Hos Mommer

14. juli 2017

Gul, gulere, neon

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:51
Tags: , ,

P1070064Da jeg fejrede sølvbryllup med firmaet (for 14 år siden!), var folkegaven til mig et farvekursus hos en meget dygtig kvinde oppe i Hellebæk. Farvekursus på den måde, at jeg, kort fortalt, skulle lære hvilke farver der klæder mig og hvilke jeg ser syg ud i. Mange af jer vil have hørt, at man fx kan have farvepræferencer efter årstiderne, hvor vinter er meget sort/hvid, forår blide pastelfarver (begge typer er kolde farver), efterår er høstfarverne og sommer de mere skrappe og varme farver. Jeg er kold. Iskold. Hvis jeg tager en varm farve på, ligner jeg et lig – ser i hvert fald syg ud, og tager jeg en kold farve på, ser jeg varm ud. Man skal ikke spørge efter logikken …
Jeg blev til prøven spurgt, om ikke det var sket, at folk spurgte, om jeg var syg, selv om jeg var frisk som en havørn. Jo, kunne jeg svare. Jeg har altid elsket røde farver, og jeg havde engang en meget flot, rød dragt, men P1070062jeg gik mindre med den end det var tilsigtet, hvilket viste sig at være fordi jeg inderst inde havde på fornemmelsen, at farven ikke klædte mig.
Det var noget af en aha-oplevelse at se, hvad der skete med min ansigtskulør, når hun holdt de forskellige stoffer op mod min hud. Min basisfarve er en mørk blå, som går lidt over i det stålagtige. Øverst, højrest ses et lille udsnit af det farvekort, jeg fik med hjem. Det er naturligvis ikke kun blå, der dur, men blå, blågrønne, kolde lilla og kolde pink farver dominerer, og der er intet, der bare tilnærmelsesvis er rødt, grønt, brunt, gult eller orange. Hvidt og sort er ligeledes helt forbudt.

Jamen så er det jo fantastisk, at stort set alle plantefarver giver gule eller gulgrønne farver … hmmm.

P1070067P1070070

P1070069

Jeg har lidt svært ved at se forskel på pilotforsøget i forgårs med gul snerre/hasselblade og farvningen i går med lugtløs kamille. Sidstnævnte er måske endnu mere skrigende gul i forhold til førstnævnte, som kan virke en anelse grønlig.
Alle fire herover er samme kamillesuppe; fra venstre: 2. bad, ubejdset, købt uldgarn, 1. bad, gråt uldgarn, en rest lyseblåt baby merino.
Baby merinoen, til højre, fik et fint, men diskret farvespil; ligeledes for det grå garns vedkommende – billede to herover.

Det er altså virkelig skrappe farver, der kommer frem her.
Jeg legede igen den lille kemiker og tog en teskefuld alun og dryssede det forsigtigt ned på det ubejdsede garn i suppen: rent trylleri – der skete noget med farven i samme sekund, krystallerne ramte garnet.
Det kan så få mig til at undre mig over, at man skal bejdse i en time ved 90°, hvis virkningen sker så prompte, men der må jo være forsket i sagen … noget med holdbarhed og/eller farveægtehed, måske?

Hvis der skulle være en derude, der brænder for at strikke sig en sweater i disse fantastiske, neongule farver, så bare hit med garnet, så skal jeg med fornøjelse farve det for dig. Du skal nok være mest til de varme farver …

Reklamer

10 kommentarer

  1. Det bliver et pænt “nej tak” herfra, men spændende er det, og pænt ser det ud – på passende afstand af mit ansigt

    Kommentar af Fru Z — 14. juli 2017 @ 17:00

    • Okay, så du har det også sådan med den farve. Det ender med, at det alt sammen bliver til futter og sokker 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2017 @ 17:11

      • Så kommer du i hvert fald ikke længere væk fra ansigtet

        Kommentar af Fru Z — 14. juli 2017 @ 17:18

        • Nemlig!

          Kommentar af Ellen — 14. juli 2017 @ 17:32

  2. Den rigtigt skrappe gule farve er fantastisk flot!

    Kommentar af Rasmine — 14. juli 2017 @ 18:05

    • Jeg er ikke forbavset over, at du kan lide den – den minder lidt om farven på den rygsæk, jeg syede til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2017 @ 20:01

  3. Hmm, jeg lærte, da jeg fik farvekortet, at sommer og vinter er farver med den blå undertone, altså kolde farver, hvorimod forår og efterår er farver med den røde undertone, altså varme farver. Så man kan godt have en blå farve på, selv om man som jeg er forår, den skal blot være med en varm undertone. Og man kan også godt have en rød farve, som har en kold undertone, og den skal jeg undgå.
    Og det firma, der lavede min farvetest, havde alle farver i paletten, hvor jeg har set andre firmaer, hvor farvekortet var meget skrabet. Men jeg er ikke god i sort og hvid, og jeg har så heller aldrig brudt mig om sort tøj. Men det var en øjenåbner for mig at få en varm koralfarve op til ansigtet. Det var helt utroligt, hvordan øjne og hud fik en helt anden glans.
    Og gul er så ikke min farve, den skal i hvert fald være meget varm i undertonen, hvor jeg synes dine farver har en grønblå undertone, men billeder snyder jo. 🙂

    Kommentar af Lene — 15. juli 2017 @ 18:13

    • Interessant! Jeg har hørt andre, der har fået andre forklaringer end mig på de forskellige årstider, for jeg har sort på hvidt, at jeg ‘blid forår’ (blid, tøhø), og det er de kolde farver ifølge det jeg lærte … men når det kom til stykket, og vi gik i detaljen med farverne, var vi sådan set enige – det hed bare noget forskelligt, afhængigt af, hvem man havde konsulteret, hvilket er forvirrende, for, ja, det var forbavsende, hvilken forskel den rigtige farve kunne gøre for én 🙂
      Jeg tror du og min søster har fået farvekort efter samme koncept, for hun sagde også, at forår er varme farmer.
      Konklusionen er åbenbart, Lene, at vi begge er forår, men du skal have varme farver, og jeg skal have kolde. Det er da lidt sjovt 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2017 @ 19:44


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.