I forgårs var jeg i Toksværd planteskole for at købe sommerblomster til de krukker, som ikke blev tilplantet i første omgang, hvor jeg købte dem hos Thyme syd for Køge, men Toksværd ligger nærmere.
Der var tvillingblomster iblandt de blomster jeg købte, og da de kun kostede 20 kroner stykket, købte jeg 10 i tre farver – plus flere andre planter.
Ved kassen:
– Hvor mange har du af disse?
– 10.
– Jamen du har taget tre forskellige farver!
– Ja … må man ikke det? (Retorisk spørgsmål.)
– Har du så tre af hver?
– Øhhh nej … så ville jeg jo kun have haft ni …
– Hvor mange har du af hver farve?
– Tre, tre og fire. Jeg kan ikke huske hvilken en jeg tog fire af. Er det vigtigt?
– Nå, men du har tre af hver.
– Nej. Jeg. har. 10. planter!
– Nå … jeg tæller dem lige.
Jamen så gør da for himlens skyld det. Det sagde jeg ikke højt. Faktisk sagde jeg ikke ret meget mere herfra.
Hun talte derefter også alle de andre planter. Nogle havde jeg seks af, andre tre af og andre igen en eller to af. Jeg havde helt styr på, hvor mange jeg havde af hver, men hun tog samtlige op og skannede dem en ad gangen. Jeg ved ikke hvorfor hun tilsyneladende ikke troede på mig – det var jo mig, der insisterede på, at jeg havde ti, og hende der blev ved med at prøve at få mig til at sige ni …
Nå. Vi kan jo alle have en dårlig dag. Hun havde det. Jeg fik det … næsten … oppe hos Thyme siger jeg bare hvor mange jeg har af hver, og så er det det. Ikke så meget pjat med dem.
Vi kørte bevidst en omvej hjem, fordi det var så dejligt vejr, og fordi den sydlige halvdel af Sjælland er så vidunderlig smuk lige nu. Den er den altid, men nok allersmukkest her i maj.
Vi kørte ad veje, jeg ikke kunne huske at have kørt på før, men John sagde, at det havde vi.
Pyt med det – hvis det er nyt for mig hver gang, så har jeg da bare en hjerne som en guldfisk …
Vi kom forbi denne fantastisk flotte mølle. Jeg så den på alt for lang afstand og bad John om at vende om, så vi kunne dreje af og komme lige forbi den.
Den viste sig at være privatejet. Det var med andre ord en bolig … og hvilken bolig! Flot, flot restaureret og/eller velholdt. Den ville jeg gerne have set indvendig, men de havde nok ikke ladet os komme ind, hvis vi havde banket på og spurgt, om vi måtte kigge os lidt omkring.
Bortset fra, at jeg elsker at bo i Den Stråtækte og ikke ville bytte med noget, så har jeg drømt om at bo i en mølle lige siden engang jeg så en boligudsendelse, hvor et par havde indrettet sådan en, og hvor var den bolig bare spændende.
Men okay … der må være mange trapper, så det er nok meget godt, at vi ikke bor i en mølle.
Flot var denne dog – i hvert fald set udefra.
Hos Mommer 
Det var da vist ekspedienten, der havde en hjerne som en guldfisk, hvis hun overhovedet havde en, puha jeg kan godt forstå, du opgav at sige noget til sidst. Det var i øvrigt billigt for tvillingeblomster, jer giver 25 kr. i Netto.
Ja det er en flot mølle, men alle de trapper er nok ikke for ældre mennesker, i hvert fald ikke for mig.
Kommentar af Lisbeth — 19. maj 2021 @ 20:31
Hun var dæleme tung at danse med! Men ja, det var nemlig meget billigt for tvillingblomster.
Møllen skulle vi nok have indladt os med, da vi var 20-25 år yngre end vi er nu 🙂
Kommentar af Ellen — 19. maj 2021 @ 21:12
Ja, som du oplevede det, så skal nogen have det ind med skeer 🙂
Det var da fantastisk at bo i en mølle. Sikke et smukt billede du har taget. Jeg så også engang en udsendelse om en mølle, der var lavet om til en utrolig flot bolig.
Kommentar af Madame — 19. maj 2021 @ 20:54
Pyha, ja, hun var ikke nem at blive ved med at smile sødt til 😉
Det skulle ikke undre mig, hvis det er den samme udsendelse, vi tænker på.
Kommentar af Ellen — 19. maj 2021 @ 21:15
Det med at have efterladt sin hjerne derhjemme kender de fleste af os nok. Lad os se i øjnene, at det er værst for den, der har glemt, selv om det også er svært for alle, der kommer ud for den person.
Det med at bo i møller er nok bedst på billeder for mange af os. I hvert fald er jeg glad for, at jeg ikke har trapper at trækkes med i dagligdagen. Men, bevares, din mølle ser rigtig flot ud. Det har garanteret ikke været billigt at gøre den til en bolig.
Kommentar af Henny Stewart — 20. maj 2021 @ 2:49
Det kender vi vel nok, men får vi dem ikke oftest hentet frem inden alt for længe? Hun fremturede godt nok længe, denne dame.
Hehe, det har du ret i – alle de trapper er ikke for sådan nogle som os – og ja, de må have brugt rigtig mange penge på den mølle!
Kommentar af Ellen — 20. maj 2021 @ 9:22
Nogle forretninger er svære at holde blodtryk til.
Forleden hos bageren efter 10 blandede rundstykker + brunsvigere på tilbud, hvor hvert rundstykke nærmest blev røntgenfotograferet inden det kom i posen og derefter en nær-død-oplevelse udi matematiske udfordringer for den stakkels pige, da jeg betalte med kontanter alt imens køen uden for voksede og voksede.
Der er noget særligt ved disse høje bygninger. Var det ikke multikunstneren og politikeren Jakob Haugård, som boede i et gammelt vandtårn i Malling?
-Måske ser vi ikke problemerne med trapper i hobetal, når vi selv har bolig nede om jorden.
Kommentar af natural2222 — 20. maj 2021 @ 7:43
Uhaja, den slags er udfordrende for ens blodtryk, og kontanter, som i forvejen er ‘svære’ for visse at regne med, er jo nærmest helt udfaset her under coronapesten. Hvad jeg nu godt kan forstå – jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke behøver at røre ved sedler og mønter og synes i øvrigt, at MobilePay er den genialeste opfindelse i nyere tid , men jeg ved jo godt, at du har et nærmest traumatisk forhold til betalingskort 😉
Jo, det var Jakob Haugårds vandtårn, men han har ikke boet der – blot lavet nogle tv-udsendelser derfra.
Kommentar af Ellen — 20. maj 2021 @ 9:33
Hvis man skal være venlig over for ekspedienten, så kan det have noget med lagerstyringen at gøre, men også det kan jo gøres mere eller mindre smidigt.
Kommentar af Kirsten — 20. maj 2021 @ 7:51
Præcis, men hun kunne jo bare have skannet én af hver slags og så tastet det aktuelle antal ind.
Jeg prøvede også i mit stille sind at undskylde hende: Der kan jo have været kunder, som snød og opgav færre planter, end de havde taget, men tung var hun!
Kommentar af Ellen — 20. maj 2021 @ 9:35
Det var dog den flotteste mølle jeg nogensinde har set! Den ser ud som om den er helt ny og lavet af moderne materialer! Wow sådan en skønhed. Der er dog vistnok en næsten lige så velholdt ved Karlebo, hvor jeg arbejdede for mange år siden, lidt udenfor Hillerød (så længe siden at jeg skulle tænke mig om hvad søren landsbyen hed!)
Kommentar af Donald — 20. maj 2021 @ 10:55
Den ser nemlig helt ny ud, men det er den nok ikke 🙂
Det er godt, at du også kender til en flot mølle – der er ikke så mange af dem.
Kommentar af Ellen — 20. maj 2021 @ 13:06
Hvilket forunderligt skær, der er over dit billede af vindmøllen. Helt eventyrligt.
Jeg taler ofte om, at det egentlig er ærgerligt, at vi bor lige der, hvor vi helst vil bo. Hvor kunne det være spændende at skulle opføre og nyindrette en bolig. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi der ser helt forskelligt på, hvad vi foretrækker. Min ønskebolig er et hus helt i cedertræ – både vægge og tag, som en boks med store og små vinduespartier og en helt stram indretning 🙂
Tvillingeblomster – dem måtte jeg lige google. Dem kendte jeg ikke. Hvor er de nysselige.
men hvorfor mon de hedder tvillingeblomster. Jeg synes da ikke, de sidder markant to og to – men nærmere i større “klaser”.
Kommentar af tingats — 20. maj 2021 @ 12:37
Det var så fint et lys 🙂
Så du vil gerne bo i en cigarkasse? Så har vi ganske rigtigt temmelig forskellige præferencer ☺
Tvillingblomst er alle tiders krukkeblomst. Den bliver stor og frodig og blomstrer og blomstrer og blomstrer meget længe. Men navnet kan jeg ikke forklare …
Kommentar af Ellen — 20. maj 2021 @ 13:12
Hvor fint – jeg besøgte Baunhøj Mølle ved Grenå, sidste år – både fordi kunsten var fin, men også fordi man kunne komme op i den velfungerende melmølle-del ovenpå, og nyde udsigten uden for ‘værkstedet’. Det var også en skæg og hyggelig oplevelse
Kommentar af VenterPaaVinBlog — 20. maj 2021 @ 12:37
En arbejdende mølle er et spændende sted at se … det kan jeg godt forstå, du så som en god oplevelse.
Kommentar af Ellen — 20. maj 2021 @ 13:13
Mon ikke det er værst at være kassedame? Det siger jeg, selv om jeg mærkede blodtrykket, eller hvad det nu var, stige, da jeg kom i en kort kø med en urutineret kassedame. Det tog laaaang tid. Jeg ville nødig være i det job. Forleden havde jeg købt seks flasker vin på tilbud. Fire hvide og to rosé. Jeg tog en hvid op og sagde, jeg havde seks af den slags. “Men du har to andre”, sagde hun. “Samme slags og samme pris”, svarede jeg. Alligevel skulle hun også have en rosé op på båndet. Det må være noget med lagerlogistik? Så forskellige farver har forskellige koder?
Det er en ualmindelig flot mølle.
Kommentar af Betty — 20. maj 2021 @ 15:19
Jeg ville sandelig også nødig sidde i kassen, men nye skal selvfølgelig læres op. Jeg synes de er flinke til at lade oplæringsperioderne være uden for ‘myldretiden’, hvorfor jeg ret tit bliver betjent af “Ny i arbejde”, som de kalder det. Det er i orden, men hvis nogen udstiller dumhed alt for voldsomt, bliver jeg irriteret.
Nej, hun skulle netop ikke registrere farverne på blomsterne, kun navnet på planten. Hun var virkelig ikke for kvik.
Dine vine kan dog sagtens have noget med lagerstyring at gøre. Det vil jeg håbe 🙂
Den mølle var så flot!
Kommentar af Ellen — 20. maj 2021 @ 15:26
Det er heldigvis ikke så tit, man bliver udsat for den slags ekspedienter. Det værste er næsten, at kunden kan føle sig mistænkeliggjort, og det er ikke smart – så finder man et andet sted at handle.
Flot mølle, men jeg har boet på 3. og 4. sal (uden elevator) længe nok i mit liv.
Kommentar af Eric — 20. maj 2021 @ 15:55
Nej, heldigvis da! Og, ja, man føler sig netop mistænkeliggjort, men jeg fortalte så mig selv, at der må vel være folk der har snydt, siden de tjekker.
Det er jo lige det med trapperne … dem behøver vi ikke at blive gamle med. Selv om det sikkert er sundt, men det er bare ikke sjovt!
Kommentar af Ellen — 20. maj 2021 @ 19:47
Jeg har været ude for en usædvanlig kunde ved kassen. Jeg havde betalt for mine varer og var ved at gennemgå min bon. Jeg siger til kassedamen, at der er en forkert pris på pærer – jeg har betalt for lidt.” En ældre mand, som netop skal have sine varer gennem kassen, siger overrasket: “Nåh, skal man os’ sige dét?” “Det kommer vist an på, hvem man er”, svarede jeg.
Kommentar af Elsebeth — 21. maj 2021 @ 15:34
Haha, godt svar, Elsebeth 😀
Jeg tror dog nok, at det var dig, der var den usædvanlige kunde, for jeg tror ikke, det er ret mange, der ville have sagt noget, når det går i kundens favør og ikke butikkens.
Kommentar af Ellen — 21. maj 2021 @ 16:10