Jeg lægger mig fladt ned og indrømmer, at jeg var længe om at forstå alvoren. Den begyndte at gå op for mig, da vi var i England, og mere og mere i de første dage efter vi kom hjem. Meget egoistisk er jeg glad for, at jeg ikke blev født en uge senere, for så var vi blevet beordret hjem før tid. Et lille problem, som situationen er, men man skal jo glæde sig over de små ting.
Det er også en lille ting, at John endelig kunne begynde på sin GLAD-træning i torsdags, blot for at blive ringet op i går og få at vide, at hun har lukket for træning indtil han hører fra hende igen. Øv for ham, men det er der ikke noget at gøre ved. Med sine 74 år er han i risikogruppen. Det er jeg vel også, men mindre end John. Tror jeg.
Vi har ikke hamstret, men forsyninger skal der jo til, og da jeg var i Meny i går morges, var der masser af varer. Selv toiletpapir, selv om det billigste mærke var væk. Er jeg meget flabet og fordomsfuld, når jeg påstår, at det måske siger noget om, hvem der hamstrer?
Der var heller ikke noget af det billige bacon (i tern) tilbage, men masser af forskellige dyrere udgaver – og tonsvis af slagterens eget lækre tørsaltede – men det skal man selvfølgelig selv skære ud … der er jo ingen grund til at bruge tid på at skære bacon i skiver, bare fordi verden er i krise.
De få steder, hvor der var mindre på hylderne end der plejer at være, var der rigeligt af de dyrere varianter.
Og nu skal jeg nok lade være med at vade mere i det.
Landet er lukket. På alle måder lukket. Vi har et par ting ude at svømme lige nu, men lad os se, hvad der sker. Der er ingen der ved hvilken vej det går, men vi håber vel alle på, at smittevejene hurligt bliver lige så lukkede som alt andet blev det.
Jeg har lyst til at gøre som den nuser lille fugl herover: Sætte mig på et naturskønt sted og kigge ud på verden, til den ikke længere er af lave. Ikke af lava, som nogle tror det hedder, men det er dog mere rigtigt nu end normalt, for på en måde kan man nok forsvare at sige, at verden brænder. Den må bare helst ikke brænde sammen.
Jeg har gjort hovedrent i soveværelset. Gør I hovedrent? Eller holder I bare rent?
Parallelt til dem der siger, at de ikke rydder op, men at de holder orden.
Charlotte valgte anderledes: En dag jeg kommenterede det voldsomme rod på hendes [teenage]værelse, hang der relativt kort tid efter et skilt på døren: Her ryddes ikke op. Et geni behersker kaos.
At gøre hovedrent har formentlig ikke den betydning, det havde i min barndom, hvorfra jeg kan huske, hvordan bøger blev taget ud af reolerne, gardiner vasket eller sendt til rensning, alt det løse/håndterlige kom ud i solen og blev vasket og banket og gjort ved. Jeg elskede at banke tæpper …
Mon ikke det gøres anderledes i dag? For mit vedkommende tager jeg et rum ad gangen, når lysten kommer over mig når jeg synes, at nu skal der lidt ekstra til. På den måde bliver det mere overskueligt, end hvis hele hytten skal renses fra inderst til yderst i løbet af et par dage.
Hos Mommer 
Mon ikke alvoren er gået op for de fleste. Selvom der er ufattelig megen information i medierne, synes jeg, at den er blevet væsentligt mindre sensationshungrende end i starten og i stedet mere saglig.
Dog tror jeg, at politikerne kan stå til smæk for beslutningen om at lukke grænserne, da der åbenbart ikke er det mindste sundhedsfaglige belæg for at føre DF’s våde drøm ud i livet. Det er en meget dyr demonstration af handlekraft, og “tilbagebetalingen” er efter alt at dømme meget beskeden. Det er analogt med dengang Brian Mikkelsen sagde, at de konservative havde den holdning, at straf virker osv.
Det sagt, synes jeg generelt, at myndighederne og politikerne har grebet situationen fint an, og jeg er fuld af beundring for deres kommunikation. Jeg må dog indrømme, at jeg hamstrer lidt. Tobak altså – afgiften stiger 1. april.
Vi gør ikke systematisk hovedrent, men der bruges alligevel mere knofedt, fordi det klare forårslys afslører det, vi ikke så i vintermørket.
Kommentar af Eric — 14. marts 2020 @ 15:29
Enig i det med medierne – og journalisterne stiller heller ikke så tåbelige spørgsmål som normalt.
Jeg synes det er underligt, at grænselukningerne skal vare to uger længere end skole- og andre lukninger. Det kan jeg ikke helt se logikken i, og uden det sundhedsfaglige belæg lugter det lidt af en studehandel her midt i alt det alvorlige.
Jeg tager hatten af for Mette F. Hun er ikke politiker lige nu, men statsleder, og det gør hun overraskende godt. Ligeledes Magnus Heunicke og ikke mindst Søren Brostrøm.
Tobak må du gerne hamstre 😉
Det er voldsomt, som solens stråler kan afsløre støv og upudsede vinduer!
Kommentar af Ellen — 14. marts 2020 @ 17:19
Skønt vejr at gøre hovedrent i. Jeg får ikke gjort hovedrent, men kan også huske dengang alle bøger kom ud af reolen hvert forår og blev støvsuget.
Kommentar af Lene — 14. marts 2020 @ 19:43
Det var flot, men koldt! Sengetøjet kom også ud på tørresnoren for første gang i år. Herligt.
Ja, sådan var det dengang 🙂
Kommentar af Ellen — 14. marts 2020 @ 20:36
Herhjemme går vi nærmest i den modsatte grøft ift hamsterne (ja, det ved jeg godt, at det ikke hedder, men det er dét, de er for mig), og har handlet meget småt, da vi i dag skulle starte hjemmet op igen efter to ugers fravær. Der var ellers rigeligt på hylderne.
Ingen af os er velsete på job, og vi kan altså ikke få 8 timer om dagen til at gå med hjemmearbejde i X dage – så jeg forudser, st vi også må sætte andre projekter i søen. Men lad os se – vi er otte i min afdeling, og planen er at vi mødes virtuelt hver morgen og aftaler slagets gang. Måske kan der også blive lagt lidt huslige gøremål ind, men decideret hovedrengøring er jeg altså ikke vild med
Kommentar af Fru Z — 14. marts 2020 @ 19:58
Det var godt, at der ikke var varemangel – jeg tror nu også, at folk er ved at finde fornuften igen. Jeg håber det i hvert fald …
Det er vel heller ikke så tosset at kunne føre nogle af sine private projekter ud i livet, samtidig med, at I får løn for det. Hvis I altså ikke kun får løn for effektivt arbejde – jeg ved ikke hvordan det foregår derude blandt jer arbejdsramte.
Jeg er så afgjort heller ikke vild med hovedrengøring, men en gang imellem skal der altså lige muges lidt ekstra ud 🙂
Kommentar af Ellen — 14. marts 2020 @ 20:41
Måske skulle du have hovedrengjort din krystalkugle, inden du spåede sidst🤔. At ekstrapolere fra vareudbuddet i et vilkårligt supermarked på en vilkårlig dag og tidspunkt er måske friskt nok. Iøvrigt så blev en Netto i Holte nærmest tømt, inden det tv-transmitterede pressemøde i onsdags, hvor Mette Frederiksen meddelte, at DK skulle lukke ned med det samme, var slut, så ……
Mht. rengøring, så får udvalgte områder den store tur, når det er uomtvisteligt tydeligt, at det er nødvendigt, men det er bestemt ikke systematisk, snarere tværtimod og tilfældigt a la konstatering af, at der er meget støv på og bag bøger i bogreolen, når en bog tages ud. Jeg holder ikke orden, men roder og når det bliver til for meget, rydder jeg op til den store 🥇, så alt er ordnet (f.eks. de hullede sokker bliver stoppet), inden det bliver lagt på plads.
Ærgerligt at Johns træning er udsat, men som den gør-det-selv-mand han er, så kan han lave nogle af øvelserne selv😉.
Når I tilhører gruppen af særligt udsatte og i høj grad har mulighed for at undgå smitte, så ville jeg blive hjemme, indtil smittefaren nærmer sig nul for alle, som herboende har kontakt med her eller i udlandet. Det skønnes, at det vil tage mdr., så der bliver god tid til at nyde drivhus og have.
Mvh.
Kommentar af Kristine — 14. marts 2020 @ 20:38
Jeg har bare mine fordomme 😉
Der er heller ikke meget systematik i min rengøring. Det bliver gjort når der trænger. Sommetider trænger der meget 😉
Han ville bare så gerne have haft bare to-tre sessioner hos fysioterapeuten, inden han begyndte derhjemme.
Vi ser hvordan det går – vi følger anbefalingerne. Hvis det er tilladt at rejse, dur det ikke at lade være med at tage på en planlagt tur, for så kunne vi lige så godt have brændt de penge. Det kommer jo også lidt an på, hvortil den rejse er planlagt.
Kommentar af Ellen — 14. marts 2020 @ 20:52
Hovedrengøring var en mindeværdig forårsbegivenhed, hvor alt blev endevendt, luftet, støvsuget og vasket af. Der til når jeg ikke, men tager det lidt efter lidt. Jeg er sikker på, at der ikke er nær så rent hos mig, som i mit barndomshjem; også fordi vi har mange flere ting alle vegne, som samler støv og gør det svært at komme til.
Det minder mig om husmoderafløserne. Sådan en, husker jeg, kom og hjalp til, da min mor havde fået min yngste bror bl.a.
Kommentar af fiberfryd — 15. marts 2020 @ 2:10
Mindeværdig for os, men tror du vores mødre ville have husket de dage med glæde? Det var vist bare noget der skulle overstås.
Støvsamlere har vi også, men tænk på alle de tæpper, der var! Det var der i hvert fald i mit barndomshjem – og også i mine ungdomshjem for den sags skyld.
Din mor var heldig – min fik vist ikke megen hjælp, men vi børn måtte være med, så godt vi nu kunne.
Kommentar af Ellen — 15. marts 2020 @ 16:38
Hvor ærgerligt, John ikke nåede at komme i gang med GLAD-træningen. Kunne den fysioterapeut ikke lade patienterne komme en ad gangen, så hver især fik en individuel instruktion? Måske kunne hun lave en video, hvis hun bliver opfordret. Hun har formentlig god tid nu. John har sikkert mappen med øvelser og instruktion? Det er bare ikke så nemt på egen hånd. De fleste har brug for et blik og en vurdering, om at gi’ den gas eller tage den lidt med ro.
Jeg gør ikke hovedrengøring, men tager et rum sommetider. Men det minder mig om hovedrengøring i min barndom. Det var gennemgribende, men godt tror jeg. Tilsidst skulle gulve ferniseres. Det skulle planlægges nøje.
Kommentar af Betty — 15. marts 2020 @ 13:46
Ja, det var rigtig ærgerligt, især fordi hun sagde, at specielt de første fire gange var det vigtigt at få instruktion, hvorfor han af samme grund ikke fik noget materiale med hjem. Som jeg forstod det på John, fik hun en lodret ordre om at lukke helt.
Du gør hovedrent på samme måde som mig – og jeg havde helt glemt det med ferniseringen. Det var især køkkengulvet, der var det kritiske, for der færdedes vi jo stort set hele tiden.
Kommentar af Ellen — 15. marts 2020 @ 16:42
Fruens genoptræning er også sat på pause. Hun skal -om nogen- undgå virusinfektion, så vi fortsætter med at leve som SPF-grise.
-Og det med rengøring:
“Du Gode. Her ser jo ud, som havde der ikke været gjort rent i 100 år!”
“Det kender jeg intet til. Jeg har kun boet her i 40.”
Kommentar af natural2222 — 15. marts 2020 @ 17:42
Jeg har tænkt på hende, Farmer – hun er virkelig i højrisikogruppen, så jeg forstår godt, hvis I isolerer jer så meget som muligt.
Hahaha – dem kender jeg – de havde et lille husmandssted ved siden af mine forældres gård. Jeg har aldrig set noget så beskidt – det trodser enhver beskrivelse. Mor forbød os gå ind i deres hjem, men jeg var der engang sammen med min far.
Kommentar af Ellen — 15. marts 2020 @ 17:51
Vi havde også et par stykker i området af den type. Det er utroligt; men de var -som jeg husker det- ikke mere syge end alle andre.
Den modsatte type fandtes også. Konerne fra gårdene i byen besøgte hinanden en gang årligt. Min mor kaldte det “Det årlige syn”.
Landsbyens absolut rigeste landmands kone var ikke blandt de klogeste, og havde rengøringsvanvid. Manden måtte stå og barbere sig omme bagved køerne. Det svineri ville hun ikke have indendørs.
Ved “Synet” blev sovekammeret også vist frem.
Et år vovede en af damerne at spørge: “Jamen, Mette Katrine, hvordan kan du dog holde det så pænt?”
“Det er såmænd ikke så svært. Knud og mig, vi sover ude på det ene af pigekamrene.”
Soveværelset stod kun med henblik på at tage sig godt ud ved “Det årlige syn”.
Kommentar af natural2222 — 15. marts 2020 @ 19:23
Jeg tror såmænd heller aldrig, at ‘mine’ var syge, men rent faktisk aner jeg jo ikke det mindste om det …
Du godeste! Morsom historie – for os andre, for den arme mand – han har da virkelig været en tøffelhelt.
Den slags ‘syn’ har jeg ikke hørt om, men vi boede heller ikke i en landsby, så måske derfor.
Kommentar af Ellen — 15. marts 2020 @ 20:57
“Er jeg flabet, når jeg …..” Ja, lidt 😉
Jeg forstår godt, at enlige mødre og/eller store børnefamilier (efterhånden har mange jo 4-5 – måske sammenbragte – børn) – at de føler, de er nødt til at prøve at sikre sig. – og at de er nødt til at købe de billigste varer.
Hamstrer jeg? Det synes jeg ikke. Men søndag aften var jeg ovre i den lokale brugs for at købe nogle af de ting, jeg kunne se, jeg snart ville løbe tør for. Pasta, ris, havregryn, forskellig konserves – makrel i tomat, tun, dåsefrugt, asier, kiks og lidt ekstra kød og pålæg til fryseren. Der var ikke mangel på noget af det i butikken – Kun et rugbrød kunne jeg ikke få. Det var forventligt, når jeg kom lige før lukketid.
Men hamstrede jeg? Det synes jeg ikke. Når jeg valgte at tage over at handle søndag aften, var det ud fra en tanke om, at jo flere dage, der går, jo flere er smittede, og jo større er risikoen for at møde smittede. Søndag aften var vi heldigvis kun tre kunder i den store butik.
Koldingområdet er vist ret slemt ramt. Der er rigtig mange heromkring fra, der har været med en bus dernede i Ischgl og været til afterskiing på den bar, hvor det hele er eksploderet.
Så jeg synes, mine indkøb er udtryk for rettidig omhu.
Kommentar af tingats — 16. marts 2020 @ 18:03
Det er da rigtigt, men det var heller ikke dem, jeg sigtede til.
Og du har ikke hamstret. Det er ikke at hamstre, når man køber det, man står og mangler. Det er hamstring, når man køber mere end to pakker toiletpapir ad gangen, fx. eller fire flasker håndsprit.
Jeg har kun været ude én gang efter de kom med alle henstillingerne, og det var tidligt på formiddagen, hvor der heller ikke var ret mange i supermarkedet.
Puha, så er det da også bare med at passe ekstra på i Kolding – det lyder nærmest som om samtlige gæster i den bar blev smittet- og at alle de har smittet mange andre.
Kommentar af Ellen — 16. marts 2020 @ 21:22