Det er mandag, og det er første mundbindsfri dag i mange måneder. Da vi var i Næstved i formiddags, var der mange glade ansigter at se, så der var andre end os, der nød at slippe for at have underansigtet pakket ind.
Først fik vi investeret i vores nye køleskab. Det er svært, grænsende til umuligt, at finde et amerikanerkøleskab, der ikke er af stål, men det er et ultimativt krav fra min side, at det skal være hvidt. Jeg har tilbragt for meget tid i laboratoriemiljøer til at synes det er smart at have store flader af rustfrit stål hjemme i mit eget køkken.
Vi fandt et Samsung helt mage til det, der nu skal skiftes, men det er fint, for det har vi været meget glade for, og så har vi gratis ekstrahylder. Isterningdelen har været særdeles ustabil i mange måneder, og nu er mekanikken gået helt i stykker. Vi aner ikke hvor gammelt køleskabet er, for det stod her da vi købte huset for syv år siden, og Finn kunne ikke huske hvornår det var erhvervet. Det var begyndt at ruste igennem ved vandtapningsstedet, så det synger nok på sidste vers. Det er sikkert også en værre strømsluger. Godt nok kan vi – måske – overleve uden isterninger, men vi tør ikke vente på, at resten af mekanikken – eller elektronikken – går helt i stykker, for der er 14 dages leveringstid på det nye. Den går ikke her i sommertiden.
Det er dyrt at blive gammel! Til køleskabets pris blev der lige lagt næsten 50 % oveni til fragt, indslæbning og montering af nyt, samt udslæbning og bortskaffelse af det gamle. Det var bare nødvendigt, for sådan et er et rigtig stort monstrum, som John og jeg ikke har en kinamands chance for at bakse rundt med uden et par hjertestop og dårlige rygge til følge. Sidstnævnte er selvfølgelig lige meget, hvis førstnævnte er effektivt nok …
Derefter ikke bare “skulle jeg være gået til Louis Nielsen”. Jeg gik til Louis Nielsen. De har gentagne gange via mail opfordret mig til at kigge ind til en synstest, for det var ved at være længe siden sidst. Jeg fik nye briller i 2016 og fik synet tjekket i 2018, hvor der ikke var sket nogen ændringer, men nu synes jeg ikke længere, at brillerne fungerer optimalt.
De havde tid et kvarter efter, så det var fornemt.
Synet var ikke lige så fornemt. Der var ingen stær og trykket var fint, men mine øjne er begyndt at modarbejde hinanden, så det er ikke så underligt, at brillerne ikke virker så godt. Jeg er blevet mere langsynet på det ene øje og mere nærsynet på det andet – begge havde flyttet sig 0,5, og bygningsfejlen havde også ændret sig. Den slags sker jo. Det sker også for min krop, der efterhånden er én stor bygningsfejl …
Det blev derfor til nye briller og solbriller – sidstnævnte var helt tilbage fra 2014, så de skulle også skiftes. Igen ikke underligt, at jeg ikke syntes jeg så helt skarpt nok, da jeg kørte hjem fra Udsholt i går.
Selv om jeg får to briller for ét pars pris, blev det alligevel næsten 6000 kroner.
Med dårligere syn og køleskab i udu er der ingen som helst problemer med at få udgifterne til at slå til i denne måned!
Billedet har intet med dagens begivenheder at gøre, men er fra en skøn, skøn sommerferie med hele familien i Toscana, hvor vi boede i en olivenmølle. Et fantastisk sted!
John og jeg var slankere, Malle, som ses foran John, har selv fået barn, de to personer til højre i billedet er her ikke mere. Min mor døde i 2001 og Henrik alt for ung i 2019.
Billedet er 25 år gammelt. Jeg går med den T-shirt endnu, og den er stadig pæn! Vores køleskabe bliver udskiftet oftere end min garderobe …
Hos Mommer 
Ja underligt nok er det dyrt at blive gammel, for vi får jo færre penge, men det er der ingen, der tager hensyn til. Måske Louis Nielsen en smule, men det er stadig mange penge, især når køleskabet ikke vil længere. Ja så er det, vi skal have noget på kistebunden, det kan også være vi har, for vi har ikke kunnet bruge mange penge i coronatiden, og I har ikke kunnet komme ud og rejse. Men nu får du i hvert fald nye briller.
Kommentar af Lisbeth — 14. juni 2021 @ 15:51
Det skal nok gå alt sammen – vi har nemlig lidt på kistebunden, og det er vi selvfølgelig glade for.
Jeg har fået nye briller – eller har på næste fredag, de skal jo lige laves. I Ungarn! Så nu kan jeg også se noget, når vi engang kommer ud at rejse 🙂
Kommentar af Ellen — 14. juni 2021 @ 16:39
Udgifter har det med at komme i bølger, og så er det tegnebogen, der skal være kystsikret. Køleskab kan man ikke undvære, og er man afhængig af briller, dur det ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Du skriver, at I var slankere, da I var i Toscana, men kan du passe den samme T-shirt, kan det ikke være så slemt 🙂
Kommentar af Eric — 14. juni 2021 @ 15:55
Det har de nemlig, men vi har heldigvis en god kystsikring, så kompromiser er et no go 😉
T-shirten var rigeligt stor i Toscana; det er den ikke mere, men okay – som du siger, er det så heller ikke værre, men nogle kilo er der altså desværre røget på 😪
Kommentar af Ellen — 14. juni 2021 @ 16:42
I fik købt nogle gode og nødvendige ting, men det var en større udskrivning 🙂
Jeg bruger også Louis Nielsen og har været godt tilfreds hver gang.
Haha – sjovt at jeres køleskabe bliver udskiftet oftere end garderoben, men jeg har nu også tøj, der har været i brug i mange år.
Tænk engang, nu virker WordPress som det skal – hurra 🙂
Kommentar af Madame — 14. juni 2021 @ 19:57
Ja, det gjorde lidt ondt i tegnebogen, men udgifterne var ikke til at komme udenom, desværre.
Rart at høre, at du også er tilfreds med LN.
Jeg bruger stadig et par ting, der er 28 år gamle – vi passer godt på vores tøj, vi to 😉
Hurra! – Hvor godt, men hvorfor det nu igen virker, aner jeg ikke! WP lever sit eget liv en gang imellem.
Kommentar af Ellen — 14. juni 2021 @ 20:39
Tillykke med det hele 🙂 Godt at vi kan betale os fra vores skavanker med synet. Vores krop er ikke beregnet til at blive så gammel som vi er 😉
Kommentar af Lene — 14. juni 2021 @ 21:54
Joh tak 🙂
Ja, noget kan man betale sig fra, andet ikke, men jeg vil hellere blive gammel med en bygningsfejl end ikke blive gammel med en perfekt krop 😊
Kommentar af Ellen — 14. juni 2021 @ 22:06
Ingen rustfri døre her! Det er jo bare et modefænomen. Måske nogen drømmer om at lave deres køkken om til et laboratorium?
Godt at I fandt et magen til det gamle.
Man bruger en del opfindsomhed for at kompensere for “kroppens bygningsfejl”, – men det kan godt betale sig, synes jeg, – at være forsigtig og ikke gå til “korporligheder” når man skal beskære, klippe, grave, luge. Bare stille og roligt og ikke for længe ad gangen.
De gamle billeder sætter tingene i perspektiv – hyggeligt billede fra Oliemøllen, og Malles barn må gerne se mor i egen høje person engang har været barn. 🙂
Kommentar af Donald — 14. juni 2021 @ 22:47
Jeg ved ikke, hvad de drømmer om, jeg får nærmere mareridt af rustfrit stål 🙂
Det kommer for det meste helt af sig selv, det med ikke at gå til ‘korporligheder’ – nogle gange er jeg dog ret øm i kadaveret hvis jeg er gået for hårdt til den i haven.
Det må Malles barn selvfølgelig gerne; endnu er hun bare et år gammel, men mon ikke familiebillederne kommer frem på et tidspunkt?
Kommentar af Ellen — 15. juni 2021 @ 8:49
Billederne kommer frem på et tidspunkt – jada! Det er jo det man tænker, – næste generation vil mindst én gang tænke over hvad de er kommet af og hvor underligt det er at man bliver født …
Kommentar af Donald — 15. juni 2021 @ 11:52
Det vil den næste generation på et tidspunkt – heldigvis da! Man skal bare huske at spørge de gamle i familien i tide, hvis man vil vide mere om slægten, for lige pludselig er de/vi væk, og så er det for sent.
Kommentar af Ellen — 15. juni 2021 @ 16:17
Godt at høre, at nogle er tilfreds med LN – lige nu er jeg ikke. En ting er, at de havde givet forkerte instrukser til Ungarn, så glassene blev forkerte i første omgang, en anden ting er, at jeg faktisk ikke synes, jeg ser bedre med de nye briller. Jeg må have booket en tid til genprøvning.
Til et pensionsseminar sagde en af oplægsholderne, at man ikke skal tro, at man kommer til at bruge færre penge i løbet af sin pensionisttilværelse – de bliver bare brugt på noget andet til sidst end i starten. Først rejser man -eller hvad man nu foretager sig – senere har man brug for at betale sig fra forskellige ting (havearbejde, indslæbning af køleskab).
Uh, jeg bliver helt rejselysten af at se billedet fra oliemøllen 😉
Kommentar af conny — 15. juni 2021 @ 12:18
Irriterende! Jeg har faktisk prøvet lidt det samme, hvor det dog var optikerens skyld. Jeg syntes ikke, at de nye briller var en pind anderledes end de gamle, så jeg bad om en ny test med en anden optiker. LN ‘åd’ den, målte mig og beklagede – sagde at det var deres fejl, og selvfølgelig fik jeg to par nye briller uden beregning. De virkede …
Næste gang var den optiker ikke ansat mere, men den eksakte grund til det kender jeg i sagens natur ikke.
Det havde den oplægsholder jo så ganske ret i. Jeg hørte (også på et rollatorkursus), at man skal helst skal budgettere med at kunne opretholde 75 % af den indkomst, man havde som arbejdsramt, hvis man vil opretholde samme levestandard, for de fleste udgifter er jo de samme efter som før pensionen, minus nogle få ting, som fx transportomkostninger.
Vi glæder os til at kunne rejse igen, men i mellemtiden må vi nøjes med minderne 🙂
Kommentar af Ellen — 15. juni 2021 @ 16:24
Ved du godt, at man sagtens kan lave isterninger i en isterningepose i fryseren 🙂 🙂 🙂 🙂 Så et nyt køleskab, bare fordi du ikke kan ryste isterninger ud … 🙂 🙂
Halvdelen af vores komfur satte ud for en tid siden, og det viste sig at være svært at finde et nyt, der passer til udskæringen. Det, der var standardmål for tyve år siden er åbenbart ikke standardmål nu længere. Men en meget serviceminded ung sælger tilbød at komme ud og tjekke målene og så undersøge, hvad han kunne finde.
Med blødende hjerte besluttede vi også at udskifte vores fryser. (Det vidste han ikke, da han tilbød at komme. Det nævnte vi først, da han havde kigget på komfuret.)
Men det var med blødende hjerte, for når nu noget fungerer ….
Tænk engang, vores fryser er 41 år gammel og kører stadig fint. Dvs. den bruget jo nok alt for megen strøm, og når vi gør det på den måde, slipper vi for, at den pludselig en dag bare går i stå.
Og med den entusiasme, den unge fyr udviste, og med forventning om et godt tilbud ved at slå de to ting sammen, syntes vi, han skulle have salget. Og vi tror, vi fik et godt tilbud med montage og bortkørsel af det gamle inkluderet.
Nu vil han af egen drift gerne komme forbi for lige at tjekke målene igen, for de ligger åbenbart lige på kanten af, hvad de helst skal være.
Det bliver nok efter arbejdstid lige som sidst, hvor han undskyldte, han tog vores tid, men det var da hans fritid, der blev taget. Flink fyr, uden at det blev for meget.
Vores tørretumbler er vist 34 år gammel, fra dengang vi fik Tanja og mere vasketøj, men den får lov at bruge den strøm, den nu engang gør. Vi bruger den ikke ret tit, men lufttørrer hellere. Men det var godt nok kram, man fik dengang. Jo ældre, jo længere levetid havde mange af maskinerne.
Men uha – nye briller. Det trænger jeg også i den grad til. Jeg kan ikke fordrage den der synstest, hvor jeg aldrig rigtig kan bestemme mig til om… er det bedst nu – eller nu, nu eller nu …..
Kommentar af tingats — 15. juni 2021 @ 16:23
Det er ikke helt sådan, Anne Marie 🙂 Vi har længe bekymrede for, at det hele nok snart stod helt af, og da vi ikke ville risikere ventetid på nyt (udvalget var jo ret begrænset), ville vi hellere tage det i opløbet frem for at skulle undvære i bare kort tid her i varmeperioden.
Den service, I var ude for, er da vist usædvanlig god, hvilket man naturligvis ikke gider brokke sig over – hatten af for flinke unge fyre 😉
Men de der briller må du vist hellere mande dig op til at få – det går ikke, at du ikke ser godt ud. Du skal jo i øvrigt være længe om at bestemme dig og bede optikeren om at køre lidt frem og tilbage for at være helt sikker – fik jeg engang at vide af John, som har haft briller hele livet.
Kommentar af Ellen — 15. juni 2021 @ 16:35
Behov er så forskellige. Medens jeg gennem mine læsebriller fra Biltema (3 par for 50,-) læste dit indlæg funderede jeg over, hvor mange år det er siden vi sidst har brugt en isterning her i huset.
-Men du har ret: Begynder en ting som køleskabet først at drille, kommer der hurtigt mere til. Ud til højre og ind med et nyt. Trist, men sandt.
-Og synet kan svækkes og gøre knuder når som helst. Hos mig er det mest hørelsen, som stiller stadig større krav til teknologien. Teknikken hos Oticon og min tiltagende døvhed har i årevis kæmpet. Her under mundbindstiden her jeg dagligt kunne konstatere, at jeg stort set er døv, og alene klarer mig på mundaflæsning.
Det er i øvrigt sært, at høreapparater er gratis, når briller kan koste en mindre formue.
Kommentar af natural2222 — 15. juni 2021 @ 23:26
Ohh, jeg elsker mit isnende kolde vand hele året rundt 🙂
Nemlig, og det har kørt støjende og for længe ad gangen i et stykke tid, så vi turde ikke vente længere.
Det er synd med din hørelse, men de er nået utrolig langt. Min kusines mand er helt døv uden sine høreapparater, men han hører fint med dem. Han har i mange år været forsøgskanin hos Oticon (tror jeg nok det er), men det er jo godt for ham.
Det er lige som med læger kontra tandlæger … lidt underligt, at der skal være den forskel. Men når det er sagt, er de billigste (som er dem, man får gratis), meget langt fra at være så gode som dem, man betaler ekstra for. John betalte 11.000 kr for sine efter fradrag af tilskuddet, men han kunne simpelthen ikke holde de billige ud; der var flere ting, der generede ham.
Kommentar af Ellen — 16. juni 2021 @ 12:17