Hos Mommer

9. juni 2019

Man tror mest på fakta, der passer til ens holdninger

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 12:39
Tags: , , ,

En ganske kort kommentarudveksling mellem Lene og mig førte til, at jeg i dag har brugt timer på at surfe rundt for at finde (og læse) artikler om emnet, som var e-bøger kontra papirbøger. Jeg udtrykte tvivl om, at man skulle huske tekster fra papirbøger bedre end fra e-bøger, men Lene sagde, at det var videnskabeligt underbygget. Det er ikke så godt, hvis det drejer sig om lærdom, som er vigtig at huske, men hvor vigtigt er det lige, om man husker en skønlitterær bog godt eller dårligt? Lydbøger huskes allerdårligst – hvilket til en vis grad modsiges af, at det jeg husker bedst fra min skoletid, var det, lærerne fortalte os og i mindre grad, hvad jeg kunne læse mig til.

Det viste sig at være vældig interessant at bore i emnet. Jeg fandt artikler, der underbyggede Lenes udsagn, og jeg fandt artikler, der ‘beviste’, at indlæringen var lige god. Jeg vil ikke linke her, for jeg læste mange artikler. Der var stort set lige mange der underbyggede begge påstande – men, og det er ikke mindre interessant: Tendensen var, at jo nyere artiklerne var, des mere hældte de til, at det var hip som hap, om man brugte digitale eller analoge bøger. En af de mest omfattende artikler om pro-papirbogslæsning var fra 2003. For 16 år tilbage … der er løbet meget vand i den elektroniske å siden da.
Det kunne måske tyde på, at det lige så meget handler om at vænne hjernen til at læse elektronisk – hvilket vel heller ikke er så ulogisk; der er ingen, der mestrer noget til fuldkommenhed fra dag ét. Man skal øve sig, som man skal på alt andet man gerne vil blive god til.
Et sted stødte jeg på en podcast, hvis overskrift var lig med dagens ditto i mit indlæg. Det er også interessant, selv om det ikke er overraskende, for det er vel kun naturligt, at man især nærstuderer det, man helst vil læse.

 Jeg skal ikke forsøge at sælge e-bogskonceptet, for folk må læse efter de præferencer de nu engang har, men jeg vil nævne et par fejl fra artiklerne, som nok ikke var fejl, da de blev skrevet, men som viser, hvor hurtigt udviklingen går.
1) “Man kan ikke highlighte afsnit i en lydbog”.
       Jo, man kan. Man kan sætte bogmærker, så man hurtigt kan finde et bestemt afsnit.
2) “Man kan i en e-bog ikke overskue, hvor langt man er nået”.
       Nogle kan måske ikke, men det har jeg ingen problemer med … og også her kan man sætte bogmærker, hvis man vil vende tilbage til noget bestemt.

Papirbogen slår e-bogen på miljø. Man skal læse mange papirbøger, før en e-bogslæser er mere miljørigtig, viser svensk undersøgelse.”
Artiklen afslører, at ‘mange’ er lig med 33 bøger. Det antal får de fleste da hurtigt læst, så jeg synes, det er en manipulerende overskrift til artiklen, når det i virkeligheden er det omvendte, der er tilfældet.

Desværre er e-bøgerne ikke altid, som det hævdes flere steder, billigere end papirbøger – det er efterspørgselskurven for stejl til; det er jo en god fidus med de e-bøger, som er kommet for at blive, men som formentlig næppe kommer til helt at erstatte papirbøger. De har hver deres fordele, men især skønlitteratur i e-bogsformat vinder stort for mit vedkommende:
1) Bogen ‘sover’ kort tid efter jeg er faldet i søvn, og jeg får aldrig bogen i hovedet, når jeg gør det.
2) Jeg generer ikke John med en læselampe.
3) Jeg kan skifte tekststørrelse, afhængig af mine øjnes træthedsgrad. Papirbøger kræver læsebriller for mit vedkommende.
4) Jeg kan have titusindvis af e-bøger med på ferie, hvis jeg er online, og stadig vildt mange, selv om jeg ikke er, for filerne fylder ikke ret meget.
5) Hvis jeg af en eller anden grund skal vente et eller andet sted, har jeg altid min bog med, fordi jeg kan veksle mellem iPad og telefon.

Der kan nævnes flere fordele og ulemper for både papir- og e-bøger, men det vil føre for vidt her.
Når alt dette er sagt, skal jeg være den første til at indrømme, at et hjem uden papirbøger på reolerne er et lidt kedeligt hjem! Papirbøger skaber hygge.
Tak til Lene for inspiration til denne granskning.

Reklamer

28 kommentarer »

  1. Jeg er rigtig glad for min e-bogslæser, og når jeg køber en ny bog, er det om muligt som e-bog – også fordi vi har så mange papirbøger, at hvis der kommer en ny til, skal vi skaffe os af med en anden for at have plads. Det er også et gode, at der er tusindvis af gratis e-bøger at hente, hvis man læser engelsk. Det er primært bøger, hvor copyright er udløbet, men iblandt dem er der mange klassikere.
    Jeg husker hverken værre eller bedre med det ene eller andet format – når jeg gribes af en roman, er formatet ligegyldigt; men skal jeg læse korrektur på noget, opdager jeg flest fejl, hvis jeg printer det ud. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan er det.

    Kommentar af Eric — 9. juni 2019 @ 13:12 | Svar

    • Ja, vi er rigtige e-bogsfæller, vi to 🙂
      For mit vedkommende er det også rigtigt, at det er emnet mere end formatet der gør, at jeg husker teksten.
      Pudsigt, at du har det sådan med korrektur, men det underbygger, hvad jeg skrev om tilvænning, for jeg har læst virkelig, virkelig meget korrektur i mit arbejdsliv, og i den spæde start printede jeg det også ud, men det varede ikke så længe, før jeg var lige så effektiv på skærmen, og snart foretrak jeg den frem for papir.

      Kommentar af Ellen — 9. juni 2019 @ 15:12 | Svar

  2. Fuldkommen enig i dine fem punkter. Jeg læser helst e-bøger, og har ingen problemer med at huske, hvad jeg har læst – det samme gælder papirbøger. Til gengæld har jeg prøvet lydbøger, det fiser bare ikke ind 🙂 jeg skal have fuldstændig ro, og koncentrere mig, ellers kan jeg ikke huske fra den ene gang til den anden, hvad jeg har læst.
    Jeg har hørt om andre, der både kan løbe, lave havearbejde o.s.v. imens de hører en bog, jeg fatter ikke hvordan 🙂

    Kommentar af Susanne Ihlefeldt — 9. juni 2019 @ 15:57 | Svar

    • Det er nok i virkeligheden individuelt, hvordan man husker bedst, vil jeg tro.
      Jeg hørte lydbøger i mange år, mens jeg sad flere timer hver dag i bilen til og fra arbejde. Det gik fint nok, men jeg kan ikke fx gøre rent eller lave havearbejde mens jeg hører lydbøger. Derimod kan jeg sagtens både og strikke og lytte – det er ret hyggeligt at få læst højt imens 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. juni 2019 @ 17:29 | Svar

  3. Hvorfor får du papirbøger i hovedet, men ikke e-bogslæseren (iøvrigt pudsigt, at den er læseren – det giver jo ingen logisk mening, men burde nok være viseren), for du falder åbenbart i søvn ved begge formater?
    Hvorfor skal du skifte mellem telefon og iPad for at kunne læse e-bøger (i ventetid)?
    Om niveauet af indlæring/erindring af det læste er lavere ved læsning på skærm end fra papir, tror jeg er en vanesag – for ellers er det op ad bakke for dagens gymnasiaster og studerende iøvrigt, da meget af deres materiale kun kan læses digitalt.
    Personligt har jeg det bedst med papirbøger og låner på det nærmeste folkebibliotek, også når jeg er på ferie i Sverige og her, men aviser læser jeg altid elektronisk mest for at spare papir, være uafhængig af omdelingstidspunktet (og prisen). Derudover køber jeg billigbøger i Sverige, da de er meget billige, så jeg har lidt på lager, når det ikke er betimeligt med biblioteksbøger.
    Desuden synes jeg, at e-bøger begrænser mine fysiske stillinger. F.eks. er det svært at ligge på siden og læse. Men værst af alt oh skræk😱, hvis der mangler strøm/lademulighed.
    Mvh. og fortsat god pinse.

    PS: Det kongelige Teaters gratis sommerballetturne i fri luft kommer til Præstø (på torvet) d. 19.06, hvis det kan interessere. Jeg kan bestemt anbefale den.

    Kommentar af Kristine — 9. juni 2019 @ 19:45 | Svar

    • Tjah, så er det jo, jeg kommer til at tænke på min gamle far, som var skolepsykolog og derfor i sagens natur brugte det meste af sit arbejdsliv på at beskæftige sig med indlæring, hukommelse og kognitive funktioner osv.
      Jeg tænker på, at han altid sagde, at vi ikke er ens – nogen har en udpræget auditiv hukommelse og kan huske det, de hører, bedst. Og andre har en visuel hukommelse og husker det, de ser bedst.
      Da jeg var ung, hørte jeg i udpræget grad til den første gruppe – jeg kunne nærmest afspille ting, jeg havde hørt, som havde jeg en båndoptager i hovedet. Jeg blev altid kanonsur, hvis nogen påstod, de aldrig havde sagt et eller andet – jeg havde jo båndoptagelse i de i hovedet og kunne spole og præcis genspille deres ord!
      Jeg tænker ihvertfald, at præmissen er forkert – der er ikke entydigt en metode, som er bedst, det afhænger af om, læseren er auditivt eller visuelt orienteret og formodentligt kan vi alle ved hjælp af mentaltræning blive bedre til både det ene eller det andet 🙂

      Kommentar af Henriette — 9. juni 2019 @ 20:50 | Svar

      • Til Kristine:
        Ja, det er egentlig lidt underligt, at det hedder en læser/reader, men til dine spørgsmål:
        Fordi jeg, i modsætning til dig, altid ligger på siden, når jeg læser inden jeg skal sove. Jeg læner ipadden op ad en lille pude, og der står den hele natten uden vi generer hinanden.
        Fordi jeg altid har min telefon på mig, men ikke altid min iPad. Jeg mente ikke, at jeg veksler mellem dem på den måde, at jeg skiftevis læser fem sider fra hver, men at jeg på telefonen kan fortsætte hvor jeg slap ipadden … 😉
        Min iPad kan lades op, mens den står der op ad puden, hvis det skulle være nødvendigt.
        Din beskrivelse af dine vaner er en udmærket illustration af, hvordan man kan bruge det bedste fra begge verdener – og at det er individuelt, hvad man er bedst til, og hvad man foretrækker.

        Til Henriette:
        Det med lydbøgerne var et lille sidespring, for det var jo de to læsemedier, der var til diskussion, men bortset fra det, kan jeg godt genkende din indre ‘båndoptager’, selv om jeg synes, at den evne, som så meget andet gør det, aftager med alderen 🙂
        Din sidste bemærkning er jeg enig i.

        Kommentar af Ellen — 9. juni 2019 @ 21:28 | Svar

  4. Jeg er helt enig med Henriette(s far). Vi lærer/forstår på forskellige måder – ved at høre, se, føle, gøre osv. Jeg bruger fortrinsvis papirbøger, når det gælder faglitteraturen, mens skønlitteraturen i høj grad nydes i ebogs- eller lydbogsudgaver. De sidste skal jeg bare have god tid til, da det tager længere tid; til gengæld kan jeg sagtens lave andre ting, mens jeg lytter.
    Jeg holder virkelig meget af papirbøger. Både det visuelle og det taktile synes jeg mangler i de elektroniske udgaver, men det er, som du også siger, utroligt praktisk – og til en vis grad en vanesag.

    Kommentar af fiberfryd — 10. juni 2019 @ 0:22 | Svar

    • Det kommer an på, hvilke fagbøger, men er de rigt illustreret, er papirbøger klart at foretrække, synes jeg også.
      Er du en af dem, der kan lave alt muligt, mens du lytter til bøger? Jeg går glip af halvdelen, hvis jeg laver andet end at køre bil eller strikke.
      Vi er ikke uenige i det sidste – praktikaliteten ved e-bøgerne overskygger det bare 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2019 @ 9:19 | Svar

  5. Interessant og engageret diskussion … og vigtig!!! 🙂 Jeg har kun læst via alm. browser (hvor man ikke lige kan sætte et mærke eller fremhæve) – og da diskussionen her handler om e-bogslæsning, så burde jeg vel gå tilbage til den e-bogs-læser som jeg for længe siden anskaffede (gratis) til at læse e-bøger fra bl.a. Gutenberg Project. Man kunne IKKE sætte mærker med den eller tegne lidt; men en anden viewer til Linux kan godt gøre disse ting (endog redigere i texten).

    Trods den liden smule erfaringer tror jeg alligevel at det nytter at bidrage her: Papirbogen, som Lene forsvarer, er mere driftssikker og skriften er lettere at læse, men sidder man i en lænestol med en stor e-bog-reader, er den lige så god gætter jeg. De nye skærmtyper kan næsten give lige så fint tegnede bogstaver, der ikke flimrer.

    Men det er især søgefunktionen, som man mangler i en papirbog. Hvis man mener, at Steinbeck har brugt ordet “styrepind” i “Øst For Paradis”, så skal man bladre en hel papirbog igennem + være temmelig hurtig til at skimme ned over siderne, mens man i en e-bog kan søge hurtigt og effektivt.

    Men hvem ville dog lede efter “styrepind” i “Øst For Paradis”? Nej vel, men det kan til gengæld være yderst relevant, hvis man læser en vejledning til F-16 flyets styremekanismer. Da netop dette fly kom frem var en af betingelserne fra US Defense at man havde “elektronisk dokumentation” eller hvad de nu kaldte det dengang, for at det skulle være hurtigere og mere effektivt at søge (og finde).

    Det var meget nyt og en “viewer” dengang var et større computersystem med terminaler (skærme) som ikke lige kunne flyttes.

    Kommentar af Donald — 10. juni 2019 @ 10:42 | Svar

    • Søgefunktionen havde jeg helt glemt, måske fordi jeg ikke bruger den i skønlitterære bøger, men til fagbøger er den meget relevant, som du jo også skriver.
      Du beskriver så fint, hvor meget der er sket over årene. Mon ikke det bliver sådan i lang tid fremover, at de to medier supplerer hinanden? Som jeg skrev i en tidligere kommentar, er det jo ideelt at plukke det bedste fra hver af de to verdener.
      Anne Maries kommentar herunder er meget interessant!

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2019 @ 12:07 | Svar

      • Ja det skal jeg lige love for, Anne Maries kommentar er meget interessant. E-bogs bølgen påvirker ikke bare hvad man læser, men også skolens mulighed for vejledning.

        Jeg er dobbelt med hensyn til om der skal være “filter” på hvad børn læser. Jeg husker tydeligt mine børne-mareridt udløst af Rødhætte og Ulven, og jeg husker også med beskæmmelse, hvor lidt jeg forstod af hvad der foregik mellem folks følelser (måske fordi hjemmet var, som det var, senere har jeg fundet ud af at mine fornemmelser var rigtige, jeg opfattede, men skubbede til side).

        Jeg oplevede også at der var “voksenbøger” som var gode at læse – nu er vi vist henne ved 12-13 års-alderen.

        Jeg tror at vejledning er et gode, men ikke at man skal filtrere.

        Kommentar af Donald — 10. juni 2019 @ 13:00 | Svar

        • Som med din Rødhætte og Ulven havde jeg mareridt over Disneys Tornerose, til jeg var over 20 år. Jeg så den, da jeg var otte 🙂
          Børn er bestemt ikke dumme og forstår/fornemmer mere, end vi voksne lige tænker over.
          Jeg er nok enig i det med filteret – enhver form for forbud – også selv om det kaldes noget andet – gør blot tingene mere spændende, men man skal til gengæld sørge for at være der, hvis børn ser, hører eller læser noget, de egentlig ikke er gamle nok til. Og så er der jo lige porno, som jeg overHOvedet ikke synes, nogen skal se, før man er godt og vel voksen! Men kan man forhindre børn i at se det?

          Kommentar af Ellen — 10. juni 2019 @ 17:25 | Svar

  6. Hej Ellen. Jeg tror, du har ret i, at de fleste nytilkomne undersøgelser peger på, at forståelsen er den samme , hvad enten man læser på papir eller som e-bog (bestilt arbejde?) Man mister dog den taktile oplevelse, mår man læser på device. Jeg er sådan set ligeglad med, om folk helst vil læse på papir eller device – og så alligevel ikke. Som du selv skriver – et hjem uden bøger er et fattigt hjem, og det at man er omgivet af bøger påvirker en positivt ikke blot med hensyn til at læse , men også med hensyn til udsyn og nysgerrighed på verden. Det mister vi også, hvis de fleste går over til blot at læse på device. – Og naturligvis vil det efterhånden bevirke, at der kommer færre og færre papirbogsudgivelser, så det bliver en ond cirkel for bøgernes verden – og PÅSTÅR jeg så – den almindelige dannelse. På min skole har vi fået ansat en ny læsevejleder – som i parantes bemærket har bijob som konsulent for det firma, der hedder bookbites. – som sælger digital adgang til bøæger – og de har rigtig mange bøger, men et sammensurium af alt – dvs. uden didaktiske, undervisningsmæssige vurderinger. De tilbyder ALT. Hun har desværre fået kommunen overbevist om, at kommunen skal indkøbe licens til bookbites til alle elever på mellemtrinnet. For – som hun fremlagde det – så er eleverne fri for at spilde deres tid med skulle rende ned på biblioteket for at lede efter bøger, for de har alligevel heller aldrig de bøger, eleverne vil have og ellers skal de vente i dagevis, før de eftertragtede bøger bliver afleveret af en anden. Tjah – og nu får vi i al fald færre bøger, når pengene bliver brugt på bookbites. Vores budget er allerede beskåret til næste år. Jeg kan så tilføje, at så slipper eleverne jo også for vores faglige vejledning, og vi kan allerede se, at de bøger som vi f.eks. forbeholder unge – dvs. udskolingen – ud fra bedømmelse af, om vi finder indholdet passende for aldersgruppen – f.eks. om selvmord og gymnasiefester – dem sidder de nu allerede og læser i 4.-5. klasse – for i bookbites henter de bare det, de har lyst til uden filter. Derudover bliver det fra næste skoleår sådan, at klasserne ikke længere skal have en ugentlig bibliotekstime – nu skal de kun have en hver anden uge. Så al den faglige vejledning og al den viden om verden, som vi indtil nu har leveret, den bliver nu opfattet som værdiløs – uden nytteværdi. – Hm… min påstand er altså, at når læsning rykker mere og mere over på devices, får det mere vidtrækkende betydning, end de fleste lige tænker. Det synspunkt kan sikkert medføre en ophidset diskussion – håber ikke det bliver tilfældet her, så du bli´ver rigtig træt af, at jeg er fremkommet med mine synspunkter 🙂 (Jeg ville egentlig have skrevet til din mail, men fik hele tiden melding om ugyldig mailadresse.

    Kommentar af Anne Marie Schultz — 10. juni 2019 @ 11:26 | Svar

    • Det sidste først: Michael havde først skrevet vores mailadresse forkert – måske er det den, du har haft fat i? Den rigtige er (uden mellemrummene):
      home @ ellenjohn.dk
      Du må naturligvis meget gerne maile til mig, men jeg er glad for, at du blev nødt til at kommentere her på bloggen, for de synspunkter, du fremlægger her, er meget, meget interessante – og ditto relevante; de belyser en vinkel, jeg ikke havde tænkt på og intet ved om, så tak for dit bidrag.
      Det var hyggeligt at høre fra dig – jeg læser jo med hos Ib, men det ved du måske? 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2019 @ 12:15 | Svar

    • Undskyld – jeg er bestemt ikke ophidset – kun uenig.
      Hvorfor skrev du ikke et fysisk brev fremfor en mail/blogkommentar, da det sidste bestemt heller ikke er en taktil fornemmelse mv.? Da e-mail blev udbredt i slutningen af 1990’erne var der også betydelige røster, der forudsagde “jordens undergang”, men, som det viser sig, er det er helt andre årsager, der bevirker det.
      Ethvert barn kan – med forældrenes tilladelse – låne alle de bøger de vil på et folkebibliotek, så hvad er forskellen på det og BookBites? At BookBites evt. skal kunne tilpasses de enkelte mål-/aldersgrupper via div. filtre, har da intet at gøre med, at det er er en digital platform fremfor en papirbaseret.
      At der nedskæres i elevers undervisning i informationssøgning, har med prioritering af fag/midler at gøre og ikke om informationen findes på papir eller digitalt.
      Om man i dag bliver rigere, mere nysgerrig og får et større udsyn i et hjem med bøger, står bestemt ikke klart for mig, da adgangen til viden og udsyn i nutiden er blevet meget nemmere og deraf mere udbredt/demokratisk.
      At de yngste, yngre og unge, der vokser/er vokset op i den digitale verden, udviser en meget større digital dannelse end de ældre årgange – der har fået udsyn, nysgerrighed og dannelse pga. det trykte bogstav på papir – er en kendsgerning, så …..🤔.

      Mvh. fra en, der er vokset op med mange bøger både skøn- og faglitteratur og mange opslagsværker, der ofte var i brug ved måltider, når viden – fremfor tro – skulle indhentes og i dag en meget flittig bruger af bibliotekets tilbud både papir og digitalt samt internettets muligheder (og faldgruber).

      Kommentar af Kristine — 10. juni 2019 @ 14:14 | Svar

  7. For at bruge din overskrift, så tror jeg også, at undersøgelserne laves, så de passer til ens holdning – undersøgerens holdning altså. Ikke altid, men tit. Jeg tror, at i mange tilfælde har forskeren/undersøgeren en mening inden undersøgelsen, måske ubevidst, men alligevel. Det påvirker den måde, de måler og spørger og dermed også resultatet.
    Desuden er der ufattelig mange undersøgelser, hvor det statistiske grundlag er meget lille. Når jeg læser undersøgelser, forsøger jeg altid at finde ud af hvor mange deltagere, der har været, og de undersøgelser, hvor der er meget få, fravælger jeg.

    Kommentar af Kirsten — 11. juni 2019 @ 12:53 | Svar

    • Det kan i hvert fald godt ske, for det er kun naturligt, hvis undersøgeren forventer et bestemt resultat. I en ‘ægte’ videnskabelig undersøgelse skulle den mulighed dog gerne være udelukket.
      Dernæst kommer det med signifikansen, som du også er inde på – der er så mange faktorer, der kan gøre sig gældende, men hvis man læser tilstrækkelig mange undersøgelser, så kommer man forhåbentlig det sande resultat nærmere. Kildekritik er altid en god ting … man skal altid forholde sig kritisk til alting, samtidig med, at man jo heller ikke skal stemple alt som værende utroværdigt. Det er ikke nemt, det her 🙂 .

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2019 @ 13:06 | Svar

  8. Dejligt hvad vores “snak” medførte. Der er en norsk forsker, der har undersøgt skolebørns læring og siden hen hvordan vi husker hvis vi læser e-bøger eller papirbøger, Anne Mange. Måske er det hendes forskning du har læst? Hun er netop inde på det, som Anne Marie også kommer ind på, at ved den digitale version får man ikke de taktile og kinæstetiske input. Og det har betydning for dele af hukommelseslæringen. Det er så også de to sanser, vi arbejder med, når mennesker, som er ramt af en hjerneskade, skal genindlære.

    Kommentar af Lene — 11. juni 2019 @ 17:16 | Svar

    • Ja, sikke en debat, det har medført 🙂
      Jo, jeg har – også – læst nogle af Anne Mangens artikler, og det er vældig interessant alt sammen – uanset ‘holdningen’ til det ene eller det andet, og du kommer lige med en ny vinkel, nemlig genoptræning efter hjerneskader. Der er mange aspekter, man skal tage hensyn til i denne sammenhæng. Noget af Anne Mangens argumentation imod skærmlæsning er jeg uenig i, og for noget andet kan jeg fint se hendes pointe.
      Det emne tror jeg vi to kunne få en meget interessant samtale ud af, hvis lejlighed bød sig 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2019 @ 17:43 | Svar

  9. Det er spændende at læse indlæg og kommentarer. På genbrugsstationen hvor alskens oveflødigheder kan afleveres, er der en container lige så stor som alle de andre meget store containere. Bøger. Sidst jeg kiggede i den var den godt fyldt op. Det tyder på at folk enten er holdtop med at læse bøger, ikke vil have hjemmet fyldt med overflødigheder, låner bøger på biblioteket, opfatter indkøbte bøger som ugeblade, der smides væk efter brug osv. – eller er gået over til at bruge e-bogslæsere eller andre elektroniske hjælpemidler.
    Hvis det sidste er tilfældet må man velgå ud fra det virker for dem.
    Jeg har en gammel Kindle jeg stort set ikke bruger mere, den er for ineffektiv. Jeg kan forstå, at mere nymodens apperatur er bedre og derved lettere at læse på.
    Egentlig tror jeg også jeg er blevet for gammel til at have en mening om emnet uagtet man må følge med tiden som min gamle mormor sagde.
    Jeg kan dog se, at jeg er begyndt at læse flere avisartikler på telefonen, hvilket betyder de springes over, når avisen dukker op om morgenen. Hvis den ellers gør det.
    Mon der var en diskussion om, hvorvidt indlæring lettest fandt sted ved brug af tavle og griffel eller ved papir og blyant da man bevægede sig fra den ene metode til den anden?

    Kommentar af Jørgen — 11. juni 2019 @ 20:57 | Svar

    • Du er bestemt ikke for gammel til at have en mening! I øvrigt må du da have været på forkant med udviklingen, hvis du har en gammel Kindle …
      Måske bliver der rent faktisk ikke smidt flere bøger ud, end man hele tiden har gjort, men jeg ved, at loppemarkeder ikke længere tager imod bøger, fordi de ikke kan komme af med dem igen – ingen køber brugte bøger længere.
      Hehe – det skal jeg ikke kunne sige … dog nok ikke … men det blev helt sikkert lettere for eleverne at skrive, da papir og blyant blev gjort tilgængelig. 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2019 @ 21:23 | Svar

  10. Det var virkelig spænende at læse – både hvad du skriver og hele kommentartråden. Nu kan der næsten ikke tilføjes mere 🙂 Jeg læser både på e-bøger og papirbøger.

    Kommentar af Madame — 12. juni 2019 @ 6:58 | Svar

    • Ja, det er interessant læsning – og det ene læsemedie udelukker jo ikke det andet 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2019 @ 9:08 | Svar

  11. Nu er sådan noget som “indlæringsgrad” ikke så let at dokumentere, som man måske skulle tro. Den slags kan måles og vejes på mange forskellige måder, og der kan være andre ting i spil end lige mediet, med hvilket info er blevet skovlet ind.

    Jeg har selv holdt kraftigt på papirbøger indtil videre, gør det måske til en vis grad stadig. MEN huset er ved at være fyldt! Papirbøger kan man nærmest ikke komme af med, og de er jo ikke gratis.

    Jeg har for nylig stiftet et Mofibo-abonnement, for bare jeg læser en enkelt bog der om måneden, er det rigeligt tjent ind. Og så kom jeg til at se lidt på mine seneste boganskaffelser: Fx Øvigs seneste, som jeg bare _måtte_ læse, ud af ren og skær nysgerrighed. Efter at have læst den kan jeg konstatere, at det bestemt ikke er litteratur, der på nogen måde holder, og bogen vil heller ikke blive læst igen. Den alene kunne have betalt for to måneder hos Mofibo. Så har jeg det også sådan, at jeg somme tider falder i nogle faglige problemstillinger og får læsetrang der. Hvis man stadig arbejdede, kunne det at læse 20 bøger om psykologi skrives op som investering i ens fag, men da jeg nu ikke arbejder mere, skal den slags ajourføring helst ikke koste mere end højst nødvendigt. Biblioteket har typisk ikke det seneste nye, som jeg efterspørger, eller også er der en helvedes lang ventetid, og jeg vil ligesom gerne læse det, jeg vil læse, _inden_ jeg dør, så derfor tager abonnementet sig ud som en god idé i øjeblikket. Jeg læser på iPad’en og har ikke forløbig tænke mig at købe nogen “reader”.

    Lydbøger kan jeg simpelthen ikke med. Det går for langsomt, og andre mennesker læser ofte op med sære, meningsforstyrrende betoninger.

    Kommentar af Henny Stewart — 12. juni 2019 @ 11:50 | Svar

    • Der må givetvis være mange vinkler at tage hensyn til, når man skal måle på den slags ting.
      Bog-streamingstjenester er en god opfindelse, synes jeg – jeg savner ikke at komme på et fysisk bibliotek, og som du siger, kunne der gå lang tid, før man kunne få fat i det, man ønskede.
      Mht. lydbøger: Der findes virkelig gode oplæsere, og der findes virkelig dårlige; sidstnævnte går jeg i en stor bue udenom, for de kan nemt ødelægge bogoplevelsen. Jeg hører lydbøger på 1.5 x normalhastighed. Det går selvfølgelig stadig ikke så hurtigt som man selv ville læse, men lydbøger bruger jeg kun i situationer, hvor jeg bruger øjnene til noget andet – derfor synes jeg (også), at de har deres berettigelse.

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2019 @ 12:56 | Svar

  12. Spændende læsning – spændende tråd. Meget er vendt.
    Personligt har jeg svært ved skærmen, om det er TV, Tablet, PC, Mobil. Mine øjne bliver alt for hurtigt trætte, vælger jeg papiret/bogen bliver mine øjne ikke så hurtigt trætte.
    Lydbogen lytter jeg til med lukkede øjne, hvis jeg gerne vil have detaljerne med, multitasker jeg med lydbogen, kan pointer smutte. Det skyldes diagnosen kronisk udbrændthed, grundet jeg ikke har lyttet til hvad der er godt for mig, men troet på “regnearkene/kasserne” og gjort som de sagde.
    Lige en pointe. Jeg læser meget langsomt, det har jeg altid gjort. Helt præcis tager du en lydbog og tjekker tiden for at få den oplæst, passer det med min læsehastighed. Har aldrig kunnet skimme, huske og forstå, så rammer stress/udbrændtheden mig.

    Kommentar af Abildjyden — 15. juni 2019 @ 9:54 | Svar

    • Ja, der er blevet luftet mange gode og forskellige holdninger i denne kommentartråd.
      Vi har alle forskellige grænser og/eller behov, og det vigtigste er, at du har fundet en metode, der virker godt for dig.
      Det må ikke være rart for dig at vide, at du aldrig (?) kommer helt op på omgangshøjde igen, men du er jo nødt til at agere ud fra det faktum.

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2019 @ 11:06 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.