Hos Mommer

17. maj 2022

Det våde Wales

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:04
Tags: , ,

I går morges kørte vi mod Pembrokeshire i det sydøstlige Wales. Vejret tegnede ikke for godt, men nu havde vi booket et værelse i et par dage, så det ville vi ikke lave om på, og dårligt var vejret heller ikke. Da vi kørte …
Da vi nåede et af vores mål, var sigtbarheden ikke særlig god, så mine Stag Rocks var ikke helt det syn, jeg havde glædet mig til i et stykke tid. Dog okay, og vi så noget, vi ikke ser i Danmark, nemlig tusindvis af alke, som sad på nogle af de klipper, som ikke var forbundet med fastlandet.
’Broen’ lige herunder minder lidt om Durdle Door, som vi så for nogle år siden. Den hedder The Green Bridge og har haft bro helt ud til fugleøen, men hav og vind eroderer, så de på et tidspunkt styrter sammen.

P1040194

P1040188P1040186P1040185

P1040179

P1040207Som det ses, var der maaange alke! Og som det også ses, har jeg en god zoom på mit kamera.

Vi kørte videre mod Fishguard, hvor vi havde booket to nætter. Et dejligt sted, viste det sig, men Charlotte havde også sagt, at hvis man ser på, hvad Alistair Sawdays har, går man aldrig fejl; hans bureau accepterer kun førsteklasses B&B’er. Det skal vi huske en anden gang – han har også mange steder i Frankrig.
På vejen så vi Ell’s Kitchen. Gordon Ramsay har sat sine spor, men jeg synes det var et fint ordspil på hans Hell’s Kitchen.

Formiddagen så ud til at holde tør, så vi satte kursen mod Colby Woodland Gardens, som vi ville have set i går, men ikke gad i regnvejr.
Man kan være heldig at se oddere der, men vi var ikke heldige.
Det var en lidt anderledes have; med en lille flod løbende ned gennem midten af en dal og ikke så meget en park/have som et stykke plejet engdrag.
De havde dog en walled garden, som var fyldt med stauder – også nogle, jeg ikke kender hjemmefra.
Gærdesmutten kender jeg godt hjemmefra, men vores er meget mere sky end dens lille fætter her – han var fuldstændig ligeglad med, at jeg stod tæt på ham.

P1040219

P1040211P1040221

Der lå et væltet træ i Woodland. Jeg siger ikke, hvad det ligner, men det gør det altså! John og jeg så det samme, så det er ikke kun en kvindeting at få den slags associationer …

P1040232

Køreturen videre bød på mange smukke landskaber og scenerier; bl.a. denne flotte gamle bro.

P1040244

Frokosten blev indtaget i Broad Haven, som vi kørte til for at tage kystvejen til St. Davids. På cafeens toilet var det nøje specificeret, hvad der ikke måtte smides i kummen …

P1040245

Smalle vejeMens vi sad over frokosten, begyndte det at regne. Kystvejen, som ganske givet er meget smuk i tørvejr, mistede lidt af sin charme; ikke mindst fordi det meste af den smukke udsigt forsvandt i regnen.
Det regnede mere og mere. Og mere og mere. Til sidst blev det ubehageligt for John at køre på single track roads, da man bare er SÅ meget ‘på’ som chauffør hele tiden, fordi man i forvejen næsten intet kan se, og når man møder en bil, gælder det om at have fornemmelse for, hvor tæt på den sidste mødelomme var, og så hurtigt tage en beslutning om, hvorvidt den anden eller en selv bakker hen til den. Det lyder mere besværligt, end det er, og det er hyggeligt at køre på disse små veje. Når himmel og jord altså ikke står i ét!

På trods af det våde vejr fik jeg øje på et yderst alternativt hus, som var skåret ud af en bakke. Det var en spændende bolig, som jeg vildt gerne ville have haft mulighed for at se indefra.
Herunder vist fra to sider. På det første billede ligger huset, så man kan se havet fra vinduerne til venstre, og det andet billede er taget ind mod rundingen til højre i billedet, ud mod vandet, og hvor man måske fornemmer, at man kan kigge igennem huset.

Et anderledes husEt anderledes hus

16 kommentarer »

  1. Trist med vejret, men I fik da set noget alligevel, og dine billeder er fine. Wales er et spændende område med masser af historie.
    Det begravede hus ser vildt spændende ud – så’n en moderne hobbitbolig 🙂

    Kommentar af Eric — 18. maj 2022 @ 10:40 | Svar

    • Jeg har set udsendelser om den slags anderledes huse, men det er første gang jeg ser et i virkeligheden. Det er i det mindste bevis på, at de er ægte nok!

      Kommentar af Ellen — 19. maj 2022 @ 7:24 | Svar

  2. Lyder til, I fik det bedste ud af det – heldigvis er man som dansker jo vant til, der kan komme regn når som helst 😀
    Gad gerne opleve Wales.

    Kommentar af VenterPaaVinBlog — 18. maj 2022 @ 11:57 | Svar

    • Man er nødt til at få det bedste ud af det, men regnvejr i ferien er da møgirriterende … også for mig utaknemmelige dansker 😉
      Bortset fra det, kan både Wales og Cornwall stærkt anbefales!

      Kommentar af Ellen — 19. maj 2022 @ 7:26 | Svar

  3. Hold da op.Herlige naturoplevelser og massage af udforskningsgenerne. Wales er et spændende land. Fortsat god tur.

    Kommentar af Ib Hansen — 19. maj 2022 @ 5:52 | Svar

    • Et spændende land med en særdeles smuk natur – og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. maj 2022 @ 7:29 | Svar

  4. Flotte billeder, vejret til trods. Fin højbro.

    Kommentar af conny — 19. maj 2022 @ 14:43 | Svar

    • Jeg tog ikke så mange billeder af regnvejret – men Wales er smuk alligevel 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. maj 2022 @ 20:56 | Svar

  5. Sikke skønne billeder og tænk at bo i et vaskeægte hobbithus 🙂 Håber I fik lidt tørvejr igen.

    Kommentar af Lene — 19. maj 2022 @ 17:18 | Svar

    • Det må være et spændende hus at bo i.
      Det regnede heldigvis kun den halve af den ene hele dag, vi havde i Wales ^_^

      Kommentar af Ellen — 19. maj 2022 @ 20:58 | Svar

  6. Tak for turen – nej ikke skylle drømmene ud i toilettet! ❤

    Jeg skal love for at du har god zoom – og en rolig hånd eller stativ.

    Kommentar af Donald — 23. maj 2022 @ 6:50 | Svar

    • Velbekomme – og det er bare en rolig hånd, Donald – selv i blæsevejr 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. maj 2022 @ 0:15 | Svar

  7. Der er så dejligt i Wales (også), men selvfølgelig bedst, når det IKKE regner. Vi fik også en del regn, da vi var der, men vi havde lang tid at rutte med, så det var helt OK med nogle regnvejrs-hjemmedage.

    Kommentar af Mia+Folkmann — 23. maj 2022 @ 21:45 | Svar

    • Med lang tid til rådighed er regn helt okay, men det var ærlig talt en anelse surt med meget regn på en miniferie. Vi kunne til gengæld forstå hvorfor alt er så grønt og frodigt 😉

      Kommentar af Ellen — 24. maj 2022 @ 0:21 | Svar

  8. Selvom det ikke er alke men lomvie, så ville jeg dælme gerne have set så mange 😉

    Kommentar af perteilmann — 30. maj 2022 @ 19:15 | Svar

    • Nu bliver det altså rigtig interessant, Per, for jeg har naturligvis billedgooglet efter at have set din kommentar – jeg har erfaringsmæssigt stor respekt for din fugleviden 🙂
      På det oplysende skilt ude ved fuglestedet stod der højt og larmende, at det var Razorbill (Alca torda). Det er alk på dansk. Det stolede jeg naturligvis på – dengang og lige indtil i aften. Billedgooglingen afslørede omgående forskellen på de to fugle, nemlig næbbets facon, og at lomvien, som på engelsk/latin hedder hhv. (Common) Guillemot/Uria aalgae. Lomvien er godt nok en alkefugl, men det skilt var ikke desto mindre forkert, og det skulle vi altså have Per Teilmann til at fortælle os. Det er faktisk temmelig morsomt og bestemt også pinligt for dem, synes jeg, men tak for at gøre os klogere, Per 👩‍🎓👨‍🎓
      En anden pudsighed er, at Razorbill løseligt kan oversættes med barberbladsnæb, og det ser ud til, at det netop er lomvien og ikke alken, der har et skarpt næb.
      Er man forvirret? Jeg er …

      Kommentar af Ellen — 30. maj 2022 @ 21:08 | Svar


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.