Hos Mommer

19. juli 2012

Torghatten besteget

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:11
Tags: , ,

Den gamle gut, der ejer campingpladsen, ville gerne snakke og fortælle os om egnens historie – og vi ville gerne lytte.
Vi var nu glade for, at han ikke fortalte hvor svær turen op til hullet i Torghatten var, for så er det ikke sikkert, vi havde kastet os ud i det. Eller … måske havde vi nok alligevel … her er det taget fra 12 kilometers afstand – det siger lidt om hvor stort hullet er.

IMG_3276 IMG_3281

Vi satte bilen på parkeringspladsen og begav os af sted. Det så da ikke særlig slemt ud … og når man vendte sig om, var udsigten nydelig.

P1040209 P1040212

Det blev hurtigt lidt værre – her er ‘stien’:
Hvad der virkelig fik os til at tabe underkæberne var, at en ikke helt ung kvinde (midt i fyrrerne, vil jeg tro) tog turen med sit bevægelseshandicappede, 12-14-årige barn på ryggen! Vi havde godt nok undret os noget over den rullestol, der stod efterladt, da stien ikke længere kunne klares med en sådan, men det var altså forklaringen. Tænk engang, at konen overhovedet kunne klare det.

P1040214IMG_3262

Så er vi ved at nærme os; efter 20 minutters klatren, hvor vi undervejs var nødt til at sætte os et par gange eller tre og få pusten.
Det var lidt hårdt ved knæene.

IMG_3246

P1040224P1040235Men det lykkedes. Og jeg skal da lige love for, at det var et stort hul i væggen … se bare hvor små menneskene forneden til venstre i billedet er. Ingen billeder kan dog yde synet retfærdighed. Det skal opleves. 
Hullet er 166 m langt, 28-75 m højt og 10-28 m bredt.
Manden med den gule jakke fik vi os en lille sludder med. Vi overhalede ham i går og igen i dag – han er på cykeltur; ganske alene. Han er på den ‘forkerte’ side af de halvtreds år, så da vi i dag kunne konstatere, at han også havde overskud til denne bjergbestigning, måtte vi fortælle ham, at vi synes han er lidt sej. Han viste sig at være tysker; var startet fra Kristiansand i det sydligste Norge d. 4. juli; skulle cykle frem til d. 30. juli, hvor han satser på at være på Lofoten, hvorfra han tager toget tilbage. Det er dæleme godt gået cyklet, er det. (Torg)hatten af for ham.

Udsigten var naturligvis betagende smuk deroppefra. Hullet ligger kun 140 meter over havet; hele hatten er 258 m høj – vi kunne have svoret på, at vi var mindst 2 kilometer over havet, sådan som vi havde det, da vi nåede op. I virkeligheden havde vi kun klatret/gået en kilometer. Som vi selvfølgelig skulle klatre ned igen, men det lyder jo af ingenting, og vi er faktisk ikke højere oppe end Himmelbjerget. Jeg er altså sikker på, at man har skrevet forkert, da man skrev de tal i turistguiden!

P1040230

Den med fuld sol fra kl. 12 holdt ikke helt – solen kom først frem, da vi var på vej ned igen ved 13-tiden, og ‘fuld sol’ ville være noget af en overdrivelse, men vi kan da se blå himmel.
Det har heldigvis ikke regnet så meget som en dråbe siden i går eftermiddags, hvilket vi var ret glade for, da vi kravlede rundt på alle de sten – de kunne ellers nemt have været farligt glatte.

Jeg tror vi sover godt i nat …

P1040195

Reklamer

23 kommentarer

  1. Wauu flot klatret.. Det er da et imponerende hul i bjerget, hvorfor er der hul lige der..?? Har nogen forsøgt at sprænge toppen af bjerget.

    Kommentar af Inge — 19. juli 2012 @ 17:19

    • .. og hvorfor er det kun de sidste billeder der kan klikkes større.. ??
      og ja mit mellem navn er spørge-jørgen.. 🙂

      Kommentar af Inge — 19. juli 2012 @ 17:22

      • Vi er go’e 🙂
        Hullet har naturen selv skabt. Hvis du gider, kan du læse her hvordan: http://www.bronnoy.kommune.no/torgh#Opprinnelse
        Jeg troede ikke, du (eller andre) gad klikke på billederne, så jeg har pillet den feature af de fleste, men det store i midten kan du også klikke større. Jeg skal nok gøre det muligt igen i de næste indlæg, så 😉

        Kommentar af Ellen — 19. juli 2012 @ 17:27

  2. Hallo Ellen & Co

    For sikkerhets skyld nevner jeg at & Co er mannen med sølvstenk. Synes å ha observert en noe grå kommentar om dette. 🙂 Menn blir ikke grå, vi får sølvstenk i håret. Det er mye penere og riktigere sagt. 🙂 Grå er det damene som blir, om jeg tør nevne… Til tider kommer denne diskusjonen opp her hjemme, og vi blir ikke enige på det feltet, kona og jeg. 🙂

    Jeg synes du har formiddlet naturen og Torghatten på en flott måte, i tekst og bilder. Men så er det jo også jobben din på en måte. 🙂 (Har vært der, og gått veien opp for noen år siden. I dag hadde jeg nok vært nødt til å sitte med kaffekoppen å se opp.) Synes dere er spreke jeg, og sikkert i god form med lunger og slikt. Det må en ha i orden om en skal ta veien opp dit. Tenker på hun med han på ryggen jeg, er hun snart på tur til De Olympiske leker i England tro? 🙂

    Takk for at jeg i dag også fikk være med på en liten oppfriskning

    Kommentar af karlhalvorsen — 19. juli 2012 @ 17:54

    • Jeg holder med din kone, må jeg indrømme, men skulle da hilse og smile fra John 😉
      Vi er desværre ikke i så god form, som vi gerne ville være, men vi har trods alt ikke de samme problemer som du har (jeg har læst ovre hos dig), så det gik jo endda.
      Det kan da godt være, at hun trænede til noget og gav sin datter en god oplevelse samtidig 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2012 @ 18:59

  3. Kom en gang med fly nordover langs Helgelandskysten i et utrolig godt sommervær. Sol, vindstille og skyfritt. Piloten hadde en av sine gode dager i cockpit og kunne leia nordover. Når vi kom opp mot Sømna, Brønnøy og fikk se videre nordøstover langs kysten fortalte han sagnet om Torghatten. Hvordan Hestmannen i sin vånde over ikke å ha fått sin utkårede hadde skutt ei pil etter henne, Lekamøya, hvordan en av trollkongene i fjellene innafor hadde kastet hatten sin for å stoppe pila. Hullet i hatten ser vi fremdeles i dag. Pila ligger som små øyer sørover forbi Torget. Lekamøya ble til øya Leka når sola randt. Hestmannen ble til Hestmannøya lenger nord på kysten. De enste som ikke ble til stein var trollkongene, de visste å hytte seg for sol og dagslys, noe ungdommene ikke gjorde. Heldigvis for det, for vi fikk et sagn som er naturen vår verdig. Les gjerne mer på lenken som Ellen la ut over her. Mye god og interessant lesning, både for lokalkjente, som for turister.

    Kommentar af Kamelrytterske — 19. juli 2012 @ 18:17

    • Tak for eventyr 🙂 Et så fantastisk sted som dette må simpelthen have sådan en historie at fortælle … så er det helt ligemeget med, hvad geologerne påstår 😉

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2012 @ 19:50

  4. Jeg mindes turen op til Preikestolen, den sti og den sti, I gik, minder om hinanden. I er seje, og det må være en skøn oplevelse. Tak fordi du gider opdatere os om turen.

    Kommentar af Lene — 19. juli 2012 @ 19:41

    • Det er jer, der er seje … jeg mener at kunne huske, at stien op til Preikestolen er 4 kilometer, hvilket var den direkte årsag til, at vi ikke gik den, da vi var i nærheden for nogle år tilbage 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2012 @ 19:52

      • Det skal nok passe, vi var i hvert fald godt trætte. Men turen nedad var faktisk værre, vi gik konstant og var bange for at træde forkert 🙂

        Kommentar af Lene — 19. juli 2012 @ 21:36

        • Det var ikke nær så anstrengende at gå ned, som vi havde frygtet, men det er helt rigtigt, at der skulle lægges en strategi for hvert skridt, vi tog – vi gik derfor meget langsommere ned end op – det var vel også derfor, det ikke føltes så slemt. Det er lidt irriterende at være blevet så bange for at falde, bare fordi vi er blevet lidt ældre, men vi var jo ganske klar over, at den ene ikke ville kunne bære den anden 😉

          Kommentar af Ellen — 19. juli 2012 @ 21:44

  5. Der ville vi også have nydt at klatre rundt for at komme op og se det kæmpe hul. Tørvejr gør det noget lettere og mindre farligt på de stier. Her har regnen væltet ned hele dagen. 30 mm indtil nu og det regner stadig.
    Jeg har fået læst op på alle indlæggene og ønsker I må få sol, om ikke før, så når I når Nordkap 🙂

    Kommentar af Pia — 19. juli 2012 @ 22:12

    • Det ville lige have været en tur for jer – jeg tænkte faktisk på jer på vej op 🙂
      I har haft en del dårligere vejr i dag end os, må jeg sige.
      Ved du hvad? Vi når overhovedet ikke til Nordkap – og det gør ikke spor med det vejr her i Norge … vi ville helt sikkert ikke få så godt vejr som sidst. Vi har været meget længe om at tage turen hertil, så vi når nok ikke meget længere end til Bodø, før vi stille og roligt vender næsen hjemover igen.

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2012 @ 22:23

  6. Neej en spændende tur! Og sikke en udsigt!
    Jeg nyder sådan dine fortællinger om det deroppe på fjeldet!
    Vandreture er af det bedre!

    Kommentar af Kong Mor — 19. juli 2012 @ 22:33

    • Det var det, og turen kan anbefales – vi så børn helt ned til 3-4 år springe som gazeller både op og ned igen! Vi var slet ikke misundelige, men vi mindedes med lidt skæve smil, hvordan det må være at have været bare 10-15 år yngre, end vi er 😉

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2012 @ 22:49

  7. Whow og imponerende – til det hele.

    Kommentar af Kisser — 20. juli 2012 @ 7:17

    • Norge er ét stort wow-land 😀

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 8:18

  8. WAUW!
    Sejt gået. Jeg fik lidt uro i benene efter at komme af sted derop. Jeg er ret vild med at vandre i de der norske bjerge, eller bjerglignende områder. Og selvom jeg ikke altid er lige god med vejrtrækningen, så har jeg det sådan, at når jeg ser et bjerg som dette, tænker jeg: Der må være en sti op. Og når den ender så vidunderligt som denne her, så MÅ man da op for at tjekke.
    P.s. Fedt skilt – Zoveri, he he.

    Kommentar af conny — 20. juli 2012 @ 13:58

    • Sådan noget skal bestemt prøves af, og vi havde jo hørt lidt om, at Torghatten er et must, når man kører turen ad hovedvej 17. Og taber man vejret, har man heldigvis lov til at stoppe op og samle det op igen 😉

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 17:07

  9. Tak for turen Ellen. Det ser ud til at være helt fantastisk. Sådan noget, der ikke rigtig gør sig helt på billeder, men som skal gemmes i den indre mindebank.

    Kommentar af Susanne — 20. juli 2012 @ 17:27

    • Velbekomme … og du har ganske ret: billederne er bedst til at minde os om, hvor smuk turen var 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 18:20

  10. Wow, wow, wow…. sikken nogle billeder. Jeg er så pissehamrende misundelig, at jeg er lige ved at kaste med et eller andet af arrigskab. Sådan en tur vil jeg også på……. Jeg vil, jeg vil, jeg vil………

    Kommentar af Jens — 20. juli 2012 @ 20:01

    • Rolig nu – det skal nok komme … lad nu være med at smide med pc’en 😉 – men en usandsynlig smuk tur er det helt sikkert.

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2012 @ 20:10


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.