Hos Mommer

3. januar 2021

Er det kun et spørgsmål om prioritering?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:02
Tags: , , ,

Mens Merete boede hos os i julen, fik vi os (bl.a.) en snak om, at vi savnede at komme ud og spise en god og/eller spændende middag. Dvs. … det gjaldt kun for to af os … Merete kunne ikke forstå sådan et savn, og hun gik stort set aldrig ud og spiste. Det blev til en snak om madoplevelser, hvordan sådanne kan defineres og hvordan og hvorfor de opleves så forskelligt fra individ til individ.
Merete elsker sin kajak, sin roklub og de oplevelser, hun får med sig derfra – selvfølgelig deriblandt de helt store og dejlige naturoplevelser. Hun har kajakket på Isfjorden, i de norske fjorde og på de svenske elve. Rundt om Vancouver Island og Bornholm (altså ikke hele vejen rundt …), ja, på snart sagt alle mulige og umulige steder, og hver en tur har været en stor oplevelse for hende.
“Hvis jeg skulle vælge mellem en gourmetmiddag med tilhørende vine og en kajaktur, hvor vi tænder bål og sidder og nyder solnedgangen mens vi tilbereder vores primitive mad … ja, så ved jeg altså godt, hvad jeg ville vælge!”

22 nov 2016 (2)
Jeg ved også godt, hvad hun ville vælge … og jeg forstår hende til dels, for jeg ville gerne have mange af hendes oplevelser – ingen har vel noget imod smukke solnedgange – men selve kajakturen og det at skulle slå et minitelt op og tilbringe natten i en sovepose på et liggeunderlag – det har jeg under ingen tænkelige omstændigheder lyst til! No way! Det er jeg for gammel og for magelig til, men det skal jeg ikke sige til hende, for hun er kun fire år yngre end mig, så i hendes øjne holder den argumentation ikke en meter. Mageligheden er dog ikke aldersbetinget.
Jeg indvendte, at det for os ikke er et spørgsmål om valg, men om tilvalg. Hvis vi blev nødt til at vælge mellem de spændende middage eller fx turene til England, ville jeg ikke være et sekund i tvivl om prioriteringen, men så længe vi er så privilegerede at kunne begge dele, ja, så gør vi begge dele.
Så langt, så godt – det accepterede hun og forstod det også på lidt samme måde, som vi forstod den med lejrbålet, men vi behøvede alligevel ikke at invitere hende næste gang vi skulle på kroophold eller lignende, for det er ikke kun, fordi hun er single, at hun ikke har lyst til gourmetmiddage. Hun vil meget hellere lave maden selv og samle gode venner i hjemmet. Når hun engang får lov til det igen … det er nemlig ikke fordi hun er en madignorant og bare spiser for at leve; hun er supergod til at lave mad og vi andre nyder godt af hendes überlækre frembringelser.

Solopgangen den 2. januar 2021

Men sådan er vi så forskellige. Skulle jeg, som nævnt, vælge mellem ferier og restaurantbesøg, blev sidstnævnte valgt fra, men så længe jeg kan få både i pose og i sæk, vælger jeg det.
Der er bare lige det, at her under coronapesten kan vi hverken få i pose eller i sæk.
Vi har ikke spist ude i tre måneder. Ikke siden vi var i Sønderjylland i begyndelsen af oktober, og som situationen ser ud i øjeblikket, har det vist lange udsigter, inden vi igen får muligheden.
Vi fik maden udefra nytårsaften, og det var fint. Rigtig godt, faktisk, ingen klager herfra, men det er altså ikke det samme, når man selv står for opvarmning, anretning og servering.
Vi havde læst, at der pga. restriktionerne var mange afbud på takeaway til selskaber, men i mine øjne lød det underligt, idet det var ikke noget nyt, at man anbefalede højst 10 personer sammen, og man skal bestille nytårsmad laaang tid i forvejen. Medmindre man bor i København, åbenbart … i Næstved kørte afhentningen på skinner; de havde 100 % styr på logistikken.
Jeg spurgte derfor hos Bækkels, hvorfra vi fik maden, om de havde nogen kuverter til overs, men det havde de ikke. Derimod havde de vældig travlt med at pakke om fra 10 til fx 4-4-2 eller 5 x 2, fordi folk valgte selv mindre selskaber fra, men deciderede afbud? Nej.

Mange taler i disse coronatider om, at “vi ses på den anden side”. Jeg forbinder udtrykket med noget mere endeligt end det i dette tilfælde er ment, men det er måske blevet mere aktuelt end ønskeligt, idet min datter 1. januar skrev til mig, at “vi sov alle fire stille ind i det nye år.”

26 kommentarer

  1. Ja, det med at sove stille ind har også en hel anden mening i min verden… men jeg håber og tror, at din søde datter og resten af familien lever i bedste velgående 🙂 Jeg kan godt forstå, at I savner jeres madoplevelser… men ville det være en idé at lave mad selv? Vi gør det her af og til – laver noget særligt godt og måske lidt besværligt… sammen. Nu er det grøn mad, men det kunne jo være alt muligt. Det hygger vi os meget med – og vi NYDER den lækre mad bagefter.

    Efter vi fik hund har mange ting ændret sig (noget man skal overveje nøje, FØR man anskaffer sig en hund). Vi synes ikke om at lade kræet være alene hjemme i timevis, så han er med. Enten spiser vi – i udlandet, da vi kunne det – på steder, hvor man gerne må have hunden med ind, og det må man heldigvis mange steder. Herhjemme er de kulinariske oplevelser udendørs, men det behøver de ikke at blive ringere af.

    Og når jeg skriver det, så kommer jeg til at tænke på dengang, hvor vi sad på en lille café i en nuttet engelsk by. Udendørs, fordi pladsen inde var så lille med kun tre borde, at der IKKE var mulighed for at tage hunden med ind. Men vi sad fint udendørs og fik serveret et eller anden superlækkert. I det samme begyndte det at regne, og vi pilede over i bilen efter to paraplyer, som vi sad med, mens hunden søgte ly under bordet. Et engelsk par kom gående forbi, smilede anerkendende og sagde: “That’s the proper English spirit”… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 3. januar 2021 @ 11:55

    • Jeg tror de stadig er spillevende alle fire 😀
      Vi laver skam meget mad selv – de aftener, vi ikke får ‘et rigtigt’ (=varmt) måltid, overstiger vist ikke 10 på et år, men prøv at fortælle min John, at det er muligt at hygge sig under madtilberedning … han elsker at spise maden, men så afgjort ikke at lave den. Han hjælper mig, hvis jeg beder om det, men for ham er det IKKE sjovt 🙂
      Heldigvis kan jeg godt lide at lave god og spændende mad, især når vi skal have gæster; det er mere hverdagsmaden, det kniber lidt med, og så er det, jeg stornyder at kunne gå ud for at spise, og vi vælger oftest mad, jeg ikke ville lave hjemme.
      Og dette er netop en del af den meget velovervejede grund til, at vi ikke har hund eller kat. Vi vil ikke undvære den frihed, det giver ikke at have ansvaret for dyr. Bliver vi mindre mobile, kan det genovervejes, men endnu er det udelukket. Det er jo også et spørgsmål om prioritering 😉
      Herlig fortælling om “The proper English spirit” 😀

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2021 @ 12:58

  2. Når man bor i et fremmed land er det nok vanskeligt at undgå, at man mister følingen med nuancerne i modersmålet. Men jeg håber da, at din datter og hendes familie er blevet vakt til live igen 🙂

    Kommentar af Uffe Jerner — 3. januar 2021 @ 12:01

    • Hun serverer godt nok nogle pudsige ord eller vendinger indimellem, og jeg tror da derfor også, at de alle fire er genopstået 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2021 @ 12:59

  3. Vi spiser yderst sjældent ude, faktisk kan jeg ikke huske, hvornår det sidst er sket. I disse tider har vi da slet ikke mod på det, men vi forlader også kun matriklen, hvis det er absolut nødvendigt, fx til lægebesøg. Jeg er nok en madignorant, hvis sandheden skal frem, men jeg har det sådan, at når jeg først er mæt, er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad jeg har spist. Om det har kostet ti kr eller tusind kr betyder nok kun noget, fordi jeg ville have svært ved at få meget dyr mad ned.

    Det sker af og til, at vi sender bud efter en gang kinesisk take-away, men det er mest, fordi Gordon godt kan lide det. Personligt synes jeg ikke, det er pengene værd.

    Kommentar af Henny Stewart — 3. januar 2021 @ 12:02

    • Jeg kender et par stykker, der har det som dig, og jeg forstår dem naturligvis ikke – lige som du nok heller ikke har megen forståelse for mine madønsker og ditto behov, men vi skal heldigvis ikke være ens 😀
      Jeg holder da også med Gordon på det punkt 😉

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2021 @ 13:04

  4. Ja, her under coronapesten kan vi hverken få i pose eller i sæk, og det er et stort savn! Vi bruger take away en hel del som et lille plaster på såret. Vi elsker nemlig at spise ude.
    Det var voldsomt, at din familie i England alle fire sov stille ind i det nye år 🙂

    Kommentar af Madame — 3. januar 2021 @ 12:12

    • Vi er ikke så gode til takeaway som jer og mange andre, men det skyldes især (bruger jeg i hvert fald som undskyldning), at vi ikke har noget lige i nærheden, der er værd at køre efter. Vi har da et par steder i Præstø, men det er det, jeg kalder hverdagsmad, og det kan jeg lave bedre selv 🙂
      MEN … så har vi selvfølgelig michelinrestauranten Frederiksminde, og fordi jeg undersøgte det i forbindelse med svaret på din kommentar, opdagede jeg, at de i weekenderne laver en treretters gourmetmenu til 295 kroner! Det må da prøves, så tak for kommentaren – uden den havde jeg ikke tænkt på at undersøge det 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2021 @ 13:12

  5. Vi vil gerne have i både pose, sæk og kasse, men det kan vi så bare ikke få for tiden. Når vi får ondt af os selv, tænker vi på, hvordan det var under besættelsen, og skammer os lidt. Man kan jo så glæde sig til at tage revanche – i år er der jo brugt langt under budget, så der er noget at slå til Søren med, når vi når dertil 🙂

    Kommentar af Eric — 3. januar 2021 @ 12:54

    • Vi talte pudsigt nok om netop besættelsen forleden aften, og at vi er så meget heldigere stillet nu end dengang, fordi vi ikke har varemangel og vi har – sådan cirka – en slutdato på disse dårlige tider.
      Ja. Stakkels Søren, for jeg tror der vil være mange, der slår til ham, når den tid kommer 😉

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2021 @ 13:15

  6. Jeg vil ikke betegne mig som madignorant. Jeg holder af at spise, men jeg kan glæde mig lige så meget til min morgenmad med yoghurt og frugt som til aftensmaden. Og selv om jeg ikke vælger teltudgaven som din søster, så elsker jeg det simple udendørs måltid, om det så blot er rugbrødsmad med ost i en grøftekant. Lige nu nyder jeg mine hjemmebagte småkager sammen med en kop te, mens jeg skriver til dig. Men at bruge mange penge på mad, det siger mig ikke noget, og heldigvis som du selv skriver så er det helt ok. Det skal ikke skille os ad 🙂

    Kommentar af Lene — 3. januar 2021 @ 13:36

    • Det kan heldigvis ikke skille os ad, nej, for det ville være meget kedeligt, hvis vi alle var ens.
      Jeg vil dog gerne sige, at også vi elsker rugbrødsmaden i grøftekanten. Det er en ganske anden oplevelse, og jeg ville helst ikke være hverken den ene eller den anden ydergrænse for madoplevelser foruden 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2021 @ 13:39

  7. Det var en kedelig sidste besked, men godt, at Charlotte selv kunne overbringe den.
    Det med afbud på nytårs-menuer må, som du skriver, mere dreje sig om ombookninger og ompakninger, hvis ellers de mennesker, der skulle være samlet, bor så tæt ved hinanden, at de kan fordele kuverterne.
    I den lokale avis var der billeder af en kilometerlang kø af biler, der skulle afhente deres nytårsmenuer. Vi må da håbe, at alle nåede hjem i tide.
    Vi har også tidligere benyttet gode nytårsmenuer ud af huset. Fordelen er, at retterne er anderledes, mere forfinede, end jeg selv ville kunne lave dem, men vi blev lidt trætte af hele tiden at skulle ud og varme og anrette ditten og datten lille ret eller tilbehør.
    Men hvor jeg dog savner at komme ud og spise noget mad, jeg ikke selv har lavet. Det kan være hvad som helst. Behøver slet ikke at være gourmet – selv om det er lækkert.
    “I kan da bare bestille noget take-away,” siger Tanja, som på det punkt er ret praktisk og handlekraftig. Men det er altså ikke det samme som at komme ud.
    En kanotur med lejrbål og overnatning i shelter kunne godt friste mig. Efterhånden støder vi jo på shelters overalt, hvor vi vandrer. Så lejrbålet og overnatningen i shelter eller sågar under åben himmel – måske endda under en regn af stjerneskud – kunne sagtens realiseres. Men bliver det til andet end snakken?

    Kommentar af tingats — 3. januar 2021 @ 15:21

    • Haha, det er ganske rigtigt ikke mange forundt selv at kunne aflevere den besked 😀
      Det er lige præcis det med anretning og servering jeg mente med, at takeaway ikke er det samme som at spise på restaurant, så vi er enige der – og så sandelig også i savnet af at kunne spise ude – og nej, det behøver bestemt ikke altid at være gourmet, det skal bare være noget, jeg ikke gør så meget i derhjemme.
      Der er kommet mange shelters, men et hårdt underlag og sovepose … nej, ellers tak. Der var engang, men ikke mere. Jeg elskede at sove ude på terrassen i Sverige, men der havde jeg også en rigtig god gæsteseng til formålet, og terrassen befandt sig i første sals højde, så jeg kunne ikke blive overfaldet af elge eller vildsvin 🙂
      Jeg vil håbe jeres sheltertur bliver til noget, men der er rift om dem. Jeg kan anbefale stjerneskudsnætterne omkring 10. august 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2021 @ 16:21

  8. Vi er enig i det meste, også det med at sove stille ind, den går ikke. Men det med at gå ud og spise, bruger vi slet ikke, jeg kan bedst lide min egen mad, og gider ikke sidde sammen med andre mennesker også selvom det er hver for sig, her er vi helt enige BEnt og jeg. Til gengæld vil jeg heller ikke ud og ligge i telt, det vil Bent gerne, han tager ud i den mørke skov to-tre gange hver sommer på sin cykel og med sit lille telt, han elsker det, jeg elsker at være alene hjemme og nyde min have. Sådan er vi forskellige, men enhver må gøre, hvad de har mest lyst til. Vi ses (måske i min have) men ikke på den anden side 😉

    Kommentar af Lisbeth — 3. januar 2021 @ 16:11

    • Vi skal da heller ikke være enige i alt, og jeg elsker mad, som andre har lavet, selv om jeg vist ikke er helt dårlig til det selv – men vi er helt enige i det med telt i skoven … uha, siger jeg bare. Jeg har en fobi over for skove i mørke, selv om jeg holder meget af dem i dagslys.
      Jeg håber også, at vi kan ses i din have og ikke på den anden side 😀

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2021 @ 16:25

  9. Jeg tror du har fundet en masse gode steder at spise. Jeg ved at de gode steder findes, men somme tider er jeg uheldig eller kommer steder, som er kedelige. Vores lokale gamle posthus, nu kinesisk spisested, har en masse kunder og laver en fin buffet, meeenne altså, nej, det går jeg ikke efter. Derimod har jeg undersøgt om der er en græsk restaurant i Hillerød eller København og om de har take-away – og gid de åbner snart igen!!!

    Var det mon med vilje, at Charlotte skrev “vi sov stille ind …” ???

    Sikke nogle smukke billeder.

    Hvis man sejler kajak er man så tæt på vandet, at alene det er en særlig oplevelse, men jeg vil hellere være i et større skib, gerne en færge med restaurant, når vi nu snakker om at spise ude 🙂

    Godt Nytår!

    Kommentar af Donald — 3. januar 2021 @ 23:43

    • Ja, gid de snart åbnede igen alle sammen – og man er jo desværre sommetider uheldig og finder et mindre godt sted. Jeg elsker også græsk og italiensk mad.
      Jeg har ikke engang fået spurgt Charlotte, om hun ved hvad den talemåde normalt betyder, så jeg bliver dig svar skyldig.
      Et krydstogtskib er absolut at foretrække fra min side, fremfor en kajak eller kano, men det er helt sikkert en anden oplevelse at være så tæt på vandet.
      Tak, og i lige måde til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2021 @ 9:36

  10. Ja, vi trænger snart til et godt restaurantbesøg!
    Som du ved, foretrækker jeg virkelig gode spiseoplevelser, men har ikke det store behov for rejser … Hver sin lyst 🤗
    Takeaway fra bedre restauranter er ikke noget vi rigtigt bruger, men Peter kan godt kan finde på at servere en pizza fra det lokale pizzaria, når han ikke orker at lave mad. Vi har også et fint sushisted, som vi benytter os af ind imellem; det er jeg ret vild med (det er vist også en af de ting, vi ikke er helt enige om).

    Kommentar af fiberfryd — 4. januar 2021 @ 0:00

    • I høj grad, Ditte!¨
      Ja, hver sin lyst – men hvis det er en god sushi, er det okay med mig, selv om det nok ikke var det, jeg ville vælge først. Der er bare ret stor forskel på sushi og sushi, synes jeg – lige som jeg foretrækker pizza, når jeg er i Italien og ikke den fra frysemontren, men der står jeg vist også ret alene 😀

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2021 @ 9:39

      • Der er meget stor forskel på sushi, men en af vore sushirestauranter laver dejlig frisk sushi. De indeholder dog næsten altid ris, så jeg gik ud fra, at det ikke var dit førstevalg … Frysepizzaer er godt nok triste, men en god stenovnsudgave med ordentlige råvarer er ok, også i DK.

        Kommentar af fiberfryd — 4. januar 2021 @ 22:27

        • Det er ganske rigtigt pga. risene, at sushi aldrig vil blive min yndlingsmad, uanset hvor godt det ellers er lavet.
          Det kan være, jeg skal finde et godt pizzeria i min nærhed 🙂

          Kommentar af Ellen — 5. januar 2021 @ 9:12

  11. Smukke fotos. Vi ser ikke solen så meget på denne årstid; men når det endelig sker, er det ofte i smukke udgaver.

    Vi var 7 frisk-testede sammen nytårsaften. Samme hold siden 1980. For en gangs skyld mad udefra, havde flertallet bestemt. Det var standard og ikke mere; men som du er inde på: Sikken et rend frem og tilbage med klargøring og hvilket fråds af små plastbakker!
    375,- pro persona.
    Værst af alt: Der manglede det personlige præg og duften af madlavningen.
    Snakken gik netop om de manglende restaurant-muligheder har skabt et vakuum eller har skabt en vane med at gøre noget ekstra ud af det i eget køkken.
    Jeg hælder til vanens magt. Tænk: Samtalekøkkenet til ½ mill, som stadig mangler 15 års afdrag, viste sig at kunne bruges til at lave mad i.

    Min tro på vanens magt bunder nok også i, at vi så ofte -når vi en gang eller to årligt tager os sammen og kommer afsted- er blevet skuffede over fine og dyre middage.

    Kommentar af natural2222 — 4. januar 2021 @ 6:28

    • Der er da heldigvis fordele ved vinterhalvåret … og jeg ville i øvrigt ikke undvære nogen af vores årstider.
      Vi ser vist ens på nytårsmenuerne. Jeg tænkte netop den aften også over det tonsvis af plastic, der bliver brugt i forbindelse med takeaway – jeg har ikke prøvet at forsøge at gange det op til landsplansforbrug, men det må da forurene omkring lige så meget som så meget andet, folk brokker sig over – fyrværkeriet, fx 😉
      Ikke at det skal gælde som undskyldning for forurening, men nogle gange er det sundt at sætte tingene lidt i relief!
      Interessante tanker om madvaner og restauranter efter corona – svaret finder vi forhåbentlig snart ud af.
      Det er synd, at I er blevet skuffede, når I har været ude at spise.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2021 @ 9:48

  12. Godt nytår til jer. Og dejligt at høre, at det ikke var nogen farvelbesked fra din datter 😉
    Det er dejligt, når man kan få nogle gode lange snakke, når man er sammen i længere tid. Det var det, jeg kom til at tænke på, da du skrev om Meretes besøg.
    Og så nød jeg dine flotte udsigtsbilleder.

    Kommentar af conny — 5. januar 2021 @ 11:08

    • Tak, i lige måde herfra, Conny!
      Det er nemlig dejligt, at man både har tid til at komme i dybden og til at tie stille sammen – vi sætter stor pris på begge dele.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2021 @ 11:33


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.