Hos Mommer

22. juli 2022

Intet nyt under solen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:56
Tags: , , , ,

Det er hverdag igen. Jeg passer gør mit bedste for at passe min penicillinkur. Jeg har nemlig præsteret at glemme hele to tabletter, hvilket ikke er specielt smart, så nu har jeg lavet mig et lille skema, hvor jeg skal krydse af, hver gang jeg tager en af mine tre daglige doser. Det er nok dels fordi jeg ikke føler mig syg, at jeg glemmer at tage dem, og dels, at jeg ikke tager dem i forbindelse med måltider, men fordeler dem, så der er otte timer imellem. Fint system, når det altså virker …
Udover at gå og lave huskeskemaer til mig selv, går jeg og nusser med at farve lidt garn og ordne lidt i haven.
I morgen får vi venner på besøg og på tirsdag kommer Røde Kors-nørkledamerne til frokost, og så skulle haven gerne se nogenlunde ud.
‘Nogenlunde’ er i orden med mig – jeg får aldrig den perfekt passede have, sådan som jeg oplever dem, når vi en sjælden gang er ude for at se en af de åbne haver, som Haveselskabet formidler en del af hver sommer. Jeg skal aldrig have åben have, selv om jeg på sin vis gerne vil vise den frem, for jeg elsker min have, men jeg gider simpelthen ikke at bruge så meget krudt på at opnå det perfekte.
Den skal naturligvis heller ikke se sjusket og ‘uholdt’ ud, men alt med måde, som min far så ofte sagde, og jeg satser på, at jeg godt kan være den bekendt, når vi når tirsdag.
Sengetøj og håndklæder er vasket – alt er næsten normalt igen.

P1040447

Vi fik lidt regn i går. Ikke så meget, at det battede noget særligt, hvad haven angår, men nok til at danne en lille vandpyt ud for vores vej.
Et ungt par på vejen har en lille pige på knap to år, og i morges fik vi det skønneste bevis på, at i hvert fald noget her i verden aldrig forandrer sig: Er der en vandpyt, så skal der hoppes i den!
Hun var simpelthen ikke til at drive forbi den vandpyt. Den var sjov, så det tog meget lang tid at udforske alle dens muligheder.
John og jeg stod bare, med hvert vores lille smil på, inde i køkkenet og nød synet, så længe det varede.
Jeg er naturligvis ikke ked af, at vores børnebørn er blevet så store og fornuftige, som de er, men lige som jeg nostalgisk kan finde på at tænke tilbage på tiden, da Charlotte var en lille og uskyldig pige, tænker jeg også på den dejlige tid, da Anna og Aubrey var små.
Den tid kommer aldrig igen, men inde i mit hoved står børnebørnenes og selv Charlottes barndom i så frisk erindring, som befandt de sig stadig i den.
Og det er altså ikke fordi jeg er blevet dement og kun kan huske det der var.
Heller ikke selv om jeg skal lave sedler til mig selv …

Advertisement

10 kommentarer

  1. Ha ha ja en lille pige eller dreng i en vandpyt, kan altid få smilet frem, det husker vi godt. Men hvis barnet ikke er til at lokke fra vandpytten og vi har travlt, ja så er det ikke så sjovt mere, det husker du sikkert også. Jeg tager piller lige før frokost, 4 stk. dem lægger jeg frem om aftenen, så ved jeg, om jeg har taget dem, men det er lidt noget andet, når det er en kur, så hjælper det nok ikke på huskeren.

    Kommentar af Lisbeth — 22. juli 2022 @ 20:51

    • Travlheden husker jeg også, ja, men jeg vil helst kun huske de gode ting 😉
      Jeg tror det er noget andet, når det er noget, man skal tage fast hver dag. John har heller ingen problemer med at huske sine piller, men jeg tager normalt ingen former for medicin, og det er jeg jo egentlig ret glad for 😄

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2022 @ 8:25

  2. For mig er haven en del af huset; et sted hvor der skal være tilstrækkelig orden og plads til at leve! Ellers er der ikke liv på stedet.
    Nyd dine møder med god samvittighed 😇
    Børn og vandpytter er en herlig kombi. Jeg ville også have stået der og nydt det 😃
    Vi kom ofte hjem med et par vandfyldte gummistøvler… Især den ene af ungerne var en magnet for vand…
    Det er nemmest at huske medicin sammen med et måltid… Vi satte alarmen i mobilen til, så pilleriet blev passet på rette tidspunkt.
    Sedler ville jeg glemme… 🙈🙉🙊

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 22. juli 2022 @ 22:26

    • Enig, men det behøver ikke at være perfekt, for så kunne jeg ikke lave andet.
      De er så søde, sådan nogle unger – og det er ikke længere os, der får et tilmudret barn ind. Der er mange fordele ved at være pensionist 😀
      Det er absolut det nemmeste, men det med sedlen fungerer fint for mig, når nu jeg har valgt at der skal være otte timer imellem. Vi har nok alle vores metoder, og bare de virker for den enkelte, er alt godt. Mobilalarm er faktisk en rigtig god ide.

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2022 @ 8:29

  3. Oh, fryden ved at lege i en vandpyt …
    Annes forslag om mobilalarm lyder smart, hvis man da husker sin mobil! Jeg har det med at forlægge min, og så må jeg bede Helle om at ringe, så jeg kan spore mig ind efter lyden.

    Kommentar af Eric — 23. juli 2022 @ 8:28

    • Ja, den fryd husker vi nok alle 😀
      Det er en rigtig god ide, men jeg kan ikke bruge den, fordi jeg (heller) ikke har min mobil i nærheden altid.

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2022 @ 8:31

  4. Jeg er lige sat i behandling med noget der helst skal tages på samme tid hver dag, dog kun en gang dlg.
    Jeg har sat en alarm på min telefon, for ellers er jeg sikker på at glemme det, Det var måske også en mulighed for dig?

    Kommentar af Susanne — 23. juli 2022 @ 19:57

    • Det ville nok være en god løsning for mig, hvis det var samme tid hver dag – hvis man kunne vælge at sige fx om aftenen, men når det er tre gange om dagen, dur det ikke for mig, fordi jeg ikke går rundt med min telefon, når jeg er i haven eller et sted i huset, hvor jeg ikke kan høre den. Jeg har nemlig ikke lommer, så jeg kan have den på mig.

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2022 @ 20:19

  5. Jeg havde også stået og nydt synet af regndansen 🙂
    En afkrydsningsskema fungerer, det har jeg også brugt ved en penicillinkur. I dag har vi hver vores doseringsæsker, så er vi sikker på at medicin og kosttilskud huskes.

    Kommentar af Lene — 23. juli 2022 @ 22:53

    • Det er så livsbekræftende et syn 🙂
      Det fungerer nemlig fint med det improviserede skema. John bruger doseringsæske, og det ville jeg også gøre, hvis jeg fast skulle tage medicin.

      Kommentar af Ellen — 24. juli 2022 @ 7:44


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.