Hos Mommer

20. juli 2012

En slem forskrækkelse

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:18
Tags: , ,

Rute 20 juliI dag har vi været otte timer om at bevæge os 136 kilometer. Google maps sagde tre timer, men der er blevet holdt både mere og mindre frivillige ekstra pauser – og vi har sejlet tre gange.
Det er stort set uladsiggørligt at køre bil længere vestpå i Norge, men det er stadig Kystriksvei 17, vi kører på. Det er fuldt forståeligt, at Norge selv kalder den for de smukkeste ferierute i Norge – vi var derfor lidt spændt på, om den ville være myldrende fuld af sådan nogle som os, men der er absolut ikke flere turister, end at man knapt mærker, man er flere om at være på vejen. Danskere har vi kun set tre hold af indtil nu … men vi ved selvfølgelig ikke, hvor mange andre der har lejet billige, svenske autocampere, men svenske biler har vi heller ikke set mange af – der er nogle få tyskere, men ellers er alle andre ferierende nordmænd.
På grund af vejret, måske? Det er hammerhammerkoldt, og i formiddags har det regnet lidt igen.
Det var virkelig heldigt, at det eneste dag uden nogen som helst regn var i går, hvor vi skulle klatre på sten, som ellers ville have været skræmmende glatte.

Og apropos glat …
Da vi skulle sejle anden gang, ville John hente sit kamera, som lå og puttede sig i hans dyne. Han åbnede køkkendøren, satte skamlen ned, steg op i camperen, tog kameraet og trådte ned på skamlen igen.
Han havde slet ikke tænkt over, at det var et metaldæk, den stod på, så den skred væk under ham, og han faldt tungt og hårdt.
Meget tungt og meget hårdt – han landede på ryggen med et brag, som jeg hørte omme fra den anden side af camperen.
Jeg styrtede over til ham – han LÅ der bare! Halvt inde under vognen. Hold fast, hvor blev jeg bange.
Han stønnede – så var jeg da klar over, at han ikke var besvimet, men han så ud, som om han slet ikke kunne røre sig. For fanden da nok. Hvad var der sket med ham? Han bevægede sig slet ikke. Færgen havde lagt an til afsejling, men en dame stoppede den med fagter op mod broen. Der kom en ansat ned og spurgte hvad der var sket, og mens jeg forklarede det, forsøgte John at komme på benene igen. Han blødte fra hånden, men kom langsomt op at stå … og satte sig lidt efter på dørtrinet. Han sagde, at det gjorde meget ondt i ryggen, men at der ikke var noget brækket; hverken her eller der. Han var ligbleg og kunne slet ikke lade være med at stønne af smerter … jeg stod bare med en hånd på hans skulder og iagttog ham … det gjorde den ansatte også. John sagde, at han gerne ville ind i vognen og sidde, så manden hjalp ham ind og spugte, om han skulle tilkalde en læge eller en ambulance, men John sagde, at de bare skulle sejle – han havde ‘bare’ fået et ordentligt slag i ryggen. Fingeren blødte, fordi han havde revet sig på kameraremmen, som var gået af i faldet.

Da han havde siddet i 5-10 minutter (vi skulle heldigvis sejle en hel time), bad han om at få kameraet for at se, om det havde lidt overlast.
Det havde det underligt nok ikke, men jeg tror også, at det landede på John og ikke på dækket. Efter yderligere nogle minutter ville han op og gå, fordi det gjorde ondt i ryggen. Vi gik op i salonen, og jeg skævede nervøst til ham mange gange, men nu kunne han da smile til mig og forsikre mig om, at alt var i orden. Altså bortset fra smerterne … men jeg skulle ikke være bekymret. Som om …

Det gik nu okay, og han kørte selv fra færgen. Vi holdt ind kort tid efter for at spise frokost, som han supplerede med et par ibuprofener. Ingen af os var særlig sultne, men pausen havde han godt af, og pillerne virkede hurtigt. I den næste by, vi kom til, var der heldigvis et apotek, så vi kunne øge lageret af smertestillende medicin; vi havde jo kun nødforsyninger med hjemmefra, hvilket sandsynligvis ikke ville være nok til de næste par dage.

Ganske kort efter den tredje og sidste sejltur (hvor vi netop så færgen sejle og derfor måtte vente yderligere en time) var der en campingplads, hvor vi har booket os ind for natten. Og måske også for i morgen nat. Det vil vise sig. Nu sover John en god søvn, kan jeg høre … adrenalinpumpen har godt nok også kørt på højtryk for os begge; det bliver man meget træt af.
Det lader gudskelov til, at det trods alt var et heldigt fald, selv om det gør ondt på ham (han er normalt ikke pivet). Det kunne have gået meget værre, og hvis det kun koster en ekstra dag her i Nesma, er det altså billigt sluppet.

P1040288

Der er ikke så mange billeder i dag, selv om det på ingen måde har skortet på de sædvanlige dejlige landskaber.
Den færge, hvor det gik så galt, måtte vi vente på i 1½ time, men vi fik fint tiden til at gå i en skøn lille butik, hvor man havde specialiseret sig i kaffe og olivenolier. Meget spændende sted, hvor fyren her var temmelig længe om at brygge mig en herlig cafe latte – den blev virkelig tilberedt efter alle kunstens regler og med størst mulig omhu – jeg fik den ikke i et papkrus, som man kunne tro ud fra billedet, men i et glas.

P1040299

P1040303

P1040305

PS: Opdatering: Vi har set en havørn i dag! Thank God for vores mange pauser. Billede blev det ikke til, men den var god nok, fortæller min mand – med strittende vingespidser og det hele! Ehhh … havde ørnen altså … ikke John. Der er ikke ret meget andet end håret, der stritter på ham i dag …

Reklamer

36 kommentarer

  1. For pokker da osse.. hvor kan det bare hurtigt gå grueligt galt.. Godt at han er på benene igen, men giv ham lige et god bedrings-knus og sig at han fa.. skal passe på sig selv. Hvis smerterne fortsætter synes jeg altså I skal overveje et lægebesøg.. bare for en sikkerheds skyld..
    Skal også hilse fra Hasse og ønske god bedring.

    Kommentar af Inge — 20. juli 2012 @ 18:47

    • Knuset er videregivet; også hilsnen fra Hasse.
      Du kan tro, vi holder øje … vi har begge respekt for ‘noget’ med ryggen, men han har det heldigvis helt godt nu.

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 20:13

  2. Det lyder altså ikke helt godt det der. Håber han er på benene og bliver der i fremtiden. Tror måske ikke Inges råd om et lægebesøg er helt ved siden af ..

    Har ikke kommenteret så meget på dine rejseindlæg, men jeg læser dem altså. Nyder dem 🙂

    Kommentar af overleveren — 20. juli 2012 @ 18:55

    • John har lovet mig ikke at forsøge at spille helt – han ved godt, at man skal have respekt for ‘noget med ryggen’.
      Helt i orden – man behøver jo ikke at kommentere på alt 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 20:15

  3. Ble litt bekymret her. Sånne uberegnede fall kan virkelig være farlige. Godt han kom seg på bena igjen etterhvert, og kunne gå for egen maskin.
    Ta det med ro, bruk sunn fornuft, så går det hele veldig så bra.

    Kommentar af Kamelrytterske — 20. juli 2012 @ 19:06

    • Tak for din bekymring – og ja, det kan gå rigtig galt, når man er totalt uforberedt, men jeg tror faktisk på ham, når han siger, det er okay. Jeg kender ham jo og kan se, om han lyver for mig – og vi tager den med ro i morgen.

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 20:17

  4. Jeg med med hjertet oppe i halsen da jeg læste om faldet. Hvad er det for et par stuntman vi er gift med 😉 Hils fra os og ønsk ham rigtig god bedring.

    Kommentar af pigenfralandet — 20. juli 2012 @ 19:36

    • Ja, de er gode, vores mænd, er de! Jeg har hilst og skal hilse igen – han er vist okay igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 20:18

  5. Uha, Ellen! Min far må have været på Johns alder, da han faldt direkte ned på ryggen fra en stige, da han var nået næsten op på taget af vores sommerhus. Han blev indlagt til observation og kom først hjem efter en uge. Jeg ønsker bestemt ikke for jer, at I bliver nødt til at afbryde jeres pragtfulde ferie, men tror du ikke, det ville være bedst at få John ordentligt undersøgt? Min far hørte også til dem, der kan køre bil, uanset hvordan de har det, men det er jo ikke noget bevis for, at der ikke var noget i vejen.

    Man kan ikke cykle den tur, I kører, vel? Jeg mener selvfølgelig ikke hele turen, men denne her del, hvor næsten alle andre end nordmænd holder sig væk.

    Kommentar af Rasmine — 20. juli 2012 @ 19:41

    • Tak for din bekymring … jeg kan helt følge dig i din bemærkning om din far og biler – lige præcis sådan er John også. Hans fald var dog ikke så højt oppe fra som din fars, og jeg er efterhånden ret sikker på, at han er okay.
      Joda, du kan sagtens cykle turen, det har vi set flere der gør – prøv at google Kystriksveien, så skal du bare se; der kommer masser af forslag op; inklusiv cykelture … og du kommer lige så hurtigt frem på cykel som i bil. Vi har nu for tredje dag i træk hilst på vores lille enspændertysker, som (igen) overnatter det samme sted som os 😀

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 20:25

  6. Det er hammer, hammerkoldt? Og det regner lidt? Endnu en gang kan jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg ville elske at bo i det nordlige Norge…… og sammen med vandet og klipperne? Jeg synes det lyder helt fantastisk. Men jeg ville selvfølgelig savne Operaen, hvis jeg flyttede derop.

    Sikken en grim historie med John. Jeg er faktisk lidt bekymret……. nu kan jeg forstå, at John måske er typen som gerne vil være en machomand. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at nogen gange oplever man først den virkelig effekt af sådan en ulykke i dagene efter. For nogle år siden væltede jeg på min cykel. Det gjorde pokkers ondt….. jeg tænkte, at det var da helt naturligt efter sådan en ulykke og så cyklede jeg hjem og gik i seng. Dagen efter stod jeg op og gik i bad. Det var først da jeg ikke kunne tørre mig selv, at jeg forstod at armen vist var brækket…… Yes, yes. Efter at armen var røngtenfotograferet kom den straks i gips.

    Jeg er bange for, om det samme skulle være tilfældet med John……… 😦

    Kommentar af Jens — 20. juli 2012 @ 20:00

    • Du ville elske det! Her er andre oplevelser end operaen; fx slæber de to gange om året hhv. et kor og et symfoniorkester helt op i Torghatten. Det må simpelthen være så hårrejsende god en oplevelse, at det ligger hinsides alt, hvad man ellers har oplevet – vi kunne godt fornemme en helt utrolig akustik oppe ved det store hul.
      Du har helt ret i din opfattelse af John, men han er heldigvis heller ikke dummere end han ved, at det er rigtigt, at han ikke skal forsøge at spille helt, nu vi er så langt væk hjemmefra. Havde det været hjemme, havde han gjort præcis som du gjorde 😉 – men hans arm/håndled er helt sikkert ikke brækket – ej heller hans ryg!

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 20:31

  7. Godt at John kom på benene igen, jeg håber han har det bedre i morgen, men pas på, for nogle gange føles tingene værre end de er, men det kan også være modsat. Jeg har ikke megen forstand på ryg, men det er et sårbart område. Pas nu på jer selv og ønsk John god bedring

    Kommentar af Lene — 20. juli 2012 @ 20:03

    • Vi passer på, tak, og dit ønske er videregivet 🙂
      Jeg er bestemt heller professionel inden for det, der er sket i dag, men John ligner sig selv igen, og selv om han er megaøm, har han det okay – lige nu sidder han og ser gårsdagens tv-avis 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 20:34

  8. Nej nej nej – sikke et chok! Stakkels John! Det gør SÅ ondt at falde på ryggen, og hold op han har været heldig..
    Skulle han ikke lige omkring en læge trods alt?
    Man kan ikke altid mærke alt, fordi man er bedøvet af slaget.
    Jeg håber at en god nats søvn vil gøre ham det godt og tag den nu med ro – I skal ikke nå andet end at komme tilbage til næste weekend.

    Hils og sig nååårh, og pust lidt på ham! Jeg har nogle mega seje camouflageplastre han godt måtte låne hvis det var 😉

    Kommentar af Kong Mor — 20. juli 2012 @ 21:54

    • Vi ser hvordan det går i morgen, inden vi beslutter os for læge eller ej.
      Jeg kan forsikre dig for, at han ikke længere er bedøvet af slaget, men jeg ved godt, hvad du mener 🙂
      Jeg har pustet og jeg håber SÅ meget, at han har det fint i morgen – han ville elske dine plastre frem for de kedelige, jeg købte på apoteket 😉

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 22:07

  9. Det var vist meget godt, at det ikke blev John, der fik strittende vingespidser, ikk’? Du må gerne låne ørnebilleder af mig, hehe….! Ellers har jeg en Albulina orbitulus, meget blå, med sort søm og hvide kanter, den stritter også med vingerne. 😉

    Kommentar af AagePK — 20. juli 2012 @ 23:02

    • Ja, Aage, det var sgu godt 🙂
      Tak for tilbud … har du nogle gode ørne? Så skal jeg gerne publicere dem med kildeangivelse, copyright og det hele. Det er en majet majestætisk fugl.
      Flot sommerfugl – du har været heldig. Eller dygtig? Eller både/og? 😉

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 23:11

      • Lunder – ørne: whatever! Men de er taget med 300 mm linse fra et gyngende dæk, så der skal lige photoshoppes lidt, for skarpheden.
        Jeg må ikke glemme: i Kabelvåg SKAL! I ind på galleri Espolin, i landsbyen Storvågen. Kaare Espolin Johnson er en fantastisk dygtig skildrer af den nordnorske natur og de mennesker, den har formet. Vi så en udstilling i Kirkenes, hvor han kom meget som barn. Og vi skulle absolut have dvd’en med et fjernsynsinterview, og bogen Eventyrlige Espolin.
        Når I har set hans billeder skal I nok osse, hehe!
        Jeg håber, John har det bedre i dag, hils ham!

        Kommentar af AagePK — 21. juli 2012 @ 11:17

        • Tak for alle dine tips, men vi når ikke længere end til Bodø, før vi vender næsen den anden vej. For det første skal John ikke tage for lange stræk og for det andet er her simpelthen så smukt langs vej 17, at vi hele tiden er nødt til at stoppe for at nyde udsigten …
          Men han har det bedre, og tak for din hilsen 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. juli 2012 @ 17:40

  10. God bedring med John – hvis man googler det smertestillende gigtmiddel Dilofenac har der været en del kritik af dets bivirkninger. ibuprofener er gode og det er almindelig panodil også. Hvis du vil se ørne på nettet kan du se på siden bornholmsrovfugleshow.dk – håber ferien forløber uden flere uheld 🙂

    Kommentar af Søren — 21. juli 2012 @ 0:07

    • De virker i hvert fald, tabletterne 🙂
      Tak for link, men det er lidt sjovere at se dem i virkeligheden – selv om de ikke kommer så tæt på 🙂
      Det håber vi også!

      Kommentar af Ellen — 21. juli 2012 @ 8:49

  11. Krydser fingre for Johns helbred – puha for en forskrækkelse I der fik.

    Kommentar af conny — 21. juli 2012 @ 1:37

    • Tak for kryds – ja, det var lidt for meget af det gode …

      Kommentar af Ellen — 21. juli 2012 @ 8:50

  12. Nu har jeg endelig fået tid til at følge op på jeres rejse efter at være gået glip af nogle dage. Det lyder som en smuk og spændende tur – sikke dejlige billeder. Jeg fik helt klump i halsen over moren der bar sit barn på den starbadserende tur, utroligt hvad mødre kan.
    Jeg håber ikke John har men efter faldet, sikke en forskrækkelse.

    Kommentar af Marianne — 21. juli 2012 @ 5:57

    • Det er en skøn tur – rent bortset fra gårsdagens oplevelse 😉 – han er øm, men okay.
      Den kvinde/mor var også længe på vores nethinde … det er nemlig utroligt, hvad man kan, hvis man har viljen til det.

      Kommentar af Ellen — 21. juli 2012 @ 8:55

  13. Av for Sørensen da – stakkels John. Jeg håber, at han hurtigt er smertefri og frisk igen, så I fortsat kan nyde ferien. Jeg nyder at følge Jeres tur her på bloggen – men vil helst ikke læse om flere uheld 🙂

    Kommentar af Randi — 21. juli 2012 @ 9:27

    • Tak, Randi, det håber jeg også for ham. Han er meget øm i dag, men mener selv, det ‘kun’ er slaget.
      Vi vil gøre alt hvad vi kan for, at der ikke skal læses om flere uheld!

      Kommentar af Ellen — 21. juli 2012 @ 9:40

  14. Åh stakkel stakkel da. Man kan så hurtigt komme galt afsted, men jeg håber da, at det ikke får følger. Hverken for turen eller for John. Man bliver bare så frygtelig forskrækket – og meget forståeligt, at man gør det. Jeg krydser fingre for, at han kommer sig snart… Det lyder flot med en havørn. Det er så spændende med de store, smukke rovfugle…

    Kommentar af Mia Folkmann — 21. juli 2012 @ 11:17

    • Ja, det stakkels lille pus … men han er okay nu; bare meget øm.
      Vi ville godt ha’ set den ørn lidt tættere på, men man kan ikke få alt 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. juli 2012 @ 17:42

  15. Aj, hvor uheldigt for John og synd for jer begge to. I er erfarne folk, så I finder ud af, hvordan I bedst kommer videre. Gode ønsker for en fortsat god tur.

    Kommentar af betty — 21. juli 2012 @ 12:53

    • Sort uheld, men han klarer den heldigvis – er dog ret øm, staklen, men vi er ikke længere bekymrede 🙂
      Tak for gode ønsker.

      Kommentar af Ellen — 21. juli 2012 @ 17:50

  16. Nu håber jeg da at John har det bedre. Det var da en værre redelighed…..
    Kan ikke lige genkende hvor i Norge i er, vestkysten, men hvor? Den er jo lang. Midt, syd, nordligt?
    Men jeg må tilslutte mig kong mor. Han må da lige efterses af en læge, ryggen skal man bestemt ikke spøge med. Men god bedring under alle omstændigheder til tapre John.

    Kommentar af Havehyrden — 21. juli 2012 @ 16:53

    • Han har det bedre, tak, og synes ikke det er nødvendigt at se en læge. Men tak for dine gode ønsker for ham … han vil elske at høre, du synes han er tapper 🙂
      Vi er lidt syd for Bodø, som er morgendagens mål, inden vi vender næsen hjemover; i dag har vi passeret polarcirklen.

      Kommentar af Ellen — 21. juli 2012 @ 19:39

  17. Av, av og atter av!!!! Jeg kan sandelig godt forstå, at du blev meget forskrækket – det lyder som om, at han har været mere end almindelig heldig og ikke endte på et nordnorsk hospital. Det ville ikke have været et særligt godt ferieminde – men jeg håber, at det virkelig er andet end et meget hårdt slag og, at det kan klares med ordentlig hvile i det omfang, det er muligt… og så lidt smertestillende i pille eller flydende form! God bedring til John!

    Kommentar af Nille — 24. juli 2012 @ 14:43

    • Ja, avavav – det var et hårdt slag, men vist heldigvis kun det, og gudskelov at han ikke endte på hospitalet, ja!
      Tak for ønsker 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. juli 2012 @ 21:23


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.