Vi kørte en tur i dag. Ikke helt fra Skagen til Gedser, men halvdelen, tøhø, nemlig til Gedser.
Jeg så en flok trækkende gravænder over fjorden i morges og kom i tanke om, at det da vist måtte være cirka nu, der er de store edderfugletræk ved Gedser Odde. John tjekkede DOFbasen, og ganske rigtigt: Der er mange for tiden – alene i dag er der observeret over 5000 edderfugle.
Så mange så vi ikke, men vi var der heller ikke mere end en times tid, for det var hammerkoldt! Vi så fem flokke – vel omkring et par hundrede edderfugle. Rovfugle så vi også en del af, og selvfølgelig de allestedsnærværende måger.
Danmarks sydligste punkt – beliggenhed 54°33’32’’, hvis man skulle være interesseret. DOFs fuglestation ligger helt ude ved spidsen … Gedser Odde skulle være Danmarks bedste sted, hvis man vil se trækkende edderfugle, og det var lige det vi ville.
Billedet med de røde prikker viser hvordan havvindmøllerne dernede er placeret. De sorte streger er fuglenes trækruter. Det var lidt interessant at se, hvordan de fleste flyver pænt lige netop udenom, mens nogle vælger en mere direkte, men nok også mere ‘spændende’ rute mellem vindmøllerne. Det er måske med fugle som med mennesker: Der findes både blærerøve og vovehalse, mens nogle bare tror de er udødelige.
Det var træk som disse, vi så fem af. Vi regner med, at der er flest (og større) træk tidligt om morgenen, men det er relativt urealistisk, at vi skulle kunne befinde os på Gedser Odde ved syvtiden!
Ude i vandet befinder der sig nogle store beton’hjul’, vi ikke kunne regne ud hvad havde været. I dag fungerer de som rasteplads for edder- og andre fugle.
Det var måske ikke en verdensomvæltende begivenhed, denne dagens tur, men i disse tider er næsten alting bedre end ingenting.
Vi kørte direkte hjem igen, da vi havde set nok på fugle, for det var på ingen måde vejr til hyggeophold i det fri.
Men vi fik set edderfugle! Og vi fik en frokost uden for hjemmets fire vægge. Alt tæller!
I går talte jeg 1½ time med Charlotte. John kan ikke forstå, at vi kan snakke i så lang tid, når ingen af os oplever ret meget, men det er overhovedet ikke noget problem, og det er dejligt at komme så vidt omkring som vi gør. Tænk hvis det havde været dengang, man skulle betale en formue for at ringe til udlandet.
Da hun flyttede til England, var der ikke noget der hed mobiltelefoni for folket, men man kunne købe en slags taletidskort til fastnettelefoner, hvorved man sparede rigtig mange penge. Den mulighed var vi virkelig glade for, og vi har i alle 24 år talt sammen i en times tid ad gangen. I øvrigt er det stadig langt dyrere at ringe mellem mobiltelefoner, hvorfor jeg altid ringer op til deres fastnettelefon. Fra min mobil …
‘Kortene’ findes stadig, har jeg lige fundet ud af. Jeg købte altid Global Ones, for de var billigst til England. Dette var vigtigt at undersøge, for der var forskellige priser, afhængigt af hvortil man havde brug for at ringe.
Og ja, jeg ved godt, at vi kan ringe gratis via internettet, men vi har vel alle vores præferencer …
Det kan være hyggeligt at snakke en time – man kan læsse af og hvis det er gensidigt, er det fint. Måske svarer det lidt til erfa-grupper mellem fagfolk. Der går snakken somme tider godt.
Men beretningen om de dyre telefonsamtaler giver mig hovedpine, for jeg fik aldrig forklaret chefen, der brokkede sig over en høj telefonregning, at det formentlig var en fejl i telefoncentralen her i byen. Det vidste jeg simpelthen heller ikke. Den mest positive kollega mente at det kunne være min søn, der havde ringet til “træfpunkt” eller hvad det hed dengang, men det tror jeg ikke. 10 år efter fik jeg at vide af en TDC tekniker, at der havde været problemer med netop den central, den koblede ikke ned, når en samtale var slut (og så stod den altså og talte minutter hele natten!)
Kommentar af Donald — 29. marts 2021 @ 20:24
Vi læsser heldigvis ikke så meget af, men du har ret i, at det er rart at have muligheden 🙂
Sikke da en historie med din telefonregning. Jeg har faktisk hørt tilsvarende før, hvor telefonselskabet nægtede at erkende, at de selv kunne være årsagen til fejl. Også når de, som i dit tilfælde, oven i købet kendte til fejlen. Hrmpf!
Kommentar af Ellen — 30. marts 2021 @ 7:32
I kan vel også snakke på messenger på Facebook, det er gratis, og I kan se hinanden. Jeg kan sagtens forstå, at I kan tale sammen så længe, da min mor kom på plejehjem, talte vi sammen to gange om dagen, til sidst blev det svært, men vi har altid talt meget sammen i telefonen, der var langt imellem os. Godt du fik en lang snak med Charlotte, selvom det var rarere at ses.
Kommentar af Lisbeth — 29. marts 2021 @ 20:46
Det er mange muligheder skype, facebook, facetime, whatsapp … men af for os selv ukendte årsager holder vi begge fast i telefonen. Vi sender små videoklip til hinanden (begge forældre er gode til at sende os små klip med børnene), men vi bryder os ikke om at have en decideret samtale den vej, så vil vi hellere vente til vi kan se hinanden igen IRL.
Tænk, at du talte med din mor to gange om dagen – det må da vist næsten være en rekord 🙂
Kommentar af Ellen — 30. marts 2021 @ 7:38
Det forstår jeg godt, telefonen er nr. 1 til personlige samtaler. Jeg boede jo langt væk fra min mor, til sidst var det nok bare for at dulme min dårlige samvittighed, jeg besøgte hende kun hver anden måned.
Kommentar af Lisbeth — 30. marts 2021 @ 19:21
Det er da pænt tit. hvis I boede langt fra hinanden 🙂
Kommentar af Ellen — 30. marts 2021 @ 20:17
Selvfølgelig kan I snakke længe sammen; der er altid mange ting der kan vendes, selv om oplevelserne er lidt sparsomme. Vi håber at vejret bedrer sig efter påske, når vi skal ses. Min ‘forspirer’ (søde Ellen) sørger for det meste, så jeg har kun sået ærteblomster og de er end ikke begyndt at vise sig ☺️
Kommentar af fiberfryd — 29. marts 2021 @ 23:30
Det er der nemlig 🙂
Din forspirer er ved at løbe ind i det problem, at de små planter bliver for ranglede, så jeg er simpelthen nødt til at give dem større potter og sætte dem ud i drivhuset … og så ellers håbe på, at de overlever. De eneste, der ikke engang er kommet op endnu, er mine lathyrus 😉
Kommentar af Ellen — 30. marts 2021 @ 7:41
Sikke en fantastisk oplevelse at se edderfugletræk ved Gedser Odde. Det havde lige været noget for mig.
Hvor er det dejligt, at I kan snakke sammen via telefonen, når I nu ikke kan mødes i virkeligheden for tiden. Jeg kan huske, da jeg var barn, og vi skule ringe til min moster i USA juleaften – det måtte kun vare tre minutter.
Kommentar af Madame — 30. marts 2021 @ 5:27
Ja, det havde vist lige været dig at komme en tur på Gedser Odde – men det kan I gøre i dag eller i morgen, hvor vejret skulle blive noget så dejligt. Jeg ved godt, at det er en lang tur, men lad som om I har ferie 😉
Sådan var det med telefoni dengang. Det er sandelig godt, at det er anderledes i dag!
Kommentar af Ellen — 30. marts 2021 @ 7:43
Det er altid godt med en fugletur. Nå, ja, måske kun, når man ser noget – og det gjorde I jo.
Jeg beundrer din evne til at tale i telefon. Jeg er ikke god til det. Jeg bliver vist på en eller anden måde utålmodig.
Kommentar af Kirsten — 30. marts 2021 @ 7:32
Det gjorde vi, og ja, fugleture er gode og hyggelige. Ser man ingen fugle, ser man nok noget andet 🙂
Mon ikke det er anderledes, når man bor så langt fra hinanden? Vi lever to meget forskellige liv i UK og DK, og selv om vi har de samme livsværdier, er der altid noget at opdatere hinanden med eller udveksle erfaringer om. Haven fx.
Kommentar af Ellen — 30. marts 2021 @ 7:48
Mon edderfuglene var knarvorne? På mine ture langs Lillebælts kyster nyder jeg ofte edderfuglenes knarren. Når havgusen eller tågen dækker vandet, er det fascinerende at lytte til edderfuglenes knarren ude i det store intet. Knarreriet giver pragtfulde illusioner om overnaturlige væsner derude!
Kommentar af Ib Hansen — 30. marts 2021 @ 7:50
Se, der lærte jeg noget nyt, Ib – tak for det. Jeg kendte ordet ‘knarvorn’, men havde ikke forbundet det med at ‘knarre’, som var det nye for mig.
Jeg måtte fluks ind på fuglestemmer.dk for at høre hvad du mente – og nej, i går var der ingen knarvorne edderfugle, men jeg kan snildt forstå, hvorfor du har fundet edderfuglelyde fascinerende.
Kommentar af Ellen — 30. marts 2021 @ 7:58
Dejligt med ture ud af huset. Vi bruger messenger, så kan vi også se hinanden. Nu har vi fået webcam til vores stationære computer, så nu kan vi rigtig se hinanden 🙂
Da jeg var i Oxford i 1976 i et halvt år, var der ikke noget der hed at ringe. Det havde vi ikke råd til, så jeg ventede troligt på breve hjemmefra. Og så nød jeg at mine forældre kom på efterårsferie, hvor vi oplevede London sammen.
Kommentar af Lene — 30. marts 2021 @ 8:17
Det er så dejligt for jer, at I kan følge med i jeres svigerdatters maves udvikling, når nu I ikke kan se hende IRL.
Det var andre tider! Det var også i 1976, jeg arbejdede i New York, og mine forældre og jeg skrev til hinanden på de specielle, lette luftpostbreve for at spare porto 🙂
Jeg ringede hjem et par gange på modtagers regning, men det var vist kun 2-3 gange, for det var virkelig dyrt.
Kommentar af Ellen — 30. marts 2021 @ 11:55
Dit indlæg fik mig til at tænke over, hvorfor man mon kalder det en EDDERfugl. Hvad giftigt skulle der være ved en god dyneleverandør? Et opslag viser: “første led fra norrønt æðr ‘edderfugl’, af uvis oprindelse”, og det gjorde mig ikke meget klogere.
Man kan have forskellige holdninger til telefoni. I formiddags blev jeg antastet af en yngre kvinde i en af gågaderne. Hun spurgte, hvilket mobilselskab, jeg benyttede, og jeg svarede uhøfligt, at det kom ikke hende ved. Snak du løs, Ellen, I bestemmer selv.
Kommentar af Eric — 30. marts 2021 @ 15:03
Jeg slog det også op og kom frem til samme ikke-resultat som dig. Jeg gjorde det, fordi de i DOFbasen skriver det som ‘ederfugl’, og nede på fuglestationen så jeg det temmelig inkonsekvent stavet med både et og to d’er!
Du er da vist ellers en meget høflig mand, Eric 😉 Men jeg forstår dit svar. Hvis nogen spørger mig, svarer jeg, som sandt er, at det er 3, og hvis de spørger hvorfor, svarer jeg, at jeg ringer meget til England. Så er de nemlig klar over, at de ikke kan konkurrere og lukker den frivilligt der, hvilket ikke er helt normalt for sælgere 😀
Kommentar af Ellen — 30. marts 2021 @ 16:14
Jeg kan sagtens forstå, du og Charlotte taler længe sammen i telefon. Jo bedre man kender hinanden, og jo oftere man taler sammen, jo mere har man at tale om. (Mon der skulle have været indført et ‘desto’ i stedet for ‘jo’ tre gange 🙂 :-)?) Hvor er det godt, det ikke er så dyrt at telefonere, som det var engang.
Kommentar af Betty — 30. marts 2021 @ 20:19
Ja, nemlig (og ‘jo’ og ‘des’ bestemmer du helt selv 😉 ) – vi har altid noget at opdatere hinanden med – børnebørnene, fx, og hun har jo hele sin familie i Danmark og vil gerne høre nyt om den.
Jeg ved slet ikke hvad jeg ville have gjort, hvis ikke vi kunne kommunikere mere end et par gange om året! Flyttet til England, tror jeg … 🙂
Kommentar af Ellen — 31. marts 2021 @ 9:21