Røde Kro. Rødekro. Rødekro Kro. Hotel Rødekro. Kært barn har mange navne.
I første omgang studsede vi over, at kroen slet ikke er rød på de gamle billeder, så hvordan hang det nu sammen?
Det viste sig, at kroen blev bygget tæt ved en bro over Røde Å. I første omgang var det således Rødebro Kro, som blev til Røde Kro, og som igen gav den opståede by navn … jaja, alt har en forklaring.
Det var en god og anbefalelsesværdig oplevelse. Værelset var rigeligt stort til os, og maden var god og delikat anrettet; både første og anden aften. Morgenmaden var meget standard, men god, og der var alt, hvad man med rimelighed kunne forlange. Serveringspersonalet var ungt, men havde i prisværdig grad lært begrebet ‘god service’ at kende.
Et stort plus: De havde en GOD kaffemaskine med seks valgmuligheder, og man kunne bare hente alt det, man kunne drikke – der var oven i købet papkrus, så man kunne tage med til bilturen.
Til anden aftens 10 serveringer tog jeg den tilbudte vinmenu. De 10 serveringer kom ad fire omgange, hvorfor der også var fire forskellige vine: En hvid, en rosé, en rød og en dessertvin. Alt var ad libitum, og de var gode til at holde øje og spørge, om man ville have mere. Det var tilligemed vældig gode vine, syntes jeg. Først dagen efter, da vi skulle afregne, fandt jeg ud af, at den fornøjelse kun havde kostet 375 kroner, hvilket jeg syntes var yderst rimeligt for al den vin. Det er sjældent, man oplever mig sige nej tak til mere vin, men det blev jeg nødt til i torsdags.
Serveringerne kom ind i større eller mindre skåle, så vi tog det selv over på vores tallerkener. Det var fint nok, men det er grunden til, at billederne ikke nødvendigvis viser anretningerne fra deres pæneste side – med undtagelse af øverste billede til venstre på kollagen, som var onsdagens kyllingeterrine.
Torsdagen bød på følgene: Tunmousse og røget laks. En ‘kyllingebolle’, bresaola med parmesanchips og en røget skinke. Derefter en svinekæbe (der var den igen; IKKE grisekæbe!) og noget langtidstilberedt oksekød med flere slags tilbehør, heriblandt en delikat mos af en art. Jeg husker ikke alle detaljerne, desværre. Så fik vi en Arla Unika-ost (Gammel Knas) og til sidst noget mazarinagtigt noget med en mousse på toppen.
Det var ikke verdens mest avancerede køkken, men det behøver det slet heller ikke at være. Vigtigere er det, at kødet er mørt og tilbehøret smagsrigt og veltilberedt.
Jeg kunne næsten spise op. John klarede det hele, men jeg måtte efterlade en skive oksekød og trekvart svinekæbe. Desserten synede voldsom, men gled ned fordi moussen var meget let.
Det var første, men ikke sidste, gang vi er på dette gode sted. Problemet – okay, et luksusproblem – er, at der er mange steder, som vi også vil nå, men forhåbentlig når vi det hele.
På vej hjem ville vi finde endnu en af Thomas Dambos trolde; denne gang ved Odense. Adressen var lidt pudsig (Østre Dæmning Odense 5000), men bilens gps havde ingen problemer med den, og vi fandt da også ind til trolden efter ufrivilligt at have besøgt en kolonihaveforening.
Ham her hed Hans Hulehånd, og man kom ind til ham ad en snoet gangbro, for det var et frygtelig sumpet og smattet område, han havde valgt at slå sig ned i.
Det er blevet en sport for os at finde frem til og se troldene. Vi skal i gang med nogle af de sjællandske, som vi ikke har set en eneste af endnu. Typisk, at man tager det fjerne, men glemmer det nære.
Hos Mommer 
Nu, I er i gang med det sønderjyske område. Vi havde et skønt 2-dages ophold på Gram Slotskro for 3 år siden! Værelset i et anneks til kroen var lidt slidt, men rent og pænt, men maden og vinen var fremragende!
Kommentar af Fru Moll — 25. marts 2023 @ 11:06
Tak for tip … igen 🙂 Det kommer hermed på listen. Grams priser lyder særdeles rimelige, men jeg kan ikke lide, at de skriver “1 Drinks” 😔
Nå. Det er en detalje, og hvis I kan anbefale det rent kulinarisk, må vi også opleve Gram Slotskro.
Kommentar af Ellen — 25. marts 2023 @ 11:27
Flid er en af de klassiske dyder, og I er flittige med at forkæle jer selv. I får da også set noget af det ganske land på den måde, det er ikke så tosset.
Kommentar af Eric — 25. marts 2023 @ 12:16
Netop. Det er ren win-win 😀
Kommentar af Ellen — 25. marts 2023 @ 15:22
Han må være en spøjs fyr, denne Thomas Dambo, som laver de sjove trolde og giver en tur ad en gangbro. Alene den tur er en oplevelse, som man kan se på billedet.
Om køkkenet i Røde Kro’s Kro (!) skriver du at det ikke behøver at være avanceret køkken for at være godt, eller noget … og det fik mig til at tænke på hvordan Karen Blixen beskriver denneher franske hushjælp, som kommer til det kolde nord (Jeg tror det er Norge, selv om min navnefælle Gabriel Axel fik en Oscar for at lade det foregå i det forblæste Vestjylland). Hun fortæller at de to gamle damer, som man gjorde dengang, sparer rugbrødsrester og laver øllebrød, og da nu hushjælpen, Babette, overtager denne opgave, undrer de sig over at det føles bedre og gør dagene lysere. Hun skriver (vistnok med vilje) ikke at det “smager bedre”. Det er virkningen, som er forunderlig.
Men altså hele moralen er at man skal være omhyggelig i sit køkkenarbejde. Jeg skal lave frikadelle-menu til min lille familie i aften, ønsk mig god arbejdslyst! 🙂
Kommentar af Donald — 25. marts 2023 @ 12:51
Han designer i hvert fald nogle pudsige trolde, og det er sjovt at se de mange forskellige. Der er 12-13 af dem i København og Nordsjælland, så hvis du er nysgerrig, er de inden for din rækkevidde, selv om du ikke vil køre så langt. Se evt. her: https://travelmore.dk/troldejagt-i-danmark/
Maden er mindst lige så vigtig for øjnene som for maven. Både smag og udseende er vigtige elementer, så jeg vil, på kraftig opfordring, ønske dig held og lykke med begge dele i aften 😀
Kommentar af Ellen — 25. marts 2023 @ 15:33
Den menu lyder let og lækker. Svinekæberne kunne jeg godt undvære.
Vi har lige nydt en let og lækker tapasmenu.
Tidligere har vi ikke handlet i Lidl – det er jo en tysk butikskæde med tyske varer, troede vi. Og tyskejet, det kan vi ærkesønderjyder ikke lide. – Et gammelt traume. Efter 1864 – nærmere bestemt fra 1896 – gik den tyske stat ind og opkøbte sønderjyske domænegårde, som tidligere havde været ejet af danskere. De blev forpagtet ud til tysksindede landmænd ud fra en forventning om, at de ville arbejde for at udbrede tyskheden. Den tyske stat ydede også lån til at udstykke store gårde til mindre brug. Vi havde tyske naboer i min barndom på den konto, og det var først sent – nok omkring 1970 – at fædrene begyndte at have et arbejdsfællesskab. Privat så vi ikke. Børnenegoik i tysk skole. Nå det var et vildspor.
Men så fik vi en splinterny Lidlbutik på en af Ibs vandringsruter og vi gik ind og kiggede. Nøj, en fin og velorganiseret butik – og med mange fristende lækkerier. Så nu henter vi af og til lørdagsfrokosten der.
Vi skal jo helst spise fisk, og i går lod jeg mig så friste af nogle torskekroketter. Dem køber jeg aldrig mere. Det var først, da jeg åbnede pakken, at jeg så, der stod Pasteis de Bacalhau. Uf, baccalau det er de der tørrede, saltede klipfisk, som portugisiske sømænd blev så glade for i gamle dage. Vi fik baccalhausuppe, dengang vi var med Hurtigruten og gik i land og var på en bustur på Trollstigen. Åh, jeg var så sulten og kunne bare ikke spise det. Det var næsten lige så slemt som treppi’en, jeg fik engang i Firenze, da jeg tænkte, at jeg ville prøve at bestille det, som alle italienerne omkring os bestilte – uden at jeg vidste, det var komave. Heldigvis lå det norske spisested lige ved den smukkeste af alle broerne på Atlanterhavsvejen, så jeg kunne da gå ud og nyde den og glæde mig til buffeten på båden. Ja, ja. Alle de gode minder. det kan være , I tager turen deromkring til sommer.
Den der gangbro hen til Hans Hulehånd ville jeg aldrig komme hen ad. Ujævn, smal og uden gelænder. Uh, nej.
Nå, det blev lidt langt. Men det er jo lørdag eftermiddag, det regner og jeg slår mave. Snart kommer der nok en god film.
Kommentar af tingats — 25. marts 2023 @ 14:00
Spiser du ikke svinekød? Hvis du gør, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der har ødelagt de eftertragtede svinekæber for dig, så du ligefrem undgår dem. Det bliver SÅ lækkert, når man langtidssteger dem fx i øl og med nogle gode grønsager.
Jeg var én gang i Lidl, da de startede i Danmark og besluttede dengang, at jeg aldrig mere ville sætte mine ben i en Lidl, og det har jeg holdt. Jeg syntes den var lige så frygtelig som Aldi, men der kan selvfølgelig være sket meget siden dengang.
Jeg har aldrig smagt klipfisk og har ikke engang lyst til at give den spise en chance … kan godt se fidusen fra dengang, man kun havde salt som konserveringsmulighed, men i dag … nej tak.
Komave har jeg også til gode, og sådan bliver det nok ved med at være 😣
Det er oppe i det område med bl.a. Atlanterhavsvejen, vi vil opsøge til sommer, men præcis hvor, ved vi ikke endnu, andet end at tage kystriksvej 17 over nogle dage.
Arh, Anne Marie – hvis John kunne gå ad den gangsti, er jeg sikker på, at du også kan. Det var ikke så slemt, som det ser ud til.
Kommentar af Ellen — 25. marts 2023 @ 15:43
Ork jo. Masser af svinekød og flæskesteg. Bare ikke kæber. Jeg tror, det er det indre billede, jeg har på nethinden, af mund, tænder og grisetryne, der roder i alt muligt, der afholder mig.
I øvrigt tak for fortællingen om Røde Å, Rødebro Kro, Røde Kro og endelig Rødekro. Den var interessant og helt ukendt for mig. Godt gjort, at det er en sjællænder, der skal levere forklaringen.
Og så må du da en tur i Lidl og se, at konceptet er helt anderledes nu.
Kommentar af tingats — 26. marts 2023 @ 10:36
Hehe, musklen (altså kæben) kommer jo ikke i forbindelse med noget ulækkert, hvorimod huden, som bliver rullet ind i mudder og det der er værre, spiser vi med stor fornøjelse som flæskesvær. Men jeg kender det godt: Ens forestillinger er ikke altid nødvendigvis logiske 😀
Velbekomme. Det er nok igen klassikeren med, at man ikke gør så meget ud af det nære.
Jeg bliver vist nødt til at give Lidl en chance … en af grundene til min voldsomme aversion var/er, at ledelsen i starten pålagde personalet, at det kun var tilladt med to daglige toiletbesøg. Var man kvinde med et derfor større behov en gang om måneden, skulle staklen bære et badge med et stort M på. Det var grotesk og uhyrligt og blev da også opgivet igen, men alene det, at nogen kunne få tanken, var nok til mig!
Kommentar af Ellen — 26. marts 2023 @ 11:45
Uf, dog. Utilstedeligt!
Kommentar af tingats — 26. marts 2023 @ 12:28
Ja! Jeg blev SÅ vred og svor, at jeg aldrig ville sætte mine ben i en Lidl. Men nu må vi så se … 😏
Kommentar af Ellen — 26. marts 2023 @ 12:53
Imponerende, som I er gode til støve gode muligheder og tilbud op. Marsklandet, havet, fuglelivet, Røde Kros serveringer og så lige en skovtrold på vejen hjem. Lyder som en rigtig god kombination.
Kommentar af Ib Hansen — 26. marts 2023 @ 5:46
Tak, men at blive god er ofte blot et spørgsmål om at øve sig, og vi har øvet os meget 😁
Kommentar af Ellen — 26. marts 2023 @ 8:02
Så dejligt der ikke er sidste gang i har valgt denne kro i det Sønderjyske, det at lande hjemme og have en flad fornemmelse er noget øv, så gentagelsen er der ude i fremtiden et sted.
Thomas Dambo troldene er et spændende projekt og en god fortælling både for voksne og børn. Er dog i tvivl om det er en af Thomas Dambos trolde, der sidder i Tilst, ud til Viborgvej ved Havkærvej. Den sidder på en skråning ud til en meget trafikkeret vej. Har ikke været ude af bilen, og glemt at tage et billede af den, når jeg er kørt forbi den. Hvis ikke det er en af Thomas Dambos, så er det en copycat set på afstand, ved jo ikke ved nærmere eftersyn.
God søndag til dig.
Kommentar af Abildjyden — 26. marts 2023 @ 7:36
Det er bestemt ikke sjovt at give mange penge for en skuffelse! Det har vi heldigvis kun prøvet en enkelt gang.
Den er god nok med Tilst. Han hedder Simon Selvgjort, men er nu omdøbt til Simon og Anine. Historien kan du læse her: https://www.opdagdanmark.dk/oplevelser/simon-og-anine/ 🙂
Kommentar af Ellen — 26. marts 2023 @ 8:07
Tak for linket. Har kun hilst på Ask fra Askhøj og Vild Emil, og kørt forbi Simon og Anine (Simon Selvgjort). Kan se der er lang ved, hvis jeg skal nå i mål for besøg 😉
Kommentar af Abildjyden — 26. marts 2023 @ 8:16
Der er langt endnu, men det er jo et godt mål at sætte sig at se alle Danmarks trolde. Plus den ved Hamborg.
Kommentar af Ellen — 26. marts 2023 @ 8:20
Vi lånte engang en børnebog på biblioteket, der hed “På Rødekro Kro er kokken en ko”, så det er det eneste, jeg kan tænke på, når jeg hører om Rødekro Kro. Og mine forældre har boet relativt tæt på (hvor Rødekro var der man købte ind), så jeg har tænkt det mange gange 🙂
Vi har efterhånden også set en del af Thomas Dambos trolde. De er lidt sjove at finde. Der er kommet en del flere paller på jorden rundt om Hans Hulehånd, siden vi var der, men det var også tiltrængt. Vi nåede dog ikke at se Ivan Evigvår, mens han boede i Sydhavnen, så nu skal vi til Mariagerfjord for at hilse på ham. Men selvom vi har Sovende Louis meget tæt på, så betyder det jo ikke, at man ser ham mere end de andre. Sådan er det jo med de nære ting 🙂
Kommentar af Mette L — 26. marts 2023 @ 8:04
Så det er der, du stammer fra! … Næsten … så ved du jo, hvad vi eventuelt gik glip af i nærområdet 🙂
Jeg så desværre ikke kokken 😂
Ja, de er sjove at finde. Jeg har sat siden “The Great Story of the Little People & the Giant Trolls” ind som genvej på telefonen, så jeg lynhurtigt kan se, om der skulle være en trold i nærheden af vores rute. Den starter simpelthen med at loade et kort over dem.
Der er da belæg for en tur for jer og for os til skønne Mariager Fjord. Vi var der før vi begyndte at kigge efter trolde, men der er så smukt, at det snildt kan gentages.
Og ja, vi kender jo det med det uudforskede nærområde …
Kommentar af Ellen — 26. marts 2023 @ 8:19
Haha, nej, det er ikke der jeg stammer fra. Mine forældre flyttede derned, en del år efter jeg var flyttet hjemmefra, så den egn har jeg ikke brugsret til. Men hvor jeg egentligt stammer fra, det må vi ta’ en anden gang, for det er en længere historie. Jeg plejer at ende med, at hvis jeg skal beskrive mit ‘hjem, sådan som det altid har været’, så må det blive mine bedsteforældres hjem (bedsteforældre på begge sider, den egn er dog heller ikke rigtigt min, selvom jeg er født i Skive). Vi har nemlig rykket vores hjem mange gange gennem min barndom. Og selvom jeg kalder mit hus for mit hjem, så er det ikke det, der kommer op først, hvis jeg skal beskrive hjem, selvom vi har boet her i siden 1999 og det er her, jeg har boet længst.
Kommentar af Mette L — 26. marts 2023 @ 8:41
Det lyder lidt rodløst, men også som om, at det ikke betyder så meget for dig, at det er sådan det er. Jeg har altid været ret overbevist om, at det ikke nødvendigvis er selve hjemmet, der er det vigtigste for et barn, men om man føler sig tryg og elsket hvor man nu engang befinder sig.
Jeg forstår godt hvad du mener. En floskel lyder, at “hjem er der, hvor ens hjerte er”, og det er der jo nok lidt om. Jeg spørger fx Charlotte om, hvornår de kommer hjem næste gang, og med det mener jeg til Den Stråtækte, som hun ingen reel tilknytning har til, fordi vi kun har boet her i otte år. Når de så er hjemme hos os, kan vi tale om hvornår de skal hjem igen, hvor vi denne gang taler om deres hjem i England …
Kommentar af Ellen — 26. marts 2023 @ 9:36
Du har helt ret. Det ser frygteligt rodløst ud, når det kommer ned på skrift, men jeg har jo altid haft min familie. Vi tre søskende har samme forældre, selvom der er 11 år mellem mig og min søster og 15 år mellem mig og min bror. Jeg havde alle fire bedsteforældre til jeg blev 20 år. Jeg har stadig begge mine forældre (de har faktisk 57-års bryllupsdag i dag). Så der har aldrig manglet stabilitet i mit liv.
Kommentar af Mette L — 26. marts 2023 @ 14:54
Tillykke med dem. Jeg bliver altid så glad, når jeg hører om lange ægteskaber, der stadig ‘virker’ – og så er det jo også altid dejligt at få bekræftet ens mere eller mindre luftige teorier.
Kommentar af Ellen — 26. marts 2023 @ 15:16
Hver gang jeg læser om de trolde, tænker jeg, nu skal det være 🙂 Måske skulle jeg starte med at få den side inde på min mobil.
Jeg har tænkt det samme som dig og Tingats om tørret klipfisk, men så smagte jeg den portugisiske ret Bacalao til julemarked i Trondheim. Det var virkelig godt, så jeg tror det afhænger af kokken og ingredienserne 🙂
Kommentar af Lene — 27. marts 2023 @ 17:36
Det er i hvert fald en god ide med den side til at finde ud af, om man tilfældigvis er i nærheden af en af troldene 😀
Det var overraskende! Men ja: Du har givetvis ret i, at meget afhænger af kok og ingredienser 😊
Kommentar af Ellen — 27. marts 2023 @ 18:13