Hos Mommer

16. juli 2012

Trondheim

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:23
Tags: , ,

Først må jeg lige æde nogle ord i mig igen: det var nok alligevel ikke Norges kedeligste campingplads, vi boede på i nat – den tog sig noget bedre ud i solskin – og den der elv så jeg slet ikke i går, selv om vi kørte over den for at komme ind på pladsen … og jeg sov altså ikke!

P1040023P1040031

Egentlig havde vi planlagt at køre til Steinkjer i dag og fortsætte videre op ad Kystriksvei 17 til Bodø, som Ragnhild har anbefalet os. Nu traf det sig bare P1040058således, at samme Ragnhild tilbød sig som guide i Trondheim, hvilket vi naturligvis ikke kunne sige nej til.
Vi fandt derfor en campingplads lidt uden for Trondheim og kørte efter frokost tilbage til byen for at se, som det kunne lade sig gøre at finde hinanden … vi har jo kun de halvdårlige billeder fra vores blogge.
Jeg ringede og fortalte, hvor vi befandt os. Ragnhild fortalte, at vi så bare skulle gå over broen, dreje til højre ad Fjordgate og gå, indtil vi nåede en stor, åben plads.  
Det lød jo ret enkelt … da vi kom til pladsen, slog John sig på bukselommerne og bandede derpå slemt: han havde lagt sin pung med penge og samtlige kreditkort tæt på vinduet i camperen (i hvert fald et meget synligt sted), fordi han troede, at han skulle betale bompenge for at komme ind i byen. Nu fik han sig en god, ekstra spadseretur, mens jeg ventede på Ragnhild …
P1040060Jeg så en dame stille sig i den anden ende af pladsen, kigge sig omkring, tage sin mobil frem og taste et nummer … jeg tænkte, at det lignede hende på det lyse, krøllede hår, og hvis min mobil ringer lige om lidt, så er det hende.
Min mobil ringede, og jeg sagde derfor ikke meget andet end “Hej – jeg står og vinker til dig lige nu”. Hun kiggede op og fik øje på en Ellen, der vinkede. Jamen hvor svært kan det dog være?
Lige da vi havde hilst pænt på hinanden, dukkede John op igen – MED tegnebog, heldigvis, og vi begyndte på vores færd gennem byen.
Vi så et Trondheim, som vi bestemt ikke ville have set, hvis vi havde været turister på egen hånd – Ragnhild fortalte og forklarede, mens vi gik.
Ind imellem blev det også til lidt snak om Norge generelt – alt i alt 2½ meget givtige og hyggelige timer blev det til, inden vi skiltes igen.
P1040072I biblioteket kunne man se resterne af en gammel 1100-tals-kirke – med skeletter og det hele.
Vi så den KÆMPEstore domkirke, det gamle havnekvarter med købmandsgårdene til venstre i billedet og det arbejdende folks områder til højre. Det hele er, lige som vi kender det fra DK, nu lavet om til mondæne beboelser og der er et rigt cafe- og restaurantliv.

P1040046P1040051

Jeg kunne vise mange, mange flere billeder, og jeg kunne skrive mange, mange flere ord, men det vil blive alt for langt … jeg vil derfor ikke sige ret meget mere end tusind tak til dig, Ragnhild, fordi du gad ulejlige dig med at føre os to danskere igennem en smuk, ren og velholdt by. Det var en rigtig god eftermiddag og vi er på grund af dig en dejlig oplevelse rigere – endnu en gang må jeg konstatere, at blogland rummer en rigdom af muligheder – jeg holder aldrig op med at forbavses over alt det gode, jeg nærmest får forærende, bare fordi jeg har meldt mig under blogfanerne engang.

Ellen: “Hvad kan du især anbefale, at vi ser på rute 17 mod Bodø?”
Ragnhild: “Alt!” 
Godt så. Det er da heldigt, vi har sat 4-5 dage af til den små 700 km lange tur, som Google maps siger vil tage 11 timer og 27 minutter uden ophold …
Tak igen for i dag, Ragnhild. Vi gør med største glæde gengæld, hvis du engang skulle befinde dig i nærheden af Roskilde eller Køge Smile 

P1040079

Til slut et kig over fjorden sådan cirka fra, hvor vi har parkeret camperen – der er nogle fastliggere, der har kapret sig den allerbedste udsigt og nærmest har fået anlagt sig hele parcelhushaver med udekøkken og det hele i forbindelse med deres monsterstore campingvogne.
Og til allerslut, på utallige opfordringer, interiørbilleder fra camperen: vi kan i dag fremvise et kig på køkkenet, mens der bliver kogt kaffevand; plus Johns seng, som den ser ud, når alt andet end John ligger i den, og endelig et sceneri fra kommandorummet, når begge pc’er er sluttet til.

P1040084P1040085P1040088

Reklamer

29 kommentarer

  1. Bare hyggelig Ellen 🙂
    Jeg syns det er trivelig å vise fram landet vårt og byen jeg bor i 🙂
    Særlig til hyggelige gjester 😉

    Kommentar af Kamelrytterske — 16. juli 2012 @ 21:30

    • Det var det bestemt! Tak igen 🙂
      Du har også noget at være stolt af – det er en dejlig by og Norge er et vidunderligt land. Men maden er dyr!

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2012 @ 21:56

  2. Igen igen viser blogland sit værd.. Det er altså en fantastisk verden.. 🙂

    Kommentar af Inge — 16. juli 2012 @ 21:38

    • Ja, det er – tænk, hvis vi aldrig havde opdaget den. Hvor var vi gået glip af meget 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2012 @ 21:57

  3. Sikke en masse herlige beretninger! Det lyder som skøn ferie allerede. Bliver helt misundelig! 😉 på den gode måde 🙂
    Og hvor er der bare meget vand i Norge?

    I har fået indrettet jer hyggeligt i den lille camper! Glæder mig til at vi også kan nøjes med sådan bitte en, og så måske endda rent faktisk kunne komme afsted!
    Skønne billeder i øvrigt!

    Kommentar af Kong Mor — 16. juli 2012 @ 22:02

    • Der er vand stort set overalt, og det er så smukt 🙂
      Camperen har plads til seks personer, men jeg må indrømme, at jeg nødig ville være seks på den plads, der er til rådighed. Man siger, at man altid skal leje til mindst to personer mere, end man er. Det tror jeg på! Vi er to og har knapt nok plads nok 😉
      Tak 🙂 Jeg håber I kommer af sted – det er bare SÅ hyggeligt.

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2012 @ 22:24

  4. Hvor er det fantastisk, at I fik sådan en fin tur gennem byen af en blog-penneveninde. 😉

    Kommentar af betty — 16. juli 2012 @ 22:19

    • Ja. Blogland er et fantastisk land, hvor der bor mange dejlige mennesker 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2012 @ 22:26

  5. Tænk at Trondheim har Europas (?) størse domkirke. Det ville jeg ikke have gættet, når man tænker på de store, katolske kirker sydpå. Hvor var det dejligt for jer at sådan en guide tilbød sig selv – og sikken en skøn “campingplads”; den var måske også anbefalet af Ragnhild?

    Kommentar af Salix-Lene — 16. juli 2012 @ 22:37

    • Nordeuropas største, tror jeg – Ragnhild sagde, at vi skulle til Köln for at finde en tilsvarende størrelse – og Notre Dame i Paris og denne er bygget efter samme koncept.
      Campingpladsen fandt vi godt nok uden hjælp fra andet end den norske campingguide 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2012 @ 22:44

  6. Hvor er det dejligt, at du har PCer med, så vi får daglige beretninger 🙂

    Kommentar af Kisser — 16. juli 2012 @ 22:52

    • Jeg ville nødig undvære den – så kan jeg jo slet ikke følge med 😉
      Det er nu også rart at have en form for dagbog.

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2012 @ 8:17

  7. Det lyder som et skønt møde i en skøn by. Det er mere end 27 år siden, jeg var der (det var før børnene 🙂 ), og på et tidspunkt hvor Nidaros var lukket – øv.
    p.s. Tak for kigget ind i de personlige gemakker. Nu ved vi, hvor I “arbejder”.

    Kommentar af conny — 17. juli 2012 @ 0:03

    • Det var så godt! Det er altid bedre at have guider – man får uendelig meget mere ud af det.
      Velbekomme … man hvad gør man ikke for jer? 😉 Udstiller sit privatliv og det hele …

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2012 @ 8:19

  8. Det er lige før, jeg opgiver drømmen om motorcykeltur og lejer en autocamper i stedet før, Jeg elsker små hjem på hjul 🙂 Dejligt at det lykkedes med et blogtræf i Norge 🙂

    Kommentar af Lene — 17. juli 2012 @ 6:50

    • Nu er jeg selvfølgelig ikke til motorcykler i forvejen, så jeg ville ikke være et sekund i tvivl om, at jeg ville foretrække en camper. Det regner en gang imellem, det er koldt om natten, alle måltider kan indtages i tørvejr.
      Og så – men det er måske bare min uvidenhed – har jeg ret svært ved at forestille mig, at man ser ret meget andet end mandens ryg fra et motorcykelbagsæde; med visir på og det hele må det da være næsten umuligt – i hvert fald hvis man vil undgå hold i nakken. Næh du: højt fra et campersæde – så ser man meget, meget mere … samtidig med, at man kan sidde og strikke, hvis man har de lyster 🙂
      Og ja – det var helt perfekt, at der lige var en medblogger, der trådte til 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2012 @ 8:25

      • Man ser meget mere fra et motorcykelsæde, Ellen, og sanserne får sig en kæmpe oplevelse. Vi har kørt veje i bil og på motorcykel, og oplevelsen på motorcykel er den bedste 🙂

        Kommentar af Lene — 17. juli 2012 @ 21:06

  9. Ej, hvor godt med en privat rundvisning. Blogland er i sandhed fuld af rigdom 🙂

    Kommentar af Marianne — 17. juli 2012 @ 7:26

    • Ja, helt sikkert. Blogland er et dejligt land 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2012 @ 8:26

  10. Jeg ved lige præcis hvad du mener. Vi har også været i Trondheim, der er smukt og kirken er helt ubeskrivelig. Er det ikke noget med at der ikke er lys inden i den?
    Sjovt at se kommandocentralen i “bussen”, ser meget professionelt ud 😉

    Kommentar af havehyrden — 17. juli 2012 @ 18:41

    • Vi var faktisk ikke inde i kirken … så den kun udefra 🙂
      Vi er da bare profs 😉

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2012 @ 16:07

  11. Hallo til deg!

    Fikk “anbefalinger” fra “Guid Ragnhild om å stikke innom deg, noe som ble gjort raskt sent i går kveld og på nytt igjen idag, flere ganger. Hyggelig å se gode naboer som trives i byen vår. Vi blir litt ekstra stolte av den da, vi som er herfra. 🙂 Må opplyse om at stoltheten fra før har ganske “høy sigarføring”. 🙂 Mer beskjedne er vi ikke vi trøndere, enn at vi innrømmer det. Dere fikk en utmerket guid, det tror jeg bestemt. Flotte bilder som forteller om opplevelsene og stemningen, som er til å ta og føle på.

    Må også innrømme at lengselen etter turer med vår tidligere bobil stikker innom titt og ofte hos oss. Kanskje spesielt for min del. Ikke helt fritt for at lysten på å anskaffe en igjen dukker opp. Er enige med andre kommentarer her om at “alt” er verd å se nordover der dere vel nå er på tur. Dere har litt av en opplevelse foran dere. Håper været blir bra, da følger garantier med. Selv om litt ruskvær også kan være greit å få med seg. Det er nemlig ikke sol hele året. 🙂

    Det var hyggelig å få sett litt inn i en ny bloggverden, og jeg kommer tilbake jeg. Garantert! Det kunne være koselig å få se deg også på min side, som vel i hovedsak dreier seg om interiør. Det menneskelige interiøret, som jeg mener er av stor betydning for at flest mulige skal ha det best mulig. Norge sies å være verdens beste land å bo i, men det er langt fra perfekt på mange områder. Forskjellene begynner å bli større mellom fattige og rike, enn jeg og mange kan godta. Spesielt når små justeringer trengs for at alle skal ha det bra. Det burde vi ha råd til. Tenker jeg. Det dreier seg vel stort sett om NOrske forhold på bloggen, men tar jeg ikke skammelig feil, kan også dansker ha noe å hente. Men det får du avgjøre selv. Jeg ønsker deg og din mann en riktig fin tur og store og varige opplevelser videre på ferden nordover. Skulle gjerne ha vært med jeg enda en tur. 🙂

    Jeg deler fullt ut din mening om at maten er dyr her, og ikke bare den. 🙂 Avslutter med en liten historie som jeg liker godt å ta frem, og som vel må regnes som en “trønderskrøne”. En historie som ikke nødvendigvis har skjedd, men som kunne ha skjedd. En eldre ektemann var i butikke for å handle og ble mer og mer fortørnet av de høye prisene. Mens han gikk der å handlet, brøt han ut: ” Nei, nå er maten blitt så dyr, at jeg ikke har råd til å leve lenger.” (omskrevet litt, slik at du dere forhåpentligvis forstår den)

    Forttsatt god tur og hjertelig velkommen innom meg også, om lysten føler for det. Da blir jeg glad, spesielt når noen ord, en liten hilsen eller en utfyllende kommentar finnes. Det er da først kvaliteten og lesverdigheten øker. Tusen takk for at jeg fikk muligheten til å ta del i litt av deres liv. Ha det godt!

    Kommentar af karlhalvorsen — 18. juli 2012 @ 16:05

    • Hej Karl, velkommen her og tak for din fine kommentar 🙂
      I har god grund til at være stolte af jeres smukke by – og land. I morgen hedder det Torghatten, så vi bliver nok her op Skogmo camping i et par dage.
      Du må da have en bobil igen – vi synes det er en vidunderlig måde at holde ferie på, men de er desværre endnu dyrere i Danmark, end maden er i Norge 😉
      Jeg kigger over til dig …

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2012 @ 16:34

      • Karl glemte helt kamera”museet” sitt. Han har et utrolig utvalg av kameraer + at han er en habil fotograf

        Kommentar af Kamelrytterske — 18. juli 2012 @ 16:48

        • Han er nok bare beskeden 🙂

          Kommentar af Ellen — 18. juli 2012 @ 17:01

      • Koselig det, Ellen!

        Jeg skal legge hodet i bløtt for å finne en løsning angående bobil. Kanskje blomster til kona hadde gjort susen, hver eneste dag en tid, med tilhørende klemmer og godord? 🙂 Eller ville det kanskje gjort det motsatte?

        Kom til å tenke på reklamen som dukker opp her i Norge med jevne mellomrom. “Det er deilig å være norsk, i Danmark”. Det har også jeg erfart mange ganger. Nå er det fint å få høre at det er deilig å være dansk i Norge. Jeg er sikker på at dere får det deilig på turen nordover, om dere får smake på det fine været, men det litt mindre pene hører også med. Det er ikke finvær hele året på de traktene heller, normalt. 🙂

        God tur videre, kjør forsiktig og nyt landet vårt! Jeg følger med via PCen videre jeg. Foreløbig, til en løsning ordner seg med huset på hjul. 🙂

        Kommentar af karlhalvorsen — 18. juli 2012 @ 19:20

        • Nej du … ikke blomster hver dag, så tror konen din bare du har dårlig samvittighed over et eller andet 😉
          Det er simpelthen skønt at være dansker i Norge, og jeg ved, at vi får en dejlig tur uanset vejret … vi er jo danskere og ved derfor bedre end nogen, at det absolut ikke altid er godt vejr.

          Kommentar af Ellen — 18. juli 2012 @ 19:48

          • Hadde det i tankene. Dum ide. Får finne på noe annet. 🙂

            Kommentar af karlhalvorsen — 18. juli 2012 @ 20:17


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.