Hos Mommer

12. februar 2019

Hvordan synes du selv det går?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:02
Tags: ,

Endelig – med fem måneders forsinkelse – er John begyndt på genoptræning. Da han blev udskrevet fra Slagelse, sagde sygeplejersken, at han skulle til kontrol fire uger efter, men fordi det var sommerferieperiode med mange afløsere, kunne der nemt gå noget galt, så hvis ikke han havde hørt noget efter tre uger, skulle han ringe og rykke. Det havde han ikke, så det gjorde han.
Og fik at vide, at det måtte han sandelig have misforstået, for de ville ikke se ham før om fire måneder, og at de nok skulle skrive, når tiden var inde. Det havde lægen selv skrevet i journalen! Det var bare ikke det han havde fået besked på; han skulle både til kontrol og begynde genoptræning efter fire uger, påstod han stædigt, men der var ikke noget at gøre.
Efter fire måneder fik han en indkaldelse til Næstved sygehus, hvor en læge bare sagde, at det var lidt sent, han var kommet!
Det er en længere historie, men kommer her i let forkortet udgave.
Han har været gennem egen læge et par gange. Hun er stærkt utilfreds med den behandling, John har fået og har nu gennemtrumfet, at han har
1) Været til en grundig kontrol og fået taget en masse blodprøver
2) Talt med en sygeplejerske, som har
3) Sendt ham til genoptræning
Alle fagfolk, han har talt med, har undret sig over, at han ikke blev indkaldt til kontrol og genoptræning efter fire uger, “for det skal man altid” – og oven i købet blev det nægtet, da han ringede, ganske som han havde fået besked på.
Hvad pokker der lige gik galt for hjerteafdelingen på Slagelse sygehus, finder vi aldrig ud af, men vi er voldsomt utilfredse.
Han har i det halve år ikke vidst, hvor meget han kunne tillade sig at presse sig selv … hvornår kan det være farligt, at det trykker for brystet, og hvornår skal han bare holde en pause? Der er mange usikkerhedsspørgsmål, der følger i kølvandet på et hjerteanfald.
Men altså. I dag har han været til genoptræning første gang, og – også for første gang i sit liv (hvad den slags angår) – var han totalt tændt og glædede sig meget til at træne under kontrollerede forhold.
Han har købt et smartur.
Det kan måle puls, tælle skridt, måle søvnkvalitet, lede ham hjem, hvis han er faret vild under løbeturen (!). Det angiver tilbagelagte daglige kilometer, og det måler forbrugte kalorier, som er afpasset efter aktiviteten, som man naturligvis også kan indstille (fx cykling, svømning, løb, SUP, golf) Det har gps og højdemåler og kan sågar vise emails og sms’er – hvilket kan være aldeles ligegyldigt, men det kan godt nok meget, og han har brugt nogle timer på at få det til at virke efter hensigten. Det kan oven i købet vise klokken, og det kan det på en af flere tusinde urskiver, som man bare kan downloade. 
Det er virkelig smart.
Da jeg spurgte, om det også kunne lave god mad og kaffe, svarede han ja.
Så bestilte jeg også et i dameudgave. Det kommer i morgen.

P1020282

Hvad er vel livet? Et pust i sivet (Oehlenschläger) – fulgt op af Storm P med
Hvad er døden? Et gok i nødden.

Reklamer

28 kommentarer »

  1. Hvad er det lige med Slagelse sygehus? De var også på sigtekornet i udsendelsen De udenlandske læger på DR 1 i går.
    Frustrerende, når man bliver afvist af afdelingen på det man skulle gøre og bebrejdet manglende handling af samme!!! 😠
    Erik var sat til træning på et ryghold; på Hæmatologisk afdeling så de helt forkerte ud i hovedet, da han fortalte om det. Det var for udfordrende for hans ryg og sygdom. Nu prøver de noget andet på fredag.. Spændende!
    I bliver da totalt monitorerede. Hvilken model har I valgt? Gadget nørden er nysgerrig 😉

    Kommentar af Anne — 12. februar 2019 @ 20:38 | Svar

    • Jeg ved det ikke … selve indlæggelsen var aldeles upåklagelig, og de var smaddersøde, men så gik det galt …
      Det med Erik var da heller ikke for smart, men der var åbenbart nogen, der hurtigt satte en stopper for det – fint nok.
      Det er et Garmin Forerunner 235.

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2019 @ 20:49 | Svar

  2. Klag over det til styrelsen for patientklager. Vores politikere tror stadig, at vi, trods års nedskæringer, har verdens bedste sundhedsvæsen. En metode til at omgå faktaresistens er at få flere kolde facts på bordet. I denne forbindelse er fakta lig med antal klager over behandling eller mangel på samme. Du har ordet i din magt og kan gøre det uden nævneværdig anstrengelse. Du får sikkert ikke så meget ud af det, men måske der er en anden, som senere undgår samme behandling (eller igen – mangel på samme).

    Og tillykke med nyerhvervelserne – man skal aldrig gå ned på udstyr! Spændende hvad menuen kommer til at stå på 😀

    Kommentar af Lone Nielsen — 12. februar 2019 @ 21:11 | Svar

    • Vi har faktisk talt om, hvorvidt vi skulle klage eller ej – selv sygeplejersken på Næstved sygehus mente, at hvis vi orkede, ville det være fint. Men det er lige det med at orke, for det er vist som at slå på en dyne. Vi tænker lige over det … og jeg er i øvrigt ret forbavset, hvis politikerne virkelig kan tro på, at vores sundhedssystem er så godt, for det er mange år siden, vi har kunnet tillade os at prale med det!
      Tak – det er jeg også spændt på 😉

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2019 @ 21:37 | Svar

      • Jeg er enig med Lone og personalet. I skal da klage; det dur i ikke at opgive på forhånd, selv om I ikke umiddelbart får noget ud af det. Mange bække små …

        Kommentar af fiberfryd — 15. februar 2019 @ 01:16 | Svar

        • Du har ret; jeg har ingen modargumenter, men motivationen er desværre ikke ret stor

          Kommentar af Ellen — 15. februar 2019 @ 09:28 | Svar

  3. Jeg havde også alverdens problemer med at komme i genoptræning. Havde jeg ikke insisteret og været træls som bare pokker, var det nok slet ikke sket. Som det var, var det lidt sent. Jeg er sikker på, at mine senfølger kunne have været begrænset, hvis jeg var kommet i genoptræning i tide.

    Hos mig var problemet, at sygehuset havde rodet med min journal og glemt at skrive til min egen læge, at jeg skulle i genoptræning.

    Kommentar af henny894 — 12. februar 2019 @ 21:17 | Svar

    • Ih, hvor er det altså bare ikke i orden! Og rent samfundsøkonomisk er det da langt mere urentabelt, når den slags sker, hvis man nøjes med at tænke i kroner og ører, hvilket vel i bund og grund er, hvad ‘man’ gør. Uh, jeg bliver så vred!
      Selvfølgelig begås der fejl. Jeg synes dog sommetider, at fejlene er for grove og der er for mange af dem – men det er jo nok desværre kun, hvad man kan forvente, når de ansatte er så pressede, som tilfældet er.

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2019 @ 21:42 | Svar

  4. Jeg kan desværre kun tilslutte mig koret, af for sent, manglende og/eller forkert genoptræning, samt stribevis af klager til patientklagenævnet med flere. Alt sammen nytteløst. Jeg håber de samler sammen og vurderer at der er noget der halter rundt omkring.
    Jeg har læst om det Garmin, men nu må vi se og vide lidt mere – snart 🙂

    Kommentar af Pigen fra landet — 12. februar 2019 @ 22:15 | Svar

    • Ja, det ved jeg, Pia, og du er nok grunden til, at vi ikke rigtig orker at kaste os ud i en klagesag. Desværre, for så bliver der jo aldrig gjort noget ved den slags, og det er ikke i orden. Jeg tror (håber), at de rette myndigheder godt ved, at den er gal, men at de ikke kan – eller vil – finde pengene.
      Vi skal nok give en kort demo, når vi ses 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. februar 2019 @ 08:55 | Svar

  5. Her gik jeg og troede at det er vigtigt selv at have lidt hånd i hanke med hvad der sker, når man har brug for sundhedsvæsenet, men jeg kan forstå at det ikke er nok. Højere magter synes der at være brug for.
    Bekymringen forekommer at være knyttet til at der er for mange historier om hvad der går galt. Det er ikke nødvendigvis fordi det er noget nyt. Jeg husker for mange år siden indlæggelsen pga vægttab uden det lykkedes at få afdelingen til at veje patienten. Jeg husker at man ikke havde den rigtige knæprotese da operationen skulle foregå. Jeg husker patienten der blev indkaldt til indoperationen af pacemaker der var indsat måneden før. Jeg husker uoverensstemmelser med det sagte og det der skulle ske. Osv.
    Det kan godt være det er væsentligt at diskutere hvor meget dansk udenlandske læger skal kunne for at fungere på danske hospitaler, men det synes jo kun at være en lille del af problemet. Overbegrebet til dette fænomen illustreres muligvis ret godt ved at John får besked på at ringe, hvis indkaldelse ikke har fundet sted, fordi det er i ferietiden, hvorved meget kan gå galt. Det skete som forudsagt. Hvad det så har at gøre med nedskæringer og alt muligt skal jeg ikke kunne sige, men det forekommer påfaldende at man ved det kan ske og intet gøres for at undgå at det sker bortset fra at sige til patienten han selv må gøre noget, hvilket blot medfører afvisning.
    Fejl kan ikke undgås, men det er ikke heldigt hvis fejlkulturen fortsætter med henvisning til at det er hårdt at være ansat i væsenet eller hvad forklaringen angives at være.
    Har I ikke læst med i hospitalsjournalen på sundhed.dk og set at der faktisk står at indkaldelsen først skal finde sted om 4 måneder? Hvis det er tilfældet, og det er en fejl, er det ikke opløftende, at det får lov at være gældende.

    Kommentar af Jørgen — 13. februar 2019 @ 06:46 | Svar

    • Der er mange dårlige historier, og det er naturligvis også dem, der fylder i pressen. Jeg tænker tit på Lene og hendes afdeling, hvor jeg ikke tror der sker ret mange fejl.
      Vi har ikke selv læst i journalen, men er nok ikke i tvivl om, at lægen vitterligt har skrevet fire måneder i stedet for fire uger, så hvad kan vi egentlig gøre? Det er spørgsmålet, men det bekymrer mig, at en læge åbenbart stadig har så stor autoritet, at ingen sætter spørgsmålstegn ved noget, selv når det i så voldsom grad afviger fra alle gængse rutiner … at ikke én lige standser op og siger “hov – hvorfor nu det?”. Med til historien hører nok, at John aldrig fik fat i den sygeplejerske, som havde udskrivningssamtalen med os, og som var hende, der sagde fire uger. Hun havde altid vældig travlt, når vi ringede til afdelingen.

      Kommentar af Ellen — 13. februar 2019 @ 09:05 | Svar

  6. Jeg støtter røsterne, som opfordrer til at klage. Hvis I altså orker. I får intet ud af det personligt, men hvis klagerne er mange nok, kommer det pressen for øre på et tidspunkt, og så må de ansvarlige spareknive forklare, og det er en defensiv rolle, de ikke ynder.
    Jeg har en ganske anden kvalitetsoplevelse af kardiologisk ambulatorium i Aalborg. Det kiksede (efter sigende sekretærfejl) i første omgang at få mig indkaldt til operationen, som skulle forebygge gentagelser, men fejlen blev opdaget, og derudover kørte alt på skinner. Jeg skal til kontrolscanning i maj, og indkaldelsen hertil modtog jeg mere end et år forinden. Jeg har det allerbedste indtryk af deres opfølgende arbejde; jeg er faktisk imponeret.
    Uden at have den store erfaring tror jeg, at der kan være store regionale forskelle, og hvis det er rigtigt, er det et problem- det bør være ligegyldigt, hvor man bor.
    God fornøjelse med de nye multifunktionsure 🙂

    Kommentar af Eric — 13. februar 2019 @ 08:12 | Svar

    • Ja, orker vi? Vi kan ikke finde ud af det, men må jo se at få truffet en beslutning.
      Det er dejligt, at du er en succeshistorie – som der ganske givet er flest af; det er bare de andre vi hører om – og der er skræmmende mange af dem. Jeg synes også, at jeg er en succeshistorie, på trods af, at jeg var patient på RIngsted sygehus i netop den periode, som er i medierne lige nu pga. en fatal (og efter min bedste overbevisning bevidst) fejl, som omhandlede netop brystkræft.
      Måske er det regionale forskelle – jeg tror nok mere, at det er de enkelte sygehuses og ikke mindst afdelingers ledelser, der gør en forskel – selv om ingen af dem har bevillinger nok …
      Jeg tror, hele sundhedssektorsituationens miserable tilstand er en kombination af flere ting, men det vil føre for vidt at uddybe dette i en kommentar.

      Kommentar af Ellen — 13. februar 2019 @ 09:14 | Svar

  7. Trods alt godt, at genoptræningen er kommet i gang og patienten er begejstret. Personligt synes jeg, at det er underligt, at anskaffelse af en dims øger motivationen, men hvis det hjælper, er det jo godt.
    Mht. klage er der flere muligheder og mere eller mindre officielt.
    Det nemmeste og uofficielle er at sende en mail til den ledende overlæge med en beskrivelse af forløbet. Fejlen i journalen kan I jo klippe fra sundhed.dk og hvornår John ringede, kan findes hos jeres teleselskab.
    Der er også muligheden, at I rapporterer det som en UTH (utilsigtet hændelse), hvorved hospital/afd. får at vide, at der har været en fejl og skal gennemgå procedurer for at tilsikre, at det ikke sker igen. I den forbindelse er det vel meget relevant at oplyse om sygeplejerskens besked om, at I skulle være på tæerne, da der sikkert ville ske fejl pga. sommerferieafløsning! I sig selv en foruroligende oplysning, at afd. er bekendt med, at der med stor sandsynlighed opstår fejl.
    Eller I kan kontakte regionens patientvejleder, der kan guide jer (mht. en patientklage).
    Hvis I kan finde motivationen og tiden, synes jeg, at I i en eller anden form skal informere om/klage over jeres behandling.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 13. februar 2019 @ 12:03 | Svar

    • Jamen du har jo ret – og tiden kan vi ikke påstå ikke at have …
      Måske er det en god ide at køre på den med den utilsigtede hændelse, for det var jo nok det, det var – en fortravlet læge, der skriver måneder i stedet for uger. Fejl kan som sagt ske, men andre skal reagere på det unormale i det!
      Og ja, vi sendte både hinanden og sygeplejersken et undrende blik, da hun fyrede den af med fejlen.

      Kommentar af Ellen — 13. februar 2019 @ 13:05 | Svar

  8. Hvor er det dog trist, at I har været ude for så meget kaos i forbindelse med Johns sygdom. Jeg ved ikke, om I orker at klage – men det burde man jo gøre.
    Det lyder virkelig godt med et smartur! Håber du senere fortæller om dine egne oplevelser med dit.

    Kommentar af Madame — 13. februar 2019 @ 18:11 | Svar

    • Det har været lidt sejt, men nu kan vi se lyset 🙂
      Jeg har lige fået uret indstillet … det kunne ikke lave kaffe, men stort set alt andet ,,,

      Kommentar af Ellen — 13. februar 2019 @ 19:37 | Svar

  9. Det er da virkelig en dårlig oplevelse, I har haft med sygehusvæsenet i forbindelse med Johns sygdom. Det er slet ikke i orden med den slags fejl og forglemmelser. Ingen tvivl om, det er godt at vise flaget og klage det relevante sted. Men det kræver overskud og energi. Nu vil John sikkert gerne bruge sin energi på genoptræning. Dejligt, han var glad for den første gang. Det bliver sikkert ved, og jeg forstår godt, at motivationen går i top, når han kan måle og konkurrere med sig selv. I to kommer sikkert også til at måle jer med hinanden, når du får dit smartur. Men der er jo forskel på mænd og kvinder.

    Kommentar af Betty — 13. februar 2019 @ 21:40 | Svar

    • Vi bør klage, men der er sommetider forskel på bør og gør 🙂
      Det er nemlig sjovt at konkurrere med sig selv – og faktisk også mere interessant end jeg ville have troet (men kun for én selv) at følge pulsrytmen hen over dagen – og natten.

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2019 @ 09:45 | Svar

  10. Der skal et godt helbred til at være syg.

    Kommentar af natural2222 — 14. februar 2019 @ 04:42 | Svar

    • Ja … især hvis man er så syg, at man skal indlægges …

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2019 @ 09:47 | Svar

  11. Det er godt at John er kommet af sted nu, men når jeg tænker på den viden jeg har om, at det netop er tiden efter indlæggelsen, hvor man har det allersværest psykisk med at komme overens med at man har haft en blodprop i hjertet (eller hjernen), så kan jeg godt blive trist over det først sker nu. For helt automatisk (og naturligt) skåner man sig selv mere end man faktisk behøver, og det er jo ikke godt.
    I har fået så mange gode kommentarer til dette. Jeg vil bare tilslutte mig koret: I kan hjælpe andre ved at klage officielt. Og den med de utilsigtede hændelser er slet ikke dum, for de hændelser bliver diskuteret. Jeg har nu indtryk af, at man tager det alvorligt i region Nordjylland med klager. Det sker af og til at jeg hører om at vores ledelse har haft møder med patienter, som har klaget.
    Jeg plejer at sige, at man altid skal ringe, hvis man synes, der går går lang tid. Ikke fordi at der jævnligt sker forglemmelser, mere fordi der indimellem sker fejl, lægen dikterer at patienten skal henvises, men glemmer efterfølgende at henvise. Sygeplejersken skriver, at hun henviser til opfølgende gruppevejledning, men glemmer bagefter at skrive henvisningen. Vi kender jo alle til, at man bliver distraheret/forstyrret og så ikke får gjort det færdig, man var ved. Mange er så autoritetstro at de ikke drømmer om at ringe, men tænker der nok er en grund til, at jeg ikke er blevet indkaldt til kontrol. Og derfor siger jeg som jeg gør, det har ikke noget med ferietid at gøre, det er bare en generel information.
    Det ur må vi høre mere om 🙂 Registrerer det også søvn? Og kan det mon registrere hvis man har det i en lomme (jeg må jo ikke have ur på)

    Kommentar af Lene — 14. februar 2019 @ 09:32 | Svar

    • Netop! Han har både skånet sig selv for meget og har været gået unødigt meget i selvsving, hvilket er synd for ham (og lidt irriterende for mig, må jeg indrømme), men jeg har ikke villet presse ham ud i at gøre mere end han egentlig turde, for sæt nu, det gik galt! Jeg ville aldrig tilgive mig selv, og det er også meget bedre og mere troværdigt for John, når det kommer fra en fagperson.
      Jeg tror vi går efter den utilsigtede hændelse, og det er fint at høre din forklaring på, hvorfor man får at vide, at man skal ringe og rykke. Det hjalp jo så bare ikke så meget i Johns tilfælde 🙂
      Uret registrerer let søvn, dyb søvn, REM-søvn og vågen tilstand. Det kan i hvert fald ikke registrere puls fra en lomme, men om natten kan du jo godt have det på – og om det kan registrere ens skridt fra en lomme, ved jeg ikke, desværre.
      Jeg fik det i går, indstillede det med det samme og er allerede meget glad for det.

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2019 @ 10:04 | Svar

  12. Hvor er det bare træls, men hvor skønt at høre, at modet er tilstede og han er glad for at komme i gang (:
    Håber det bliver en rigtig god oplevelse.
    – A

    Kommentar af venterpaavin — 14. februar 2019 @ 13:01 | Svar

    • Meget træls, men han er heldigvis opsat på at blive så ‘fit’ igen som det er ham muligt.

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2019 @ 14:19 | Svar

  13. Hvor dejligt, at det nu er lykkedes for John at komme i gang med genoptræningen. Jeg håber entusiasmen holder ved, så livsmodet kommer i top igen.

    Kommentar af fiberfryd — 15. februar 2019 @ 01:25 | Svar

    • Indtil videre er han stadig tændt, for han kan mærke, at det hjælper 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2019 @ 09:29 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.