden jeg prøver at finde en, der kan redde min bad hair period. Det er desværre ikke gjort med a bad hair day her. Da jeg kom hjem, sagde den ellers så diplomatiske John, at det var grimt, og da jeg kom over til Charlotte halvanden uge efter klipningen, sagde hun, at mit hår så lidt underligt ud og at det var mærkeligt, fordi det egentlig ikke så ud som om det var fordi jeg trængte til at blive klippet! Grrrr.

Det er John, der skal klippes. I dag var han til den indledende undersøgelse på en klinik i Rødovre Centret, hvor øjenkirurgen kunne konstatere, at hans øjenlåg udgør et problem for ham, og at hans grå stær endnu ikke er moden til operation.
Det var søreme heldigt, for det var præcis det samme, som øjenlægen i Faxe var nået frem til …
Men det var det, hun kaldte det: “Så klipper jeg dig lige lidt dér og lidt dér, og så skal du bare se, hvor godt du kommer til at se ud, når de tagrender bliver klippet af”, så min mand skal have klippet øjenlåg midt i august. 
På Næstved sygehus, hvor han hører til, er ventetiden næsten et år, så han kunne vælge frit mellem en del klinikker og hospitaler landet over. Det blev Rødovre, fordi det var det nærmeste og med gode parkeringsforhold.

Mens vi ventede på at komme ind, læste jeg om italiensk mad i magasinet Gastro.
GastroDet var temmelig voldsomt, som de trængte til en korrekturlæser …

Man falbyder sine varer – det har ikke noget med et fald eller at falde at gøre.
Der skal ikke stort begyndelsesbogstav efter tøveprikker.
Der skal ‘s’ efter ‘døden’, fordi ‘døden’ ikke danner par med ‘dehydreringen’.
Man kan sige ‘Ellen og Johns bryllup’, fordi vi er et par.  
‘Søren og Lises forældre’ er ét par forældre, mens ’Sørens og Lises forældre’ er to par forældre. Lidt tricky, måske, men det giver fin mening, synes jeg. 
‘Sgu’ kunne de til gengæld godt stave til – det hedder ikke ‘sq’, som mange tror, og det bliver heller ikke et pænere bandeord af, at man ændrer stavemåden.
Og så er det i øvrigt et fjollet og oversmart udtryk, det der med døden og dehydreringen. Jeg kan forstå dehydreringen, men man er forhåbentlig da vel ikke ligefrem på ‘dødens kant’, fordi man er en tørstig turist i en italiensk storby?

17. maj 2016

Maskinbrød og menneskesprog

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:33
Tags: ,

P1020152Jeg har nu bagt en hel del brød i min nye brødbagemaskine – med større eller mindre held, dog heldigvis med overvægt af ‘større’.
Der har nemlig været et par smuttere, og jeg har haft mistænkt gæren for at være den skyldige. At jeg har eksperimenteret lidt med meltyperne har givetvis også haft en del af skylden, men primært er det gæren, tror jeg. Jeg har for det meste brugt frisk gær; kun én gang har jeg brugt tørgær, men det gik helt galt, og i det hele taget har jeg dårlige erfaringer med det tørgær, man køber i Danmark og i Sverige. Alle opskrifter er med tørgær, også de danske, men i England er det meget vanskeligt at købe frisk gær.
I det store og hele var jeg ikke 100 % tilfreds med mine brød. 90 %, måske, men der manglede lige det sidste, før jeg kunne få hænderne helt op.

Jeg var derfor spændt på at komme over til Charlotte og smage hendes brød. De kører med andre typer tørgær, og hvis jeg troede, at vi havde mange forskellige slags mel at vælge imellem her i DK, kunne jeg konstatere, at de har mange flere i England.
Gæren kunne jeg sagtens have med hjem derovrefra, men med kun håndbagage tilladt måtte jeg springe melet over denne gang, så når vi om et par måneder tager bilen derover, skal jeg have adskillige kilo med hjem.
For der er forskel.
Jeg smagte to af Charlottes brød, og de var uden for enhver tvivl bedre end mine.
Det er nok meget godt, at jeg bliver tvunget til i første omgang at bage med det engelske gær, for det er her som med alle andre forsøg: Man ændrer én parameter ad gangen, ellers ved man ikke, hvorfor det lykkedes – eller ikke lykkedes.
Der er stadig et lille stykke op til Charlottes standard, men der var dog en klar forbedring, så jeg vil fremover kun bruge det engelske tørgær.

Det er ikke fordi jeg ikke har studeret danske sider om brødmaskinebagning, og andre end mig kan åbenbart godt bruge dansk tørgær, men med den nemme adgang, jeg har til den engelske udgave, er det et nemt valg for mig.
Den ene af de danske sider leverede en del glimrende eksempler på ukorrekt stavning og grammatik.

Og det tal, er stødt stigende. Jeg bliver stødt over d’er, der ikke skal være der – men antallet af brødbagemaskiner i DK er sikkert støt stigende. Det komma har heller intet at gøre der; sætningens udsagnsled og grundled er blevet delt.
…vel og mærke… Neiijj! Vel AT mærke!
ikke længere er en drøm, at vågne op til. Nej. Der skal ikke komma foran ‘at’, når det efterfølges af en infinitiv (= at-måde: at være, at blive, osv.)
…så man fx undgår madspil. Det ekstra d fra før kunne passende have været puttet herind … det er da helt fint, hvis maden spiller, men madspild bør undgås i videst muligt omfang.
Skal du lave et, 3, eller 5 franskbrød? Tal mindre end 10 skrives som hovedregel med bogstaver, men man bør i det mindste være konsekvent. Dette er et godt eksempel på, hvor fjollet det ser ud, når man ikke er det. Jeg kom i første omgang til at læse sætningen med tryksvagt ‘et’, hvilket ikke rigtig gav mening.

15. maj 2016

Stavekontrollen har det ret svært med dansk

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:27
Tags:

I forgårs skrev jeg ‘pudsigt’ i en kommentar; et ord, jeg forholdsvis tit bruger.
Den danske stavekontrol genkendte ikke ordet, men foreslog i stedet ‘P udsigt’, ‘udsigt’ eller ‘tudsigt’. Det første og det sidste er da det rene vrøvl.
Ordet ‘mørkere’ kendes heller ikke … ‘rabarberkage’ foreslås erstattet med rabarber kage (grrrr), rabarber-kage eller … arabarberkage!
Til ‘rengjort’ foreslås ren gjort, ren-gjort eller tengjort.
‘Fuglesangen’: fugle sangen, fugle-sangen eller guflesangen.
’Husbukke’: hus bukke, hus-bukke eller hukbuske. Nu genkender vi efterhånden et mønster, ikke?
’Bl.a.’ bliver til blia.
Igen noget værre ævl altsammen. Jeg forstår ikke, hvorfor især det tredje forslag så ofte er totalt hen i vejret – det er ikke ord, der eksisterer på dansk, der er af ukendt årsag bare byttet lidt om på et par af bogstaverne.

Det er ikke Words stavekontrol, men WordPress’. Words er heldigvis noget bedre, for dette her er da totalt elendigt. Intet under, at folk er eller bliver forvirrede, for denne ‘hjælp’ er værre end ingen hjælp.

P1020109

Det er således ikke ligefrem sprogblomster, der kommer fra stavekontrollens side, så her har I lidt æbleblomster i stedet for. De er desværre ikke fra mit filippa-æbletræ, som åbenbart ikke har tænkt sig at præstere så meget som en enkelt blomst i år, men fra træet ved siden af, som får nogle nærmest uspiseligt sure, små grønne æbler. Reine clauden har tre blomster, så det er også til at overse.

Halvdelen af malerselskabet er kørt hjem, så nu er vi fire tilbage.
Klimaet er gået tilbage til arktisk (8°), så nu står den på gammeldags komfurslowfood og indendørshygge.
Sommeren faldt i uge 19 i år …
Hele huset står nu fint nymalet – de nåede oven i købet også at male nogle af vinduesrammerne hvide. John og jeg er meget glade og meget imponerede over den store effektivitet, der blev lagt for dagen.
Nu skal der holdes pinse, skal der, men det bliver uden skovtur – heldigvis ligger huset i skoven, så det smager da lidt af fugl.

Næste side »

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.