Hos Mommer

10. maj 2017

Så kan vi klare os i et par dage …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:52
Tags: , ,

image

Vejret i dag blev lovet vådt, trist, koldt og kedeligt, så vi besluttede i aftes, at vi ville investere i en endagsbillet til Puttgarden og investere i lidt drikke- og andre varer hos Fleggaard i Burg. Alene prisforskellen på tre rammer af Johns yndlingsøl, den alkoholfrie Nordic, kan betale returbilletten et par gange – den man kan nemlig få for 99 kroner, hvis man kan nå at checke ind til hjemturen højst fire timer senere end udturs-checkind. Så det kunne vi godt. Benzinen er også betalt inden for de tre rammer øl … og der blev købt en anelse mere end tre rammer Nordic …

Kender I vinen her? Det gjorde jeg først for nylig, da en nabo forærede mig en flaske som tak for en tjeneste.
Den er aldeles fortræffelig, og jeg gættede på, at den var købt i Meny. Det kan jeg naturligvis ikke vide om den var, men de har den, og når den er på tilbud, koster den en halvtredser – og man får virkelig meget for de penge, synes jeg.
Vi havde ellers vognen pænt fyldt, da jeg opdagede den i butikken. Til 186 kroner for seks flasker! Det kan da nok lige være, jeg fik skaffet plads til to kasser af denne dejlige vin.

Vi havde også lovet at have tre rammer øl med til Sverige som delvis betaling i naturalier for udgravningen i forbindelse med undersøgelsen af vores trekammerbrønd. Det med at få betaling i stärköl gør de en del i, de svenskere, og både de blågule og de rødhvide er glade for den ‘ordning’.
Men det er altså IKKE alkoholfri Nordic, man skal købe til svenskerne! Det blev giraføl denne gang – det ved vi er et hit.
Maskinvaskemidler køber jeg også altid i Tyskland. Og deodoranter. Sæbe. Barberblade. Alt i alt svinger de ting, vi gerne køber dernede, mellem at koste 1/3 og 2/3 af det, vi giver for dem i de danske supermarkeder, så det kan helt klart betale sig at ofre både brændstoffet og billetten på sagen.

Det tog laaaang tid gennem grænsekontrollen i Rødby, hvilket skyldtes en russer, som blev undersøgt meget, meget, MEGET grundigt. Vi sad og blev lige så grundigt irriterede over, at de ikke kunne finde ud af at få verfet ham ind til siden, så vi andre kunne komme videre. Det gjorde de også langt om længe – men først da narkohundene ankom …

Dem, der har ondt af, at der eksisterer noget, der hedder grænsehandel, kan godt få ondt nu af mit indlæg, men så længe det er en mulighed, har jeg tænkt mig at benytte mig af det.

Vi nåede lige at runde Burg, hvor jeg på torvet fik erhvervet mig en stor portion hvide asparges. Manden var ved at pakke sammen, da jeg kom, så han fyldte bare posen uden at veje varen, hvorved jeg fik et helt kilo for bare €5 … det gad jeg ikke brokke mig over …

25. maj 2016

Dagens tåbeligste spørgsmål

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:40
Tags: , ,

Den gps, vores bil er født med, og jeg er ikke altid lige gode venner. Den er meget tungtopfattende, således at man oftest skal angive destinationen mere end én gang. Nogle gange fatter den det første gang, andre gange først efter tredje eller fjerde. Det rækker min tålmodighed overhovedet ikke til, så nu er det blevet sådan, at jeg taster adressen første gang, og så tager John over. Han er nemlig 100 år om at taste med joysticket, mens man de følgende gange kan nøjes med at trykke processen igennem med DONE-knappen.
Vi har lige opgraderet den til at have hele Europa med i stedet for kun Norden, så det var første gang, den skulle afprøves i Tyskland. Det gik meget godt, indtil vi skulle tilbage fra byen Stade. Her kom den med følgende spørgsmål:   
One of the roads of your planned route is closed. Do you want to avoid this road?
Det var da det tåbeligste spørgsmål af alle. Hvad havde den forestillet sig? At man ønsker at strande ved en lukket vej?
John, som er ekspert i ikke at læse små informations- eller spørgsmålsvinduer, svarede NO, men det så jeg heldigvis og fik ændret den beslutning.

Huse mellem Jork og Stade

Jork (ikke York …) og Stade havde vi fået anbefalet af Farmer, så den tur tog vi i går. Området kaldes også Tysklands frugthave, og husene her er en mange kilometer lang opvisning i facader – det virker som om alle har skullet overgå alle de andre.

Huse mellem Jork og Stade

De huse tog vi mange billeder af … alle var forskellige, men da de til sidst begyndte at ligne hinanden, var vi klar over, at vi nok var blevet facademætte.
På vejen tilbage tog vi på Jørgens anbefaling Schloss Ahrensburg med. Vi var ikke inde i slottet, men nøjedes med at gå en tur rundt om det. Vi hørte nemlig den ‘engelsktalende’ guide, og hende skulle vi ikke nyde noget af. Hun ledte efter hvert andet ord og måtte hele tiden have hjælp til at finde de engelske ord. Jeg ville være eksploderet efter fem minutter, hvis jeg var blevet tvangsindlagt til hende.

P1020244Schloss Ahrensburg (3)

Bortset fra, at vejret har været elendigt, kan vi godt anbefale et ophold på Schloss Tremsbüttel. Middagen var udmærket, og morgenmaden rigelig, delikat og med alt, hvad hjertet kan begære.
Og de havde rigtig te! Det kræver næsten en hel række udråbstegn, for det er der stort set ingen, der har mere. Man blandede den selv af rigtige teblade fra dåserne; vandet fik man fra den (elektriske) samovar – en herlig forandring fra det posesavsmuld, man normalt får, og som er årsagen til, at jeg altid drikker kaffe om morgenen, når vi er på ferie, selv i England. Dog ikke hos Charlotte, som naturligvis laver en ordentlig kop te. 
Så ‘ordentlig’, at hendes engelske veninder spørger, hvor hun køber den gode te, hun serverer, og som bliver både forbavsede og halvflove, når hun siger, at den køber hun i Danmark, “for det er jo ikke til at købe en ordentlig te her i England … ”

P1020230P1020229

I går var det 12° hele dagen. I dag var det 13°, da vi kørte fra Tremsbüttel. Da vi nærmede os Fehmern ved middagstid, forsvandt skyerne; da vi nåede til Sydsjælland, skinnede solen fra en skyfri himmel, og temperaturen var 23°.

23. maj 2016

Livet på et slot

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:34
Tags: , ,

Livet på et slot ved jeg ikke så meget om, men Schloss Tremsbüttel har sikkert været glimrende som bopæl. Det er nyt – fra 1894 – og ikke særlig stort af et slot at være (det billede fra forleden dag var slet ikke Tremsbüttel, hvilket jeg først opdagede, da vi kom herned), men rummenes størrelse fejler ikke noget. Vi har fået Julie, som er et hjørneværelse, med entre, garderobe og et stort badeværelse.
Jeg var lidt spændt, for de tilbud, der kommer gennem diverse medier, giver ikke altid verdens bedste værelser … vi fik så heller ikke præsidentsuiten, men dette her er godt nok til selv kræsne og forvænte os og medfører absolut ingen klager fra vores side.

P1020220

Vi er lige kommet tilbage fra en tur i parken, som bl.a. har en smuk japansk have. Sådan en slotspark har også mange store træer, så jeg kunne ikke komme til at tage et billede så langt fra, at det ikke vælter, men vi bor bag den røde cirkel.
Da vi gik ud, snuppede vi et par paraplyer med, for det smådryppede og vi kunne høre torden ikke så langt borte.
Det kom nærmere og nærmere, og fem minutter efter vi landede på værelset igen, åbnede himlens sluser sig i en grad, vi ikke har oplevet længe … man kan godt mærke, at man er kommet sydpå, tøhø. Men det gør ikke spor. Med den voldsomhed går det hurtigt over igen, og så vil vi finde Ristorante Da Mimo i Bargteheide, hvor vi er blevet anbefalet at spise aftensmåltidet. Der hører en tre-retters menu med i opholdet, men det bliver først i morgen.

P1020207

En forhenværende kollega havde foreslået, at vi gik på Kartoffelkeller i Lübeck, hvilket viste sig at være et specielt sted, som vi aldrig havde fundet selv, så tak for det, Hanne.
Vi er inde i aspargessæsonen, så vi valgte hver sin aspargesret til frokost – John en Spargel und Kartoffel mit Schnitzel og jeg en Foliekartoffel mit Spargel und Kochschinke. Uha, de er bare gode, de hvide asparges. Jeg købte 1½ kilo monsterstore af slagsen for bare 25 kroner. Forleden dag gav jeg 45 kroner for ½ kilo i Brugsen. Næsten det dobbelte for en tredjedel – det er cirka en femtedel af de hjemlige priser. Kan man fryse asparges?

P1020213

Ét af de to tårne herunder er skævt, og jeg tror det er det bagerste …
Jeg havde læst, at man i Lübeck skal kigge ind i baggårdene, da de har meget hyggelige miljøer. Den slags skal man vide, for ude fra gaden ser man bare en dør i en væg, som for eksempel den, som ses herunder ved den røde pil (mange er dog lukket af – der er nok for mange turister, der går og glor), ser man det der er vist på nederste billede.

P1020199P1020206

P1020202

2. december 2015

One Night in … Flensborg

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:17
Tags: , ,

Det var desværre ikke så eksotisk som One Night in Bangkok, bare en overnatning i Flensborg – som dog var aldeles glimrende – stort værelse og fin-fin morgenmad. Nu, hvor vi var kommet over Storebæltsbroen og helt til Vestfyn, kunne vi lige så godt køre det sidste stykke vej til Tyskland og få handlet lidt af de våde og tørre varer, der skal bruges i julen.

Vejers Strand

Efter Gorm var det oplagt at starte med at køre en tur helt ud til vestkysten – her Vejers Strand – for at kigge lidt. Og blive blæst lidt igennem … vinden havde ikke lagt sig helt så langt mod vest.
Vi tog den hele turen ned langs vestkysten og ud til Vidåslusen, hvor der var en lidt højere vandstand end sidst, vi var her.
Videre ned til Flensborg, hvor vi havde booket et værelse på det udmærkede Arcadia Hotel, som lå fint ved bunden af Flensborg Fjord.

FlensburgFlensburg (3)

Det lå også lige i nærheden af gaden, hvor de reklamerede med det julemarked, der var den egentlige årsag til flensborg-overnatningen.
Det pisøsregnede hele aftenen, så det julemarked var hurtigt gennemgået fra vores side. Vi nåede at gå det hele igennem, men vi dvælede ikke så meget ved boderne – som i øvrigt for de flestes vedkommende solgte alle mulige og umulige varme drikkevarer – der var ikke meget af alt det andet jule-alt-muligt, som vi nok havde forventet efter at have set de meget store julemarkeder i Berlin for et par år siden.
Jeg ærgrer mig nu godt nok lidt over, at jeg ikke smagte den varme æbletoddy med calvados, som en af dem skiltede med, men jeg var sulten og syntes derfor ikke, det var det smarteste tidspunkt at indtage varm alkohol på. Den smagte sikkert godt!

Helnæs (1)

Efter morgenmaden gik turen atter mod nord, med pitstop ved Fleggaard. Vejret var skønt, så vi undgik motorvejene, lige til vi ramte Nyborg og ikke kunne komme længere uden at bevæge os ind på en sådan.
Turen gik over Sydfyn og helt ud til Helnæs, hvor jeg aldrig har været, men som John kunne huske fra sin tid, hvor han kørte rundt og tilså alle landets benzintanke af et mærke, som ikke findes mere i DK. Han huskede området som verdens ende, men smukt, og ville derfor vise mig det.
Der er forbindelse via en dæmning. Vi kørte ud til fyret, hvor det så ud til at regne i vestlig retning, så vi blev enige om at vende næsen hjemefter.

Helnæs (4)

Det holdt dog tørt til engang i nat, men det passede os fint at være hjemme ved 17-tiden, hvor det alligevel er blevet for mørkt til at se noget.
Jeg elsker at lade mig befragte rundt og kigge på Danmark, som John fra de mange år som salgschef kender meget bedre end mig, og hvor han kørte land og rige rundt i én uendelighed. Det er faktisk utroligt, at han efter det og efter syv år som taxachauffør stadig holder så meget af at køre bil.
Han skal dog ikke høre et ord, for jeg elsker at være passager …

27. maj 2015

Poseidon coming … and going … going … gone

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:56
Tags: , ,

Her kommer Poseidon, midt inde i Minden, hvor Mittellandkanalen krydser Weser – over den. For at komme fra kanalen til floden, skal man igennem en 13,20 meter høj/dyb sluse … den højeste/dybeste, jeg endnu har set. Poseidon forsvandt fuldstændig, mens de 11.300 m3 vand blev hældt ud af slusen.

P1060640P1060643P1060648P1060652

Men jeg kunne godt finde Poseidon, hvis jeg gik hen for enden af slusen – og pludselig var den ude på den anden side.

P1060655P1060656

Efter denne mindeværdige oplevelse fandt vi langt om længe stedet, hvor kanalen går over Weser. Det var lidt af et projekt, men det lykkedes til sidst. Flodbådene her er en anelse større end kanalbådene, vi ser i England.

P1060661P1060663

Efter dette gik turen sydpå for at finde den lille by Heiligenkirche og den fuglepark, der skulle ligge lidt uden for byen.
Det viste sig at være en god oplevelse – der masser af fugle fra hele verden – mange var så tamme, at de helt frivilligt kom hen til en … én af dem forsøgte at spise min regnfrakkelynlås, og en anden var vældig interesseret i Johns kamera.

IMG_4797_MG_3038

Der var grimme fugle, sjove fugle, spændende fugle, larmende fugle, albinofugl (en påfugl), der var store fugle og der var små fugle.
Vi så en storkerede med unge i – hvornår får man lige igen chancen for fotografere sådan en?

IMG_4831IMG_4836

Her er et par af de grimmeste …

IMG_4777IMG_4822

Nu skal I nok slippe – der er 60 billeder til fra fugleparken, men det går nok ikke at prøve at køre alle dem ind i indlægget, selv om det er fristende.
Tiden flyver. I morgen er det allerede hjemkørselsdag, men jeg har fundet nogle grønne veje – altså særlig smukke områder – lidt øst for, hvor vi bor, så vi kører en lille omvej, inden vi for alvor lægger kursen mod nord.

26. maj 2015

Asparges, Blomberg og Lemgo

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:34
Tags: , , ,

Flere har spurgt til menuen i aftes. Forretten var en klar, brun suppe, som smagte mistænkeligt meget af bouillonterning. Hovedretten var for mit vedkommende vildlaks med hvide asparges overhældt med en grøn hollandaise-agtig sauce. John fik en schnitzel med kartoffel-aspargesrösti. Han var udmærket tilfreds, men min fisk var simpelthen ikke frisk, så den oplevelse lod en del tilbage at ønske. Jeg tror dog, at det bliver bedre i aften, men derom i morgen. Vi skulle i morges krydse af, hvilken af de to hovedretter vi ønsker, “for så vil serveringen gå hurtigere”. For det første gik den fint hurtigt, og når vi ikke skal skrive, hvornår mellem 18 og 21 vi ønsker at spise, synes jeg ikke rigtig, at det giver mening.

Gamle husskilte

Vi har travet byerne Blombergs og Lemgos gamle bydele tynde i dag. De er skåret lidt over samme læst – selvfølgelig – overalt var de fine træskærerarbejder blevet renoveret og der var mange steder anført både hvem der havde opført huset hvornår og hvem der havde renoveret huset hvornår. Enten har nogle af dem haft ordblindelignende problemer, eller også bogstavet N blevet spejlvendt et sted mellem 1600 og 1700 (se nederst på collagen). Det ligner Aubreys n’er. Det var dog ikke konsekvent, for der var også rigtigt vendte n’er fra fx 1528, så jeg har ikke helt gennemskuet det.

IMG_4704

Byerne er hyggelige, så vi fotograferede og fotograferede i én uendelighed, men når man så kommer hjem og ser dem, ligner de umiddelbart hinanden ikke så lidt, kunne jeg godt se, men flotte var de nu alligevel, når man gik og studerede alle detaljerne.

IMG_4743Lemgo-gavle

Torturstol til 'hekse'I Lemgo besøgte vi et museum, der illustrerede hvordan det store Hexenbürgermeisterhaus havde set ud oprindeligt (1568), hvordan det var blevet ændret op gennem tiderne, og endelig hvordan det, efter den sidste ejer solgte det, nogle steder blev ført tilbage igen, så man kunne se de oprindelige rum, udskæringerne og farverne. Meget interessant, faktisk.
En af ejerne havde været en særdeles ihærdig hekseforfølger; deraf navnet. Man havde derfor også indrettet det med en udstilling af de torturinstrumenter, man dengang anvendte for at få de stakkels ‘hekse’ til at tilstå. Den sidste heks, der blev forsøgt dømt i Lemgo, blev rent faktisk ikke dømt, for selv under den værste tortur nægtede hun at indrømme at have noget som helst med hekseri at gøre. Utroligt, at hun har kunnet modstå torturen. Man blev da også så tilpas fornærmet på hende, at man forviste hende, samt hendes mand og barn, fra byen – helt slippe for straf skulle hun sandelig ikke. Jeg ville jo mene, at al den tortur var så rigelig straf, men sådan så man ikke helt på det dengang.
Se stolen her – ganske ubehagelig. Og hhv. finger- og benknusere (og mere, som jeg ikke har taget billeder af, fordi det var vanskeligt at få gode billeder gennem glasset). Det har sandelig ikke været rart og trygt at være kvinde i de århundreder, man havde heksejagterne. Den føromtalte borgmester gik så vidt, at han også fik ‘dømt’ både mænd og børn (!) som hekse.
Han har sandelig været en hyggelig fætter …
Begrebet ‘tommelskruer’ bliver pludselig særdeles konkret, når man ser disse instrumenter.

TommelskruerBenknusere

(Til frokost fik vi asparges-risotto … bare til orientering.)

25. maj 2015

På ‘Malerkassen’ i Schwalenberg

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:29
Tags: ,

Schwalenberger MalkastenVi stod tidligt op i morges for at nå 8:20-færgen fra Rødby – det er tid til aspargesturen på Schwalenberger Malkasten, som viste sig at være et hyggeligt sted med gode og hyggelige ansatte. En af dem taler oven i købet dansk, fandt vi ud af – et glimrende dansk, som er klasser bedre end mit noget usikre skoletysk.

Da vi kørte ind i Schwalenberg, blev vi hurtigt betagede af den lille by – det er rendyrket tysk byggeromantisk stil, når den er bedst.
Byen slap stort set uskadt gennem 2. verdenskrig, men når nu så mange tyske byer skulle genopbygges i nutidig stil, ville man da ikke stå tilbage her i Schwalenberg og se håbløst gammeldags ud, så for at få den gamle by til at se moderne ud, lagde man puds hen over alt det oprindelige bindingsværk.
Heldigvis blev man på et tidspunkt klogere og hev pudset af igen og på det nærmeste gennemrestaurerede hele byen tilbage til det oprindelige udseende. De fleste huse er fra et sted i 1600-tallet, kan man se på de mange navne på bygherrer og øvrige tidligere ejere, der var skåret ud i bindingsværket.

Schwalenberg

Jeg gik helt fotoamok, men det var ikke nemt at komme ud på en afstand, så ikke husenes vægge væltede, da gaderne er meget smalle. Der var også en masse biler i/på vejen overalt, men de er måske væk i morgen, når det er hverdag igen?
Vi brugte den første 1½ time efter ankomsten på at gå hele den gamle bydel igennem; både for at nyde den og for at få samlet appetit til aftensmaden. Det er ikke den store sult, der præger billedet, når man ikke har bestilt andet end at køre bil.

SchwalenbergSchwalenberg

Fine huse, fiine dørpartier, en fantastisk udsigt fem minutters gang fra hotellet, masser af tilsyneladende gode turforslag i en skrivelse, som FDM har lagt til os på hotellet – på dansk. Det skal nok blive godt. FDM har haft værelser til rådighed her på stedet i over 30 år, fik jeg at vide, da jeg bookede. Det regnede jeg med borger en del for kvaliteten, da man næppe ville have holdt fast i stedet, hvis det havde regnet med klager over det.

Der har været noget pinsehalløj i byen – tror nok, at der har været noget pinsehalløj i de fleste tyske småbyer – og jeg tror også, at en del af de skæmmende bannere på mange af husene skyldes dette halløj. Flere hundrede birke- og grantræer har måttet lade livet for at kunne pynte gaderne op. Det er slut for i dag, og jeg skal lige love for, at der bliver fulgt nogle branderter hjem. Ikke særlig mange, men de er til gengæld store, dem vi ser …

Schwalenberg

Nu vil jeg tage lidt duftevand på, og så vil vi bevæge os ned og indtage vores Spargelmenu. Spændt på at se, om også desserten er med asparges …

Blog på WordPress.com.