Hos Mommer

25. marts 2020

Så er vi i gang!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:02
Tags: , , , ,

Selv om hele verden er gået stort set i stå, er der stadig en hel del, der skal, kan eller gerne må arbejde.
Alle, der gør en endog meget stor indsats for alle os andre, har min dybeste respekt, og de får heldigvis også meget tak og påskønnelse for det fra høj og lav og fra alle grene af samfundet.
Det har nogle uforudsete aspekter – jeg har fx lige set, at langturschauffører ikke har mulighed for at komme på toilettet eller i bad på rastepladserne. Det kan vel ikke undre, at faciliteterne er lukket ned, men det er noget hø, at disse stakkels mennesker, som skaffer forsyninger til os, ikke længere har adgang til disse basale faciliteter.

P1010145
Der er også nogle, der ‘bare’ gerne må arbejde, hvilket John og jeg nyder godt af lige nu, fordi Flise-Jørgen er gået i gang med vores nye drivhus.
Han er anlægsgartner med sit eget lille enmandsfirma, så han har intet personale, og da han har et arbejde, der foregår i fri luft, har han (endnu, i hvert fald) ingen restriktioner. Vi har ingen problemer med at overholde den reglementerede afstand, og jeg undlader at invitere ham ind på kaffe, som vi ellers har for vane at gøre med folk, der kommer og laver noget for os. Han får stadig kaffe og kage, men han indtager det udenfor.
Og jeg glææææder mig til drivhuset står færdigt!

P1010140

Ture må vi heldigvis stadig gerne gå, også mere end den ene gang om dagen, som det nu er begrænset til i England.
Så det gør vi. Billedet her er fra stien bag Skt. Peders Kapel, hvorfra der er fin udsigt over fjorden. Jeg har aldrig, ikke engang som ung, ønsket mig at bo i en by, og i disse tider er jeg så glad for ikke at gøre det, at det trodser enhver beskrivelse.
 Det er også heldigt, at vi ikke længere har ødegård i Sverige, for vi ville ikke kunne tage derop, så hurra for, at vi ikke bor i vores lille rækkehus mere! Vi kender nogle, der er temmelig ærgerlige over ikke at kunne tage op til deres fristed … jeg føler med dem.
Det er mit indtryk, at flere og flere tager denne situation alvorligt. Der var ingen grund til at klage over noget eller nogen, da jeg i dag var i Meny.
Derfor ville det ærgre mig så meget mere, hvis det bliver sådan, at det er de få, der skal ødelægge det for de mange, men lad os nu se, hvor galt det går …

Man kan også både lytte til og læse bøger. Jeg anmelder normalt ikke bøger; det er der så mange andre bedre kvalificerede der gør, og jeg vil heller ikke komme med anden anmeldelse end at sige, at Hvor Flodkrebsene Synger er en fuldstændig fantastisk bog. Jeg fik den anbefalet af min niece, som ikke kunne rose den nok. Og hun har ret. Jeg var ærlig talt en anelse skeptisk, for jeg havde egentlig regnet med, at jeg ikke nødvendigvis ville mene det samme om en bog som en 29-årig kvinde, men det gør jeg altså. Indtil videre er det årets bog for mig, og det skulle ikke forbavse mig, hvis det forblev sådan resten af 2020. Der skal meget til at slå den.

20 kommentarer

  1. Lyder til, I heldigvis har det udmærket! Hvis alle vil følge de retningslinjer, der er blevet udstukket af Mette og Søren, kommer vi forhåbentlig godt igennem krisen, men når det er sagt, er det trods alt lettere at forholde sig til restriktionerne, holde afstand osv., når man har mulighed for at komme ud i det fri og ikke er lukket inde i en lejlighed i storbyen. Min mand har aldrig været så langt med forårsarbejdet som i år! Vi har også støttet vores lokale havecenter adskillige gange. Hurra for solskinsvejret!
    Tak for boganbefalingen. Jeg fandt den både som læse- og lydbog på Bookmate. Kender du Bookmate – det abonnerer på jeg gratis via TDC.

    Kommentar af Fru Moll — 25. marts 2020 @ 16:59

    • Ja, vi har det godt, tak, og ja igen, du har da helt ret i, at vi med hus og ikke mindst have har det temmelig meget lettere for tiden. Danmark får de flotteste have i historien!
      Velbekomme – jeg bruger også Bookmate, men må dog betale for det 😉 – jeg håber du vil synes om bogen.

      Kommentar af Ellen — 25. marts 2020 @ 17:17

  2. Vi kører efter helt samme principper. Kaffen udendørs og kun én person i bilen/traktoren ad gangen, bortset fra Fruen og jeg, som følges ad -også i forhold til smitte.
    Vi har stadig ældste-svigerdatteren som indkøber af vore dagligvarer, så vi burde være nogenlunde sikrede i forhold til smitte.

    Kommentar af natural2222 — 25. marts 2020 @ 19:12

    • I skulle være så sikre, som det næsten er muligt, men det er jo også meget nødvendigt i jeres tilfælde. Godt, at I har en, der kan købe ind for jer.

      Kommentar af Ellen — 25. marts 2020 @ 19:52

  3. Dejligt at I får lavet jeres arbejde i haven. Og udendørs kaffe er vist meget moderne i disse stunder 🙂

    Kommentar af Lene — 25. marts 2020 @ 19:35

    • Haha, ja, det er vist aldrig set i dette omfang før 😀

      Kommentar af Ellen — 25. marts 2020 @ 19:52

  4. Jeg må indrømme, at jeg også er utroligt glad for ikke at bo i en by. Jeg elsker at bo på landet, og lige nu er det bare lykken. Vi går lange ensomme ture hver dag, og da vi mødte et andet par på skovvejen, blev vi enige om, at det måtte være myldretid… ti hi…

    Den lyder god, din bog. Jeg har været mine reoler igennem – det gør jeg med mellemrum – og har fundet en stak, som lokker til læsning. Jeg når dog næppe dem alle i denne omgang, for jeg har så mange projekter i gang – der skal være tid til det hele… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 25. marts 2020 @ 20:01

    • Hehe, I har det lidt på samme måde som os mht. ‘myldretid’ 🙂
      Man må aldrig gå ned på projekter (eller planer), men det gør I vist heller ikke – god læsning med det, du når at læse 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. marts 2020 @ 20:41

  5. Det er en fantastisk bog. Jeg var vild med den, og har netop foræret et eksemplar til en veninde. “Vores” skov, som især min datter bruger til rideture næsten hver dag, er i øjeblikket aldeles overrendt. Alle dem inde fra byen som ikke kan gå til sport, i biografen eller hvad de ellers plejer, tager tilsyneladende på skovtur lige heromkring, så vi savner vores vanlige ro. Det er dem selvfølgelig vel undt, og der er heldigvis plads nok til alle.

    I morgen møder jeg på arbejde som udlånt fra min vanlige afdeling til et Corona-afsnit. Der skal jeg være i foreløbigt 6 uger. Det er en sær følelse pludselig igen at skulle stå med noget jeg ikke helt ved hvad indebærer. Som nyuddannet læge var jeg tit usikker og bekymret for om jeg kunne gøre det hele godt nok, men de seneste år er jeg langsomt groet ind i mit speciale, hvor jeg nu føler mig tryg og på hjemmebane. Coronaen har ingen af os erfaring med, så jeg håber virkelig også at danskerne udstår karantænen, så vi ikke får mere travlt end vi kan klare.

    Kommentar af lauranga — 25. marts 2020 @ 20:47

    • Åh, det er jeg glad for, at du (også) synes – den var virkelig noget for sig, og jeg åd den råt på rekordtid.
      Bare I har plads nok i skoven, så går det jo, og jeg forstår godt, at alle de ‘indespærrede’ trænger til luft, luft, luft.
      Og jeg kan sagtens følge dig i, at du har det trygt med en arbejdshverdag, hvor du kender både sygdomme(ne) og rutinerne, men selvfølgelig klarer du også coronaudfordringen, især hvis vi andre kan opføre os ordentligt, og du er så en af dem, jeg tager hatten af for. Tak for indsatsen 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. marts 2020 @ 21:21

  6. Jeg priser mig også lykkelig for ikke at være spærret inde i en lejlighed i byen og er taknemmelig for vejret, som gør udeliv til en (lidt kølig) fornøjelse. Tænk, hvis det bare regnede og blæste, som det gjorde for ikke ret længe siden.
    Bogen er for et par uger siden hentet til min læseliste, men jeg har lige et par stykker der skal færdiggøres inden jeg går i gang. Glæder mig til flere byggebilleder!

    Kommentar af fiberfryd — 25. marts 2020 @ 23:28

    • Ja da, hellere kulde og sol end regn, men det er godt nok koldt, når man ikke opholder sig i solen!
      Glæd dig til bogen – og der skal såmænd nok komme lidt undervejs-billeder, hvis jeg kender mig ret 😉

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2020 @ 9:09

  7. Tak for bogtippet. Jeg har sædvanligvis nedprioriteret læsning, men faktisk har jeg læst hele to bøger i år, og den her kommer på min liste.

    Kommentar af Kirsten — 26. marts 2020 @ 11:16

    • Velbekomme. Jeg slår to fluer med ét smæk og lytter til bøger, mens jeg strikker; på den måde får jeg ‘læst’ meget mere end på den korte tid, jeg bruger i sengen på det.
      Der er flere tjenester, hvor udvalget er stort. Jeg bruger bl. a. Bookmate, men Mofibo har vist endnu større udvalg.

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2020 @ 12:40

  8. Sådan et firma med én mand er da guld værd. Hvor dejligt, der er gang i drivhusbyggeriet. Når vi nu skal holde afstand og blive hjemme, så er vejret virkelig med os. Jeg er så glad for gåture i det gode vejr, for havearbejde og en kaffestund i solkrogen.

    Kommentar af Betty — 26. marts 2020 @ 16:23

    • Han er virkelig guld værd: Rimelig i pris og superhurtig. Han er heller ikke helt nem at få fat i – han har altid rigeligt at lave.
      Vi er heldige med vejret – vi nyder det på samme måde som dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2020 @ 18:07

  9. Jeg glæder mig også til vores en-mands-firma-vinduespudser kommer. Tømrer og udskiftning af tagrender kan vi vist vente længe efter. Hvor flodkrebsene synger er formidabel. Har du læst Vibeke Marx’: Jord og hjerte? Den er også god – ikke ligeså god, helt anderledes jordbunden, men rigtig god. Foregår en del i Scotland. Når Ib er ude og holde foredrag – og siger, han ikke skal have noget for det – får han ofte gavekort til boghandler. Så han er begyndt at læse mange skønlitterære bøger og slæber den ene hjem efter den anden.
    På instagram dukkede din korrespondance med din søster pludselig op. Mærkeligt, tænkte jeg. Jeg synes aldrig, jeg har set din Instagram før. Men dejligt, de nåede hjem.
    Jeg læste, at en af dine andre blog-bekendte skulle flytte afdeling og over og arbejde på en corona-afdeling. Hvor må vi være taknemmelige over for dem, som påtager sig eller bliver pålagt at yde så meget for vi andre.

    Kommentar af tingats — 26. marts 2020 @ 19:27

    • Hvorfor skal I vente? Fordi der er to, der skal arbejde tæt sammen, eller hvad? For det er da udendørsarbejde …
      Ja, den var helt formidabel – og tak for anbefaling af Marx’ bog; den er allerede anbragt på min elektroniske boghylde. Hun har skrevet flere, så jeg – det er rart at have gode bøger at se frem til, så jeg håber, jeg vil synes om hendes forfatterskab, men mon dog ikke? Beskrivelserne af bøgerne lød interessante.
      Du følger mig på IG, kan jeg se, men det dukkede måske frem, inden du begyndte på det?
      Jeg er SÅ fuld af respekt og ja, også taknemmelighed, for de mange, der gør en kæmpe indsats i denne verdensomspændende krisesituation.

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2020 @ 20:47

      • Vi bestilte tømreren allerede i sensommeren. Så kom han endelig og lavede det hundedyre plankeværk og reparation på skur/carport – heldigvis til fast pris, for de lavede fejl og måtte pille kanten rundt om carporten ned og sætte op igen. De havde brugt forkerte søm. Det opdagede de da heldigvis selv. Halvdelen af plankeværket måtte også pilles ned og laves om, fordi de to halvdele ikke havde samme afstand mellem plankerne – det opdagede vi – og tømremesteren erkendte det blankt.
        Siden har vi ikke hørt fra ham – dvs. han påstår, han ikke kan skaffe en blikkenslager til udskiftning af tagrenderne, og han har haft alt for meget arbejde (han skal opsætte nyt træ. på udhængene , når tagrenderne er udskiftet.) Vi har en underskrevet aftale. Man skulle da tro, der var nogen, der godt kunne bruge noget arbejde. Men faktisk har jeg ikke den store lyst til, at han kommer og piller ned lige nu, hvis arbejdet så alligevel pludselig går i stå af en eller anden mystisk grund fra hans side. Vi har jo heller ikke den store tiltro til hans arbejde mere, men orker næsten ikke at begynde at finde en anden håndværker, selv om det næsten må blive der, vi ender – engang.
        Så anbefalinger skal ikke altid tages for gode varer. Vi fik ham anbefalet af naboen. Forhåbentlig går det bedre med anbefalingen af bogen.
        Hm… så har jeg åbenbart været inde på din IG. Det huskede jeg ikke. Da billedet dukkede op – ud af det blå – gik jeg ind og likede det. Det undrer mig nu alligevel, at dit billede dukkede op midt imellem alle mulige tilfældige billeder, jeg ikke har bedt om, som f.eks. Megan og Harry, diverse “sjove” dyrevideoer og andet, lige når jeg åbner appen. Det har jeg ikke oplevet med andre, som jeg følger. Måske er det et eller andet system, der har syntes, det var så god en historie, at den skulle spredes 🙂 -Automatiske digitale spor.
        Men nu kalder havemanden. Ha’ en god dag. Spændende, når du får dit nye drivhus.

        Kommentar af tingats — 27. marts 2020 @ 11:57

        • Instagram – og FB – lever sommetider deres eget liv, tror jeg. Det er i hvert fald ikke alt, jeg forstår …
          Den tømrer, altså – jeg ville også være grundigt træt af sådan en knold, og han har da kun fortjent at blive fyret på gråt papir. En lignende murer fik vi også anbefalet engang. Han nåede heldigvis ikke at gå i gang med noget, for vi fandt hurtigt ud af, at en så sløv padde som ham ville vi ikke have noget at gøre med.
          Du må lytte til havemandens kalden – og jeg glæder mig meget til mit nye drivhus 🙂

          Kommentar af Ellen — 27. marts 2020 @ 17:00


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.