Hos Mommer

16. november 2019

Jeg elsker engelsk humor

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:23
Tags: ,

Egen juiceDen sidste formiddag i England gik med at køre til området omkring Savernake Forest, hvor Tim for et stykke tid siden indleverede nogle af deres egne æbler til produktion af egen æblemost. Resultatet skulle afhentes senest torsdag, for de sæsonlukkede i går, fredag.
Det var en mobil æblemostfabrik, men hvor meget der blev kørt rundt med den, ved jeg ikke – det var mit indtryk, at den var ret stationær. Jeg ved ikke, hvor mange af den slags, der er i Danmark, men i hele England er der kun 10.
Charlotte og Tim har haft et elendigt æbleår i år, men det blev da til 15 flasker egen most, som vi desværre ikke nåede at smage, fordi vi skulle direkte til stationen efter afhentning, men C skrev, at den var ret syrlig med en rigtig god smag. De satte, selv for så lille en produktion, C’s egen etiket på – til næste år vil de have lavet en stregtegning af deres Malt House – jeg går ud fra, at æblemosteren gemmer folks etiketter fra år til år.

P1000302P1000310

Da vi kom, var de ved at lave en blandingsjuice af to slags æbler, hvoraf jeg ikke fik identificeret den ene, men den anden var Bramley apples, som er Englands foretrukne madæble. Nogle af disse var KÆMPEstore og havde mindst nået den angivne maxstørrelse på 12 cm. Det lille æble kl. 12 på billedet har nogenlunde normal æblestørrelse, hvilket giver et godt indtryk af bramleyæblernes voldsomhed.

Vi kørte gennem flere efterårssmukke landskaber og spiste frokost på Three Swans i Hungerford, inden Charlotte satte os af på Pewsey station.
Hjemrejsen gik noget mere løbe- og smertefrit end udrejsen, og tilfredsheden steg yderligere, da vi i Københavns lufthavn oplevede, at kuffertbåndet med bagage fra London Heathrow startede, netop som vi nåede hen til det. De er normalt 100 år om bagageudlevering i Kastrup, så det var en glædelig overraskelse – og som en tillægsgevinst kom vores kufferter lige efter hinanden som nummer 2 og 3!

I Hungerford gik vi forbi en blomsterforretning med dette skilt udenfor.
Jeg elsker bare den engelske humor, og de har så sandelig også hårdt brug for den for tiden.

P1000311

Har I nogensinde hørt om genbrug af tyggegummi? Jeg havde ikke før i torsdags.
På Pewsey station hang denne holder, som er både beregnet til og lavet af brugt tyggegummi.
Ideen om genbrugt tyggegummi er temmelig ulækker, synes jeg, men er naturligvis i princippet god nok.

P1000312   P1000313

10 kommentarer »

  1. Velkommen hjem. Fornemmelsen ved bagagebåndet genkender jeg – det er ren triumf.
    Genbrug eller ej – kan initiativet få folk til IKKE at spytte klatten ud på fortovet, er meget vundet.

    Kommentar af Eric — 16. november 2019 @ 18:50 | Svar

    • Ja … og jeg er helt flov over at gå op i hvornår bagagen kommer 🙂
      Det har du ret i, for det er noget værre svineri.

      Kommentar af Ellen — 17. november 2019 @ 9:20 | Svar

  2. Bramleyæblet kaldes herhjemme tit for Vardeæble. Vi har et træ af sorten, som findes i mange bondegårdsfrugthaver. Det var en æblesort, som kunne i hine tider kunne fodre et større karlehold af med æbleflæsk og -grød vinteren over.
    Sakset fra http://www.De-gamle-sorter.dk :
    “Oprindeligt var navnet “Bramleys seedling” og i Danmark kaldes det “Vardeæble” og det første hentyder til avleren, en skomager i Southwell i Nottinghamshire i England, hvorfra det blev opformeret i 1876 – og via Frankrig kom det til Danmark til en plantør Rømhild i Varde, der med held prøvede at plante træerne ud i en fyrreplantage. ”
    I DK er der -mig bekendt- 2 mobilmosterier, så vi er godt med i forhold til landets størrelse.

    Kommentar af natural2222 — 17. november 2019 @ 13:44 | Svar

    • Tak for info – jeg ville lige præcis meget gerne vide, om vi har et tilsvarende i Danmark, og det har vi altså.
      Ja, vi er godt med i forhold til størrelsen – det er da fint.

      Kommentar af Ellen — 17. november 2019 @ 18:44 | Svar

  3. Jeg elsker most fra egen avl. Desværre blev det stationære mosteri tæt på os nedlagt, og derefter gik der sygdom i vores æbletræ. jeg gad godt at få æbler igen og at finde et mosteri.
    Og så har vi grinet sammen af den skønne engelske humor. Tak for det billede

    Kommentar af Lene — 17. november 2019 @ 15:21 | Svar

    • Det må da også bare være det bedste at få most fra egne æbler!
      Det er nemlig skøn, engelsk humor 😀

      Kommentar af Ellen — 17. november 2019 @ 18:45 | Svar

  4. Jeg er nu med dit indlæg stødt på Bramley-æblet fire gange på to måneder. Først købte jeg nogen på torvet. Så var jeg til cider-smagning hos en dansk cidermager. Han bruger kun danske æbler og altså bl.a. Bramleyer. Endelig hørte jeg Bramley-æblerne blive nævnt i et britisk bageprogram. De havde ellers i deres bagedyst til min store overraskelse erklæret, at æbler egentlig ikke har ret megen smag, og da tænkte jeg, at de da bare skulle kende vores madæbler. Men de kom så også på bedre tanker.
    Før havde jeg aldrig hørt om Bramley-æbler – eller også havde jeg bare ikke bidt mærke i det.
    Tak for den britiske humor. Den er nu ikke helt ulig vores danske, men det er vel også derfor, vi så godt kan lide den.

    Kommentar af Kirsten — 18. november 2019 @ 8:57 | Svar

    • Den er klassisk, ikke sandt? Man støder altid på et nyt ord inden en uge efter, man hørte det første gang. John har lige oplevet det med aioli – men det er nok som du siger, at man bare ikke rigtig har bidt mærke i det før … men hvorfor har man så ikke det? Jeg synes stadig det er et sjovt fænomen.
      Jeg skal se, om jeg skulle være heldig at støde på Bramleyæbler eller Vardeæbler, som Farmer siger, de også hedder.
      Det er lidt pudsigt, at de sagde sådan i bagedysten, for det er mit indtryk, at englænderne er lige så glade for deres æbler, som vi danskere er for vores.
      Vi har ofte talt om, hvor meget engelsk og dansk humor ligner hinanden, for ja, det er nok derfor, vi holder så meget af den.

      Kommentar af Ellen — 18. november 2019 @ 10:16 | Svar

  5. Det er ikke pænt at vise billede af den “single estate”-æblemost, fordi jeg bliver så lækkertørstig og især når den tilmed er dejlig frisk til den syrlige side. Når udbyttet af årets høst er så lille, må det vel være en æblemost til særlige lejligheder.
    Jeg kender Bramleyæblet, men under navnet Vardeæblet og træet står også på Fyn som Farmerens. Det smager ganske glimrende.
    Humor er godt – selvironi er bedre og det kan 🇬🇧
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 18. november 2019 @ 16:28 | Svar

    • Hehe, jeg håber de har en lille smagsprøve med, når de kommer til jul.
      Jeg har endnu til gode at smage det æble ‘rent’ – jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke tog et fra kassen, da jeg var på stedet – ved ikke, hvorfor jeg ikke tænkte på det.
      Ja, det kan briterne. Heldigvis 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. november 2019 @ 17:35 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.