Hos Mommer

27. marts 2017

Hvordan man snyder sig selv

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:53
Tags: ,

P1060184Jeg holder regnskab med mit garn – hvor meget jeg forbruger og hvor meget jeg køber.
Mit garnlager er nemlig for stort; godt nok har jeg sagt til Charlotte, at hun bare skal give det hele til Røde Kors, hvis det bliver hende, der engang skal rydde op efter mig, men der er trods ingen grund til, at de skal kunne åbne en hel garnbutik af den grund. Jeg kender ikke lagerets eksakte størrelse i kilo og gram, kun hvor meget det fylder rent fysisk, hvilket er tre flettede kurve, en lille købmandsdisk og hvad der kan stoppes ned bag hjørnesofaen. Der skal såmænd nok være mange, der har større lager end mig, men det gør ingen forskel på, at jeg synes mit er for stort.
Mit løfte til mig selv er derfor hvert år at have forbrugt mere, end jeg køber, og det er da også overholdt de tre ud af de fire år der er gået, siden jeg afgav det.
I løbet af ni år (= siden jeg startede Excelarket) er der i alt købt 66,476 kilo garn mod 66,928 kilo forbrugt, så totalt set er det ikke ligefrem noget imponerende indhug, der er gjort i det lager, men jeg købte altså også alt for meget i de første fire år efter regnskabsstarten, hvilket selvfølgelig trækker i den forkerte retning, men sådan er statistik jo … hvis man sidder med det ene ben halvt nedsænket i flydende nitrogen og det andet helt nedsænket i kogende vand, skulle man statistisk set have det ganske behageligt.
Hvad der er sket i år er noteret, men ikke regnet med i de to tal … og nu kommer jeg til overskriften.
P1060187P1060191

Jeg har nemlig besluttet mig til at snyde mig selv. Jeg har valgt at tage mig selv meget bogstaveligt og kun lade det garn indgå i lagertilgangsregnskabet, som jeg selv køber. Det garn, jeg får forærende, som fx det på dagens billeder (som er det fantastiske Merinosilk, jeg fik af Ditte i fredags – 100 gram, svarende til næsten 1½ kilometer, suuuuperblødt garn, og alligevel fylder det ikke mere end min østers …), og det garn, som Inge købte og gav mig til det sjal, jeg skal strikke til hende, indgår straks som værende lagergarn og trækker dermed til den rigtige side i regnskabet i forhold til løftet til mig selv.

Er jeg smart? Er jeg naiv? Er jeg lidt dum? Skør? Er jeg bare typisk Ellen?
I behøver ikke nødvendigvis at svare på disse retoriske spørgsmål.
Skal jeg selv svare, bliver det nok et ja til dem alle.

Reklamer

31 kommentarer

  1. Jeg gav faktisk to sække garn til Røde Kors. Det havde ligget så længe i kasserne og jeg havde lært at de farver bare ikke var mig! Nu er der en reol med plastkasser og garn i nogenlunde farvesystem.
    Det er totrådet uld, det meste…. jeg vil prøve spændende garn… Finde et projekt, jeg virkeligt gerne vil eje og så købe garnet til det… Mens jeg leder strikker jeg klude.. og er i haven (i korte intervaller!) Har lovet at strikke Åsemors kofte til min norske forbindelse…. Den glæder jeg mig til at strikke.. og den indgår ikke i mit garnregnskab!
    Jeg er da slet ikke misundelig på dit merinogarnnøgle! Hmmm.! Rigtig god strikkefornøjelse… det kan da kun blive skønt at sidde med…

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 27. marts 2017 @ 12:15

    • Ved du også, hvor mange kilo garn du har? Jeg tør simpelthen ikke begynde at veje det 🙂
      Hvis det altsammen er totrådet uld, må det være dejligt nemt at blande – mit problem er, at jeg sjældent har nok til et projekt, og så er jeg jo nødt til at købe …
      Der er heller ingen grund til at være misundelig – det er noget værre skodgarn!
      Jeg lyver, men hvis nu det hjælper dig lidt … 😉

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 14:16

      • Nej, kender ikke vægten. Prøvede at holde regnskab… men det gik helt i kludder. Jeg har heller ikke nok til en trøje e.l. Garnet blev købt til sjaler i og der skal jo bare bruges meget af mange nuancer. Det kan endnu blive til mange sjaler!
        Jeg er stadig lun på dit garn 😉

        Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 27. marts 2017 @ 16:07

        • Jeg tror også bare man bliver helt dårlig af at vide hvor meget garn vi har.
          Så det hjalp ikke? Ærgerligt … 😉

          Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 16:59

  2. Jeg er nu ikke helt enig.

    Smart: Nej!
    Naiv: Næppe
    Lidt dum: Nej, meget! (I denne sammenhæng)
    Skør: Ja!
    Bare typisk Ellen: Ved ikke, for så godt kender jeg dig ikke, men sikkert 🙂

    Kommentar af Rasmine — 27. marts 2017 @ 12:30

    • Hehe, så det mener du – jeg synes ellers det var så smart at regne det ud på den måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 14:17

  3. En lille last eller pasion må man ha’ lov til at have. Du har måske tendens til at købe lidt rigeligt med garn – jeg kan ikke lade være med at købe kopper og små skåle, selv om jeg har alt for mange i forvejen. Alt kan man modstå – undtagen fristelser.
    Når du er så dygtig til håndarbejde, skal du da også have et godt materialelager 🙂
    Man skal jo dyrke de ting, der giver glæde i hverdagen.

    Kommentar af Randi — 27. marts 2017 @ 12:32

    • Nemlig: Jeg falder for – og køber – flot og lækkert garn uden at ane, hvad jeg skal bruge det til.
      Hyggeligt med lidt forståelse for problemet 😉

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 14:18

  4. For resten – Hvis du ikke havde for meget plads, ville problemet sikkert hurtigt blive løst 😉

    Kommentar af Rasmine — 27. marts 2017 @ 15:01

    • Desværre ikke – jeg havde lige så meget garn i Havdrup … 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 15:15

  5. Med alt det garn har du vel et nøgleskab?

    Kommentar af Eric — 27. marts 2017 @ 16:29

    • HA – ja, et enkelt eller to bliver det jo hurtigt til 😀

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 17:00

  6. Vildt at have et garnregnskab?! Jeg mangler heller ikke rigtig garn – men har ikke nok til at behovet for et regnskab opstår. Jeg er imponeret, Ellen. Både ift. dit garnlager, til regnskabet – og ikke mindste til ‘snyderiet’! way to go! 😀

    Kommentar af /ks — 27. marts 2017 @ 17:07

    • Man kan også se sådan på det, at regnskab er sjovt, også med et lille lager eller forbrug – men tak for at være imponeret 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 18:56

      • Ellen, sådan helt personligt så vil der gå mange år førend jeg kommer til at synes at en hvilken som helst form for regnskab er sjovt – hvis nogensinde 😀 😀 (Min selverkendelse!).

        Kommentar af /ks — 28. marts 2017 @ 17:03

        • Haha, okay – selverkendelse er en god ting 🙂

          Kommentar af Ellen — 28. marts 2017 @ 17:59

  7. “Smart” revideret opgørelsesmetode, da den muliggør, at du også selv kan købe (lidt), uden strikkepindene skal gløde døgnet rundt, men det er vel også årsagen til, at du har udtænkt den!
    Selv holder jeg mig primært til Arwetta (til strømper), totrådet uld (ca. 550 m./100 g.), alpacca og kidsilkmohair (begge ca. 800 m./100 g.) og bomuld 8/4, netop for at undgå for mange slags rester, der hver især skal suppleres for at kunne bruges. Mit samlede garnlager kan lige være i en flyttekasse, fordi jeg med jævne mellemrum strikker resteprojekter (tæpper, tehætter, huer, vanter, sokker, tørklæder, sjaler, baby- og børnetøj, karklude og gæstehåndklæder) til gavekassen, hvor min leg med mange forskellige farver/nuancer (også) kan få afløb.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 27. marts 2017 @ 18:18

    • Godt gættet!
      Det var sådan et lager, jeg gerne ville nå til, men det er for det første nok utopisk og for det andet VIL jeg give mig selv lov til at købe nye og spændende garner, når jeg opdager dem; på den måde kommer der noget dejlig fornyelse med ind i billedet.
      Heldigvis kan tæpperne til Røde Kors strikkes af alle mulige blandinger – bare de ender med at være 1 x 1 meter 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 18:58

      • Ikke gæt, men logik. Resultatet er dog det samme.
        Mvh. og nyd mulighederne mht. garnkøb.

        Kommentar af Kristine — 28. marts 2017 @ 18:36

  8. Giv 20 kg. garn til genbrug. Lad John vælge. Problem løst. Strik af 20 kg før garn købes. Sæt grænse ved 25 kg. Overstiges denne vægt gives 10 kg til genbrug. Ikke så meget pjat.
    Jeg havde en stor pakke A3 papir, som jeg ikke brugte og som børnebørnene ikke tegnede på. De blev vældig benovede da jeg gav børnehaven i nærheden det. Uden anden begrundelse end at jeg tænkte det kunne de have mere gavn af end jeg kunne.

    Kommentar af Jørgen — 27. marts 2017 @ 19:37

    • Det ville jeg ALDRIG kunne gøre – altså lade John vælge – han har jo ikke en pind forstand på, om det er billigt bomuld eller hundedyrt, håndspundet og -farvet uld fra Sydamerika! Jeg tror heller ikke, han ville turde 😉
      Bortset fra det, tror jeg ikke, at jeg har 20 kilo lagergarn – det svarer til 400 almindelige nøgler garn, og det har jeg slet, slet ikke, så tak for forslag – det fik mig til at indse, at problemet ikke er større end som så 🙂
      I øvrigt har jeg flere gange givet børnehaver de helt små rester, jeg gemmer, men ikke får brugt.

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 21:13

  9. Hahaha… kan man kalde det for alternativ regnekunst.. ;-D

    Kommentar af Inge — 27. marts 2017 @ 21:51

    • Hehe, ja, eller kreativ bogføring på den uskyldige måde 😉

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2017 @ 22:14

  10. Man skal aldrig gå ned på garn!!👍

    Kommentar af Fru Moll — 27. marts 2017 @ 23:01

    • DET ville virkelig være katastrofalt! I:-)

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2017 @ 07:40

  11. Hvis man er klar over, hvad man gør, så snyder man da ikke – eller hva’ 🙂
    Jeg har det nok med garn som med vin: Jeg køber ind efter behov. Sådan i det store og hele. Der ligger garn til to projekter, med opskrift og det hele, så det er vel knappest lager, det ligger bare på spring …

    Kommentar af conny — 28. marts 2017 @ 08:46

    • Hmmm … tror du også, at SKAT ser sådan på det? Jeg ville nok mene, at ‘snyd’ indikerer en bevidst handling 😉
      ‘Behov’ er nok også defineret forskelligt af os to … hvis jeg ser et lækkert garn, så får jeg behov for at købe det, selv om jeg endnu ingen anelse har om, hvad det skal bruges til.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2017 @ 11:16

      • Nu tænkte jeg ikke i de store baner, men mere i dine excel-ark-baner 😉

        Kommentar af conny — 29. marts 2017 @ 08:56

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 29. marts 2017 @ 09:19

  12. Syns ikke du snyder…syns du er ret genial.
    Jeg har erkendt at det ikke nytter med garnindkøbsforbud her på matriklen……selve forbudet blir snyd, for jeg finder ALTID en virkeligt god grund til at købe mer garn 🙂

    Kommentar af udvandreren — 28. marts 2017 @ 14:32

    • Hehe, selverkendelse er nu også en god ting 😉

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2017 @ 16:25


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.