Hos Mommer

3. marts 2019

I al stilhed …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:02
Tags: ,

 Sidste år inviterede jeg nogle få gæster på min fødselsdag, fordi jeg ville markere, at jeg blev folkepensionist.
Vi var næsten hele familien samlet for 14 dage siden og vi tre søskende skal være sammen igen om knap to uger, så i år er vi bare os to helt alene sammen i dag – ganske efter eget ønske. Ingen venner – ingen familie. Bare tosomhedshygge.
“Hvad ønsker du dig?” spurgte John.
”Ikke noget”, svarede jeg.
Det mener jeg, og det ved han godt – vi lever i en hurtig og privilegeret verden, hvor vi bare køber det vi har brug for – eller lyst til, når vi har brug for det – eller lyst til det. Vi har ikke tid til – eller lyst til – at vente på jul eller fødselsdag.
Mange vil nok være uenige med mig, men sådan har vi det altså her hos os!
John og jeg er stort set holdt op med at give hinanden gaver, og jeg har sagt til Charlotte, at jeg mere og mere kommer til at både ligne og forstå min far, som aldrig ville have gaver – “jeg mangler jo ikke noget”, som han sagde hver gang vi spurgte ham. Dengang forstod ingen af os søskende det, men det gør jeg nu. Det med djævelens vold og magt at skulle finde på et gaveønske er svært. Vi kan sagtens  finde på at give gaver, men oftest i utide og det er impulsive gaver, hvor vi lige er faldet over et eller andet vi ved vil glæde den anden part. Eller barnet. Eller børnebørnene. Eller en eller anden …
Johns gave til mig i dag var derfor følgende:
”Så vil jeg gerne have lov til at invitere dig til brunch på Café Mocca – og jeg står også for aftensmaden”.
Se, det er en gave, jeg sætter pris på! En hel dag uden overhovedet at skulle tænke madtanker – skønt.

Jeg spiste så meget lækker mad på cafeen, at jeg næsten ikke kunne vralte ud til bilen … håber virkelig, at jeg når at blive sulten igen til aftensmaden! Bare lidt …

Der er i øvrigt ikke så lidt sandhed i teksten på det nederste billede, som jeg har hugget fra FB – ikke at jeg gør mig nogen illusioner om, at jeg ser yngre ud end jeg er, men jeg har aldrig vænnet mig til sms-sprog, så jeg skriver altid pæne og grammatisk korrekte helsætninger, når jeg sms’er.

Reklamer

26 kommentarer

  1. Tillykke 😉 Vi giver stadig hinanden gaver. Det er nok overraskelsesmomentet, vi værdsætter, for jeg kan sagtens følge din/jeres tankegang.

    Kommentar af Eric — 3. marts 2019 @ 17:26

    • Tak. og ohh, jeg ville også elske at blive overrasket … det kan John såmænd også, men ikke på gavefronten 😉

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2019 @ 20:53

  2. Tillykke med fødselsdagen. 🇩🇰 Dejlig gave at få! Vi bruger samme model!

    Kommentar af Fru Moll — 3. marts 2019 @ 17:54

    • Tak – det er søreme også en god model 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2019 @ 20:54

  3. Hjertelig tillykke, Ellen og jeg har det ligesådan med sms’er 🙂 Og en gave, som består i ikke at skulle tænke på at servere mad men få det serveret, er også den perfekte gave for mig.

    Kommentar af Lene — 3. marts 2019 @ 17:59

    • Tak – selvfølgelig har du det også sådan, og hvorfor er jeg ikke overrasket over, at du ville blive lykkelig for sådan en gave? 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2019 @ 20:55

  4. Kæmpestort tillykke med fødseldagen, Ellen! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 3. marts 2019 @ 18:35

    • Tak, søde Maude 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2019 @ 20:56

  5. Til lykke med fødselsdagen.
    Skøn gave at få af John.
    Åh ja, vi har jo hvad vi skal bruge, og køber når vi har brug for det – eller lyst til det.
    Jeg ønsker mig som regel “mad” eller til at lave mad af – altså ikke de ferske varer, men sådan noget til lager. Det kan der komme mange spændende retter ud af – når nu madlavning er blevet en passion 🙂

    Kommentar af Kisser — 3. marts 2019 @ 18:42

    • Tak – jeg forstår udmærket, hvad du mener, og hvor er det dejligt for dig (og dine omgivelser …), at madlavning er blevet noget, du går så højt op i 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2019 @ 20:58

  6. Tillykke med fødselsdagen – og måtte aftensmåltidet bekomme dig tilsvarende brunchen.

    Kommentar af Jørgen — 3. marts 2019 @ 19:02

    • Tak. Aftensmaden er udsat til i morgen – vi nåede aldrig at blive sultne nok 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2019 @ 20:58

  7. Tillykke med dagen, Ellen. Helt enig med dig om gaver. Jeg har, hvad jeg har brug for og mere til. Måske lige med undtagelse af garn…. 🙂

    Kommentar af Lone Nielsen — 3. marts 2019 @ 19:06

    • Tak, Lone – og vi er enige i begge dele, for vi får aldrig nok garn! 😉

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2019 @ 21:01

  8. Et forsinket men stort tillykke med dagen. Det var en perfekt gave fra John efter min mening. Og jeg forstår så godt dit synspunkt mht gaver, der absolut skal gives til bestemte anledninger. Det er sådan en visdom, der kommer med alderen 🙂

    Kommentar af Betty — 4. marts 2019 @ 8:12

    • Tak – og ja, det var en god gave.
      Det er utroligt, så klog man bliver med alderen, ikke sandt? Det der med gaverne ved man i hvert fald overhovedet ikke som barn og ung 😉

      Kommentar af Ellen — 4. marts 2019 @ 8:59

  9. Et forslag://

    Honestly, it is not the way I look that reveals my age, it is the fact that I use complete sentences when I write a message with the Short Message Service, also named SMS.//

    Ja, I er priviligeret og må nyde at kunne købe det, der er brug for og lyst til, når det er aktuelt! Herligt. Jeg sætter tæring efter næring og på den måde har jeg også en fornemmelse af at være priviligeret, selv om min ex- siger at jeg aldrig har tjent mange penge. Hvilket er sandt nok.

    Jeg kan godt lide at du invovlerer djævelen når talen er om at man (med djævelens vold og magt) skal finde på gaver. Det er heller ikke min måde at gøre tingene.

    Kommentarerne er også vigtige: Aftensmaden udsat – oh, det minder mig om min ungdoms herlige søndage med middag kl.15 og det var så det. Meget tidsbesparende!

    Kommentar af Donald — 4. marts 2019 @ 11:25

    • Glimrende forslag … men man må nu gerne bruge forkortelser, også i min alder. Du skriver sikkert heller ikke WHO eller NATO helt ud, vel? 😉 Noget andet er, at selvom sms (som det også er tilladt at skrive med små bogstaver) er en engelsk forkortelse, ville en englænder aldrig sige ‘sms’. De bruger konsekvent ordet ‘text’ for det, både som udsagnsord (som på billedet) og navneord – I’ll send you a text when I know the exact date. Lidt pudsigt, faktisk.
      Jeg ved godt, at jeg er privilegeret, for jeg har været der, hvor der ingen penge har været tilovers til noget som helst. Jeg var alene med C i 10 år; det var virkelig hårdt, rent økonomisk set, selv om vi havde det godt, men nu nyder jeg at kunne gøre (næsten) hvad jeg har lyst til. Måske så meget mere fordi jeg har prøvet det modsatte.
      Det var et smart søndagskoncept – måske skulle man prøve at indføre det i Den Stråtækte 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. marts 2019 @ 16:05

  10. Til lykke med fødselsdagen🇩🇰
    Forventningens glæde har ikke gode vilkår hos dig og dine😉. At købe bare fordi man har lyst, praktiserer jeg næsten aldrig og lysten/impulsbehovet forsvinder mestendels hurtigt ud i det blå og så har jeg ikke brugt penge på det og heller ikke belastet miljø og klima. Man skal selvfølgelig købe det man har brug for, hvis pengepungen er til det. Når jeg har brug for noget – udover dagligvarer og andet nødvendigt – der skal købes, sover jeg lige på det, for måske er det et kunstigt behov eller måske findes der en anden løsning som at låne, købe brugt eller tænke kreativt og anvende noget allerede anskaffet. F.eks. da den nedsænkede knap til ovnens temperaturindstilling gik i stykker (knækkede i to dele, så kun akslen var tilbage) og den ikke fandtes som reservedel, så var den umiddelbare løsning at købe en ny ovn, men heldigvis havde jeg en kassabel hulske, hvor det plastikgreb, der dækkede det øverste af hulskeens skaft, lige kunne trækkes af og kortes lidt af, hvorefter det passede på en prik på akslen. Voila nu holder ovnen igen et stykke tid (den er også kun knap 30 år)🙏🏻😇
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 4. marts 2019 @ 18:01

    • Tak – og forventningens glæde trives skam i bedste velgående her hos os. Kan du huske, at jeg skrev hvor forkert det var, at der ikke var nogen rejser der lå og ventede på os i skuffen? Vi glæder os altid meget til vores næste rejse(r). Så kan vi også glæde os til englænderne kommer eller vi skal over til dem. Vi kan glæde os til et snarligt besøg af eller hos venner eller familie. Vi glæder os til havesæsonen starter og til, at det bliver forår og lærken og viben indfinder sig. Forventningens glæde er ikke kun materialistiske ting – heldigvis 🙂
      Og endelig så er jeg heller ikke storindkøber, selv om det måske lød sådan i indlægget. Min bankrådgiver spørger mig til hvert årsmøde, om jeg ikke snart skal til at bruge nogle penge … ifølge ham lever vi nærmest på en sten 😉
      Hvad brugte du resten af hulskeen til? Nej, spøg til side, det var ret fikst repareret.

      Kommentar af Ellen — 4. marts 2019 @ 18:49

  11. Det er yderst sjældent, jeg sms’er, men når jeg gør, nægter jeg at lave bevidste stavefejl, ligesom jeg ikke har ret meget til overs for ret mange “emojis”. Skulle dette sladre om min alder, trøster jeg mig med, at den jo heller ikke er nogen hemmelighed.

    Jeg har en stærk mistanke om, at mange af dem, der betjener sig af “sms-sprog”, simpelthen gør det, fordi de ikke kan andet.

    Tillykke med fødselsdagen igen! Her på lav fejrer vi heller ikke den slags ret tit. I hvert kun, hvis vi skulle have lyst til det. Det er aldrig noget, vi gør, fordi man “skal”, eller fordi det “hører sig til”. Det samme gælder gaver. Der har vi nu udstedt et generelt moratorium, fordi vi har så meget ragelse, at der dårligt er plads til mere.

    Kommentar af Henny Stewart — 4. marts 2019 @ 18:22

    • Me too – og det må også gerne sladre om min alder, som heller ikke er nogen hemmelighed.
      Jeg har også en vis aversion mod ‘bør’, ‘burde’ og ‘skal’. Der er ikke nogen, der skal fortælle mig, hvad der forventes af mig.
      Man kunne fristes til at foreslå, at jeres næste ‘gaveønsker’ bliver i form af “jeg ønsker mig, at du finder mindst fem ting, der skal ud af huset!” 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. marts 2019 @ 18:54

  12. Stort TILLYKKE. Det lyder som en dejlig dag. Kan genkende og er enig i dine refleksioner. Vi har i mange år givet hinanden bøger. Gaven vælges selvfølgelig ud fra en vurdering af, hvad modtageren må forventes at ville synes om, men også en bog som giveren gerne selv vil læse. Det giver fælles oplevelser og efterfølgende et godt grundlag for drøftelser på et fælles grundlag.

    Kommentar af Ib Hansen — 5. marts 2019 @ 7:41

    • Tak, Ib. Hvor hyggeligt, at du kigger ind 🙂
      Bøger er en god ide – dem kunne vi ikke leve foruden, så det en god løsning, du og Annemarie har fundet frem til.

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2019 @ 8:58

  13. Et forsinket tillykke med dagen. Gaver er også næsten afskaffet hos os. Jeg fandt dog en god, sidst jeg havde brug for det – synes jeg da selv – nemlig invitation til en portvinssmagning, hvor jeg selv skal være deltager nr. 2. Den er jo lidt i familie med din brunch.

    Kommentar af Kirsten — 6. marts 2019 @ 13:30

    • Tak … det er de bedste gaver, når man også selv kan få glæde af dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2019 @ 16:56


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.