Hos Mommer

27. september 2019

En mandagsmodel?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:58
Tags: ,

På Schloss Herzberg-museet, hvor vi gik rundt i en times tid onsdag formiddag, var der af ukendt årsag, blandt alle andre artefakter, der mest havde med skov- og minedrift at gøre, en skrivemaskine anno 1934.
Det var en model, vi ikke tidligere havde set; det var hverken med kuglehoved eller med bogstaverne siddende i en bue, men derimod på en cylinder, og man skulle heller ikke trykke på et bogstav for at skrive det. Det var ikke et QWERTY-tastatur, selv om det for længst var opfundet – jeg har ikke kunnet finde dette på nettet, så jeg har ikke helt styr på, hvordan denne skrivemaskine blev betjent.

HARTZEN 19-57

1934. Det er ikke engang 100 år siden … jeg kan blive helt svimmel ved tanken om, hvor stærkt uviklingen er sket de sidste 100 år. Eller bare de sidste 50. Eller ti eller to … Da jeg gik til maskinskrivning i ungdomsskolen i 1967, skrev vi på nogle selv dengang antikverede maskiner, hvor der til eksamen blev sat dutter over tasterne, så vi skulle bevise, at vi virkelig beherskede blindskrivningens kunst. Jeg fik 10 … kan ikke huske med hvilken hastighed jeg skrev, men det var pænt hurtigt – dog ikke fejlfrit, kan man tolke af den givne karakter. Det er også ligemeget – især i dag, hvor man uden besvær kan rette tastefejl.
Jeg hørte for ikke så længe siden en (vandre-?)historie om et barn, der var meget imponeret over en gammeldags skrivemaskine: “Wow! Se, far: Den printer med det samme!”, men selv Charlotte kan huske sådan en, måske især fordi min far havde en, som han brugte helt frem til sin død i 2011.

Nu har elektronikken taget over, og hurra for det. I mine øjne har den dog i visse tilfælde taget for meget over, for selv om autokorrekturen nok blev opfundet i god tro, har den nu ikke gjort ret meget godt for folks staveevner, med alle de totalt fjollede og/eller tåbelige forslag, den kommer med – for slet ikke at tale om, at korrekt sammenskrevne navneord konsekvent foreslås delt. Hrmpf. Det skal jo gå galt, så.

Et kamera kunne i 1934 fx se således ud som det indsatte billede. Det er et Kodak Retina (Nr. 117), 1934–1935.
Det er i sin udformning ikke så markant anderledes som skrivemaskinen, men der er naturligvis også sket en del her.
Som jeg skrev om for en lille måned siden, købte jeg et nyt Lumix TX90 lige før vores tur til Færøerne og Island.
På vores nys overståede tur til Harzen fik jeg brug for at blitze, men den virkede ikke. Jeg undrede mig. Pillede ved kameraet, men knappen, der skal aktivere blitzmenuen, duede ganske enkelt ikke; der skete ikke en pind.
John kiggede på det. Uden resultat. Han nulstillede kameraet, også uden resultat.

I dag, bare to dage før ombytningsfristens udløb, kørte vi til Elgiganten i Næstved, hvor jeg spurgte, om de kunne få mit kamera til at blitze. Det kunne han ikke oppe i serviceafdelingen, selv om han brugte næsten 10 minutter på det. Han sendte mig derfor ned i vareudleveringen, hvor jeg kunne få det byttet.
Her brugte medarbejderen også nogle minutter på at få menuen frem, men forgæves. Hun syntes, det var meget underligt, men ikke desto mindre et faktum.
Taste, taste … jeg har to på lager. Jeg går lige ud og henter det ene til dig.
Det gjorde hun, tjekkede, at blitzfunktionen virkede, hvilket den gjorde, og fik mig til at skrive under på, at jeg havde modtaget et nyt eksemplar.
Ingen vrøvl. Ingen brokkerier. Ingen subtile antydninger af, at jeg var en dum, gammel kone, at det nok bare skyldtes fejlbetjening eller manglende kendskab til apparatet. Ingen dårlige undskyldninger.
Bare en konstatering af, at jeg havde ret i, at det ikke fungerede efter hensigten og vupti: et nyt og funktionsdygtigt kamera til Ellen.
Ros til Elgiganten, Næstved.

16 kommentarer

  1. Udviklingen går stærkt:
    Mit barnebarn på 6 år sidder på bagsædet i bilen og har lånt den løse GPS. Jeg på passagersædet sidder derfor med et vejkort. Så lyder det fra ham: “Wow, du er godt nok sej, bedstemor, du har en BOG med alle vejene i…”

    Kommentar af Karen Margrethe — 27. september 2019 @ 20:21

    • Hehe, det er da skønt, at ungerne kan blive så imponeret over disse ‘gammeldags’ ting. Så er historien med ‘printeren’ måske også ægte nok 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. september 2019 @ 22:06

  2. Ja, sådan skal god service være. Som i Elgiganten.
    Jeg har været i Harzen for rigtig mange år siden, så det var hyggeligt at se billeder og høre derfra. Der er nu noget charmerende over de tyske bindingsværkshuse, synes jeg.

    Kommentar af Betty — 27. september 2019 @ 21:56

    • Ja, jeg var glad 🙂
      Helt enig: De har deres eget særpræg og charme, de skønne, gamle huse.

      Kommentar af Ellen — 27. september 2019 @ 22:07

  3. Spøjs printer 🙂 Det er rart, når der ikke er byttebøvl, så man skal skrue bissen på og stå på sin ret.

    Kommentar af Eric — 27. september 2019 @ 23:34

    • Ja. Derfor synes jeg også, de skal roses her – man hører ellers kun de dårlige historier.

      Kommentar af Ellen — 28. september 2019 @ 9:41

  4. Særligt generer det mig, når stavefunktionerne ikke accepterer sammensatte ord.

    Forretningen er nok bekendt med, at der kan være problemer med de Lumix’er. De to første havde problemer inden garantiudløb og blev byttet uden vrøvl, og det sidste er købt så billigt, at det knapt kan give til dieselolien til staden for at reklamere over, at linseklapperne efter få måneder ikke længere kan åbne uden hjælp. (Helt samme problem, som med det første, som blev byttet to gange. Nr. 2 blev byttet grundet problemer med at stille skarpt, og satte sig uhjælpeligt fast med linsen i ½ normalposition få måneder efter garantiudløb).

    Kommentar af natural2222 — 28. september 2019 @ 7:34

    • Det må simpelthen kunne lade sig gøre at undlade den irriterende korrektion. Words stavekontrol kan fx godt finde ud af, at sammensatte navneord er okay.
      Du har været særlig uheldig, tror jeg – og så lever dine kameraer måske et hårdt liv, som du har været inde på et par gange 🙂
      Det er måske ikke så holdbart som ønskeligt – jeg er trods alt også på mit 6. af slagsen, men det er det bedste kamera, når man ikke ønsker at gå op i størrelse, hvilket jeg ikke gør. Synes jeg … og jeg har til gode at få bevist, at andre lige så små er lige så gode eller bedre.

      Kommentar af Ellen — 28. september 2019 @ 9:50

      • Kameraernes hårde liv er en stor del af forklaringen på den manglende holdbarhed. Jeg er jo også -som du- vendt tilbage til samme mærke, for når det fungerer er det et fint kamera.

        Kommentar af natural2222 — 28. september 2019 @ 20:46

        • Nemlig – specielt den gode zoom og makrofunktionen er jeg glad for.

          Kommentar af Ellen — 28. september 2019 @ 22:59

  5. Historien om skrivemaskinen tror jeg er ægte nok. Så engang på Lokal TV en reportage fra Tidens Samling, hvor indehaveren Cæcilie Ning Hage omtalte episoden fra engang, hvor hun havde besøg af en skoleklasse.

    Kommentar af Lone Rasmussen — 28. september 2019 @ 11:52

    • Den gør den kun bedre, hvis den er sand – børn har en herlig logik sommetider 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. september 2019 @ 12:46

  6. Af alt hvad du skriver, bliver jeg allermest overrasket over, at det er 8 år siden jeres far døde. Tiden iler …

    Kommentar af Fru Z — 28. september 2019 @ 14:31

    • Ja, den gør. Alt, alt for hurtigt …

      Kommentar af Ellen — 28. september 2019 @ 16:42

  7. Ja, hvor har du dog ret i, at udviklingen i de sidste 100 år er gået stærkt . Det er jo svimlende. Og det gælder om at holde sig opdateret, så man ikke pludselig bliver hægtet af 🙂
    Sikke en fin service du fik i Elgiganten.

    Kommentar af Madame — 29. september 2019 @ 13:27

    • Ja, det er man nødt til, og jeg kan godt mærke, at jeg savner en tæt forbindelse med en kompetent it-afdeling 🙂
      Meget fin service!

      Kommentar af Ellen — 29. september 2019 @ 14:29


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.