Hos Mommer

26. november 2016

Sådan sliber man sten

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:06
Tags:

Jeg tror det var Fruen i Midten, der spurgte til stenslibning. Emnet fangede min interesse for nok omkring 20-25 år siden, da jeg på en udstilling så en hel skattekiste fuld af spændende, smukt blanktslebne sten. For at gøre en lang historie lidt kortere, så startede jeg om efteråret på et kursus, hvor vi manuelt sleb halvædelsten og formede dem til smykker, lige som jeg samme år i julegave fik en maskine til tromleslibning af sten. Der er mange år siden, jeg sidst har tromlet sten, men familiens indsamling i efterårsferien af mere eller mindre runde flint inspirerede mig til at tage det op igen. Ungerne valgte hvilke der skulle slibes, og jeg satte gang i processen, som tager omkring en måneds tid.

StenslibningStenslibning

Først tromles ca. et kilo sten seks-syv dage med det groveste slibepulver af fire finhedsgrader. Jeg har korn 60, 80, 220, 400, 600, 800 og 1000 (nogle vil kende disse tal fra slibepapir). Til denne flint har jeg brugt 80, 220, 600 og 1000. Hvad jeg vælger, afhænger af emnet, der skal slibes – der skal helst slibes sten med den samme hårdhedsgrad pr. batch. Flint er temmelig hårdt med samme hårdhedsgrad som kvarts, nemlig 7 (Mohs’ skala).

StenslibningStenslibning

Cirka hver sjette dag skiftes der til et finere pulver, der kommes lidt vand ved, og tromlen startes igen. Den larmer ad pommern til, så den er forvist til garagen. Efter korn 1000 skal der tromles med polerpulver, hvilket fx kan være aluminiuimoxyd. Når processen er slut, har man de smukkeste glatte og blanke sten, som tænkes kan.
Jeg har set flot slebne sten, og jeg har set noget skrækkeligt klamp, som jeg ikke forstår, folk vil give penge for. Min stenlærer (det næste er rent pral) var højlydt forbavset over mit første forsøg … Jamen … det er jo perfekt! Det kan simpelthen ikke gøres bedre! De færreste kan slibe så flot – ikke engang jeg … hvordan pokker har du båret dig af med det? Det er ikke retfærdigt, det her! (Dog med et stort smil på …)

Stenslibning førStenslibning efter

Jeg fortalte hende, at jeg var laborant, så jeg vidste lidt om renlighed og om afsmitning og forurening. Jeg har også en god logisk sans, så jeg kunne godt regne ud, at hvis man ikke gjorde tromle og sten meget grundigt rene efter hvert pulver, så var der risiko for forurening, og hvis der kom grove korn med over til det finere, så kunne det næsten være ligemeget at skifte. Derfor investerede jeg med det samme i en tromle alene til de groveste pulvere og en, der var forbeholdt polering, således at jeg fra start kørte med tre tromler, hvor mange nøjes med én. Det gav pote.  
Faktisk står alt dette i vejledningerne i dag, men dengang var de ikke så gode, og internettet var ikke opfundet. OG en del har vist nok en tilbøjelighed til at tænke årh, det går nok alligevel, selv om jeg sjusker lidt – men det gør det så ikke.

Stenslibning (3) 

Til sammenligning har jeg lagt en usleben kugleflint ved siden af de slebne – forskellen kan man ikke være i tvivl om. Den uslebne er i øvrigt en raslesten; derfor kom den ikke med i tromlen. Stenene bliver nemlig altid mindre under slibeprocessen, og jeg ved ikke, hvor tyk skallen er. De slebne sten er skønne at nulre; nogle bruger at have en i lommen, fordi det kan virke afstressende at føle på noget, som er så lækkert og på én gang stenhårdt og fløjlsblødt.
Næste hold er færdigt om fire dage – de skal med til England, for ungerne vil synes det er sjovt, når de selv har fundet stenene.

Advertisements

22 kommentarer

  1. De ser flot ud. Næsten, som om de er våde. Har du ferniseret dem?

    Kommentar af Henny Stewart — 26. november 2016 @ 18:32

    • Nej, ingen lak – sådan ser de ud, når de har været gennem poleringen, og sådan vil de se ud til evig tid 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. november 2016 @ 19:05

  2. Hvor er de flotte. Jeg er fuldstændig fascineret af sådan nogle sten. Jeg har flere, jeg har købt – jeg kan ikke modstå dem 🙂

    Kommentar af Randi — 26. november 2016 @ 19:04

    • Det er jeg også – jeg faldt jo pladask for dem for de mange år siden 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. november 2016 @ 19:06

  3. Sten er fascinerende… Jeg tager også med hjem fra stranden! Så ligger de i vinduet, til en ny og finere sten kommer med hjem. De tromlede sten bliver så indbydende glatte og blanke. Smukke dekorationssten. Tænkesten; de ligger klar i lommen til at nulre med, mens man grubler…
    Erik sliber sten; facetslibning. Det er også en videnskab for sig. Det er godt nok længe siden, han har arbejdet med det. Det var en fællesinteresse, han havde med svigerfar. Men han har da snakket om at tage den hobby op igen…

    Kommentar af Anne Holtegård — 26. november 2016 @ 19:31

    • Man kan slet ikke lade være med at samle strandsten! Har Erik selv maskinerne til det? Det ville jeg gerne have haft, men de var alt, alt for dyre, så jeg nøjedes med at gå til det på aftenskole i nogle år. Det kan man vist slet ikke mere … Jeg kunne dog ikke slibe facetter, kun cabochonslibninger af forskellig art.

      Kommentar af Ellen — 26. november 2016 @ 19:42

  4. Ja, larmer er det helt rigtige ord. Under en ferie på tre uger hos min datter og svigersøn, havde han sådan et apparat i gang ude i garagen, Det var også der, min datter og jeg gik ud for at ryge – og snakke sammen. Vi var ret irriterede over
    den skrækkelige larm, så hun slukkede konsekvent for det, når vi sad derude.

    Godt en uge efter, jeg var kommet hjem, ringede hun og sagde “Nu får du dårlig samvittighed – jeg har det allerede!” Jeg havde haft mine børn + familie med på forkælelsestur til mit hemmelige sted ved Middelhavet i Italien, og der havde vi fundet nogle meget smukke sten med hvide striber. Tænk, min svigersøn havde havde slebet min datters sten, så de fremstod som noget af det smukkeste. Han havde bare bildt os ind, at han var ved at lave noget andet, fordi han ville glæde hende … Her 15 år efter er de stadig meget smukke, og vore øren har for længst fået normalfarven igen.

    Kommentar af Elsebeth — 26. november 2016 @ 19:35

    • Moralen er … hold op med at ryge 😀
      Det var sødt af svigersøn … jeg har også slæbt uanede mængder af sten hjem, men der er ikke ret mange strandsten, der er hårde nok til at blive rigtig pæne. Men nogle er, og din datter fandt dem åbenbart.

      Kommentar af Ellen — 26. november 2016 @ 19:44

  5. Det er så også en del af din alsidige virksomhed. Flot er det, må jeg sige, og sjovt at du har genoptaget den gamle hobby.

    Kommentar af Jørgen — 26. november 2016 @ 19:37

    • Jeg er så nem at begejstre, og jeg vil helst prøve det hele 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. november 2016 @ 19:45

  6. Åh, sådan een dims har jeg også. Jeg brugte den til at tromle sølv. Smukke sten. Måske man skulle…..

    Kommentar af Anette — 26. november 2016 @ 19:48

    • Sølv? Det har jeg ikke lige tænkt over, at man kan. Sølv er jo blødt – hvor lang (eller kort) tid og med hvilke pulvere sliber man?

      Kommentar af Ellen — 26. november 2016 @ 20:34

  7. Hvor er de smukke 🙂

    Kommentar af Pollyanna — 26. november 2016 @ 22:33

    • Tak, ja, de bliver virkelig smukke 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2016 @ 09:07

  8. Fantastisk flotte sten – jeg er kan heller ikke lade være med at samle smukke sten, men har aldrig tænkt på at polere dem.

    Kommentar af fiberfryd — 27. november 2016 @ 08:18

    • Så er man fri for at rende og gøre dem våde hele tiden 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2016 @ 09:07

  9. Jeg har aldrig vidst noget om stenslibning, det var rigtig sjovt at blive indviet i den kunst. Og resultaterne er bestemt flotte.

    Kommentar af Kirsten — 27. november 2016 @ 09:06

    • Hvis du har det lige som mig, er det altid spændende at vide noget om et givent håndværk.

      Kommentar af Ellen — 27. november 2016 @ 09:08

  10. Smukke, smukke sten, og du kaster dig da over lidt af hvert 🙂

    Kommentar af Lene — 27. november 2016 @ 11:22

    • Man må forny sig! Sagde hun og tog en gammel hobby op igen 😉

      Kommentar af Ellen — 27. november 2016 @ 14:58

  11. Dejligt at blive oplyst. Det afføder nysgerrighed: Kan du også slibe/blanke sten, der ikke er runde? Hvis ja, så ligger det vel lige til højrebenet for dig, at bukke dig ned og samle diabas op næste gang du er “hinsidan”, da sådanne sorte sten nok vil gøre sig godt sammen med dine fiskekugler. Jeg håber på, at dit indlæg er begyndelsen på en føljeton.
    Mvh. og god 1. søndag i advent

    Kommentar af Kristine — 27. november 2016 @ 15:11

    • Det kan man godt, men de afrundede bliver smukkest; jo mere kantede de er, jo længere skal de have med det grove pulver, og alligevel bliver det aldrig optimalt. Det er heller ikke godt at slibe sten, der er meget større end valnødder i min tromle, som er den mindste størrelse, så de vil blive for små til bålfadet. I øvrigt synes jeg, at flint er noget af det smukkeste sorte, man kan finde – diabas er en granitart (dvs. sammensat af flere stenarter), er derfor af forskellig hårdhedsgrad og kan ikke blive lige så ensartet glat og blankt som flint. Jeg har set smykker af diabas. De er flotte, og de er nemmere at slibe i cabochonform end flint, som har tilbøjelighed til at knække – hvilket på det fineste blev udnyttet af dem, der fremstillede flintredskaber.
      Jeg tror det ville blive en lidt kedelig føljeton 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2016 @ 16:10


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.