Hos Mommer

11. december 2020

Minderne har man da lov at ha’ …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:43
Tags: , , , ,

I morgen bliver min datter 44 år. Jeg syntes jeg var betænkelig tæt på halvgammel, da jeg selv var 44 år, men sjovt nok synes jeg ikke, at min datter er det. Hun er stadig en relativt ung kvinde i sin bedste alder. Men okay … hvis jeg skal se tilbage, så var det bedste tiår i mit liv da jeg var mellem 35 og 45 – af forskellige årsager, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.
Det er pudsigt, som alder er et relativt begreb. Tim er 47. Da det som teenager gik op for mig, at jeg ville være 47, når vi trådte ind i det nye årtusind, tænkte jeg, at puha, det er en vildt høj alder, og ville jeg mon overhovedet komme til at opleve det?
Det gjorde jeg som bekendt – foreløbig er det 20 år siden, jeg ‘overlevede’ Y2K (Year 2 Kilo), som det hed på arbejdet, og hvor der blev sat mange og dyre ressourcer ind på at tjekke elektronikfunktionaliteten. ALT blev valideret, selv ting, som ikke indeholdt en chip, og jeg griner endnu over det, som jeg også gjorde dengang. Jeg stod allerbagerst i køen til at deltage i det pjat, som jeg anså det for at være, og håbede inderligt, at min chef ikke ville melde mig ind til projektet, for selvfølgelig ville tingene virke, også efter nytårsaften 1999/2000. Når et eller andet var valideret og fundet okay, blev der sat en mærkat på med Y2K, så ingen skulle være i tvivl om, at her var alt i orden.
De fandt ikke så meget som en lillebitte dims, der ville gå i sort nytårsaften, men det havde kostet firmaet (ganske som for mange andre firmaer) penge at konstatere det. Man sagde better safe than sorry, og det kan der selvfølgelig være noget om … men jeg hørte nu heller aldrig om andre, der havde fundet noget, som ikke virkede, selv om journalisterne kørte ud i store dommedagsoverskrifter, at ens kaffemaskine eller hårtørrer risikerede at eksplodere kl. 12 nytårsaften. Det må siges at være årtusindets practical joke, en eller anden havde fundet på. Sådan ser jeg på det, og jeg er ikke bagklog, for jeg hævdede det allerede inden man satte det hele i værk. Det virkede simpelthen ikke logisk, at det skulle kunne ske.

Tilbageblik … nostalgi … et anstrøg af rørstrømskhed … de samme tanker må Tim have haft i går, da han sendte mig både nye og ældre billeder af hus, have, kone og børn. Jeg tror, at han er klar over, hvordan jeg har det med ikke at kunne komme til at se dem derovre, hvilket han ikke skal høre noget for, og jeg sad da også bare og nød billederne – og har valgt kun at sætte nogle i fra i år.

The Malt House 2020A room with a view

Herover det for nogle af læserne så velkendte, og, for mit vedkommende meget savnede, hus med de smukke sash windows, der også er bay windows. Jeg har lært en del om engelsk arkitektur og fagudtryk i min tid som mor og svigermor til et par, som har ejet/ejer et hus, der kan dateres tilbage til hhv. 1310 og 1410.

Dinnerplate 2Dinnerplate 1

Charlottes første dinner plate dahlias. De er virkelig store – hun måtte bare eje sådan en, da hun så, hvor stor min blev.
Det bliver Aubrey også. Altså stor … da vi var derovre i marts, var han netop vokset Anna (på 158 cm) over hovedet, og da de var her i august, var han lidt højere end mig, dvs. omkring 170 cm. Nu nærmer han sig med hastige skridt 180 cm, hvis ikke han allerede er der – det er helt vildt, som han er vokset i år; jeg troede ikke, man kunne vokse så meget på så kort tid.
(Og her kan selv moar se, at C ikke er 20 år længere … hun har jo fået rynker!)

26 kommentarer

  1. Sikke nogle dejlige billeder! Jeg er vild med Charlotte og Tims hus, og det er da utroligt, at deres hus er så gammelt.
    Børnene ligner jo næsten voksne mennesker!
    Jeg kan også huske al virakken ved årtusindskiftet.

    Kommentar af Madame — 11. december 2020 @ 14:45

    • Jeg er selv vild med deres hus – det er også dejligt indvendigt.
      De er næsten voksne, de ‘små’ – lige som din Bella 🙂
      Ja: Virak er et godt ord for det!

      Kommentar af Ellen — 11. december 2020 @ 16:08

  2. Det er fedt at pleje nostalgien, og man bliver dygtigere til det med alderen.
    På cementfabrikken fandt man mindst én ting, som urettet ville have givet ravage ved årtusindeskiftet, og her snakker vi ikke om kaffemaskiner!

    Kommentar af Eric — 11. december 2020 @ 15:08

    • Det gør man. Underligt, ikke? 😉
      Gjorde I virkelig? Jeg er på en måde næsten glad over, at alt tjekkeriet ikke var helt forgæves alle steder.

      Kommentar af Ellen — 11. december 2020 @ 16:09

  3. Ja man forstår ikke rigtigt, at ens børn også bliver ældre, deltage i fødselsdagene kan man heller ikke så tit længere og slet ikke i år. Nu er jeg jo ny her, men jeg gætter på, at Tim er din søn, er det rigtigt? Jeg har nemlig også en Tim, han bliver 38 til januar. Det er ikke til at forstå, at det ikke kun er os, der bliver ældre.
    Det nye årtusind var noget helt særligt, heldigvis gik alt som det skulle.

    Kommentar af Lisbeth — 11. december 2020 @ 15:36

    • Jeg har ikke været med til Charlottes fødselsdag siden hun flyttede til England for snart 24 år siden. Lidt underligt at tænke på …
      Jeg har kun ét barn, så Tim er min svigersøn – pudsigt, at du har en Tim, som vist er et mere ualmindeligt navn i DK end i UK.
      Ja, heldigvis 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. december 2020 @ 16:13

      • Ja lidt pudsigt med navnet, men det var ikke særligt almindeligt for 37 år siden, det er kommet senere. Jeg læste en bog for den ældste på to år, hovedpersonerne hed Tim og Trine 🙂

        Kommentar af Lisbeth — 11. december 2020 @ 18:35

        • Tim og Trine må være afløserne for Søren og Mette 🙂

          Kommentar af Ellen — 11. december 2020 @ 19:22

  4. Åh det må være hårdt at være adskilt i så lang tid. Jeg er lige ved at være glad for, at hverken min mor eller Johns forældre nåede at opleve dette her cirkus – men omvendt ville jeg godt nok hellere have dem i mit liv i periferien end slet ikke…! Men hvis man skal se positivt på det – så HAR vi i vores tid dog så gode muligheder for at være sammen digitalt. Det er på ingen måde en erstatning, men dog bedre end ingenting…

    Kommentar af Mia Folkmann — 11. december 2020 @ 17:49

    • Det er lidt slemt, må jeg indrømme – det er aldrig sjovt, når man ikke selv får lov at bestemme.
      Nej, det digitale møde kan aldrig blive en erstatning, men, som du siger, er det helt klart bedre end ingenting!

      Kommentar af Ellen — 11. december 2020 @ 19:24

  5. Alt er relativt 🙂 Tillykke med hende.
    Da jeg var 44 blev jeg indlagt på intensiv med for højt blodtryk og endte med en passerende blodprop 😦 og før det havde jeg ALDRIG været syg, før det følte jeg mig ikke gammel, det gør jeg sådan set stadig ikke 🤣
    Mine drenge er også vokset både deres far og mor over hovedet, det skete for længe siden. Jeg kan huske, at min nevø var på efterskole, da han kom hjem til efterårsferien, var han vokset mere end 10 cm. så det kan gå vildt for sig.

    Lasse og jeg har lige talt om alt det vi skal, når vaccinen er kommet, meget mere end vi plejer, men som vi dog glæder os.

    Kommentar af frnielsen — 11. december 2020 @ 19:11

    • Ja, alt er relativt – og tak 🙂
      Holddaop! Du glemmer i hvert fald aldrig det år, du var 44!
      Så din nevø var vokset 10 cm på 2½ måned! Det er åbenbart ikke ualmindeligt for drenge at tage sådan nogle store ryk. Jeg har ikke hørt om piger, der har gjort det samme.
      Vi glæder os også bare SÅ meget til den vaccine og en tilbagevenden til mere normale forhold!

      Kommentar af Ellen — 11. december 2020 @ 19:29

  6. Tillykke med din datter. Hvor er det et smukt hus, det ser så idyllisk ud. Og dejligt billede af de hastigt voksende børn. Og flotte blomster

    Kommentar af Betty — 11. december 2020 @ 23:04

    • Tak – og ja, det er virkelig den rene idyl, det hus.
      De bliver alt for hurtigt store, men det ved du jo alt om, Betty 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. december 2020 @ 9:05

  7. Det er første gang, jeg ser billeder af huset – det er jo helt fantastisk! Og tillykke med din datter i morgen.

    Kommentar af Uffe Jerner — 11. december 2020 @ 23:30

    • Tak. Det var en rigtig perle, de fandt der – men man skal ikke være bange for skæve vinkler 😉

      Kommentar af Ellen — 12. december 2020 @ 9:07

  8. Tillykke til og med Charlotte – jeg skriver efter midnat, så denne kommentar er skrevet på ‘dagen’ 🤗
    Det er ufatteligt med de ‘gamle’ børn. I morgen er min søns tur, selv om han ‘kun’ bliver 39.
    Jeg havde det akkurat som du, da jeg som barn tænkte på min alder ved årtusindskiftet. 49 år var virkeligt gammelt 😂

    Kommentar af fiberfryd — 12. december 2020 @ 1:18

    • Tak – og tillykke med din unge søn i morgen 🙂
      Haha, også du! Det var tal, der var svære at forholde sig til, når det gjaldt en selv 😀

      Kommentar af Ellen — 12. december 2020 @ 9:08

  9. Jeg holder rigtig meget at se billeder af det velvedligeholdte gamle hus. Vores eget hus fra 1703 er jo nærmest en nybygning ved siden af.

    Ak ja, alt det 2000-pjat.
    Vores blomsterproduktion i Polen havde dengang netop passeret 150 årsansatte og vi blev overrendt af danske og polske EDB-folk, som -for nette beløb- ville sikre os mod alskens dårligdom efter nytåret.
    Vi gjorde intet, og alt fungerede naturligvis som normalt nytårsmorgen 2000.

    Kommentar af natural2222 — 12. december 2020 @ 3:52

    • Åh ja, herregud, Farmer – hele 300 år yngre – de griner også af vores unge hus fra 1780 😀
      Det var virkelig noget pjat, som mange lavede rigtig mange penge på. Bortset fra, at Eric på F.L. Smith åbenbart reelt oplevede et problem med det, men det er første gang, jeg hører om et tilfælde.

      Kommentar af Ellen — 12. december 2020 @ 9:11

  10. Jeg må da indrømme, jeg var lidt nervøs for situationen, hvis systemerne virkelig brød ned omkring årsskiftet til 2000. Hvordan kunne vi dokumentere vore penge i banken, hvis systemerne brød ned -. og hvad med patientjournaler?
    “… hvis jeg skal se tilbage, så var det bedste tiår i mit liv da jeg var mellem 35 og 45 – af forskellige årsager, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.”
    Du forstår da virkelig at udsende en teaser 🙂

    Kommentar af tingats — 12. december 2020 @ 10:25

    • Der var mange, der var nervøse. Du kunne den 31.12. have printet en side ud, hvor dine saldi fremgik 😉
      Elektroniske patientjournaler hørte sikkert med til det, der blev tjekket, vil jeg tro.
      Hehe … noget, jeg godt vil nævne, er det (måske lidt kedelige?), at jeg havde fundet ro i tilværelsen, at jeg hvilede trygt i min egen selvsikkerhed, og at mit eneste barn kom godt i vej og fandt sit eget gode liv.

      Kommentar af Ellen — 12. december 2020 @ 11:13

  11. Tillykke med Charlotte. Fine billeder af familien og huset, ja det er virkelig, som man forestiller sig et engelsk landsbyhus (eller ok, måske lidt større), Når man ser på børn i familie/omgangskreds, kommer man meget hurtigt til at lyde som den gamle tante – Nej, hvor er de vokset. Jeg siger det hele tiden og så igen, selvom jeg godt kan huske, hvor irriterende de gamle tanter var, når de sagde det 😉
    Min datter fyldte år i går, og begge svigersønner har også fødselsdag i december. Måske derfor har vi ikke store julemånedstraditioner, fordi vi alligevel mødes i flere omgange i løbet af decembe.
    Med en elektroniknørd som mand gik vi meget op i Y2K i sin tid – mit firma lavede også et par rapporter om emnet på naturgasområdet; men jeg har ikke hørt om nogle problemer.

    Kommentar af conny — 12. december 2020 @ 11:12

    • Tak – og tillykke med din datter i går 🙂
      Stort eller lille hus, så fås det nok ikke mere engelsk end det, og jeg elsker det!
      Jeg bestræber mig virkelig på ikke at lyde tantet, men det er svært at overholde. Børnebørnene har dog ikke noget imod at høre, at “for søren da – du er jo blevet voksen siden sidst jeg så dig!”. Det vil jeg sandelig også kunne sige næste gang pga. det lange tidsrum, hvor vi ikke kan ses …
      Så ikke engang din elektroniknørd kunne finde problemer med Y2K! Eric oplevede det, som du måske har læst, men det er også det hidtil eneste eksempel, jeg har hørt.

      Kommentar af Ellen — 12. december 2020 @ 11:18

  12. Hvor er det smukt, huset. Og datteren, og barnebarnet … Ja det er skrækkeligt at du må savne det, men det går forhåbentlig bedre til næste år!

    Kommentar af Donald — 13. december 2020 @ 1:49

    • Huset er helt vidunderligt – og det synes jeg naturligvis også, at personerne på billederne er 😉
      Jeg håber virkelig jeg snart kan se dem igen!

      Kommentar af Ellen — 13. december 2020 @ 10:48


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.