Hos Mommer

28. juli 2021

Frilandsmuseet ved maribosøerne

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:19
Tags: , ,

Vejret tegnede her til morgen til at opføre sig pænt med ikke for høje temperaturer, så vi besluttede at køre ned for at se De Gamle Huse i Maribo, et frilandsmuseum, som ligger smukt ned til en af maribosøerne.
Det er ikke ret stort, men det var interessant nok. Der var masser af møbler, værktøj og redskaber udstillet inde i husene, og der var, via plancher, forklaret lidt om hverdagslivet på Lolland, som det formede sig for 200-300 år siden.
Det er ikke så gammelt som landets største frilandsmuseum, der ligger lidt uden for København, og som er oprettet i 1897, mens det i Maribo er etableret i 1920’erne og kun beskriver lokalhistorie.

Frilandsmuseet Maribo (4)Frilandsmuseet Maribo (2)

Ved Kapellanhusets dør lå denne hatformede sten. Har man et bud på, hvad den har været brugt til?
Et andet sted sås disse fire hjerterum, hvor det så ud til, at det var høns, der blev lukket inde her om natten. Et fint hønsehus, som ville passe fint til Den Stråtækte. Hvis ellers ikke Hr Nielsen havde nedlagt veto, hvad Fru Nielsens anskaffelse af høns angår …

Frilandsmuseet Maribo (6)Frilandsmuseet Maribo (9)

Vi kom til “Den selvkørende lokomobil”. Sådan et monstrum havde vi ikke set eller hørt om, men det var en form for plov, som en sukkerfabrik havde investeret i. Måske fordi den har været hundedyr. For de 38.000 kroner kar man kunnet købe en gård på omkring 15 tønder land i 1872.
I 1900 svarede beløbet til godt 2,7 millioner kroner. Jeg har ikke kunnet finde beregnere, der går længere tilbage, men skal vi ikke bare sige, at det har været MANGE penge?
Og så bliver den oven i købet kasseret af Fabrikstilsynet i 1929, hvorefter den så blev overladt til dette frilandsmuseum.

Frilandsmuseet Maribo (11)

Teksten på denne stoleryg måtte jeg læse et par gange, inden det gik op for mig, at der ikke står noget med ‘amigo’, men “SID PAA MIG OG HVIIL DIG”.
Jeg undrede mig da også såre over hvordan den ‘amigo’ kom ind i billedet i en lollandsk bondegårdsstue …

Frilandsmuseet Maribo (15)

I skolestuen blev jeg betaget af det store VERDENSKAART, som hang på væggen. Vi blev ret nysgerrige efter at vide, hvilket år det stammede fra, men kunne ikke blive klogere, end at det var fra før 1. verdenskrig, idet riget Østrig-Ungarn fandtes, men nok efter midten af 1800-tallet, fordi det ser ud til, at det var efter Dr. Livingstone var blevet fundet af Henry Stanley i 1871, fordi store dele af kontinentet syd for Ækvator er kortlagt. Der stod på det, at det var 4. Udgave, men den oplysning er ikke speciel nyttig, når den står alene.
De ældre enkeltbladskort, som lå i lamineret form på et af skolebordene, vidste man var fra 1825, og på det tidspunkt var store dele af Afrika stadig uudforsket. Kystområderne, hvor man lagde til og gik på slavejagt fra, var nogenlunde kortlagte, men man bevægede sig ikke langt ind på kontinentet.

Frilandsmuseet Maribo (17)Frilandsmuseet Maribo (16)

Afrika omkring 1825

Vi brugte lang tid på at studere alle disse kort. Der er sket meget på de 200 år. På alle måder.CCT - signering

Som sagt var museet ikke så stort med sine 13 huse, men det var nok til os, og med den smukke beliggenhed var det en god måde at bruge en onsdag formiddag på.
I butikken købte vi en bog af Carl Christian Tofte, som er fænomenal til at tegne fugle. Vi havde fornøjelsen af at opleve ham engang på Pulken, hvor han signerede en af sine bøger og lynhurtigt tegnede en ørn til mig over sin signatur.
Dagens bog hedder Ørneflugt – kunsten at se på rovfugle, som er både skrevet og rigt illustreret af Carl Christian Tofte selv. Den giver et godt overblik over, hvor og hvornår man kan opleve både enkeltindivider og de store rovfugletræk.
Og forhåbentlig kan den gøre mig bedre til at skelne de enkelte rovfugle fra hinanden. Det er jeg desværre ikke særlig god til. Endnu.

25 kommentarer »

  1. Det museum er skrevet på listen til næste sydhavsbesøg.
    Kassen er utvivlsomt til rugende høns, men kan i åben stand naturligvis bruges til æglæggende høner.
    Lågerne med hjerteudskæringen sættes for i starten af rugningen dersom hønen er flyttet til kassen fra en anden redeplads. Det kan være nødvendigt, indtil hønen har vænnet sig til den nye rede, at holde hende lukket inde det meste af dagen.
    Ofte lukker man lågen igen ved udklækning, så hønen ikke hopper af reden med kyllingerne inden de sidste æg klækker. Ved at lukke ved klækning får man også mulighed for en kontrolleret flytning af høne+kyllingefolk til kyllingehus/løbegård.

    Kommentar af natural2222 — 29. juli 2021 @ 5:37 | Svar

    • Det er ikke så idyllisk som Den Fynske Landsby, men det snerper – og DFL er jo også meget større.
      Tak for uddybende forklaring. Det tyder på overskud, når man har tid og lyst til at skære så fine døre til rugehuset.

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 10:10 | Svar

      • Da først drænrøret blev opfundet i Skotland i 1848, og indført i DK få år efter, blev Lolland og Falster med et trylleslag forandret fra en våd, forarmet og malariabefængt landsdel til et frodigt kornkammer. Da roerne og den billige polske arbejdskraft fulgte efter begyndte det for alvor at give kassen.
        Der var overskud til udskæringer og bygningsværker. Der investeredes i lokomomiler som den på billedet, roebaner og egentlige togbaner.

        Kommentar af natural2222 — 29. juli 2021 @ 21:29 | Svar

        • Det var tider for dem dengang. Det er en skam, at de dejlige sydhavsøer er lidt ringeagtede i dag, men de arbejder hårdt for at gøre dem til attraktive steder at besøge.

          Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 21:40 | Svar

  2. Spændende sted I har været, jeg kan godt forstå, I købte bogen med rovfugle.

    Kommentar af Lisbeth — 29. juli 2021 @ 9:06 | Svar

    • Ja … den slags museer kan jeg godt lide at besøge. Det kniber mere med kunstmuseer 😉

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 10:10 | Svar

  3. Det er altid spændende med historie på “håndfast manér,” men noget bud på den hatteformede sten har jeg ikke. Lokomobilen er imponerende, men kortene, du viser, fortæller mere om tiden. Man kan i øvrigt downloade Stanleys beretning, om hvordan han fandt og mødte Livingstone, som gratis e-bog fra gutenberg.org.

    Kommentar af Eric — 29. juli 2021 @ 9:52 | Svar

    • Enig. Man kan læse meget i kortene (tøhø), når man først fordyber sig i dem.
      Tak for info. Jeg har for maaange år siden læst beretningen (jeg gik stadig i skole), men den er nok værd at genopfriske, da jeg ville læse den på en anden måde i dag, hvor jeg også ville kunne læse den på engelsk.

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 10:18 | Svar

  4. Lyder som et interessant sted, som vi må besøge, hvis vi engang kommer på de kanter. Jeg er en stor nyder af gamle kort.

    Kommentar af Ib Hansen — 29. juli 2021 @ 13:15 | Svar

    • Det sted kan du roligt skrive på listen – og jeg er ikke spor overrasket over, at du kan lide gamle kort 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 13:56 | Svar

  5. Endnu et sted man ikke bør køre forbi, når man er på de kanter. Gamle kort (og plancher) er meget spændende og som du siger; det er utroligt, hvad der er sket de sidste 200 år, både med udforskning af kloden og med skiftende landegrænser.

    Kommentar af fiberfryd — 29. juli 2021 @ 14:10 | Svar

    • Det nåede vi at gøre mange gange, inden vi besluttede os for, at det altså også skulle ses indefra en dag …
      Vi er alligevel nogle stykker, kan jeg se på kommentarerne, der kan lide at fordybe sig i gamle kort 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 14:37 | Svar

  6. Hvor spændende alt sammen – og ikke mindst de gamle kort.
    Men du skal da have høns. Et veto kan altid ophæves.
    Vi havde høns i et lille hønsehus nede i køkkenhaven i flere år, og det var så hyggeligt – med flere forskellige racer – især nogle små elegante brune nogen. Men en vinter blev det så mudret i hønsegården, at det nærmede sig dyremishandling. Så sluttede det eventyr.

    Kommentar af tingats — 29. juli 2021 @ 16:33 | Svar

    • Endnu en, der kan lide gamle kort 🙂
      Et veto kan ophæves, men hvis ikke vi begge går helhjertet ind for det, så tror jeg ikke det er en god ide. Vi skulle i givet fald ikke have dem i hønsegård – andet end i hus om natten og gående frit resten af tiden, og det er den tanke, John ikke bryder sig om. Han orker vist ikke at hønsesikre hele grunden 😉

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 18:14 | Svar

  7. Det er et hyggeligt museum, som jeg også holder af at besøge. Og bogen med rovfugle er sikkert god – det kan være ret svært at kende rovfugle, som man ofte ser i silhouet eller nedefra. Vi har rigtig mange rovfugle her, og de kommer tæt på, så det er lidt nemmere… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 29. juli 2021 @ 19:39 | Svar

    • Og I holder sikkert lige så meget af jeres rovfugle, som vi gør 🙂 Vi har kigget lidt i bogen – det er vildt svært at kende forskel på fx hvepsevåge og musvåge, så det lærer vi nok aldrig.

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 21:43 | Svar

  8. Spændende sted.
    Jeg kan godt lide at komme på de mindre og mere overskuelige museer.
    Jeg ser mere og kan rumme flere indtryk.
    Den hatteformede sten får mig til at tænke hen mod en kværn.. Ingen anelse om udformning, men måske det kværnede bliver ført ud ved hjælp af den facon stenen har… Bare et amatør gæt!
    Kort er også spændende. Fortæller så meget om lande og grænser, der flyttes gennem tiden.
    Jeg har et gammelt Europa kort, uden dato! Bedste gæt er før 1. Verdenskrig. Har lyst til at få det i glas og ramme, men 100x70cm kræver faktisk meget vægplads! Så det er på måske-plan.

    Kommentar af Anne Holtegård — 29. juli 2021 @ 20:28 | Svar

    • Vi synes også, at det er rart, at man kan nå det hele igennem uden at bliver overmæt af indtryk – eller bare trætte!
      Det er da et bud med det hat, men det er svært at gennemskue.
      Ja, kort er spændende, og jeg kan godt forstå, at du har lyst til at indramme dit, men jeg kan godt se, at det er lidt stort 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 21:45 | Svar

  9. Kortene siger også en masse. Europakortet er har Tyskland med “d” i midten og polen eksisterer slet ikke. (Var delt fra 1795 til slutningen af 1. verdenskrig).
    Congo er ret detaljeret på nederste kort. Måske bragt til Lolland fordi mange danske militær- og søfolk gjorde tjeneste hos Kong Leopold under dennes rædselsregime.
    Her gjorde Stanley sig desværre også bemærket som deltagende i nedbrydningen af den oprindelige infrastruktur.

    Kommentar af natural2222 — 29. juli 2021 @ 21:38 | Svar

    • Vi undrede os også over, at netop Congo var så detaljeret. Den hvide mand har ikke gjort sig lige heldigt bemærket i det meste af Afrika. Det kan da godt være, at vi mente det godt (jeg taler ikke om slaveriet). Vi skulle bare have ladet være med at blande os, men vi har jo altid ment, at vi var de bedste …

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2021 @ 21:50 | Svar

  10. Jeg skal læse mere senere! Men billedet af den dampmaskine! Engang læste jeg om damp-pløjning på Lolland, som er egnet, fordi det er flade store marker. Det er altså det mest interessante ved den slags museer, at man får en flig af historiens væsentligste fremskridt.

    Kommentar af Donald — 31. juli 2021 @ 11:35 | Svar

    • Jeg havde ikke tænkt over de flade markers betydning i denne sammenhæng, men det giver god mening.

      Kommentar af Ellen — 31. juli 2021 @ 16:33 | Svar

  11. Neiii hvor er de kort spændende! Jeg har en kortbog fra … øh … 1935, ikke nær så “oplysende” om historiens tidligere perioder, men Polen (eller Østeuropa) og Afrika er dog nogle anderledes omrids. Næ, den lille politiken bog med politiske kort for de sidste 2000 år er mere lærerig, men sådan en “lærebogs-kortbog” kan man jo ikke lave uden de kort, som er fra tiderne dengang, arkiver mv. og dem ser vi ikke i original-versioner. De skolekort dér i Maribo er også historisk materiale – hvad vidste vi almene danskere om sådan noget dengang? Hvor stor var verden, hvor langt var der til det nye land, Amerika?

    Kommentar af Donald — 31. juli 2021 @ 19:22 | Svar

    • Hov den lille Politiken Kortbog har også et par kort over oldtidens lande omkring 500 f.Kr. og et kort over civilisations-områder 3, 2 og 1000 f.Kr.

      Hmmm — du får et indlæg med scan af det senere. 🙂

      Kommentar af Donald — 31. juli 2021 @ 19:27 | Svar

      • Det er sjovt, som så mange af os er dybt fascinerede af de gamle kort. Politiken-bogen du nævner, lyder ret interessant!
        Verden var noget større dengang. Tænk, hvis man kunne teleportere en person fra for 200 år siden ind i vor tid. Han ville ikke tro sine egne øjne. Og tænk, hvis vi kunne se 200 år frem i tiden? Vi kan ikke forestille os, hvordan verden vil se ud til den tid.

        Kommentar af Ellen — 31. juli 2021 @ 22:41 | Svar


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.